SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Fri debat: Politik & Samfund
9tilføjet af sebl
Hjælp - jeg drejer mod højre
Jeg har så længe jeg kan huske syntes, at de radikale stod for de realistiske løsninger i dansk politik. Men efter at have set deres sociale 2015 plan må jeg sige jeg er rystet - det er da ren "Fagre Nye Verden" de bevæger sig henimod. Et samfund, hvor ulykke bare ikke er acceptabelt og skal stoppes på en måde så individet føler sig åh, så forstået.
Bagsiden af medaljen synes jeg er en umyndiggørelse af folk. Hvis der skal sidde en socialrådgiver på alle skoler og holde øje med om mor drikker, er det så kun ren venlighed overfor barnet - eller vil en bivirkning ikke være, at folk isolerer sig endnu mere med problemerne, for ikke at blive opdaget?
Det store problem i RV's sociale tænkning er, at der bag alle de smukke intentioner ligger en massiv overvågning - og jo mere folk overvåges, jo mere bliver de jo nødt til at isolere sig for ikke at blive opdaget.
Hvis vi skal gøre noget godt i social-politiken, tror jeg vi bliver nødt til at tage fat der hvor det reelle problem er, nemlig umyndiggørelsen. Ingen med et alkoholproblem kunne finde på at bede om hjælp hos kommunen, for alle ved det gælder om at skjule alvorlige problemer - ellers bliver barnet fjernet fra hjemmet. Og ingen med en psykisk lidelse der kommer i udbrud kunne finde på at bede om hjælp, for hjælpen består kun altfor ofte i en indlæggelse, tvangsmedicinering eller andet.
Jeg tror ikke på, at folk altid selv ved hvad der er til deres eget bedste - men prisen for at agere massivt imod folks egne forslag til løsninger er, at folk gemmer sig med problemerne. Så jeg tror der er brug for mindre kontrol - ikke mere på det sociale område. Til gengæld er der brug for hjælpemuligheder, hvor folk kan henvende sig, uden at det bliver rapporteret centralt - ellers får vi aldrig de virkelige problemer frem i lyset.
tilføjet af Iris
Nå ja..
Det kan ske for enhver..
Håber sku bare ikke du kører i bil! 😉
tilføjet af molen
Delvis
Man kan jo selvfølgelig godt tale om umyndiggørelse, når man ex kommer ind i bistands systemet. Man bliver derved patroniseret (optræde beskyttende på en ned værende måde).Eller vi kan sige klientgøre, og derved frataget nogle rettigheder som andre ikke har. Men hvis et menneske ikke kan styre sig selv, kan det fratages sin frihed. Omvendt har jeg oplevet at børn ikke får den hjælp de har krav på, og dermed svigtet af systemet.Det giver kun problemer senere hen. Mindre hjælp at få , må uundgåeligt betyde større sociale problemer.??
Når nu regeringen taler om nedsættelse af dagpenge perioden, vil det sikkert betyde mere umyndiggørelse? Man taler om at udvide arbejds udbudet, men hvad hvis der ikke er arbejde at få.?
Men det er selvfølgelig en balance, og Danmark har jo mange regler for hvad må og ikke må...[:|]
M.v.h
Molen
tilføjet af Realisten over alle
Alt dette skete, for at det skulle opfyldes,
Alt dette skete, for at det skulle opfyldes,
Gud hjælpe os
tilføjet af Carla
VEL TALT AGAIN!
Du rammer hovedet på sømmet. Overvågning, patient-liggørelse og umyndiggørelse får lige præcis folk til at tage skeen i egen hånd og gå andre veje - eller helt holde sig væk. INGEN ønsker at få en nedladende behandling, hvilket det offentlige system gør en del i. Jeg ved bare ikke, hvordan det skulle løses? For ser man på USA, hvor det offentlige spiller en meget lille rolle (i forhold til herhjemme), ja, så er fattigdommen meget større og man hører om rigtig mange som har det skidt. Har du lagt mærke til at amerikanerne altid græder på tv?
Carla
tilføjet af sebl
Det er svært, ikke
Nej, jeg har heller ikke en grydeklar løsning. Jeg er bare rystet over at læse deres nye program - det kan ikke være den rigtige vej at gå!!!
Nu kender jeg nogen der fik deres børn anbragt med hele svineriet. Vi i vennekredsen undrede os, for de var da gode forældre. Jo, enhver kunne se der var noget galt med de børn, men at de var massivt omsorgssvigtede var simpelthen løgn - deres forældre var utroligt opmærksomme og vedkommende forældre.
Samtidigt kunne vi jo se nogle børn der ikke blev anbragt, selvom de sandt for dyden gik for lud og koldt vand - der var bare ikke noget at hente hos forældrene. Druk og tørre tæsk var dagens norm. Men børnene fungerede så nogenlunde, men burde nok have været anbragt. Men hvad ved vi - vi er jo ikke eksperter, og mange udredninger gik forud for anbringelserne.
Men nu - flere år efter børnene blev anbragt - er det gået op for kommunen at de stakkels børn i virkeligheden er handicappede (autister med ADHD). Så nu skal de i handicapgruppen i kommunen, i stdet for at høre til familieafdelingen. Det vi andre tydeligt kunne se holdt altså stik - de børn var ikke omsorgssvigtede.
Da jeg talte med moren om, hvor befriende det måtte være endelig at blive anerkendt som ordentlige forældre fik jeg et nyt chok - der bliver intet ændret i papirerne, så det vil for altid i papirerne stå somom børnene er omsorgssvigtede.
Jeg ved egentligt ikke, hvorfor jeg fortæller dette - måske fordi jeg synes det på en måde rammer lige i plet med, hvad det er der er galt med systemet: Det anser sig selv for ufejlbarligt og tror sig mere kompetent end det i virkeligheden er. Et system der ikke går gennem ild og vand for at få rettet sine egne fejl med nogle massive undskyldninger (ikke engang en undskyldning er det blevet til), kan man ikke tiltro at være vagthund i alvorlige sager.
Jeg synes "systemet" bør bremses, indtil de lærer lidt om almindelig anstændighed. Når de har lært det, kan vi begynde at tale om, hvorvidt "systemet" magter at hjælpe yderligere i sociale sager - for det jeg har set i omgangskredsen er foruroligende: Massive fejldiagnoser, de forkerte børn der bliver ramt og en massiv ligegyldighed overfor selv alvorlige fejl.
tilføjet af Carla
fik først set svaret nu
Den historie lyder grostesk. Hvorfor går de ikke til nyhederne?
Vi hører meget meget tit om lignende grosteske historier fra det offentlige behandlingssystem. Og hver eneste der kommer frem fortæller os andre, at systemet trænger til en hovedrengøring. Jeg vil da anbefale, at familien går til tv med den historie.
Det var også helt hen i vejret med Tøndersagen, hvor de to piger efterfølgende bliver anbragt hos en familie som af adskillige medarbejdere på stedet senere kritiseres for "sort pædagogik" og afstraffelse. Men hvad sker der? Kommunen handler ikke på det, og de to stakkels piger befinder sig sandsynligvis stadigvæk hos familien på trods af de rædsler de har gennemgået forud.
Eller hvad med det bosted for utilpassede unge, som gentagne gange blev godkendt af kommunen selv - alligevel døde flere af narkomisbrug. I dag er stedet så heldigvis lukket, men det var det ikke, hvis journalister ikke havde blandet sig. så havde skatteyderne den dag i dag stadig været til grin.
Ja, der er virkelig noget galt med vores offentlige system. Jeg tror at det der er galt er, at sagbehandlerne sidder med for mange personlige problemer i rygsækken selv, så noget af det er, at de bliver opløftet af, at udøve magt over andre, fordi de selv har det dårligt. Og så er det offentlige system også så tungt og så firkantet at det ikke giver rum for personlige behov. Alle skal behandles efter samme politisk vedtagne procedure, men da mennesker ikke er ens, får de på den måde ikke den rette tiltrængte hjælp. Og sidste fejl er, at det er mennesker der sidder og vurderer sagerne - uden at være fagspecialister! Måske er de hjemmefilosoffer eller lommepsykologer som har gået på et kursus eller to - og så tror de de kan vúrdere alt. Det er også skidt.
Jeg er faktisk personlig socialdemokrat, men jeg har mine problemer med, at de vil udvide det offentlige apparat (tænker kun på de sociale myndigheder), for jeg synes i mange tilfælde, at det er noget skrammel. Og det umyndiggør og patientliggør også mange, som kommer i berøring med det.
Carla
tilføjet af jalmar
Hvem har skylden - hvem sidder med skylden .... Hvorfor
´
... fungerer det offentlige så umanerligt dårligt -
Det gør det heller ikke direkte, jeg er selv som invalid under "sagsbehandling" på næsten 20. år - Er selv alligevel velfungerende, og ved derfor hvad jeg har brug for (tror jeg ☺) ...
Et af de kommunale problemer ligger i bemandingen - Hvis man har en afdeling på 10 personer, og sættes arbejdstiden 1/2 time ned, bliver mancoen ikke genbesat, da det ikke er en fuld dag der mangler - 1 uges ekstra ferie slider også på bemandingen, da den heller ikke giver anledning til et fuldtidsarbejde - Og der er faktisk mange afdelinger i det offentlige, som slås med manglen på en 1/2 dags eller værre en 3/4 dags medarbejder ...
(Har jeg ladet mig fortælle ☺)
Et andet problem der ligger er, at flere og flere mennesker har Krav - Før i tiden regnede vi med at skrankepaven nok skulle give os nogenlunde det vi havde krav på - Færdig Basta - Og de færreste af os, havde lyst til at konfrontere disse skrankepaver alt for meget -
I dag støvsuger folk nettet for at se hvad de har krav på og Kræver det - Disse krav koster en hel del timer - For desværre er det sådanne, at det ikke er altid, at du får hvad du har krav på - for mit vedkommende har der faktisk været flere småting jeg har kunnet gøre krav på hen ad vejen, som f.eks. som bevægelseshæmmet m/Højeste pension har jeg krav på forhøjet Boligydelse = ca. 500 kr. mdl. Hvilket jeg har haft krav på siden medio 1990 - Fandt ud af det i Juni 08 - Ingen har fortalt det - Hvilket bare var ærgerligt - Indrømmet jeg tog en del af deres tid deroppe på Kommunen (Hvilket jo så gik fra en anden pensionist (for jeg havde sgu godt kunne bruge pengene)) ... Hvis man er Invalid, har man for øvrigt også krav på ekstra forhøjet Børnetilskud - Ofte også noget man selv skal vide ...
Men lad os tage de ulykkelige børnskæbner igen - Hvis det fungerer som i vores kommune, arbejder Sagsbehandlerne med personer efter Fødselsdage - For at gøre dette så retfærdigt som muligt, er der lavet et rotationsprincip, så jeg får en ny sagsbehandler ca. en gang årligt - Desværre gælder det også de afdelinger der arbejder med disse børneskæbner - Og hvis der mangler en 1/2 el. 3/4 person om dagen i afdelingen, så er det godt nok ikke nemt en gang årligt at læse nye "skæbner" igennem, lære dem at kende o.s.v. og derefter træffe de rette beslutninger -
Jeg tvivler på - JA meget på, at disse mennesker gør dette og hint fordi de kan - som en noget groft ymter noget om ... Det må være utrolig opslidende på både legeme og sjæl, og behandle disse sager.
De skæbner again talte om, rendte måske også ind i et "spare-krav" - det koster et sted mellem 3.500 og 10.000 el. mere, at få eksperter til at tjekke de stakkels børn op - Desværre er det jo ikke altid den direkte sagsbehandler der træffer den afgørelse i sidste instans, men et trin højere oppe i systemet ... hvilket sikkert også er et problem desangående ...
Med venlig hilsen
jalmar
tilføjet af Carla
Jamen jeg tror ikke kun det ligger i det
Det kan godt være, at den rotationsordning forklarer noget. Den lyder ærligt talt også som noget skrammel. Men det er ikke kun det.
Det er også inkompetente folk, der udgør et stort problem: tag nu f.eks. de sager der har været omkring forskellige bosteder for psykisk handicappede rundt omkring i landet. For ikke at forglemme et par plejehjem også. Så du de udsendelser?
Jeg må ærligt talt sige, efter jeg så dem, HVORDAN i hulen kan det dog lade sig gøre????? Hvordan kan det overhovedet foregå?????? Så står sådan nogle store fedladne kvinder (med grimme vorter på næsen og fedtet hår) og galer op (med deres rustne cigaretstemmer) som amazonkrigere overfor beboerne som ikke har en chance for at kunne forsvare sig!!!!! Hvordan kan den slags kvinder overhovedet blive ansat???? Jo, det ved jeg godt. Det er fordi, man i den sociale plejesektor sætter "dum i arbejde" til at læse til sosu-assistenter! Bare fordi det er den svageste gruppe borgere, så regner man dem ikke, og så ansætter man fuldstændig inkompetente folk til at tage vare på en svag gruppe. Det er da bekymrende.
Mvh
Carla
tilføjet af jonclausen
Forespørgsel fra journaliststuderende
Hej
Jeg er journaliststuderende og er på jagt efter lige præcis sådan en sag som du beskriver til at perspektivere sager omkring anbragte børn med ADHD/autisme.
Jeg er ikke interesseret i at lave sladder eller sensationsjournalistik, jeg leder blot efter nogen der kan eksemplificere, hvad der er statistisk entydigt: At mængden af anbragte børn med diagnoser stiger, men at forældrene stadig behandles af systemet som om det er dem, der er problemet.
Hvis du tror, det kunne have nogen interesse for dem at medvirke eller blot fortælle deres historie til baggrunds-viden, må du meget gerne give mine oplysninger videre: jonclausen@hotmail.com
MVH
Jon Clausen, RUC