Har samfundet for store forventninger til de unge?

Ifølge en nylig undersøgelse oplever hver fjerde elev i gymnasiet, at de er meget pressede i hverdagen. Det fører blandt andet til stress og at de sover dårligt. Det er helt vildt, som uddannelsesinstitutionerne er gået i elite-mode. Jeg afsluttede gymnasiet i 2005, og oplever nu gennem min kusine hvordan vilkårene har ændret sig markant i gymnasiet. Som hun fortæller det, og som undersøgelsen viser, så lægger de unge et helt unormalt pres på sig selv, og det handler i større grad om at scoope 12-taller end på at have et socialt liv. Jeg er godt klar over, at gymnasiet er den forberedende fase til en videregående uddannelse, men med det tempo de unge lægger for dagen, ender det da med, at de går ned med stress inden de når at fuldføre en videregående uddannelse.
Det er meget bekymrende må jeg sige. Min kusine er selv en mentalt stærk person, men jeg kan da godt frygte lidt for de unge, der presser sig selv så utrolig meget, og måske ind imellem oplever modgang. Det må da om noget kunne punktere ballonen på et tidspunkt.
Eller er det bare mig?
http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2181403/hver-fjerde-elev-i-gymnasiet-sover-daarligt/

Samfundet har vel altid store forventninger til de unge da de alle dage jo tegner fremtiden.
Nutidens unge er i stigende grad overforkælede af deres forældre og tror ofte at man derfor kommer sovende til tingene.
Nutidens gymnasiet er vel indrettet efter hvad nutiden og fremtiden vil bringe og kan de unge ikke klare det bør de få sig en håndværksmæssig uddannelse.

Sæt forbruget af Fjæsbog, fester og kærester ned, det ville hjælpe gevaldigt.

Jeg er uenig. Da jeg gik i gymnasiet, oplevede jeg på ingen måde samme slags pres, som de unge oplever i dag. Bare fra 2005 og til nu er der sket en markant stigning i det påkrævede gennemsnit for diverse uddannelser, så hvis de unge i gymnasiet ikke kommer ud med 11,2 kan de nærmest ikke komme ind på et studie.
Derfor bliver de presset for meget, og jeg tror ærligt talt at det sætter flere unge tilbage, end det gavner.

kan jeg få besked på hvad jeg skal gøre.
jeg er meget gammel og forstår ikke ret meget af al det EDB = Extra Dårlig Behandling???
mvh
jvbruun@sol dk

Noget meget vigtigt at tænke på, når man diskuterer uddannelse for unge:
http://www.youtube.com/watch?v=iG9CE55wbtY&feature=youtu.be

Der har jo været en del om at niveauet i gymnasie og handelsskole var for lavt, da flere og flere enten faldt fra deres universitetsuddannelse på grund af for lave indgangskrav og dårlig uddannelse i gymnasiet eller måtte tage en forberedelsesuddannelse til universitetet, som gymnasiet jo i bund og grund skulle være.
Derfor kan jeg ikke se noget galt i at det nu kræver et højere gennemsnit at komme ind på diverse uddannelser hvis niveauet i de forberedende uddannelser er blevet for lavt.
Jeg tror nu heller ikke at det er forældrene der har øget presset mere end de har for 10 år siden, men det er jo også næsten blevet sådan at alle skal ved magt have en boglig uddannelse, så der nu er for få der tager en faglig uddannelse, selvom de nok mere er minded til det.
Men det er da kun godt at vi er ved at komme op i standard når det gælder uddannelsesniveau, så vi kan tage kampen op med andre lande i vesten hvor man allerede ved at fremtiden bliver en kamp på viden og nyskabende ideer, mere end det har været hidtil.

Jeg er uenig. Da jeg gik i gymnasiet, oplevede jeg på ingen måde samme slags pres, som de unge oplever i dag. Bare fra 2005 og til nu er der sket en markant stigning i det påkrævede gennemsnit for diverse uddannelser, så hvis de unge i gymnasiet ikke kommer ud med 11,2 kan de nærmest ikke komme ind på et studie.
Derfor bliver de presset for meget, og jeg tror ærligt talt at det sætter flere unge tilbage, end det gavner.

Det er klynkeri af værste skuffe. Der bliver klaget over arbejdsuger på op til 50 timer. 50 timer på en uge er da ingenting, og viser kun hvor forkælede de er.

Og hvis de så dropper både torsdags, og fredagsbaren,
samt går tidlig i seng søndag, så vil det helt sikkert hjælpe.

er b for vores unge er blevet for vant til mor og far klarer alt for dem og nu skal de pludselig selv.
I sommers var min mand oppe i køkkenet og vaske op, der kom 2 unge piger med en opvask, ca 18 år. de stod lidt og kikkede og spurte så min mand, hvad de skulle bruge kluden til de havde med. æeh han trode de lave sjov og spurte dem og de aldrig havde vasket op før, nej det havde de ikke og det tog dem da kun 1½ time om en lille opvask.
Mange unge mennesker bliver opvartet i hoved og r.. af deres forældre, hentet og bragt, selv i skolen, og det giver bagslag, når de pludselig skal selv.

Samfundet har vel altid store forventninger til de unge da de alle dage jo tegner fremtiden.
Nutidens unge er i stigende grad overforkælede af deres forældre og tror ofte at man derfor kommer sovende til tingene.
Nutidens gymnasiet er vel indrettet efter hvad nutiden og fremtiden vil bringe og kan de unge ikke klare det bør de få sig en håndværksmæssig uddannelse.

Jungle Bob..
Fremtiden findes der en bog om som kaldes "Brave New World"! [ide]
[f] http://www.youtube.com/watch?v=raqVySPrDUE [f]
Læs bogen unge mennesker!dette vil spare jer megen tid*S*

I denne tråd: En trådstarter med et reelt spørgsmål, og en masse mennesker der er misundelige og forargede over "ungdommen nu til dags!".
Det er næsten umuligt at diskutere et spørgsmål om unge mennesker uden at ramle ind i denne mur af forargelse, og kritikken er ret forudsigelig: "de bruger bare al deres tid på fester, kærester og fjollerier, og har fået det hele foræret!".
Ja folkens. Når man er ung fester og fjoller man, og forhåbentligt bliver der også tid til noget kæresteri. DET GJORDE I OGSÅ! Og sådan skal det også være. Det er også sandt at de unge har fået det hele forærende, for de har jo ikke rigtig haft tiden endnu til at skabe et liv for sig selv, så det er et underligt kritikpunkt.
@tråd: Jeg ved ikke rigtig hvor stort problemet er. Jeg gik selv ud af gymnasiet i 2006, og jeg oplevede det heller ikke så presset som jeg hører mange unge fortælle om. Jeg har svært ved at finde ud af om de pressede elever bare er nogle enkelte der lægger et alt for stort pres på sig selv, og altså ikke er et udtryk for øgede forventninger til dem, eller om det er systemet som sådan der har øget presset på eleverne.
Jeg synes der er ting der taler for og imod i begge tilfælde. Det åbenlyse der taler for at det er systemet som helhed der er blevet mere presset er at den stadig større andel der fortsætter på lange videregående uddannelser har presset det nødvendige karaktergennemsnit meget i vejret på en lang række uddannelser. Derfor er bedre karakterer en forudsætning.
Imod taler at jeg godt kan forestille mig at der er gået lidt inflation i 12 taller efter den nye karakterskala blev indført. Imod taler også de såkaldte 24 timers eksaminer, som jeg absolut intet har til overs for. Det er begrænset hvor mange fejl man kan lave når man har 24 timer til at forberede 15-20 minutters snak. De gør det alt andet lige meget meget lettere at få en god karakter.
Summa sumarum: Jeg ved det reelt ikke, men i sidste ende heller jeg nok til at det er et pres eleverne skaber for dem selv. Tror der er rigtig mange, specielt piger, der bare SKAL have de der 12-taller hele tiden, og så kan de jo faktisk kun skuffe sig selv. Hvis der er nogen der er bekendt med studier i emnet vil jeg være meget åben overfor deres konklusioner.

..og netop dét ser jeg som et af samfundets helt store, oversete og uoverskuelige problemer. En rén bombe under samfundet.
Alle tabes på gulvet på den konto, og jeg mener ALLE. Ikke kun i fødekæden til/fra gymnasiet men andre uddannelser, specielt de erhvervsrettede ungdomsuddannelser lider også stort under det. Og dermed hele samfundsudviklingen samt samfundsøkonomien i Danmark.
Da jeg som lige fyldt 16 startede i gym i '88, var det som 1 ud af kun 3 ud af en 9. klasses folkeskoleklasse, hvor tempoet var for langsomt efter min mening.
Men jeg skal da ellers lige love for, at jeg fik mit hyr for, da jeg startede i 1.g, hvor jeg kom til at "konkurrere" mod mange superstræbere fra byens eliteprivatskole. Unge voksne, som virkede meget dedikerede og samtidig modne, havde høj almen dannelse, etc. Personer som ikke brugte tid på tant og fjas hver weekend, lige med undtagelse af de vilde gymnasiefester 6-7 gange om året.
Som jeg husker det dengang, gjorde folkeskolelærerne, klasselærerne og gymnasiernes studievejledere meget ud af at finde ud af, om man overhovedet var egnet til at gå i gymnasiet og man fik læst og påskrevet, "at gå på gymnasiet er ikke noget, man bare lige gør".
Idag har jeg nærmest indtrykket af, at mange folkeskoleelever bliver optaget på gymnasierne nærmest pr. carte blanche. Gymnasierne er blevet ENORMT populære, idag er det vel nærmest 50% af en folkeskoleårgang, som vælger gymnasiet, i nogle kommuner endda væsenligt mere. Det skyldes helt sikkert Nettets indvirkning, hvor folk (børn som voksne) kan sidde og kigge andre folk over skulderen og ser helt nye muligheder, selvom evnerne ikke helt følger med.
At se muligheder fremfor begrænsninger er somregel et godt udgangspunkt. Jeg tror, det er det, der har været hensigten, når gymnasierne har hævet alle former for "grænsebomme" gradvist siden jeg selv blev student i 1991. Det må vel være ud fra den ædle tanke, at "de studerende kan altid indhente det tabte".
Desværre er realiteterne ikke sådan. Bevares, der findes stadig solstrålehistorier om den svage elev, der blev superstræber. Men ud af en dimitterende gymnasieårgang idag, er der desværre en alt, alt for stor del, som kun lige med nød og næppe og en vis legemsdel klarer at få huen. Og med et eksamensbevis, som de ikke kan bruge til en hujende fis.
For denne store andel af gymnasieelever, som aldrig burde have fået adgang til gymnasiet i første omgang, er der uden tvivl mange, som kæmper en daglig forgæves kamp, fordi de VIL nå deres mål om at blive overlæger, advokater, økonomichefer, topforskere....uden at komme til den selverkendelse, at de har slået et for stort brød op.
Dét er lige opskriften på at få stress.
Og det er dér presset kommer fra.
Ikke fordi, det er blevet sværere at gå i gymnasiet. Qua et tidligere arbejde har jeg haft fornøjelsen at følge undervisning i matematik og fysik hos en gymnasieklasse for 6-7 år siden. Jeg var lamslået over, så meget, der blev sprunget over i pensum og at det skulle forestille at være på højniveau (kaldet "A-niveau" idag), efter min mening var det 1.g stof og ikke 3.g højniveaustof.
Og så tænker jeg blot selv tilbage på, da jeg startede på universitetet i 1991, hvor forelæserne var lamslåede over det lave naturfaglige niveau hos de nye studerende, som kom fra "den nye gymnasiereform" fra 1988, som jeg selv var en del af.
For et par år siden, var jeg gennem min arbejdsplads involveret i et samarbejde med førsteårsstuderende fra et universitet her i landet, og må desværre nå til den erkendelse, at det er blevet meget værre sidenhen 🙁
Som jeg nævnte i indledningen, så taber ALLE på, at der ikke sættes en form for adgangsbegrænsning til gymnasierne.
- det faglige niveau sænkes i en sådan grad, at det bevirker en dominoeffekt videre til de højere læreanstalter. Og dét i en verden, hvor kravene til høj faglig ekspertise er nødvendige, hvis vi skal skabe arbejdspladser - eller blot bevare arbejdspladser her i landet.
- en stor del af en gymnasieårgang tabes på gulvet, ikke kun med stressrelaterede sygdomme som konsekvens, men også at de har spildt 3 år af deres liv på en ungdomsuddannelse, som har været forkert for dem.
- andre fagområder lider hårdt under gymnasiernes popularitet, selv massive kampagner for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser batter ikke rigtig nok. Det er stærkt medvirkende til erhvervsrettede arbejdspladser forsvinder ud på udenlandske hænder.
Her vil jeg lige tilføje: Arbejdspladser kommer ikke af sig selv. Arbejdspladser skabes, fordi befolkningen har den rette faglige ekspertise og den rette sammensætning af faglighed.
Det hele starter ved ungdomsuddannelserne og her mener jeg, at gymnasierne har fejlet ved simpelthen at give for mange studerende falske forhåbninger.

Det faglige niveau på de højere (i hvert fald tekniske) læreanstalter er FALDET henover de sidste 20 år. Uddannelsesstederne prøver så at redde det ved at sætte adgangskravene op. I Politikens artikel lyder det jo af meget, at 53 uddannelsesinstitutioner har et adgangskrav på et 9-tal eller derover.
Men sandheden er, at karaktersystemet er blevet kraftigt devalueret henover de sidste par årtier. Ja, nu lyder jeg som en sur gammel mand. Det er jeg ikke.
Idag gives der vel flere 12-taller på gymnasierne, end der blev givet 11-taller da jeg selv gik i gym 1988-1991. Og efter den nye karakterskala, så skulle "et nyt 12-tal" jo være en højere karakter end "et gammelt 11-tal".
Så argumentet om, at adgangskravene på de videregående uddannelser er blevet strengere, holder i min verden overhovedet ikke. Jo, måske set i forhold til, hvad gymnasieeleverne har haft som udgangspunkt, dvs. hvad de har slæbt med sig af "inkompetencer" fra en dansk folkeskole, som for længst har spillet fallit med f.eks. tværfaglige "julelege", etc., etc., etc.
Hvis man kunne tale om "real-faglighed" på samme måde som "real-priser", så er det reelle faglige niveau på de videregående uddannelser faldet.
Spørger man forelæsere og lektorer på i hvert fald de tekniske universiter, så kan man bide spids på, at stort set samtlige er enige om, at det faglige niveau for førsteårsstuderende har været i lodret fald henover de seneste 20-30 år.
Altsammen pga. man har optaget for mange uegnede på gymnasierne, samt den danske folkeskole, som har storfejlet i dens hovedopgave.

Noget meget vigtigt at tænke på, når man diskuterer uddannelse for unge:
http://www.youtube.com/watch?v=iG9CE55wbtY&feature=youtu.be

Af uransagelige grunde kan jeg ikke afspille videoen, du linker til, så har desvære ikke set den endnu.
Men svaret kan jeg godt give her: uddannelse SKABER kreativitet
Uddannelse giver ny indsigt, den grå masse får nye inputs at lege med, og det i sig selv giver nye ideer.
Derimod: Stress DRÆBER kreativitet
Og hovedårsagen til stress, er når man forsøger at gabe over mere, end man kan sluge. Det kender alle til, der har lidt af stress.
Og det leder mig hen til mit budskab, som jeg allerede har skrevet længere nede i tråden:
Alt for mange unge lades i stikken ved at blive optaget på gymnasierne, selvom de ikke er egnede til det.
Dét giver stress og dét dræber kreativiteten
Jeg håber manden, du linker til kommer frem til nogenlunde samme budskab. Opfindsomhed skabes i rammer, hvor hjernen har ro til at arbejde. Og hjernen kan godt have ro, selvom den har travlt, hvis blot den arbejder med opgaver, som den mener at kunne kapere.
PS: skal nok få set dit link igennem en anden dag, skal bare lige have set nærmere på min browser 🙂

I denne tråd: En trådstarter med et reelt spørgsmål, og en masse mennesker der er misundelige og forargede over "ungdommen nu til dags!".
Det er næsten umuligt at diskutere et spørgsmål om unge mennesker uden at ramle ind i denne mur af forargelse, og kritikken er ret forudsigelig: "de bruger bare al deres tid på fester, kærester og fjollerier, og har fået det hele foræret!".
Ja folkens. Når man er ung fester og fjoller man, og forhåbentligt bliver der også tid til noget kæresteri. DET GJORDE I OGSÅ! Og sådan skal det også være. Det er også sandt at de unge har fået det hele forærende, for de har jo ikke rigtig haft tiden endnu til at skabe et liv for sig selv, så det er et underligt kritikpunkt.
@tråd: Jeg ved ikke rigtig hvor stort problemet er. Jeg gik selv ud af gymnasiet i 2006, og jeg oplevede det heller ikke så presset som jeg hører mange unge fortælle om. Jeg har svært ved at finde ud af om de pressede elever bare er nogle enkelte der lægger et alt for stort pres på sig selv, og altså ikke er et udtryk for øgede forventninger til dem, eller om det er systemet som sådan der har øget presset på eleverne.
Jeg synes der er ting der taler for og imod i begge tilfælde. Det åbenlyse der taler for at det er systemet som helhed der er blevet mere presset er at den stadig større andel der fortsætter på lange videregående uddannelser har presset det nødvendige karaktergennemsnit meget i vejret på en lang række uddannelser. Derfor er bedre karakterer en forudsætning.
Imod taler at jeg godt kan forestille mig at der er gået lidt inflation i 12 taller efter den nye karakterskala blev indført. Imod taler også de såkaldte 24 timers eksaminer, som jeg absolut intet har til overs for. Det er begrænset hvor mange fejl man kan lave når man har 24 timer til at forberede 15-20 minutters snak. De gør det alt andet lige meget meget lettere at få en god karakter.
Summa sumarum: Jeg ved det reelt ikke, men i sidste ende heller jeg nok til at det er et pres eleverne skaber for dem selv. Tror der er rigtig mange, specielt piger, der bare SKAL have de der 12-taller hele tiden, og så kan de jo faktisk kun skuffe sig selv. Hvis der er nogen der er bekendt med studier i emnet vil jeg være meget åben overfor deres konklusioner.

Det, der reelt presser mange gymnasieelever, er en forfejlet folkeskole. Mange af de nye gymnasieelever har ganske enkelt lært for lidt, før de kom i gymnasiet. Så selvom gymnasierne har slækket voldsomt på det faglige niveau, siden dengang jeg selv blev student i 1991, så halser mange stadig efter. Derudover så er for mange elever optaget på gymnasierne, selvom de ikke er bogligt egnede til dem.
Derfor går de ned med stress.
Desværre er der nærmest ingen, der har fokus på fødekæden hele vejen gennem uddannelsessystemet, fra børnehaveklasse over gymnasiet over de højere læreanstalter til de højtbetalte (og efter min mening ofte langt overbetalte) akademiske jobs, hvor fagligheden godt kunne have ønsket at være bare en anelse højere.

Nutidens unge kan få stress at at skulle binde sine egne sko. Og nej jeg er ikke et gammet røvhul, kun 32.
Men jeg har ved forskellige lejligheder stiftet bekendtskab med nutidens hårdt pressede unge.
Som flere andre også nævner, så skyldes deres stress ikke for store overordnede krav, men derimod at de har levet alt for beskyttet og ansvarsfrit gennem deres barndom.
Derfor er lektier og opgaver, som vi andre for blot 10år siden tog som en selvfølge, blevet en gjort til en uretfærdig og uoverskuelig stressfaktor.
Gud nåde og trøste os når nutidens klynkende, luddovne og socialt utilpassede unge skal drive landets hjul rundt. Der findes heldigvis stadig fornuftige unge, som med engagement og flid forsøger at bidrage til sin egen fremtid.
De vil bare få svært ved at trække de øvrige 75% af generationen med. En generation som forventer at alt serveres på et sølvfad for dem, uden de skal anstrenge sig bare en smule.
Stress, nej... Dovenskab og pyller, faktum.