Here's a story

Der var engang en pige, som i sin barndom havde haft 4 forskellige mødre 3 forskellige fædre og 2 børnehjem som sine bosteder, inden hun fik en fast familie.
Her voksede hun op i trygge rammer... lige indtil hun en dag hoppede forbi en intensiv afdeling hvos hun blev indlagt som selvmords kandidat som 16 årig. Hvorefter hun hopper videre ud i livet, hvor hun møder sin prince charming som hun er sammen med i 2½ år, lige indtil at hendes far opdager han er voldelig, og smider ham på porten og forbyder hende at se ham igen.
Hun kommer dog videre og stabilisere en hverdag, indtil dagen kom hvor hun bliver voldtaget af en venindes ven, som har helt noget rape drug i hendes vin. Hun prøver at væsre stærk og komme videre, og er på hospitalet konstant til samtaler og undersøgelse til hun til sidst får af vide hun har klamydia og leverbetændelse og hiv... Så en dag får hun en mail af en ven på 26 ( hun er selv kun 20 år) hvor han fortæller han har fået konstateret blodkars kræft...
What a life...
Hun læser en masse inlæg på sol.dk hvor folk beklager sig over hvordan deres verden er ved at bryde sammen over at kærligheden ikke vil som dem... så prøv når livet ikke vil som jer...!!!

er da skod.
Er ked af at høre at du har haft det så svært.
Du kan maile på moxe@sol.dk hvis du vil have en skrive-ven...

...Men fordi du har det meget ondt, gør det jo ikke mindre ondt på de andre vel?

You never know what you´re gonna get.
For enhver er deres egen smerte størst! Livet har været hårdt mod denne 20-årige pige...virkeligt hårdt, men det gør altså ikke min smerte mindre, selvom den i hendes øjne er totalt latterlig.
Alle mennesker har ret til at ytre deres problemer, og deres smerte. Og ja, nogle gange kan det hjælpe at sætte det i perspektiv, hvor du hører eller ser en der har det værre...men som oftest hjælper det ikke, vel!
Livet er for nogle en sej og hård omgang...for andre en leg.
Uanset vil jeg tænke på den 20-årige og sende hende så mange positive tanker det er mig muligt, for ingen har fortjent et liv som hendes!
Knus

Det sætter bare tingene utrolig meget i perspektiv... Hvad betyder noget og hvad betyder ikke noget... Og det der egentlig betyder mest, er de små ting... De ting man ikke lægger mærke til er der i virkeligheden, men som man ikke kan undvære, at mor virsser af dig på grund af en dårlig dag, at far brokker sig at vennerne løber forvirrret rundt... Det er ting som var en god ting, da de ting skete for mig... Men nu er jeg ikke et menneske længere... Så det var egentlig mest for at sige at nogengange skal man sætte tingene i lidt større perspektiver, end at fokusere hele ens verden på en bestemt person. :o)

Det er klart at én som har haft et liv som du, tænker over hvor nemt andre har det. Men igen, jeg tror ikke at man skal sammenligne sig med mennesker som har det dårligt, for selv at få det bedre.
Der er da mange som har flere penge end jeg f.eks, men det gør da ikke mig til en fattigrøv. Og skulle jeg gribe til at sammenligne mig med nogle som har det økonomisk værre, så er det da kun for selv at føle mig mindre belastet.
Men okay, din "story" er noget mere prekær end økonomiske problemer - ingen diskussion der.

Sådan... bare giv dem... Dem der ikke ved hvad det vil sige, at være ramt af den ene nedtur efter den anden.... Lev hver dag som var det den sidste..For vi kender ikke dagen i morgen.. Sagt af præst ved min brors alt alt for tidlige død....
Carpe Diem = Lev i nuet
Who Dares Winns... = ville jeg nok oversætter: Hvo intet vover ;0)

bare ikke skrives flottere ;0)

...er en menneskeret, som du kan kræve. At folk behandler dig ordentligt, er en påvirkningsfaktor fra dig selv. Har du prøvet at gå ned af gaden, frisk og frejdig, og smile til andre....de smiler som oftest igen.
Det jeg mener er, du kan selv påvirke den del af dit liv.
Du kan ikke gøre for hvordan du er blevet behandlet tidligere, men du kan ændre fremtiden....og andres perspektiv på dig
Knus

Jeg tænkte mere på folk omkring dig, når du egentlig talt kan få lov til hvad som helst, man kan nærmest skælde og smælde alt hvad man har lyst uden nogen yderligere reaktio andet end det er helt forståeligt.... Se det er ikke at blive behanldet som et menneske det er at blive behandlet som et offer... Selvom man stadig er et menneske endnu.... :o)

...Hvad er det for nogen mennesker du omgiver dig med, der lader dig opføre dig lige så tosset du har lyst til???
På den anden side set..hvorfor er de kommet dertil, at de ikke reagerer???
Kig indad, og så kan du ændre verden derude bagefter :-)
Du er menneske...og det vil du altid være.

Melidenheden gør at de lader en gakke ud så tosset som man lyster, på grund af de mener det er forståeligt, og at de ikke kan tillade sig at blive sure på mig fordi det hele er så synd og bla bla bla så jeg må for tiden alt... inden for hjemmets rammer vel og mærke...

Nogle gange skal folk bare tage deres liv og perspektivere det! Det lyder hårdt, ja for ens egen smerte gør meget mere ondt end alle andres! Sådan tænker de fleste...
Jeg gik på efterskole et år.. Og hvor hørte jeg mange gange folk sige: "Hvor er det bare uretfærdig! Det er altid mig det går ud over!" - faktisk var det alle gange folk, som havde enten kæresteproblemer, tøjproblemer eller hårproblemer.. Og ja.. så kan jeg faktisk godt blive træt af folk til sidst! Der skal meget til, og jo jeg skal nok holde det for mig selv! Men...
På efterskolen var jeg den folk gerne kom til når der var problemer.. Og jeg snakkede med folk der prøvede selvmord, der var blevet voldtaget, der skar i sig selv... Kort sagt, rigtig mange af de alvorlige sager...Og ofte hørte jeg den der: "Jamen det var nok bare min skyld" eller den jeg gerne selv tager mig i at tænke eller sige "jamen det er jo bare mig!"...
Jeg hader medlidenhed! Jeg hader når folk, som har kendskab til min fortid, lader mig slippe let igennem, bare pga. det! Det gør mig gal og irriteret!
Jeg har selv været igennem en del, men jeg siger pænt nej tak til medlidenhed! det kan jeg ikke bruge til noget!- andet end at få ondt af mig selv.. Og så bliver man jo selvdestruktiv...
Godt indlæg fra dig! - og hvis du vil snakke, jamen så kan du bare skrive til min mail! Jeg kan se vi har lidt tilfælles...
Knus

enig med dig, folk nu om dage piver over den mindste ting. jeg synes det er så pinligt at se på, når man græder og tuder, og begår selvmord over kærester eller lignende. vi mennesker nu om dage er for snobbede, uopdragne og aldeles forkælede. lad os tage os sammen.