2tilføjet af

Har du skrevet børnetestamente?

I disse skilsmissetider hvor man som forældre er uenig med sit barns far, har jeg besluttet mig for at skrive et børnetestamente.
Men jeg er i tvivl om hvad jeg skal skrive i det?
Kan jeg tillade mig at skrive at min eks ikke skal indmelde vores barn i en almindelig folkeskole og kan jeg tillade mig at skrive at barnets farmor ikke skal have mit barn på weekend?
Har I andre lavet et børnetestamente? Fortæl fortæl...
tilføjet af

Afhænger af motivet?

Er der noget gennemgribende galt med din eks? Er han er ubehandlet psykisk syg eller har et misbrugsproblem? Eller er du bare vred på ham og hans familie? En latterligt dårlig ægtemand kan faktisk sagtens væree en god far.....
Om barnet kommer på privatskole, hvis du skulle gå hen og dø er vel mindre vigtigt - bare det har det godt og medmindre der er noget galt med farmor (i stil med det jeg skrev under faderen), hvad får du så ud af at frarøve barnet endnu mere familie?
Jeg synes, at du skal tænke dig godt om og forsøge at sætte dig i barnets sted. Alt for mange kvinder bruger den slags du beskriver for at få hævn over deres eks, uagtet at den det rammer hårdest, er deres eget barn.
Hvis manden er en voldelig psykopatisk dårlig undskyldning af en far - beder jeg dig udskylde min modstand. Jeg har bare set flere hævngerrige kvinder end ekstremt dårlige fædre...mee:-)
Ps. Et børnetestamente skal ikke følges, det er vejledende og man vil altid gå ind og vurdere barnets tarv i forhold til ønskerne i testamentet før man følger det.
tilføjet af

Børnetestamente

Principielt kan du jo skrive hvad som helst i dit børnetestamente. Du skal dog være opmærksom på at det ikke er juridisk bindende. Et børnetestamente skal mere ses som en formel måde at udtrykke dine ønsker på.
Du kan fx ønske hvem dit barn skal bo hos. Medmindre der er vægtige grunde vil det dog blive hos den anden forælder, som så også vil få tillagt forældremyndigheden.
Er der gode grunde (i statsamtets øjne) til at barnet ikke kan bo hos sin anden forælder, vil man se på hvem du så har peget på og vurdere om det er i barnets tarv.
Den der efterfølgende får tillagt forældremyndigheden kan i et vist omfang være moralsk forpligtet til at følge dine ønsker, men der er ingen juridisk forpligtelse.
Fx er det op til forældremyndighedsindehaveren at vurdere hvilket skoletilbud der er bedst til barnet kontra egen økonomi.
Det er ligeledes forældremyndighedsindehaveren der suverænt beslutter i hvilket omfang barnet skal have kontakt til andre familiemedlemmer. De kan jo have en anden vurdering af pågældendes evne til at varetage barnets tarv end du har. Ligeledes kan situationen jo have ændret sig fra du skrev børnetestamentet og til det tidspunkt beslutningen tages.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.