har lyst til at dø!

jeg har været min kæreste utro og har haft sådan trang til at fortælle det til ham. Jeg har fortrudt at jeg har været ham utro og der var ingen følelser indblandet med ham den anden. (det var den klassiske: jeg fik for meget at drikke) mig og min kæreste havde kommet sammen i 4 år og havde flyttet sammen. Jeg har fortalt det til ham nu. han er flyttet ud, ved ikke hvad han vil angående mig og flytter meget snart til kbh( vi bor på bornholm) uden mig! jeg har ikke gjort andet end at fortryde at jeg har haft noget med ham den anden at gøre og at jeg har sagt det til min kæreste! jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! han siger at han gerne vil have mig til kbh, men nægter at blive på bornholm! han bliver også ved med at såre mig! han siger og gør ting der er så grusomme! jeg kan godt forstår ham, jeg ville selv have det sådan! jeg ved bare at jeg elsker ham så højt at det er svært at give slip! hvad synes I? han har forresten sagt til mig at han aldrig nogen sinde vil tilgive mig og at han aldrig nogen sinde vil blive som før( hvor han var vild med mig) jeg sidder ensom derhjemme og kan ikke andet end at græde!!! hjælp mig please!

Hej,
Jeg har dyb respekt for dig. Ikke fordi du har været din kæreste utro (tvært i mod) men fordi du har været stærk nok til at indrømme det!!!
At din kæreste nu ikke rigtigt ved hvad han vil med dig er helt forståeligt, den der med at have drukket for meget holder ingen steder. Du har jo selv smadret forholdet. Så nu må du gøre op med dig selv om du vil tage springet og flytte med til KBH. Jeg syntes personligt at det er flot af ham at tilbyde det, da alt hvad han nok har drømt om med dig er blevet knust. Jeg ville personligt aldrig se dig igen hvis jeg var i hans sted.
Men det er da helt naturligt at han vil væk fra bornholm og de steder I plejer at færdes, da det konstant vil minde ham om hvad I havde og hvorfor I ikke har det nu.
Hvis han var den eneste ene for dig, ville du jo heller ikke have været ham utro vel? Jeg syntes bare at du skal gøre op med dig selv om du er klar på alle de kampe og diskussioner det vil give at blive sammen eller om du vil smide håndklædet i ringen?!
Jeg føler med dig lige nu, et godt råd til dig ville være at droppe det hele og starte forfra med en anden når du har haft tid til at sunde dig oven på det hele.
Men stor respekt for din ærlighed, den ser man desværre ikke mange steder....

Jeg har læst dit indlæg og vil nu forsøge, at give dig min mening om din svære situation:
For det første er det helt utilgiveligt og dumt, at man er sin kæreste-lige meget hvor lang tid man har kommet sammen-utro....men det er nu engang sådan, at det er menneskeligt at fejle og at det kan ske for selv de bedste, når sprut indgår! Jeg er sikker på at du i dine tanker allerede har prøvet at vende situationen om, så du kan se tingene fra din sårede kærestes synspunkt, for tænk hvis det var din kæreste der havde været dig utro! Ville du så tilgive ham sådan med det samme?!
Jeg vil ikke være en løftet pegefinger for dig, og få dig til at få mere dårlig samvittighed over hvad der er sket, for jeg er sikker på at du har det hårdt nok i forvejen!
Du skal bare forstå, at det kan være svært at tilgive lige med det samme! Måske vil han aldrig tilgive det, men det er ikke ensbetydende med at han ikke kan lære at acceptere det og leve med det, hvis i fortsat skal være kærester! Det kræver tid at komme over et så stort svigt, men du må endelig ikke give op af den grund! Sket er sket og nu må du bare prøve at gøre hvad der står i din magt for at opbygge hans tillid til dig igen! Det er jo uden tvivl også vildt hårdt for ham, at skulle vænne sig til en hverdag uden dig, som han har været sammen med så længe!
Hvorfor ikke tage med ham til Kbh? Om ikke andet, så bare for en tid...hvis det kan redde noget!
Lige et rosende ord inden jeg smutter igen: Det var flot og modigt af dig, at du fortalte ham at du havde været utro! Det var det helt rigtige at gøre, for det viser, at du trods alt er ærlig overfor han og det ville på den anden side også være svært at leve med at holde det hemmeligt(selvom du måske nogen gange ville ønske at han aldrig havde fået det at vide)!
Det var alt hvad jeg havde at sige i denne omgang! Håber at du kan bruge lidt af det til noget! Husk nu, at veninder bla. er til for at støtte dig i situationer som denne! Græd ud ved deres skulder og lad så tiden læge din kærestes og dine sår!
Held og lykke:.)
Mvh Maise (maise22@sol.dk)

Hey, ville bare fortælle, at han ikke er det hver mere. Hvis han da selv siger, at han ikke er den samme, som før..!..!..!
FIND EN NY

Helt enig. Er vild oprørt over den moraliserende tyr. Den bornholmske fyr går for meget op i sit eget ego. Selvfølgelig er han såret, men ligefra at overreagerer på den måde er vanvittigt.

- det var dig der oplevede et så stort svigt, ville du så bare tilgive og gå videre? det tror jeg ikke, så var det ikke kærlighed. Kærlighed bygger på tillid og gensidig respekt. Der er ikke noget af det, hvis man er utro. At genopbygge det er meget meget svært, næsten umuligt. Han vil for evigt være urolig når hun er ude på egen boldgade, tænk hvis nu.. hvis hun kommer for sent hjem, er det fordi... osv. Jeg ville have svært ved at finde tilliden igen, men du har nok ikke elsket rigtigt siden du kan sige sådan. JA jeg har været utro engang og jeg gør det aldrig mere. Den smerte det forvoldte har skræmt mig. Selv om min kærlighed til ham var død, elskede han mig stadig. Han har endnu ikke glemt det og det er over 20 år siden. Vi er ikke gift mere, det sluttede dengang, men vores fælles børn fortæller mig at det stadig gør ondt og at han derfor ikke har en kvinde. Han tør ikke. Jeg er gift igen og elsker så højt at jeg aldrig kunne drømme om at svigte min mand.

Jeg sidder her med en meget tam fornemmelse, jeg kan ikke have ondt at dig hvis jeg skal være helt ærlig.
DU fortalte ham om din utroskab fordi DU ikke kunne holde DIN egen dårlige samvittighed ud længere.
En dårlig samvittighed der kun er DIN egen skyld.
Det skal altså gå ud over din kæreste?
Det skal han kunne forholde sig neutralt til?
Det skal han tilgive lige med det samme?
Og stole blindt på dig igen?
Nej søster, det skal han sgu ikke!
DU har bestemt at han skal lide, helt usigligt, under at DU, (fuld eller ej, ingen undskyldning overhovedet!) har været i seng med en anden.
DU forventer måske at han skal kunne sige "nå", komme videre?
DU forventer måske at han uden at blinke skal give dig den tilgivelse du så desperart søger?
Jeg forstår sgu godt han sårer dig, han lider jo helt vildt under det faktum at DU har svigtet ham på det groveste!
Jeg forstår udemærket han ønsker at flytte, hvad jeg IKKE forstår er hans tilbud om at du kan komme med.
DU ligger som du har redt! Og fortjener efter min mening IKKE ham!
Kan DU ikke se at hele dit indlæg handler om DIG og DINE følelser og ikke om hvor extremt DU har såret ham? Det er så enormt egoistisk af dig!

Der er ingen tvivl om, at du har gjort det rigtige ved at fortælle din kæreste at du har været ham utro. Men at du så skriver at du har fortrudt at du har fortalt ham det, er forkasteligt. Som andre også har nævnt virker det meget egoistisk. Du har fortalt det af de forkerte grunde og nu da du står med konsekvenserne af det, så fortryder du det....
Du skriver at du har lyst til at dø - det er en følelse jeg kan relatere til, men ikke for det samme som du har gjort, tværtimod. Min kæreste var mig utro...
Den følelse det giver er ubeskrivelig. Følelsen af respektløshed, af at ens kæreste ikke elsker en og af afmagthed - de følelser er jeg sikker på, at din kæreste også har følt. De følelser fik mig til at ønske at dø.
Min kærestes egoistiske og ubetænksomme handlinger har gjort at jeg dagligt tænker på det tillidsbrud det var, at der ikke går en dag uden at jeg tænker "hvordan skal jeg nogensinde komme til at stole på nogen igen" og at jeg i dag går til terapi for bl.a at opbygge min tro på livet, kærligheden og tilværelsen i ald almindelighed.
Jeg er sikker på, at du har det dårligt og at du er ked af det, men det er for dit vedkommende selvforskyldt. Du har lyst til at dø... hvordan tror du din kæreste har det???

Kære "ensomme"!
Jeg har læst din oplevelse af det at have været utro!
Jeg har også været min kæreste gennem 3 år utro, og jeg fortalte ham det også. Han tilgav mig og vi er stadig sammen. Jeg er glad for at have fortalt ham det nu, men det er ikke altid at det går godt når man fortæller sandheden, som du jo selv har prøvet.
Hvis han siger til dig at det aldrig bliver som før så er der ingen grund til at være sammen med ham, selvom jeg ved det er hårdt. Der er andre fisk i havet og prøv du at tage ud og finde en af de andre fisk. -Ved godt det er hårdt at sige det sådan men sån er det altså.
Jeg synes ikke man skal sige til sin kæreste når man har været ham/hende utro. For det første er det dig som har lavet en fejl, som der ikke kan laves om på. For det andet er din kæreste (som regel) ikke skyld i at du har været utro. for det tredje skal du ikke fortælle ham det. Ved at du fortæller ham det, lægger du din dårlige samvittighed over på ham. Nu står han i et stort dilemma. Nu er det op til ham om han vil være sammen med dig og han tænker på om han er skyld i at DU har været ham utro. Det er dig som har begået en fejl og dermed må du finde ud af det med dig selv eller med f.eks. venner eller familie. Men på den anden side kan jeg også godt se det med at man vil fortælle det. Personligt ved jeg ikke rigtig om man skal sige det eller ej. Men nu har du fået lidt af min "viden", håber du kan bruge det eller i så fald bare tænke over det jeg har skrevet! *SS*
Knussss.....

Jeg er helt fuldt og holdent enig med dig! *S*
Og jeg kan se efter at have læst din, at vi har faktisk skrevet stort set det samme!
Det var bare lige det jeg ville sige!
hej hej.....

Hvad er det dog for noget at sige!
Moraliserende tyr??? Jeg kan f..... godt forstå ham, hun er da fuldstændig selv uden om det! hun er selv skyld i det som er sket, og at hun så stiller ham i den svære situation, at han skal vælge og finde ud af hvad han vil!! Næ nej, det er sgu hendes egen skyld og det er da klart at han reagerer som han gør. Husk at vi er meget forskellige allesammen og dermed reagerer vi forskelligt!! Vi begår allesammen fejl, men har man sagt A må man også sige B!!!
-Min mening.....

mange tak for jeres hjælp. jeg vil lige rette de andre der siger at det har handlet om mig, for det har det ikke. Måske har jeg givet udtryk for det, men det eneste jeg tænker på er ham og hvordan det kommer til at være nemmere for ham. Jeg ved godt at jeg har fortjent alt det der sker med mig lige nu, men jeg har ikke andet i tankerne end ham. angående kbh, så har jeg desværre ikke råd til det. Jeg ville ellers gerne smutte med ham, selvom jeg er midt i 3. g. jeg ville skide på det hele, men økonomien tillader det ikke. det er et problem mig og min kæreste har rodet os i sammen(den økonomiske), men nu har han tænkt sig at flytte ligemeget hvad!!! endnu en gang tak for jeres hjælp, selvom jeg stadig ikke ved hvad jeg skal gøre!!!!

Hej ensomme!
Hvad kan jeg sige sige til det, du rider som du sadler og får som fortjent..
Tror du seriøst at det hjælper og side og flæbe, du har sgu selv bedt om det!! Jeg har selv prøvet at hun var mig utro og hvad kan jeg sige.. intet..
(Fået for meget og drikke mig i røven) Du ville gøre før el siden alligevel, er man tro over for den man elsker er man det også selv om man er stiv eller ej !!

ja det var sku da ikke så smart.. du er nok en bette luder hva; du er sådan en vi alle flygter fra håber han får det at vide.. så burde gå fra dig klamme møgluder. har du slet ingen selvrespekt??? det er sku din egen skyld