Mistede vores barn.

Vi er et par paa 21 aar, mig kvinden, og min kaereste paa 24 aar. Jeg er faktisk foerst sat til at skulle foede om 14 dage, men for lidt over en uge siden skete det saa...jeg fik de laenge ventede veer.
Vi pakkede hurtigt en taske og drog afsted til sygehuset her i Aalborg, hvor vi bor. Det var om aftenen ved 19 tiden. Laa i veer hele natten, og de gav mig drop saa det skulle gaa lidt hurtigere, men naeste morgen havde jeg stadig ikke foedt, da de besluttede sig for at tage vores lille datter med kejsersnit.
Kl. 7.25 naeste morgen var hun saa kommmet til verdenen, men desvaerre trak hun ikke vejret, til trods for at hjertet slog perfekt, og hun var lille og smuk, en rigtig engel...
De kaempede 25 min. for at rede hende, men kunne desvaerre ikke.
Vi fik hende begravet en uge efter faedslen, faktisk i gaaar, men kommer man nogensinde videre, og hvorfor kan laegevidenskaben ikke rede en sund og rask lille pige.....

-sødeste lille skat, du er kun selv et barn endnu, og hvilke oplevelse, du og din kæreste her har måtte igennem..
Jeg sender dig de varmeste varmeste tanker..
-jeg havde en bekendt jeg fødte med, da jeg fik min mellemste datter der nu er nitte, men vidste der var noget helt galt da de kom tilbage med hende fra fødestuen, og præsten kom ret hurtigt efter, det var så grotesk en oplevelse, for jeg lå jo der med mit lille prinssebarn..
Det var så frygteligt altså..
Gud hvor vil jeg ikke ønske denne hændelse for min værdste fjende..
Jeg vil så inderligt håbe, at i har et godt bagland, og kan få dette bearbejdet godt og grundigt, få evt. skaffet nogle kontakter med andre der har været dette igennem..
Der vil sikkert gå tid, det er klart, jeres engel vil altid været jeres først fødte, men der kommer en dag hvor i ser jer i stand til, at få det næste barn..
Hende jeg omtaler har idag tre børn, og i vil se jer i stand til, at få jeres børn også, men i skal lige have dette bearbejdet..

Mine varmeste tanker til dig og din kæreste..

Kærligst Mummi

Kære jer,
(Intro: Er glad far til to drenge på hhv. 21 & 16 år.)
Det værste jeg kan forestille mig, er at miste et af mine børn. - Jeg kan naturligvis derfor ikke sætte mig ind i jeres situation, ~...men det er forfærdeligt.
Mulig løsning:
Nogle af mine venner havde en dreng, med en hjertefejl. Han var hele tiden tilsluttet med diverse slanger osv. - når han skulle med ud, havde han iltflaste m.v. med på en lille rullevogn. - Døde for små to år siden. - Så fik han fred, hvilket måske var bedst.
Der var så meget han aldrig fik nået, så meget han gik glip af, - men han kunne jo kun sidde og kigge på!
De valgte straks efter hans død, at knokle på for hurtigst muligt at få et nyt barn, hvilket de har nu. - Det har i den grad løftet dem op, og når jeg ser på dem den dag i dag, er glæden og alt bedre på en måde.
Mit råd er: Se at blive gravid hurtigst muligt.
I skal være der for hinanden 110%. Bearbejde tabet stille og roligt... et lille skridt ad gangen.
"Tiden læger alle sår, men heler aldrig de ar man får i livet"
Livet kan være så uretfærdigt.
Ønsker jeg alt det bedste fremover, ~... mange søde, hjertelige, venlige hilsner fra *FB*

gud hvor må det bare være et mareridt, jeg sender hermed min største medfølelse til jer og ønsker jer held og lykke i fremtiden.

hej kære anonym
Vi var selv ved at miste vores søn for 8 år siden ved fødslen. Det var også et kejsersnit og han fik for meget narkosen. De fik han reddet, men det var på et hængende hår.
Jeg ved ikke om det kan hjælpe jer videre, men prøv at kontakte foreningen for spædbarnsdød.
De kan hjælpe jer med at finde en sorggruppe og formidle kontakt til andre forældre der også har mistet et spædbarn.
Det er en ringe trøst men en dag kommer i over det, men det tager lang tid.
Der er også et forum her på nettet om spædbarnsdød, hvor man kan skrive sammen med andre forældre. Jeg kan dog ikke lige huske hvor.
Det er så vidt jeg husker et lukket forum så I kan skrive "privat". Altså kun for dem der har mistet et spædbarn.
Hilsen Månen

når noget så uretfærdigt sker.
Mit værste mararidt er helt klart også, hvis jeg skulle miste min datter.
Jeg kan ikke skrive nogle ord, som kan trøste jer i øjeblikket. Vil bare lige minde om hjemmesiden Mindet.dk, hvor I kan møde ligestillede. Måske I her kan finde lidt trøst...
Mange tanker til jer

har brug for, at skrive/læse med ligesindede kan i gå ind på www.mindet.dk
Tror det kan hjælpe jer lidt videre..
Mvh. Mig

jeg ved hvilken smerte i må gå igennem jeg mistede min lille pige på 3 måneder for 11 år siden ved vuggedød det er ubeskriveligt men jeg har lært at leve med det og jeg er nu mor til 7 børn hun var barn nr 4 så man skal aldrig opgive håbet, i er stadig unge og jeg vil råde jer til, at snakke med andre om dette foreningen spædbarnsdød de sender en ud til jer som kan snakke med jer om den sorg i har i skal ikke gå alene med den sorg og smerte.
De bedste ønsker og jeg kondolerer fra mig og min familie

Jeg har selv prøvet at miste mit barn.Min lille søn,var død 2 dage før fødslen.Jeg anede det ikke,det blev holdt hemmeligt for mig,netop fordi jeg ikke skulle gå i panik over at bære på et dødt barn.Jeg gik alle 9 mdr ud.Jeg husker fødslen som et mareridt.Havde veer i 2 dage.Der kunne ikke laves kejsersnit af hensyn til smittefaren fra det døde barn.Infektioner i såret,kunne medfører døden hos mig.Barnet var begyndt at rådne i mig,men fødslen gik fint,fødte helt normal.Jeg husker også,at det var som en isklump at føde,meget koldt barn.Det er mange år siden nu,og har da også født 2 børn siden uden nogen form for problemer under fødslen.Idag,kan jeg slappe af omkring det,men glemmer det aldrig,for det er enhver Mor's mareridt.at skulle opleve den slags.Må Gud forbyde,at en kvinde skal opleve sådan noget.

Livet er sommetider meget hårdt og virker uretfærdigt. Du spørger hvorfor lægerne ikke kunne redde jeres lille pige. Sommetider skal tingene bare ikke være. Der er en mening med, at jeres datter ikke skulle være her på jord, uanset hvor uforståeligt det end må være.
Jeg fik heller ikke andre børn end min søn, selvom jeg gerne ville haft flere. Jeg fejlede ikke noget, lægerne kunne ikke finde ud af hvorfor der ikke kom flere. Jeg blev undersøgt på kryds og tværs - men der skulle ikke være noget til hindring for at jeg kunne blive gravid.
Jeg mener, der er så meget man ikke forstår hvorfor det er som det er, når der tilsyneladende ikke er nogen grund til det der sker, men livet er bare sådan, selvom det er svært at acceptere.
I har mistet det værste man kan miste, nemlig et barn. Jeg mistede min søns far, han døde som 36 årig. Men jeg tror det er værre at miste et barn end en ægtefælle, men jeg ved dog hvad det er at miste. Jeg synes så det er mest synd for min søn, som skulle miste sin far allerede som 9 årig.
I kommer videre en dag, tag den tid i skal bruge, det kommer til at hjælpe jer senere.
Mine bedste tanker til jer

at få, men det føles så "fattigt" lige efter man har mistet og hele ens verden er gået i stå.
Vi er mange, som har mistet børn, som skriver sammen på barnlille.dk - det er et lukket forum og det er et supergodt sted, hvor alle bakker op om en.
Jeg har haft meget glæde af siden og håber at se dig derinde.
Æret være din lille datters minde
KH
Mor til en engel

Hej du,
Jeg har tænkt meget på dig/jer. Hvordan går det hos jer? Har du/i fået noget hjælp eller fundet frem til Barnlille eller for. Spædbarnsdød?
Skriv gerne igen, hvis du ser dette.
Tanker
Mor til en engel

kaere mor til en engel.
Vi har haft kontakt til spaedbarnsdoed foreningen, og de ville meget gerne hjaelpe os. Videre er vi desvaerre ikke kommet, da tiden er meget haard. Amalie kunne vaere blevet 14 dage i dag, saa taenker meget paa hende.
Mange knus Sally

Kære Sally,
Ja, det er så hårdt og så uvirkeligt i tiden efter - så ufatteligt, at Amalie ikke skulle blive hos jer.
Er det ikke dig, der har tændt lys for din lille pige på barnlille? Du har vist også meldt dig til på siden, ikke?
Det var et stort skridt for mig at gøre det og et endnu større skridt at skrive vores søns historie, men det gjorde godt og var så befriende at alle de tanker jeg havde var der nogle som kendte og forstod.
Jeg håber snart du har mod og lyst til at fortælle Amalies historie derinde.
Knus
Mor til en engel (Mortil5 på barnlille)
PS : Jeg håber ikke jeg presser dig for meget, det er gjort i bedste mening.

jeg vil lige skriv et par ord. jeg er alden mor til 3 og har lige mist nr 4 en lille dreng for nogen får uger siden en sund og rask lille dreng som læren kamp for i 20 min jeg det er svært at komme igem og det tager meget landg tid det er hårt det ved jeg. jeg komme ind prg af modkagen rav sig løst og jeg hade tap lidt over 2 liter blod. i dag nogen uger efter stil jeg slev mig det spørsmål hvordan kunne det ske og hvofor lige mig det gør ondt ind i jeg ved ikke om man kommer vider for det vil altid var dyt ind i hel livt det at mist gør bare så ondt. hilsen lolland

det gør mig ondt at hører og jeg vil give dig ret i det er det sværeste der kan ske i ens liv og jeg føler med dig hilsen den enlige far