HJÆLP, har fået nok!!!

jeg har virkelig fået nok af min søster, jeg hader min søster, selv om jeg ved at "had" er et stærkt ord, men jeg hader hende virkelig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg er 17 år og hun er 15, så vi kan ikke undgå at tale med hinanden da vi også deler værelser, jeg vil bare det bedste for hende, men hver gang jeg siger noget,tolker hun det på en ond måde, hun respektere mig SLET ikke,(det er da ikke normalt at kalde sin søster kælling, luder os v. hun har også nævnt at hun ville ønsket at jeg var død)jeg føler at hun bedre kan lide hendes veninder frem for mig, da hun aldrig bander til dem,ikke nok med det, men hun er også temmelig voldelig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre??, jeg er blevet træt af hende, lige nu har jeg ikke løst til at tale med hende, min mor og far er skilt, så jeg havde tænkt mig at bo hos min far, så jeg ikke får hende af se, ville det være en god ide?

Søskendekærlighed åh gud! :)
Jeg synes du skulle invitere din søster ud på et neutralt sted som f.eks en café
og fortælle hende præcist hvordan du har det med hendes opførsel overfor dig.
Det lyder til at du er meget såret over hvordan hun behandler dig og hun gør sikkert som
hun gør fordi hun er i de unge teen-år, men derfor berettiger det hende alligevel ikke at
kalde dig skældsord.
Så sæt dig ned, tænk over hvad du vil fortælle hende og inviter hende ud en eftermiddag eller aften. Og helst et neutralt sted da hjemmet tit kan være grobund for mange problemer :)
Held og lykke med det hele :)

jeg kender det godt selv. Jeg er 18 og har en søster på 17. Vi skændes da også tit, men præcis som louisehansen1990 siger, så er der altid en af os der tager initiativet til at fortælle hvad vi føler og så bliver vi hurtigt venner igen.
Din søster har det måske hårdt....måske kan du på en måde hjælpe.
Prøv at se dig selv som den modne, ignorer hendes barnlige opførsel og fortæl hende hvad du føler....fortæl hende at du også har det hårdt.
Jeg har også tit følt at min søster elsker hendes veninder meget højere end mig. Men når vi er venner så er slet ikke sådan.
Og huske det er normalt at skændes i den alder....dog med en vis begrænsning.
Held og lykke

Jeg er også søster... Og kender det alt for godt... For mig ville det aldrig have virket at tage en snak med min søster, prøvede det, stille og roligt, flere gange, men hun skred eller råbte at jeg skulle skride, ofte allerede inden samtalen gik i gang. Hendes opfattelse af tingene var helt anderledes end min og vi kunne ikke finde fælles ståsted...
Uden forhåbentlig at få dig til at tabe modet må jeg desværre sige at jeg nu er 25 år og forholdet er stadig ikke det bedste. Det blev aldrig godt mens vi boede under samme tag og efter vi begge er flyttet for os selv kan vi nu hygge os sammen hvis det ikke er for lang tid vi er sammen og hvis vi er påpasselige.
Dog vil jeg sige at du aldrig må give op, det krævede hårdt arbejde blot at nå hertil for mig og min søster og dette er langt bedre end da vi råbte af hinanden og var deciderede uvenner.
Jeg håber at alt går i orden for jer begge og måske er det reelt en god idé at I kommer lidt på afstand af hinanden, så kan I måske komme til at savne hinanden og dermed få lyst til at være sammen igen. Der er ikke noget værre end at der altid føles som om der er en sky af uvenskab når man træder ind ad døren hjemme hos sig selv, og det er i hvert fald aldeles uholdbart at I deler værelse, du skal da kunne trække vejret, ellers får du aldrig tiden til at kunne slappe af og dermed blive klar til at forsøge at gøre noget ved jeres situation...
Mange tanker fra en som har været det hele igennem!
- og pas nu på med ikke at være for storesøster-agtig hvis du vælger at tale med hende om det... Der er ikke noget værre end at være lillesøster, ligesom der ikke er noget værre end at være storesøster i sådan en situation. I skal være ligeværdige...

i er begge i teeanage alderen og din søster er jo nok lige i den allersværeste periode, bare rolig, om nogle år, vil det hele være bedre, måske i kunne foreslå din mor istedet for at dele værelser at få et værelse hver ;-)

en masse tomme værelser stående og det er kun fordi de er piger de deler ikke?

I har den periode der også tit giver skænderier med forældrene, hvis ikke så prøv at spørg Jeres veninder 😃
Tænk lidt fremad, en dag hvor der ikke er nogen forældre hjemme over en weekend kan den ene af Jer finde på at feste uden den andens medvirken, eller have en fyr med hjem til intim hygge, og så skal den anden bogstaveligt talt ud.
Så I er altså nødt til at få hvert sit værelse hvis rammerne tillader det

Det minder om mine børnebørn. De kunne slet ikke sammen. Storesøster kunne simpelthen ikke holde lillesøster ud. Nu er hun flyttet og de er blevet hjertens gode venner.😉

Lige nu tæsker hendes hjerne og hormoner rundt i hoved og krop på hende som teenager, og børn i den alder kan være svære at tale med, og er vel lettere sindssyge.
Måske er det bedst at du bor hos din far inden i får sagt for meget til hinanden som vil være svært at rette op på.
Du er vel også i vejen for at hun kan få sit eget værelse som er noget der betyder meget for alle men især for piger.
hilen Carter

"så vi kan ikke undgå at tale med hinanden da vi også deler værelser" Læg lige mærke til værelser !!!!!
Det kan måske være en skrive fejl fra debattørens side, men indtil jeg får dette at vide regner jeg med at disse ting er rigtige, der kan jo være en grund til at der bliver gjort som der bliver gjort..... men deler de værelseR kunne de jo, ta et hver af værelserne 😉

men nej, jeg ved da godt man ikke bare lige har en masse værelser til ekstra rådighed 😕