har hjulpet en sød pige igennem HF, men der er ved

Jeg mødte for nogen måneder siden en sød ung pige, lad os kalde hende Laura. Jeg hjalp hende igennem HF, så hun nu kunne komme på universitetet. Det er hun meget taknemmelig for at hun skriver hele tiden, at hun aldrig kunne være kommet igennem uden mine råd og vejledning, og hun ved ikke hvad hun skulle gøre uden mig og min hjælp. Hun skriver desuden at hendes forlovede aldrig har haft lyst til eller kunne hjælpe hende med det boglig og rådet hende om de ting jeg kan.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig her. Føler som om vores venskab er påvej over i noget der måske kunne enten ødelægger eller sætte mig i konflikt med hendes forlovede.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Det er ikke fordi jeg har lyst til at stjæle hende, men jeg føler at det er dejligt med en man kan råde og vejlede osv.
/Mads

Og den har hjulpet Jer begge, hun har vel også kvitteret med et sugemærke 😉
Døm ikke hendes forlovede, han er måske endda for sløv til at være jaloux 😃

var fordi et år siden før hun mødte mig vejede hun 85 kg, og da gik han ud med hende. Derfor følte hun loyalitet overfor ham dengang.
Men jeg ved ik hvad jeg skal gøre? Om jeg skal gå videre.

Hej Mads
Først og fremmest: Jeg synes der er supercool at du har hjulpet et andet menneske med noget så skelsættende som en videregående uddannelse - hvis hun gennemfører er det formenligt noget der vil have positiv materiel betydning gennem resten af hendes liv. Godt gået.
Når jeg vælger den overskrift jeg brugte handler det om noget du skrev i dit første indlæg, nemlig:
"men jeg føler at det er dejligt med en man kan råde og vejlede osv.".
Jeg har selv fungeret som supervisor (som jo i realiteten er den rolle du påtog dig) og ja, det er da en fed følelse når ens råd og vejledning gør en forskel...og at det er i forhold til en man synes om gør bestemt ikke tingene værre.
Men det er i sagens natur ikke en ligeværdig relation - du har været supervisor/lærer/mester mens vedkommende har været supervisanten/elev/novice. Den slags fungerer fint i et læringsforløb - Men det spiller MINUS i et kærlighedsforhold.
Så check lige dine følelser igen. Hvis det er måden i har været sammen på (altså med dig som den vidende/rådgivende)der har været det appellerende så ville jeg nok selv parkerer ideen om et forhold og nøjes med at være venner.
Omvendt; hvis det er samværet med HENDE der har været dejligt - og hvis du kan acceptere ideen om at hun måske ikke længere (eller på sigt) har behov for dine råd for at håndtere faglige/boglige udfordringer...tja, så er der måske basis for noget dejligt.
held og lykke

mvh
Mikkel