hjælp - brug for råd

Hej
Jeg har det ikke godt med liv og min opførsel lige nu.
Har været gift i næsten 25 år. - Og er det stadig. Jeg har mødt en anden, som jeg er gået hen og blevet varm på. Jeg har det ikke særlig godt med det - skammer mig, fordi
min mand fortjener det ikke. Hvis han vidste det, ville han aldrig tilgive mig. Og jeg ville have det på samme måde, tror jeg.
Har gået og været i vildrede i længe - ca. 5 mdr. - kan ikke finde gnisten ift. min mand og er vild med den anden. Det er uholdbart. Kan ikke komme videre

du mener at din mands og dit forhold og ægteskab er brændt ud og at I ikke vil kunne finde gnisten igen, må du sige til ham, at I må skilles.
Det er ikke så nemt som det lyder, - og måske har han det anderledes, eller måske vil han være enig - det ved jeg jo ikke. Jeg kender selv situationen.
Men held og lykke - det er en svær situation du står i. Livet er svært indimellem.

Vi har snakket. Jeg har ikke sagt noget, om at der måske er en anden.
Han vil ikke skilles. Han elsker mig og siger, at han vil blive gammel sammen med mig.Vi har det jo godt og det nok bare er overgangsalderen. Jeg skulle gå til lægen og få nogle hormoner😕

Kære Anonym
Når jeg læser dine ord, så sidder jeg tilbage med mange spørgsmål: Har det altid været sådan! Er den ny mand single/ i forhold! ønsker du at redde dit ægteskab, hvis du fik muligheden! Ville din mand mon bare læne sig tilbage og være ligeglad, hvis han vidste at der stod en anden mand i kulissen! osv.
Jeg sidder tilbage her og aner ikke hvordan jeg skal hjælpe dig, fordi jeg ikke ved hvor du gerne vil hen: Vil du gerne høre noget om hvorfor du mon er blevet forelsket i en anden? Eller vil du hellere høre, at det er okay at gå?
Og måske er det i virkeligheden temaet her. At du ikke får meldt ud hvad du ønsker. Hvis vi ikke melder ud - klart og tydeligt - hvad det er vi ønsker og har brug, så kan ingen opfylde vores behov. Jeg kan ikke opfylde dit behov, for jeg ved ikke hvad det er du gerne vil have fra mig. Gad vide om din mand har det på samme måde.
Jeg tror ikke det hjælper noget at skifte partneren ud, hvis det handler om, at vi ikke vil delagtiggøre vores partner i vores behov. For inden længe så vil samme tema desværre dukke op igen. Når vi er forelskede, så er vi i den periode meget mere tilstede i nuet. Vi opfanger signaler meget mere intenst. Men når hverdagen så kommer ind i billedet, så er sanserne ikke længere så skarpe og gamle temaer vil dukke op igen.
Det kan godt være, at den nye mand lige nu gør alt det rigtige uden at du skal sætte ord på og han derfor kan føles så rigtig, men chancerne for at det bliver ved er meget små, hvis du - og nu gætter jeg bare - ikke vil sætte ord på dine behov og bede om det du har brug for.
Men måske handler det i stedet om, at du i sin tid mødte en lukket mand. Men eftersom du på det tidspunkt sikkert var meget ung, så slog du dig til tåls med, at sådan var dit liv bare.
Og nu er du måske nået dertil, hvor du bare ikke kan mere. Og du føler måske, at du ikke kan leve et sekund mere i et forhold, hvor du ikke bliver hørt, set og mødt i dine behov.
Du har måske tidligere været en kvinde der satte ord på alt, men tiden uden forløsning gjorde, at du til sidst gav op og blev tavs.
Og i det tilfælde vil jeg ihvertfald ikke være den der råder dig til at blive så. Hvis du ikke kan mere - sådan dybt inde i dig - så vil det være meget ukærligt at råde dig til at blive.
Jeg vil rigtigt gerne hjælpe dig, men jeg ved ikke hvordan jeg hjælper dig bedst. Jeg vil have brug for at høre lidt om dine tanker og følelser, om dit liv, om din nye mand, om din nuværende mand. Og sidst men ikke mindst. Hvad vil du gerne, hvis du helt frit kunne vælge fra øverste hylde?
I lys og kærlighed
Solveig

Hej Solveig.
Den "nye" mand er single og har været det i flere år.
Ønsker at redde mit ægteskab ??? Er i tvivl. Det ville være det letteste rent praktisk. Følelsesmæssigt er jeg i tvivl, - kan lide min mand som ven. Han er uden tvivl min bedste ven. - Der er bare ting, vi ikke taler så godt om - nemlig vores følelser. Han mener, at jeg "bare" er i overgangsalderen - "det går over" - "gå til læge". Vi har det jo i bund og grund godt, mener han.😖
Og nej, hvis han vidste, ville han reagere voldsomt. - Så ville jeg ikke skulle tage nogen beslutning. Det ville være enden, - er jeg rimelig sikker på.
Jeg har også tænkt på om, jeg i virkeligheden bare er bange for at blive alene. Måske er det derfor, jeg "trækker" beslutningen. Ham jeg er blevet lun på, er meget forskellig fra mig. Holdningsmæssigt. Det er bare så svært.

Hej
Har svaret dig her. Håber det er ok.
P.F.T🙂