Los Krimbos 3
Nyhedsoplæser Juelsberg skiftede ansigtet over til det andet kamera: ”Vi har en efterlysning. Det gælder den 19’årige Andrea Suhr Mortensen, som er forsvundet fra sit hjem i Smørum. Hun har ikke været set siden i mandags, hvor hun efter et besøg på det lokale bibliotek skiltes fra sin veninde, for at tage til springgymnastik. Men her dukkede hun aldrig op. Andrea Suhr Mortensen er 178 centimeter høj, har halvlangt lysblond hår og er velskabt af bygning. Særlige kendetegn: Store bryster. Ved bortgangen var hun iført grønne sandaler.”
Juelsberg vendte atter hovedet tilbage til det første kamera: ”Og så til sagen om liget, der sidste søndag blev fundet i Rold Skov. Himmerlands politi oplyser nu, at det drejer sig om den 24’årige Mads Bo Pramming fra Herning, som man med sikkerhed har identificeret via hans tandkort. Han blev sidst set torsdag den 25. maj ved middagstid, hvor han steg på toget i Herning, formentlig i retning mod Århus. Mordet, for et sådant er der utvivlsomt tale om, da det menes, at han har haft noget, der minder om en tynd stang igennem brystkassen, har grangiveligvis fundet sted indenfor få timer derefter, da retsmedicinerne vurderer liget til at have ligget i skoven omkring 10 dage. Mads Bo Pramming var i forvejen kendt af politiet for mindre kriminalitet. Helt nøjagtig hvad vil de ikke ud med på grund af den videre efterforskning.”
Juelsberg skiftede atter stilling og nåede lige at sige: ”Og så til udlandet ...”, da en ung blondine, kun iført et par grønne sandaler, kom farende imod ham, og begyndte at danse omkring hans bord.
Til en hel del seers fortørnelse blev episoden hurtigt afbrudt med et: ”Teknisk Uheld” skilt, og dermed gik de glip af det videre forløb.
Selvom Juelsberg på sin vis nød synet, blev han også frustreret over at blive forstyrret i sin gerning. Han rejste sig op fra sin stol, greb kvinden omkring livet bagrfa, løftede hendes fødder op fra gulvet og gav sig til at bære hende ud af studiet.
Han fik slæbt hende et stykke ned af en korridor for at lukke hende ind i et rengøringsrum. Uheldigvis sprællede hun så meget, at han kortvarigt mistede gangfæstet og kom derved til at sparke kilen, der holdt døren ind til rummet åbent, væk. Døren smækkede i med et brag bag dem. Da han slap hende og forsøgte at komme ud igen, mærkede han at låsen havde afskåret ham fra dette. Han bankede heftigt på dørpladen og råbte om hjælp.
Et kvarter senere havde endnu ingen hørt ham, og Juelsberg var stadig spærret inde med den kælne unge pige, som han indtil videre havde formået at skubbe væk, hver gang hun forsøgte at trøste sig omkring ham.
”Hvad i alverden sker der her? Det kan da ikke passe, at der ikke kommer nogen hen af den gang. Og nogen må for pokker have set, at vi forsvandt herind.” Han kigger på sit ur: ”Ja, nu er tiden omme for nyhedsudsendelsen. Så den kan jeg redde længere.”
”Fint. Så har du bedre tid til mig,” udtænkte Andrea og løftede op i de ellers faste bryster.
Juelsberg resignerede og satte sig ned på gulvet: ”Hvorfor denne aktion? Og hvordan kom du ind i studiet?”
”Var det ikke dig selv, der efterlyste mig? Og så kom jeg selvfølgelig hertil,” svarede hun og gik tæt hen til ham, så han kunne stirre hende lige ind i skridtet.
Han forsøgte at holde blikket ned i gulvet, men fristelsen blev alligevel for stor, og han stjal en kigger flere gange, mens han ihukom efterlysningen om de grønne sandaler og tænkte: ”Der er nogen af dem derude, som står bag dette. På den anden side, hvordan har de tilladt det midt i en udsendelse?” Spørgsmålene var mange og forvirrende, men han vidste straks, at pigen næppe ville afklare nogen af dem, og undlod derfor at spørge hende om mere.
Pludselig greb han kraftigt fast omkring hendes baller og trak sit ansigt godt ind mod hendes mis. Andrea kom kort med en højlydt protest, men nåede hurtigt at komme sig over forskrækkelsen, og fik det vendt til en vellystig stønnen.
Juelsberg fik langsomt rejst sig op, mens han krammede og kyssede den del af hendes krop, som hans mund mødte på vejen op, ikke mindst de to velformede patter, der fuldtud levede op til sine særlige kendetegn. Da han var kommet helt op, fik han lynet sin gylp ned og fik dirigeret sit lem frem imod hendes skridt.
Han ville ikke tage mere af sit tøj, hvis døren pludselig skulle blive lukket op, så skulle han være klar til at trække sig ud og tilbage, samt bragt sine klæder i orden, inden kollegaen nåede helt ind. Denne parathed tog en lille smule af fornøjelsen af samlejet, men ikke mere end at det mundede ud i et af hans bedre orgasmer, trods det at lynlåsen havde ridset penisroden til blods.
Efter den seksuelle akt begyndte han at buldre hårdt på døren med begge hænder. Nu var det ikke længere kun et spørgsmål om at redde en nyhedsudsendelse, men fyraften nærmede sig også. Og et for længst aftalt stævnemøde skulle også nødig gå i vasken. Men lige meget hjalp det. Ingen hørte ham.
Juelsberg vendte atter hovedet tilbage til det første kamera: ”Og så til sagen om liget, der sidste søndag blev fundet i Rold Skov. Himmerlands politi oplyser nu, at det drejer sig om den 24’årige Mads Bo Pramming fra Herning, som man med sikkerhed har identificeret via hans tandkort. Han blev sidst set torsdag den 25. maj ved middagstid, hvor han steg på toget i Herning, formentlig i retning mod Århus. Mordet, for et sådant er der utvivlsomt tale om, da det menes, at han har haft noget, der minder om en tynd stang igennem brystkassen, har grangiveligvis fundet sted indenfor få timer derefter, da retsmedicinerne vurderer liget til at have ligget i skoven omkring 10 dage. Mads Bo Pramming var i forvejen kendt af politiet for mindre kriminalitet. Helt nøjagtig hvad vil de ikke ud med på grund af den videre efterforskning.”
Juelsberg skiftede atter stilling og nåede lige at sige: ”Og så til udlandet ...”, da en ung blondine, kun iført et par grønne sandaler, kom farende imod ham, og begyndte at danse omkring hans bord.
Til en hel del seers fortørnelse blev episoden hurtigt afbrudt med et: ”Teknisk Uheld” skilt, og dermed gik de glip af det videre forløb.
Selvom Juelsberg på sin vis nød synet, blev han også frustreret over at blive forstyrret i sin gerning. Han rejste sig op fra sin stol, greb kvinden omkring livet bagrfa, løftede hendes fødder op fra gulvet og gav sig til at bære hende ud af studiet.
Han fik slæbt hende et stykke ned af en korridor for at lukke hende ind i et rengøringsrum. Uheldigvis sprællede hun så meget, at han kortvarigt mistede gangfæstet og kom derved til at sparke kilen, der holdt døren ind til rummet åbent, væk. Døren smækkede i med et brag bag dem. Da han slap hende og forsøgte at komme ud igen, mærkede han at låsen havde afskåret ham fra dette. Han bankede heftigt på dørpladen og råbte om hjælp.
Et kvarter senere havde endnu ingen hørt ham, og Juelsberg var stadig spærret inde med den kælne unge pige, som han indtil videre havde formået at skubbe væk, hver gang hun forsøgte at trøste sig omkring ham.
”Hvad i alverden sker der her? Det kan da ikke passe, at der ikke kommer nogen hen af den gang. Og nogen må for pokker have set, at vi forsvandt herind.” Han kigger på sit ur: ”Ja, nu er tiden omme for nyhedsudsendelsen. Så den kan jeg redde længere.”
”Fint. Så har du bedre tid til mig,” udtænkte Andrea og løftede op i de ellers faste bryster.
Juelsberg resignerede og satte sig ned på gulvet: ”Hvorfor denne aktion? Og hvordan kom du ind i studiet?”
”Var det ikke dig selv, der efterlyste mig? Og så kom jeg selvfølgelig hertil,” svarede hun og gik tæt hen til ham, så han kunne stirre hende lige ind i skridtet.
Han forsøgte at holde blikket ned i gulvet, men fristelsen blev alligevel for stor, og han stjal en kigger flere gange, mens han ihukom efterlysningen om de grønne sandaler og tænkte: ”Der er nogen af dem derude, som står bag dette. På den anden side, hvordan har de tilladt det midt i en udsendelse?” Spørgsmålene var mange og forvirrende, men han vidste straks, at pigen næppe ville afklare nogen af dem, og undlod derfor at spørge hende om mere.
Pludselig greb han kraftigt fast omkring hendes baller og trak sit ansigt godt ind mod hendes mis. Andrea kom kort med en højlydt protest, men nåede hurtigt at komme sig over forskrækkelsen, og fik det vendt til en vellystig stønnen.
Juelsberg fik langsomt rejst sig op, mens han krammede og kyssede den del af hendes krop, som hans mund mødte på vejen op, ikke mindst de to velformede patter, der fuldtud levede op til sine særlige kendetegn. Da han var kommet helt op, fik han lynet sin gylp ned og fik dirigeret sit lem frem imod hendes skridt.
Han ville ikke tage mere af sit tøj, hvis døren pludselig skulle blive lukket op, så skulle han være klar til at trække sig ud og tilbage, samt bragt sine klæder i orden, inden kollegaen nåede helt ind. Denne parathed tog en lille smule af fornøjelsen af samlejet, men ikke mere end at det mundede ud i et af hans bedre orgasmer, trods det at lynlåsen havde ridset penisroden til blods.
Efter den seksuelle akt begyndte han at buldre hårdt på døren med begge hænder. Nu var det ikke længere kun et spørgsmål om at redde en nyhedsudsendelse, men fyraften nærmede sig også. Og et for længst aftalt stævnemøde skulle også nødig gå i vasken. Men lige meget hjalp det. Ingen hørte ham.