helt alene

Nu er det virkelig blevet mørkt ikke kun årstiden taget i betragtning. Gennem det sidste år er alting bare blevet være og være. Mit ellers så gode humør begyndte at forsvinde. jeg mistede mit job da stedet lukkede, har fundet et nyt som ikke er værd at stå op til om morgenen og hvor chefen er på nakken. Vennerne er forlængst forsvundet. Selv min bedste ven har har nu slået hånden af mig fordi hans kone troede vi havde en affære. Så nu står jeg helt alene tilbage uden en eneste at snakke med og vader blot hvileløst rundt.
Så var det jeg begyndte at ryste og ikke havde lyst til at leve længere, jeg kunne ikke og kan stadig ikke se hvad der er tilbage at leve for. Jeg gik til min læge som i første omgang ikke mente at kunne hjælpe mig fik blot nogle beroligende piller. jeg blev anbefalet at tage på et psykiatrisk hospital hvor jeg bare fik at vide at jeg jo ikke var psykisk syg men blot havde brug for hjælp til at komme videre. jeg skulle kontakte min egen læge som blot sendte mig tilbage dertil. Jeg er dødtræt af at blive kastet rundt med på denne måde og er nu fuldstændig fortvivlet og aner ikke hvor jeg skal gøre ved mig selv. Hvis jeg ikke snart får en form for hjælp, kan jeg ikke overskue det længere.

Hejsa.
Jeg forstår dig udmærket. Jeg tror virkelig på, at det vil hjælpe,at tage på ferie, lige meget hvad. Du kunne måske rejse til et eksotisk sted, fx Brasilien, hvor jeg selv kommer fra. Der kan du virkelig slappe af og nyde stranden, samba, maden, og mm. Og måske finde en rigtig sød og dejlig pige du kunne dele dit liv med. Ej nu overdriver jeg..:o) Men du trænger helt klart til noget ferie, jeg lover dig for,når du vender tilbage til DK, så har du mange positive tanker ind i hovedet. Jeg tror, at det vil hjælpe dig meget, at rejse til et langt sted og bare nyde og tænke hele vejen positivt.
Jeg håber alt det bedste for dig, for det fortjener du!!*ss*
Kærlig hilsen
Mulata16

Åhh hvor kan jeg sætte mig ind i din situation!
Jeg har umiddelbart ingen gode råd, da du ikke skriver hvor gammel du er eller hvor du kommer fra.....men er du ikke rar og vende tilbage, så kan det være jeg kan komme med gode råd.
Knus DD

hej
Det er selvfølgelig ikke rart som du har det lige nu, men det kan jo sagtens ændre sig ,hvis du ønsker det,...måske føler du ikke at du har energi til det, det er også svært at føle sig helt alene...Men det er aldrig forsent at få en ny ven eller kæreste....Hvis ikke du har haft en affære med din tidligere ven,hvad så med at sige det....ellers må du åbne dine øjne og dit hjerte for noget nyt...Det er aldrig helt håbløst og du behøver ikke skjule at du har det dårligt...
Mange mennesker har det dårligt, spørgsmålet er hvordan man håndtere det...
Med hensyn til dit arbejde,hvis du har mullighed for det så rejs væk en uges tid, og når du kommer hjem så søg efter et andet arbejde....eller lær at sige fra fra din leder, selv om det måske ikke er nemt....Du behøver jo ikke gøre det på en voldsom måde så han hun får lyst til at fyre dig, bare så du lære at markere dig med hvad du mener,...hvis hun nægter at høre på dig, er det ganske forståeligt at det er hårdt,..du blir overset,overhørt ikke respekteret - værdsat,...jeg håber du kommer videre,.mod noget der er bedre igen....Forkæl dig selv, ros dig selv og giv dig selv den bedste gave i form af nye relationer,venskaber,arbejde...det fortjener du, selv om det kan tage tid,så hold ud, med håbet om noget bedre i vente....
knus fra en computer ven.....

Jeg er 25 år. Født og opvokset i Jylland men bor nu i Søborg.
Ideen med en lille ferie ville måske nok være hvad jeg trænger til men så er der lige økonomien!

Jeg synes at du skulle snakke med en psykolog om dette! Du burde komme ud lidt mere og få dig nogle nye venner, f.eks i sportsklubber eller lign. Jeg kan sagtens følge dig i hvordan du har det men tag det nu roligt og se tiden an!!!
Håber du kan bruge mine råd.......

Kære Løve
Jeg er ked på dine vejne for jeg tror ikke de andre indlægsholdere overhovedet forstår hvordan du har det. Man har sku ikke overskud til at finde nye venner eller opsøge sportsklubber for man er bare havnet i et sort hul. Det er godt at tage på ferie men dybt deprimerende at skulle afsted alene. Og ingen til at dele det med når man kommer hjem igen. Du har ingen andre end dig selv til at bede om hjælp. Jeg tror du skal grave dybt i dig selv for at finde noget der kan være din løsning ud af dine problemer. Er der noget ved dig der gør at de andre vælger dig fra. Se det i øjnene og lav det om hvis du kan. Men det er hårdt arbejde. Det er lykkedes for mig og det kan også lykkes for dig.

Tjo.. Jeg er psykisk syg på 15 år, med depression som ,,erhverv,, om jeg må sige så.
Du er nok inde i en depressiv tilstand af en slags, der findes mange måder at være depressiv på.
Ifølge mine egne erfaringer i kampen, så bliver du nød til at erhverve dig noget mere selvbevidsthed. Derigennem kan du komme til at forstå dine egne reaktionsmønstre i forhold til livets belastninger og måske lære at passe bedre på dig selv, så du ikke går ned.
Hovedsagen er selvfølgelig på en eller anden måde at sørge for at forhindre de ting i dit liv, der dræner dig for energi og på den anden side, gøre så meget som muligt, af det du selv vil betegne som ,,gode oplevelser,,.
Så skulle du på en eller anden måde komme op.
Det er en meget ensom proces i min erfaring, men selvfølgelig kan omgivelserne støtte og være søde.
Men egentlig er kun en selv, der kender sine grænser og kan respektere dem.
Psykologers primære opgave er tit, bare at få folk til at indrette sig på vilkårene og føje sig samfundets krav.
Selv er jeg kommet til en anden opfattelse, nemlig at vores samfund faktisk er hæsligt. Hvor chokerende for mig, der så tit er depressiv og som medicin desværre ikke virker på. Man må bare kæmpe med næb og klør. Men danskerene er generelt blevet et småfacistisk og ekstremt egoistisk folkefærd, tænker febrilsk kun på goder og griskhed og overflade og ,,se på mig!,,. Det er til at brække sig over.
Det kan lyde deprimerende det her, men der er dog håb. Håbet består i at prøve at leve sit liv på helt egne præmisser som overhovedet muligt og lukke brølet af dumhed fra samfundet lidt ude, bare et stykke tid, se om det hjælper, prøve sig frem. Jeg kender alt for godt til psykiatrien og sundhedssystemet i dk og jeg har intet godt at sige om det, desværre. Der bliver brugt enorme summer på at lave alt muligt åndssvagt og behandler folk som lort. Jeg ved det for jeg har boet i udlandet engang og tænker mig at jeg tager tilbage dertil, når jeg er tilpas ovenpå... Så hjælp.. jooo, Bøger om psykiatriske tilstande, f.eks. j.cullberg. ,,psykiatri,, vil give dig en ide om hvad det er du har problemer med og dernæst er det vigtig at du sætter dig ned og får ro på dig og tænker på hvad du godt kunne tænke dig og hvordan du så får fat i det. Lægger en plan, sætter forventningerne til livet ned, for en periode, så det bliver til at overskue.
vh. tossen.