Hjælp! Hvad kan man tillade sig?

Hej.
Jeg har været arbejdsløs i snart et år efter jeg færdiggjorde min uddannelse. I tirsdags var jeg til en jobsamtale, og skal til endnu en i morgen. Det er begge elevstillinger, som ikke rigtig er relevante i forhold til min uddannelse..
Jeg har dog også lige sendt en ansøgning til mit ønskejob! Der bliver afholdt samtaler i uge 13, men så længe kan jeg vel ikke holde de andre to hen hvis de tilbyder mig et job?
Det er lidt et dilemma, for selvfølgelig vil jeg helst have drømmejobbet, men hvis ikke jeg får det er de andre to også helt okay..
Men hvad mener I - skal man være ærlig og bede om betænkningstid hvis de ringer og tilbyder mig et job, eller skal man bare være kold og sige ja tak, og så brænde dem af hvis noget bedre byder sig?
Nogen siger at man skal stå sig selv nærmest som jobsøger, men jeg har det også bare skidt med at være uærlig.
Hvad mener I - Hvad kan man tillade sig?

Men, du er dig selv nærmest i sådanne tilfælde, og du skylder ikke de to du skal til samtale med noget som helst.
Hvis du får et job hos en af de to du skal til samtale hos, og så senere får drømmejobbet, kan du altid sige at arbejdet du fik ikke lige svarede til dine forventninger og holde op, selvom der måske bliver lidt problemer med opsigelsesvarsel.
Men der er vel tre måneders prøvetid i mange jobs så du kan holde op fra dag til dag.
Det vil være ret dumt af dig hvis du fra starten meddeler at den stilling du søger kun er noget du søger indtil det rette dukker op, fordi så kan du være temmelig sikker på at du ikke bliver antaget, hvilket ikke er smart hvis du ikke får drømmejobbet alligevel.
Jeg ved det lyder hårdt og ikke særligt høfligt overfor arbejdsgiverne, men som beskæftigelsessituationen er nu så kommer man ikke langt hvis man opfører sig ordentligt.

Alle stillingerne er først med start efter sommeferien, så jeg kommer ikke til at påbegynde noget før jeg har svar fra det hele..
Jeg bliver ringet op her i dag, i morgen eller mandag med svar fra samtalen i tirsdags. Hvis nu de tilbyder mig jobbet, skal jeg så være ærlig og sige at jeg har en samtale i morgen? Kan man tillade sig at bede om betænkningstid? og i så fald hvor længe?

at hvis du har været arbejdsløs i snart et år så kan du ikke tillade dig at vælge og vrage efter min mening. Nej holde dem hen i 2 uger hvis du vil det tror jeg de vil sige til dig at de finder en anden for så virker du ikke interesseret nok men det er bare min mening 🙂

..men hvis jeg så siger ja tak. Så er det jo også bare flabet at ringe og brænde dem af hvis nu jeg får ønskejobbet. Men måske skal man virkelig bare stå sig selv nærmest, selvom det ikke lige er mig..

men hvis og hvis min røv er spids 😉 du kan ikke vide det og hvis ikke du får ønskejobbet så står du uden noget som helst det er jo heller ikke fedt 🙂

det betyder jo ikke at man bare skal se stort på de problemer man skaber for andre.
Tænk på, at hvis du får et af de jobs, som du reelt ikke er interesseret i, så skaber du et problem ikke blot for den pågældende arbejdsgiver der jo igen skal indrykke annoncer, have fornyede samtaler og så videre; du skaber jo også problemet for den person som IKKE fik sit måske ønskejob.... Der sidder jo sikkert en person i samme situation som du selv gør og håber på at få nettop dette job 😖😖😖..
Jeg synes at du skulle vente med samtaler til du finder det helt rigtige job og så DER sætte 120% ind; og sådan et job HAR du jo i kikkerten, ikke..???
Så glem de andre tilbud; du sætter blot en masse andre mennesker i en slem forlegenhed...
Nyt job: Annoncer 🙂, samtaler 🙂, nye kolleger 🙂, internt kursus 🙂, oplæring 🙂, erfaringer 🙂, og VUPTIII 😮, så smutter du igen 🙁🙁😕.... Personligt synes jeg at det er den forkerte måde at du handler på.....

hvor herligt det er at være arbejdsgiver?
Hvor er loyaliteten henne?
Du skal gå ind til et job med ærlighed.
Du skal vælge nu, og løbe den risiko, der måtte være.
Du skal leve med dig selv bagefter.
Hvis du vil have det første job, så står du ved det, hvis du får det.
Hvis du ikke får det, kan du søge det næste.
Du kan være helt sikke på,
at din arbejdsgiver,
på et eller andet tidspunkt finder ud af din væremåde,
så ærlighed varer længst, og dit live skal vel ikke være kort, vel?
Jeg vil endda gå så langt,
at hvis du fortalte den første arbejdsgiver i din jobsamtale,
at du har et andet job i sigte,
men at du satser 114% på ham her,
så tror jeg endda,
at du har fået et par point for ærlighed.
Held og lykke.
M.v.h.
Charlee
N.b.
Den de politik med at skide,
og hoppe af potten samtidig,
giver kun lort i skoene. [:*(]

Men som arbejdsløs skal jeg som sende min 2 ansøgninger om ugen for at få dagpenge, så jeg kan jo desværre ikk nøjes med at sende til ansøgninger til ønskejobs..

Jeg er helt enig i at det optimale ville være hvis jeg kun søgte ét job ad gangen, ventede på svar og så søgte det næste. Det er dog desværre ikke muligt med de regler der er for ledige.
Jeg har det bestemt ikke godt med at være illoyal, men samtidig er det jo min fremtid det gælder. Så et eller andet sted føler jeg, at jeg er nødt til at holde alle muligheder åbne..
Jeg er stadig ikke helt klar over hvad jeg skal gøre når jeg får opringningen, men jeg er jo nok bare nødt til at vente og se tiden an..

den lov er også noget af det mest tåbelige tiltag man har set nord for alperne..
På den måde lægger man jo totalt arbejdsgiverne ned og belaster dem i helt urimelig grad; og hvorfor..??? 90% af dem der sender en ansøgning frem har ikke kvallifikationerne, gider ikke jobbet og bor i en afstand der praktisk taget udelukker dem fra det.. Alkligevel fremsender de deres ansøgning "fordi regeringen" har pålagt dem at søge 2 job om ugen.. HVAD HELVEDE SKAL ARBEJDSANVISNINGEN SÅ LAVE..??? (måske har det allerede skiftet navn til noget, who knows and who cares..)
Det er helt urimeligt over for den arbejdssøgende og overfor arbejdsgiverne... 2300 ansøgere til en lagerarbejderstilling, 7500 ansøgere til en museumsmedarbejder.... 🙁🙁

Det er noget du helt selv skal gøre op med din samvittighed.
Hvis du siger i telefonen at du egentlig bare venter på noget andet og bedre, så har du nærmest udelukket dig selv til jobbet for ingen arbejdsgiver er interesseret i en medarbejder de ved hurtigt søger videre.
Hvis du så derefter ikke får drømmejobbet så har du slet intet og kan ikke engang vende tilbage til et af de andre steder og sige at du gerne vil ansættes alligevel.
Det er selvfølgeligt ikke rart for dig at skulle tie om sandheden, men du er dig selv nærmest og der er "masser" af andre arbejdsgiveren kan vælge mellem, så du skal ikke føle du svigter ham.
Det er sur røv for arbejdsgiverne og jeg forstår sagtens at der er nogle arbejdsgivere der er utilfredse med den slags jobhenvendelser, men så længe vi har reglerne med et minimum af ansøgninger om ugen, så er arbejdsgiverne nødt til at tolerere et hav af mere eller mindre useriøse ansøgninger.
Jeg ved fra et jobsøgningskursus at der er mange ansøgninger som arkiveres lodret allerede efter at første linie i ansøgningen er blevet læst.

tilpas stykke tid. Nogle gange er det fint at nøjes med det næstbedste fremfor at vente på det bedste. Tag det som her og nu er mest attraktivt og på et tidspunkt ender du med drømmejobbet.