Har jeg taget det rigtige valg?!
Situationen er den, at min "tidligere" kærste føler, at hun ikke er klar til et forhold! Hun har aldrig rigtig prøvet at være "fri" til at gøre hvad hun ville uden at skulle tage hensyn....
Hun er 21 og føler at hun har brug for at stå på egne ben! Dog er hun meget forvirret omkring det ene og det andet. Men grundlæggende har hun i den tid vi har været kærster (ca. 1 år) ofte givet udtryk for den frigørelse! I starten da vi mødtes ville hun faktisk ikke have et forhold, men hun blev forelsket i mig (og jeg i hende)...og det at stå på egne ben faldt lidt i baggrunden....
Hun siger at hun elsker mig mget højt og "inderst inde" vil hun virkelig gerne ha mig som kæreste, men hun er bare ikke klar til det nu! Vores forhold var virkelig godt og vi har altid været meget ærlige overfor hinanden og vist vores kærlighed til hinanden og haft det bedste sexliv...
For nogle dage siden fik hun lyst til at kysse en anden (altså hun blev smigret og fandt vedkommende tiltrækkende)men gjorde det ikke fordi hun ikke ville være mig utro! Hun havde det meget dårligt med hensyn til at hun fandt ham spændende og tiltrækkende....men grundlæggende gav situationen hende følelsen af at være bundet til ikke at gøre hvad hun havde lyst til....altså at være fri! Jeg fortalte hende at jeg også har været tiltrukket af andre piger og at der ikke er noget galt idet...er nærmere sundt idet det bekræfter en som menneske.....men også at jeg aldrig ville vælge andre fordi det jeg havde "derhjemme" var meget bedre en en kort spændende fornøjelse som sådanne situationer som oftest er.....er som regel ikke det værd!!!
Men situationen fik hende altså til at tænke på "friheden" som jo hele tiden har lagt i hendes baghoved og ikke KUN pågrund af ovennævnte...
Spørgsmålet er så om jeg har taget det rigtige valg ved at sætte hende fri??(if you love somebody set them free)!
Er selv 6 år ældre end hende og da hun jo er ung OG forvirret måtte jeg jo være den "voksne"! Har sagt til hende at hun kan gøre lige hvad hun vil...altså ingen forpligtelser og hvis hun vil kan hun altid kontakte mig hvis hun vil se mig...altså jeg har ikke afskrevet hende helt!
For at jeg ikke skal miste mig selv har jeg valgt at fokusere på mit eget liv og har ligesom hende mulighed for at gøre hvad jeg vil...altså vi er ligestillet om man så må sige....
Føler at dette er det rigtige valg idet vi begge elsker hinanden meget højt og håber vi finder hinanden senere men at hun er forvirret og har brug for at stå på egne ben en tid!
Mener i at jeg har taget det rigtige valg, med hensyn til at chancerne er størst for at vi finder hinanden igen????....vi vil jo begge gerne men hun er forvirret og ikke klar endnu...hun elsker mig som sagt højt og siger at hun ville ønske hun havde mødt mig senere så hun havde prøvet "singlelivet" før hun mødte mig....
Så har jeg taget et "fornuftigt" valg i forhold til en forvirret ung pige som jeg elsker virkelig højt?????????
Hun er 21 og føler at hun har brug for at stå på egne ben! Dog er hun meget forvirret omkring det ene og det andet. Men grundlæggende har hun i den tid vi har været kærster (ca. 1 år) ofte givet udtryk for den frigørelse! I starten da vi mødtes ville hun faktisk ikke have et forhold, men hun blev forelsket i mig (og jeg i hende)...og det at stå på egne ben faldt lidt i baggrunden....
Hun siger at hun elsker mig mget højt og "inderst inde" vil hun virkelig gerne ha mig som kæreste, men hun er bare ikke klar til det nu! Vores forhold var virkelig godt og vi har altid været meget ærlige overfor hinanden og vist vores kærlighed til hinanden og haft det bedste sexliv...
For nogle dage siden fik hun lyst til at kysse en anden (altså hun blev smigret og fandt vedkommende tiltrækkende)men gjorde det ikke fordi hun ikke ville være mig utro! Hun havde det meget dårligt med hensyn til at hun fandt ham spændende og tiltrækkende....men grundlæggende gav situationen hende følelsen af at være bundet til ikke at gøre hvad hun havde lyst til....altså at være fri! Jeg fortalte hende at jeg også har været tiltrukket af andre piger og at der ikke er noget galt idet...er nærmere sundt idet det bekræfter en som menneske.....men også at jeg aldrig ville vælge andre fordi det jeg havde "derhjemme" var meget bedre en en kort spændende fornøjelse som sådanne situationer som oftest er.....er som regel ikke det værd!!!
Men situationen fik hende altså til at tænke på "friheden" som jo hele tiden har lagt i hendes baghoved og ikke KUN pågrund af ovennævnte...
Spørgsmålet er så om jeg har taget det rigtige valg ved at sætte hende fri??(if you love somebody set them free)!
Er selv 6 år ældre end hende og da hun jo er ung OG forvirret måtte jeg jo være den "voksne"! Har sagt til hende at hun kan gøre lige hvad hun vil...altså ingen forpligtelser og hvis hun vil kan hun altid kontakte mig hvis hun vil se mig...altså jeg har ikke afskrevet hende helt!
For at jeg ikke skal miste mig selv har jeg valgt at fokusere på mit eget liv og har ligesom hende mulighed for at gøre hvad jeg vil...altså vi er ligestillet om man så må sige....
Føler at dette er det rigtige valg idet vi begge elsker hinanden meget højt og håber vi finder hinanden senere men at hun er forvirret og har brug for at stå på egne ben en tid!
Mener i at jeg har taget det rigtige valg, med hensyn til at chancerne er størst for at vi finder hinanden igen????....vi vil jo begge gerne men hun er forvirret og ikke klar endnu...hun elsker mig som sagt højt og siger at hun ville ønske hun havde mødt mig senere så hun havde prøvet "singlelivet" før hun mødte mig....
Så har jeg taget et "fornuftigt" valg i forhold til en forvirret ung pige som jeg elsker virkelig højt?????????