13tilføjet af

Har min kæreste en depression?

Jeg har hørt fra rigtig mange, at mænd viser anderledes tegn på depression.
Jeg er ved at få spat af min kæreste. Jeg elsker ham, men jeg er virkelig ved at gå ud af mit gode skind nu. Og ind i det dårlige.
Han er meget social og kan godt lide at gå ud. Det er fint nok. Jeg kan godt lide at min kæreste kan underholde sig selv.
Men han kan stort set ikke tage sig sammen til noget som helst. Han sover meget og sover så tungt, så jeg aldrig har set noget lignende. Han kommer altid meget for sent til aftaler fordi han sumper. Han sover tit over sig. Han har svært ved at tage sig sammen til meget små ting.
Jeg har virkelig svært ved at komme igennem til ham.
Er der nogen der kender depressionstegnene på mænd? Eller ved om det er rigtigt, at de er anderledes end hos kvinder?
Vi er begge 32
tilføjet af

Det der er også depressionstegn

for kvinder. Så han er dækket helt ind.
Kender også en mand der var sådan. Han var meget social og virkede til at alt bare var fedt. Men indeni flygtede han alt for længe fra de spøgelser der konstant opsøgte ham inde i hans hoved. Så det endte med at han brød sammen og masken krakelerede.

Jeg ville gøre noget ved manden nu. Hvis han giver dig lov!
tilføjet af

Det ligner en depression

Er han ramt af problemer såsom ledighed eller smadret økonomi, eller har han fornyligt mistet en god ven eller en i den nære familie ?
Generelt er mænd ikke gode til at åbne sig, og heller ikke til at ryste problemer af sig i opstarten, hvis ellers det er muligt, derfor ophober de negative ting sig hvad der hos nogle gør at de altid er pisse sure, hos andre indelukkethed og derved efterfølgende depressioner og tilsidst dem der prøver at slippe væk med druk og stoffer.
Jeg trak mig ind i mig selv i perioder i mange år, sov meget når det lammede mig men fik da hverdagen til at fungere godt nok uden at glemme aftaler m.m, jeg passede også mit job perfekt så ingen vidste noget.
Jeg fik så sidste år en ægte depression der krævede behandling, men de sove- og nervepiller jeg fik gjorde mig helt kulret så jeg fik på andre måder kæmpet mig op, min læge måbede da jeg sagde til hende at jeg ikke ville have mere af det skidt.
Prøv at se efter tegn hos Din kæreste såsom total handlingslammelse, at han kæmper for at falde i søvn og kun lige spiser og drikker for at få lidt næring.
tilføjet af

Det kan sagtens være en depression

Det kan også være et misbrug. Kunne der være mulighed for det?
tilføjet af

Tak :-)

Han spiser fint og har ingen problemer med søvn. Faktisk sover han meget.
Men han kan ikke tage sig sammen til noget og kan føle det uoverskueligt at skulle tage sig sammen til bare små ting. Han får næsten heller aldrig gennemført nogle af de mål han sætter sig for, som er vigtige for ham.
Jeg er virkelig glad for, at det lykkedes dig at kæmpe dig op. Jeg kender flere der har haft depression. Det er slet ikke til at sætte sig ind i, hvordan forfærdeligt i må have det. Jeg synes det er sejt, at du har kæmpet dig op igen på egen hånd.
Min far havde også depression engang. Han prøvede forskellige piller som ikke hjalp. Men til sidst fik han faktisk nogle som virker rigtig godt. Det er bare synd at mange skal alle de prøvetimer igennem.
tilføjet af

Og ja, han har mistet

en i nærmeste familie. Efter mange års sygdom. Han har aldrig bearbejdet det.
tilføjet af

Nej det er ikke et misbrug

Det er jeg ret sikker på at det ikke er. Det ville ikke ligge til hans natur overhovedet. Men tak for tippet, jeg ved at det er meget udbredt.
tilføjet af

Prøver at få ham i behandling

men han er ikke helt klar endnu. Men han er dog begyndt at erkende, at det generer ham, at han er så dvask. Og mig er det ved at gøre sindssyg. Jeg kan aldrig regne med ham, fordi sumperiet gør ham ustabil.
tilføjet af

En anden mulighed?

Nu får jeg umiddelbart indtryk af, at han ikke arbejder eller studerer, siden han overhovedet har tid til at ligge og snue, hvilket en arbejdsløs ikke engang har tid til, men skal møde på jobcenteret eller til aktivering samt søge stillinger. Hvad er det for mål, der er vigtige for ham?
Der står intet om, hvorvidt han stadig er under uddannelse og endnu har eksaminer han skal have overstået, men som er vanskelige for ham, eller om har har et hårdt og stressende arbejde og er brugt op, når han har fyraften. I så fald er det næppe depression, men at smertegrænsen er overskredet. Har han mange sygemeldinger på grund af udmattethed?
Jeg genkender det fra mig selv fra eksamensperioder, da jeg studerede på Musikkonservatoriet, især i forbindelse med en dårligt struktureret dobbelt-eksamination
både med skriftlige, mundtlige og spillemæssige prøver.
tilføjet af

Han er stadig under uddannelse

mangler kun specialet nu.

Men han har været sådan hele vejen igennem. Ligemeget om det er eksamenstid eller ej.
Han går bare i stå.
Jeg kan sagtens forstå, at man er ret drænet under eksamensperioden, for det var jeg selv. Men det der er hele tiden og ekstremt.
Hmmm...det er svært
tilføjet af

depressiv

Ved godt det er en debat, der er lidt gammel. Men prøver alligevel at svare for at se om der er nogen der kan hjælpe mig lidt.
Jeg er simpelthen så ked og frustreret.
Min kæreste har også problemer i øjeblikket. Jeg elsker ham så ubeskriveligt højt. han er verdens dejligeste menneske, og han indeholder så meget godt. Og der er ikke det jeg ikke ville gøre for ham eller "kæmpe for ham". Men når det så er sagt så kan jeg ikke "kæmpe" hans kampe.
Han er desværre blevet arbejdsledig. Han har problemer med at sove om aftenen, og med hans appetit. Han er ikke særlig god til at overholde aftaler. Ikke medvilje, han glemmer dem og dem han husker, dem har han intentioner om at deltage i, frem til den dag de skal foregå, og så bliver det pludseligt for meget og han kan ikke overskue at skulle deltage alligevel. Og den følelse der opstår hos mig, er at han svigter. At jeg igen skal finde på en undskyldning for hvorfor han ikke er med osv. osv.
Der er ting han har svært ved at overskue. Hans post osv.
Jeg ved egentligt godt hvad mange af tingene bunder i. Vi taler lidt om det. Han har også været i psykolog behandling. Og han har fået natur medicin mod nedtrygthed. Han vil nemlig ikke have antidepressiv. Og det respektere jeg. Og han vil også godt have det bedre.
Jeg er bange for at miste ham og at han glider væk fra mig. Jeg er bange for at hans verden bliver ligegyldig, en følelse af ingenting. Ingen glæde, ingen sult, ingen sorg men helle ingen kærlighed.
Men hvordan kommer man ud af den onde spiral. Et nyt job? Kan de glæde? Men er det ikke voldsomt med et nyt job når man har det sådan? Kan man så bidrage med noget? kan man overhovedet komme op om morgenen?
De ting der har været med til at han på sigt har fået det sådan her, er ting som ikke rigtigt kan ændres ved. Måske hjælper det at tale om det, men det er nok det meste der kan gøres ved det.
Hilsen den fortvivlet kæreste.
tilføjet af

Har min kæreste en depression?

Tja, det er naturligvis svært for os her på chatten at svare på. Men umiddelbart kan det godt se ud som et symptom på depression. Hvis du vil have et fingerpeg på om der er tale om depression, så kig evt. på nogle depression test på nettet. Hvis du har fået ham overbevist om, at han muligvis lider af en depression, så er han også lettere at få til at få til lægen.
tilføjet af

Har min kæreste en depression?

Hej
det er svært at vurdere om manden har fået en depression, men der er nogle tydelige tegn på hvornår et andet menneske er depressiv
Angst, irritabilitet og aggression, smerter, manglende sexlyst.
der er særlige tegn på hvornår manden er depressiv. Manden plejer at kompensere ved at f.eks indtage alkohol eller arbejde over.
At manden sover meget er det måske et tegn på at det er noget der plager ham. Hvordan er jeres forhold, er i glade for hinanden?
Det kan have noget med et forhold at gøre. Når man føler sig presset eller utrygg, eller ulykkelig bliver han stille og lukker sig inde.
du må stille ham nogle dybere spørgsmål om parforhold.
K.h Lina Von Bale
tilføjet af

Jeg tror han er slidt op

Det bliver kulturberigere desværre alt for hurtigt
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.