hjælp, hvordan mundre jeg ham op?
har en dejlig forlovet, vi har været sammen snart 10 måneder.
men har bare en problem der gør os begge ked af det.
alle parforhold har jo sine op og ned ture og det har vi også været igennem.
min forlovede er en rigtig dejlig mand som bare er det perfekte for mig
jeg elsker ham meget højt, og der er gengældt også.
men til tider bliver jeg så ked af det, for han er hård mod sig selv.
et eksempel, han havde taget noget smede grundforløb, og der skulle de lave et selvvalgt projekt, han ville lave en gril ramme til hans fars weber gril, og han havde lavet skuffe, og krog til at hænge viskestykker på osv.
men en lille fejl gjord at grillen lige var den tand for lille at den gik igennem hans stativ til den.
det kunne jo ske for mange ville jeg mene, og den var jo slukket, så den havde jo ingen skade gjort.
men min forlovede kunne ikke se, at det kunne ske for en anden.
han blev sur på sig selv, og havde det dårligt med sig selv. for hvad nu hvis den havde været tændt? så kunne kammeratens søn på 1 år jo havde fået forbrændinger, de andre kunne jo havde fået gløderne over sig osv.
jeg prøvede at sige til ham at det jo ikke er sket, og ingen kom til skade, osv.
men ak nej, han var sur på sig selv de næste 2 dage.
det gør mig ked af det at se han får det dårligt med sig selv, og han ikke vil acceptere det faktum at der ikke er sket noget alvorligt, og hans fejl ikke er så slem som han mener.
jeg har prøvet at sige til ham at der jo ikke er sket noget, og han skal prøve at tilgive sig selv. men uden held han kalder sig selv for en idiot, og tumpe og andre grimme ting om sig selv og jeg bliver ked at at høre det, for han er det jo ikke.
hvordan kan jeg får ham på bedre tanker???
men har bare en problem der gør os begge ked af det.
alle parforhold har jo sine op og ned ture og det har vi også været igennem.
min forlovede er en rigtig dejlig mand som bare er det perfekte for mig
jeg elsker ham meget højt, og der er gengældt også.
men til tider bliver jeg så ked af det, for han er hård mod sig selv.
et eksempel, han havde taget noget smede grundforløb, og der skulle de lave et selvvalgt projekt, han ville lave en gril ramme til hans fars weber gril, og han havde lavet skuffe, og krog til at hænge viskestykker på osv.
men en lille fejl gjord at grillen lige var den tand for lille at den gik igennem hans stativ til den.
det kunne jo ske for mange ville jeg mene, og den var jo slukket, så den havde jo ingen skade gjort.
men min forlovede kunne ikke se, at det kunne ske for en anden.
han blev sur på sig selv, og havde det dårligt med sig selv. for hvad nu hvis den havde været tændt? så kunne kammeratens søn på 1 år jo havde fået forbrændinger, de andre kunne jo havde fået gløderne over sig osv.
jeg prøvede at sige til ham at det jo ikke er sket, og ingen kom til skade, osv.
men ak nej, han var sur på sig selv de næste 2 dage.
det gør mig ked af det at se han får det dårligt med sig selv, og han ikke vil acceptere det faktum at der ikke er sket noget alvorligt, og hans fejl ikke er så slem som han mener.
jeg har prøvet at sige til ham at der jo ikke er sket noget, og han skal prøve at tilgive sig selv. men uden held han kalder sig selv for en idiot, og tumpe og andre grimme ting om sig selv og jeg bliver ked at at høre det, for han er det jo ikke.
hvordan kan jeg får ham på bedre tanker???