7tilføjet af

Hjælp. Bør jeg skifte studie?

Jeg er en pige på 22, der i øjeblikket studerer sociologi på 4.semester på KU.
Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt jeg skal fortsætte bl.a. fordi jeg godt kan lige idéen om en mindre teoretisk uddannelse. Jeg har aldrig været helt oppe at køre over studiet, men har lige så stille lavet mine ting og bestået mine eksamener.
Jeg overvejer pt. at skifte til en kontoruddannelse, men jeg ville ha' det lidt mærkeligt med pludselig at hoppe fra universitetet og over på en uddannelse, der i princippet kun kræver en folkeskoleuddannelse.I så fald er alle de år jeg har knoklet på stx og uni spildt?
Min familie er vildt stolt af mig, fordi ingen i min familie før har taget en universitetsuddannelse, så jeg er lidt bange for, om jeg skuffer familien, hvis jeg skifter studie nu.
Jeg vil rigtig gerne høre jeres tanker om idéen. Og meget gerne om jeres erfaringer :)
tilføjet af

Ja spring fra

Og du studerer sociologi....du er 22.
Kik lidt ind i dig selv.
Spild du bare 4 skoleår, men husk meld dig ind i HK, de vil kæmpe for din minsteløn.
tilføjet af

Hmm..

4.semester = 1½år...
tilføjet af

stort spring

jeg har selv læst i 6 år på uni og der var da tider hvor jeg ikke var så glad for det, i dag bruger jeg mit studie og er superglad for at jeg gennemførte. Jeg kender flere med gennemførte unistudier, som dog ikke bruger dem overhovedet, og har et job der kræver noget helt andet, dog har eksamensbeviset åbnet døre for dem.
Men det nytter jo heller ikke noget, hvis du slet ikke er glad for det, men kunne du ikke vælge noget, som er tættere på det du studerer? Jeg mener, der må være en grund til du valgte det i sin tid? Kontoruddannelsen er i hvert fald en helt anden verden, helt andre menensker og miljø. Ville du blive glad for det? Jeg synes du skulle prøve at besøge et sted, snakke med nogle kontoruddannede så du får et indblik i, hvordan det er.
de bedste ønsker
tilføjet af

tak

Mange tak for svaret :)
Dét der tiltaler mig ved kontoruddannelsen er udelukkende, at det er en mere klar linje(jeg ved hvor jeg ender) og at det job jeg ender ud med er meget administrativt. Det er meget mindre svævende end den uddannelse jeg år på nu, hvor man nærmest kan blive, hvad man vil.
Jeg overvejer også at blive på min uddannelse og i det mindste færdiggøre min bachelor så jeg har den at bygge videre på. Man kan jo vinkle sin kandidat næsten som man vil og evt. tage et helt andet fag.
Et eller andet sted er jeg også i tvivl om, om jeg kan klare mig igennem.
tilføjet af

Ikke minsteløn

Men ministerløn.
tilføjet af

løn

En sociolog tjener ikke nødvendigvis kassen. Langt fra faktisk
tilføjet af

muligt

hej,
hvis du ikke er glad for dit studie og du ikke rigtig har lyst til at gå den vej, så spring fra.
Jeg læste for en del år siden til pædagog, på et tidspunkt tvivlede jeg på om det var det jeg ville, så jeg tog orlov og fik arbejde i en integreret institution og derigennem fik jeg bekræftet at jeg ikke skulle fortsætte den vej. Så jeg søgte ind på Danmarks Biblioteksskole og var så glad for det studie at jeg endte med at tage kandidaten. Og jeg har aldrig fortrudt at jeg sprang fra min første uddannelse.
Mit råd er dog at du tænker over hvad du så kunne tænke dig, det med at kontoruddannede har en forudsigelig hverdag passer ikke altid 😉 (arbejder selv indenfor administration i dag)
Find ud af hvad du brænder for.
Gå eventuelt på biblioteket og lån: Hvad kan jeg blive, som en inspiration [s]
Husk, det er dit liv og dig der skal leve det.
Mvh
Læsehesten
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.