Hjælp - jeg dur ikke som stedmor...

Jeg har en kæreste som har en 2 årig pige med i forholdet´.
Problemet er at ligemeget hvad jeg gør er det forkert.
Jeg har aldrig prøvet at have et barn fastboende, kun passet børn som jo så kommer hjem til familien igen.
Vi er blevet enige om at det ser ud til barnet ikke kan lide mig - kunne hun i starten, men ikke mere. Min kæreste mener jeg er for hård/ond ved hende og jeg ikke priotere hende nok.
Jeg er af den holding at hvis min kæreste og jeg skal bo sammen og måske skal have datteren på fuldtid eller som nu hver 2 weekend og når vi ellers kan passe det ind, så har jeg lige så meget ret til at være "den voksene" over for hende, men det mener min kæreste ikke.
Han mener jeg skal være der når han siger til og ellers holde mig i baggrunden.
Jeg mener, hvis jeg synes hun gør noget forkert må jeg godt sige at det vil jeg ikke finde mig i eller sætte hende ind på værelset.
Og jeg synes hun får forkert opfattelse af mig hvis min kæreste retter på mig eller bliver gal over jeg har sagt noget til datteren, i hendes påsyn. Hun lære efter min menig at hun så kan gøre hvad hun lyster for far bliver gal på kæresten hvis hun siger noget.
Måske er det bare mig, men er ved at opgive det og trække mig, men har lovet min kæreste en chance.
Men er der nogen herude der har nogle råd, forslag elelr evt bøger,websites jeg skal blive klogere på vil jeg være taknemlig.

Nu har jeg ikke prøvet at stå i situationen på den ene eller anden side, så mit svar må være rent teoretisk. Nja, jeg har tre børn, så lidt kender jeg da til børn alligevel.
For det første er det ikke ok, at din kæreste retter dig, mens pigen ser på. Dernæst mener jeg også, at du som voksen har ret/pligt til at opdrage på barnet. Da det er jeres fælles hjem, må din kæreste acceptere dine rettigheder.
Lidt frelst: Hvad med at få drøftet hvilke regler, der skal være for pigen, så I er enige om opdragelsen?

Jeg synes netop også vi skal have regeler som vi er enige om. men ligenu er det meget som om det er kun de to og jeg så kan være med fra sidelinien.. men håber da han kan se det er ikke holdbart i lægden....
Ved bare ikke hvordan jeg skal gribe det an

weekend... så er du trådt i baggrunden..
hyg dig se film og lad ham være far.. når du alligevel ikke har noget at skulle have sagt..
Så kan han klare den selv..

men hvordan så når vi bor sammen og i helligdagene osv?

sætter man ikke børn på 2 år ind på deres værelse - de føler sig frygteligt kasseret. Jeg mener, at du skal være dig selv og være sød ved hende, gerne bruge tid med hende, og vis det lidt tålmodighed. Du behøver ikke at opdrage en masse på hende, I har hende jo kun hver 2. weekend - men selvfølgelig skal hun respektere dig. Vis det lidt tålmodighed, der er intet at sige til, at det også er svært for hende. Og så tror jeg, ta det var rigtigt godt, hvis far og barn kunne se meget mere til hinanden, også sommetider uden dig. Hun er formentlig jaloux, det er naturligt i hendes alder og da endnu mere, da hun desværre kun sjældent ser sin far. Det er ikke nogen løsning at se mindre til hende, er jeg sikker på. Held og lykke med det..

og ja hun regagere jaloux.
Jeg vil gerne være sød ved hende og forkæle hende, men jeg menr samtid ikke det er til hendes gavn at hun får hvad hun peger på. Hun vil intet spise af "normalt mad" dvs spagettig, ris osv men, mener slik er mad, fordi hendes mor lader hende spise slik som hun lyster.
Jeg menr hun netop nu skal lære at spise normalt mad osv

at blive enig med moderen! men helt ærligt, var det mit papbarn, ville jeg nok ikke føle, at det var MIT ansvar at give det gode spisevaner, hvis forældrene svigter der.. Du skal ikke være bussemanden, så tal med forældrene om det i stedet!

at hun får plads og rum og tid til at være sammen med sin far. Det er jo derfor hun kommer på besøg. Om hun skal spise normalt eller gå med hue, når det er koldt osv. er ikke vigtigt. Det vigtigste er, at hun føler sig velkommen.
Det er ikke dit job at opdrage hende. Det er der, hvor hun bor fast, hun bliver opdraget. Og ellers er det hendes far, der skal tage stilling.
Men han bør ikke irettesætte dig foran sin datter. Du og han bør have en fast aftale på forhånd og generelt om, hvordan samværet skal være til fælles bedste, og hvor dine og hans grænser går. Uden aftaler vil det kun gå skævt.
Tænk dig i barnets sted. Husk dig selv i den alder. Hvad hvis du skulle på besøg hos din far og hans nye dame osv.? Barnet er kun to år. Det er et meget lille barn, som i forvejen er forvirret og ked af det, når hun skal frem og tilbage mellem mor og far. Et lille barn trænger først og fremmest til tryghed. At hun ikke vil spise det, som I spiser, kan være et udtryk for mange ting, som hun ikke evner at sige med ord. Gør hende tryg, lad hende være.
Det bliver bedst for jer alle tre og vil på sigt også redde dit og kærestens forhold.
Held og lykke.

der er et fornuftigt menneske. Jeg er aldeles enig med dig.
Jeg er tilbøjelig til at give faderen ret, at slankep. mangler forståelse for så lille et barn. Jeg blev helt urolig på barnets vegne. Ingen mennesker skulle begynde at opdrage mine børn efter regler, som vedkommende satte. Det må og skal man være enige om.
Ellers ville jeg slet ikke bo sammen med nogen.

du blander dig i barnets mad og opdragelse på nuværende tidspunkt. Det er alt for mange unge papmødre, som mener nu skal de overtage kommandoen. Det gør man altså ikke. Man lærer barnet at kende først. Det er ikke barnet, der skal indordne sig under dig, sådan lige uden videre.
Hvad ville du sige til at have to hjem med forskellige regler. Tænk så, hvis din forstand var som et barn på to år. Du ville blive fuldstændig forvirret.
Kan folk ikke finde sig i det burde de holde sig fra nogen med små børn. De arme børn lider alt for meget under forskellige voksnes "opdragelse". Hvor mange voksne er I om det stakkels barn. Tre eller måske fire.

hvad tænker du på? Du ville ikke engang få lov til at passe mine børn

dig at du sætter dig ind i hvordan det er at være 2 år - hvad forstår man, hvad kan man og sidst, men ikke mindst om barnet fatter konsekvenserne af sine handlinger.
Når du har fået det på plads og har fundet ud af hvilke krav du KAN stille til barnet, må du gå videre med at snakke med din kæreste om hvilke regler der skal gælde og hvornår.
Når vi taler om prioritering - DU skal ikke prioritere barnet - det skal hendes far - det er ham, barnet kommer for at besøge - og du er "bare noget, der skal være der", så lad faderen tage ansvaret for sin datters opførsel m.m., dog under hensyntagen til at datteren SKAL lære at have respekt for dig og dine grænser.
De grænser du har, bør du helt klart melde ud til din kæreste, så han også er klar over hvor de er. På denne måde får du også ham til at acceptere at det er ham, der skal lære sin datter at du sætter dine grænser og han sætter sine.
Kort sagt - lav en liste over hvad du vil og kan finde dig i, hvad du finder helt uacceptabelt og hvilke emner kan du forhandle om med din kæreste. Så får I talt det hele igennem og måske er det vejen frem.
Du skal under ingen omstændigheder acceptere at han retter på dig eller bliver gal på dig, mens datteren ser og hører på det.
I lyder forfærdelig unge - adskillige bøger på biblioteket ville måske være vejen frem - for Jer begge.

men har jeg heller aldrig påstået.. forsøger at få det til at fungere for os alle 3...
Måske mine opdragelsmetoder er forkerte men jeg menr så heller ikke at man skal råbe af barnet osv
Men hvilke råd har man så til mig.
Selvfølgelig kan jeg godt forstå barnet er ked af mor og far ikke bor sammen, men på den anden side det gjorde de ikke fra starten så burde det ikke være lært nu? spørger bare?
Og jeg mener ikke barne skal stå ret for mig, men at hun skal lære på en god måde at slik ikke er mad? er jeg så forkert på den? jeg mener hun ville have bedre af og lære forskelligt mad at kende og smage på det og så hvis det er helt umuligt at hun så får tilbud rugbrød.
Men indtilnu vil hun kun spise slik eller på madonald, måske jeg er snerpet men det rækker min økonomi ikke til hver 2 uge at kun spise på madonald!
HUn har en del hvalpefedt - hvilke alle børn har den den alder - ved jeg godt.. ro på..
Men jeg synes også det er synd at lære hende kun at spise usundt for en dag er hun altså 15 og ønsker at være en pæn slank pige - og det er hendes mor bestemt ikke.. jeg ved hvordan det er at være tyk og er ked af og være stor så under hende at have muligheden fra start af og lære sund mad.

Næ, der er vist altid plads til forbedring, når det kommer til at passe børn, så rolig nu. Nej, alle børn i hendes alder er bestemt ikke tykke, forstår godt, at du under hende gode madvaner, men nøjes pt. med at tale med forældrene om det og hold dig selv ude af den konflikt - for du skal også ku være der, ikke😉

er du egnet som stedmor. Du er bare dybt forvirret, fordi dig og din kæreste ikke har snakket ordentligt om, hvad din rolle er i forhold til pigen.
Jeg har selv været der og var ligeså forvirret som dig...
Det er jo ikke kun dig, der skal give det en chance - din kæreste skal også.
Personligt synes jeg, det er noget vrøvl, at du ikke må være med til at opdrage pigen, når hun er i dit hjem. Men måske skal der bare klare linjer for, hvad det er, du må opdrage på. I starten kan det være meget enkle ting, som områder hvor pigen enten kan skade sig selv eller andre eller ødelægge ting. Hvordan du skal reagere må du lige snakke med kæresten om. De store konflikter kan han så tage, og hen ad vejen kan du inddrages mere og mere...
Det holder i hvert fald ikke i længden, at du ikke må opdrage på pigen. På den måde kommer hun aldrig til at respektere dig.
Mht maden synes jeg det er helt hen i vejret at tage en to-arig med på McDonalds, og jeg kan meget godt forstå din reaktion. Jeg har en niece på to, som aldrig har været på McDonalds og ej heller har drukket sodavand. Slik, is og kage får hun kun sjældent. Og tro mig, den pige har ingen problemer med at spise, hvad der bliver sat på bordet.
Det kan godt være, at moderen ikke gider servere sund mad for hende, men det betyder jo ikke, at I ikke kan. Hvis det var mig, gad jeg i øvrigt spise junkfood hver anden weekend, bare fordi min steddatter var der. På det punkt er det altså barnet, der må indfinde sig.

Det er dit hjem ikke? Han må acceptere, at du bor der. Og dermed også er med til at sætte reglerne. Hun får aldrig respekt for dig, hvis du ikke har noget at sige. Men måske du og hans datter kunne lave lidt sammen bare jer to? Ved godt hun ikke er så gammel. Men det kunne jo måske knytte jer lidt sammen.. Din kæreste er nødt til at give dig lidt spillerum, til at fortælle om dine grænser. Og så må i finde nogle fælles regler.
For det andet er da dødsdømt på forhånd.
Er selv "stedmor". Mødte min mands søn, da han var 7. Vi har ikke haft det samme problem som du har, men han har også givet mig plads og lov til, at være med til at sætte dagsordenen. Men snak med ham om det, så i får en fælles holdning til tingene. Et barn har godt af at få sat grænser.
Håber du kunne bruge lidt af det [s]

Tænk at han kan få sig selv til at sige at du bare skal være der når han beder om det. Hvad tror han lige du er? En altid tilgængelig gratis barnepige?
I skal have en klar aftale om, hvilke spilleregler der gælder for børn i jeres hus. Uanset om det så er egen avl (dine, mine, vores) eller om det er børn på besøg.
Og så skal I i øvrigt lade være med at diskutere barnet opdragelse, og jeres roller i forhold til barnet, mens barnet kan høre det.
Du har fuldkommen ret - pigen lærer at hun kan gøre som hun lyster mens du ser på, for du lærer snart, at du ikke skal irettesætte hende, for så bliver far vred på dig, istedet for på barnet som har gjort noget forkert. Alternativet er at du bliver en sladretaske, der skal rende hen til far og sladre hver gang du observerer at hun "stjæler af kagedåsen" eller hvad hun nu gør.
Pigen er kun vedvarende sur på dig, fordi hun oplever at far tager hendes parti, og det bekræfter hende i, at du ingen rettigheder har i hjemmet.
Så frem med den store konfliktløsningsbog, og bliv enige om spillereglerne i hjemmet. Ellers får I aldrig ro.

Er faren ikke enig med dig i det? Han kan da umuligt mene at junk food dagliget er godt for hans datter. Og blæse være med hvad moren giver barnet (selvom denne mor skulle på kursus og lære lidt om fornuftig kost til småbørn), det skal ikke have indflydelse på hvad I giver hende i weekenden.
Du har fuldkommen ret: Hvis ikke barnet lærer i opvæksten hvad hun skal spise, så ender hun som en stor tromle og vil have meget svært ved at leve fornuftigt, når hun selv engang skal til at stå for madlavningen.
Opdragelse er altid svært, altså medmindre vi opdrager på naboens børn. Dem der er inden for egne 4 vægge, bliver vi hurtigt uenige om. Børneopdragelse er årsag til mange skilsmisser.

Jeg kunne godt lide at vide, hvordan man kan forlange regler af et barn på to år.
Hvordan man kan sige, at et barn på to år, skal respektere nogen, som en skriver man kan forlange.
Det er ikke småting, der forventes af et meget lille barn.
Endnu værre er det, at de skændes foran barnet. Ingen af dem er gode nok til at passe børn.
Det er, hvad jeg mener.

Snak med din mand om det med kosten. Det er rigtigt, at det er nu hun skal lære en masse forskellige madvarer at kende. Den nemmeste måde at gøre det på er, ikke at have slik og andre usunde ting i huset. En to-årig kan ikke selv gå ud at handle, så det er simpelthen at være konsekvent og have ryddet huset for junk, når hun er der.
Hvis din mand ikke er enig med dig, så må du lade det ligge. Hun er ikke dit barn og du kan ikke gøre andet, end at komme med forslag og så selvfølgelig sætte grænser hvad din egen person angår. Dvs. du må gerne bede hende lade dig være, hvis hun f.eks. ønsker meget fysisk kontakt me dig osv. Men ellers er hun din mands datter og hans ansvar!
Hvis han beder dig blande dig udenom, så har du kun to valg: at blande dig udenom eller at droppe forholdet. Så enkelt kan det siges.
Og det der med at sætte hende på sit værelse??? Helt ærligt - det er en no-go. Det er hun alt for lille til. Hvis du er ved at eksplodere, så gå selv væk fra situationen for en stund.

Der er desværre alt for mange der går ind i et forhold hvor der er børn i forvejen, uden at have talt tingene igennem først.

Heller ikke mine, absolut ikke. Alle de stride papmødre, æv !!!!!!!!!!!! 😕

Du DUER IKKE.
I har barnet hveranden weekend. Far sætter rammerne, selvfølgelig bør I snakke om retningslinier, såfremt der er områder, hvor din tolerance har "snævre" rammer.
Hvis din kæreste retter på dig, er det da jeres mangel på indbyrdes kommunikation der svigter og det faktum at det er dig der VIL være den bestemmende/dominerende. Det er da i den grad mangel på respekt for din kærestes dømmekraft!
Og når du nu er begyndt at afstraffe et barn på to år, kan jeg da blive helt betænkelig på hvad du senere kunne finde på!!
Jeg har et barnebarn på knap to år hvor forældrene også er skilt. Hvis det kom til mit kendskab at exens nye kæreste afstraffede dette barn, vil jeg love dig for at der var en dulle der fik ørerne MEGET alvorlig i klemme!!

er du bare en mormor, der skal tage at slappe lidt af. For du skal da på ingen måde blande dig i, hvem der opdrager dit barnebarn i din ex-svigersøns hjem.
Hvis din ex-svigersøn og hans nye kæreste skal have en hverdag til at fungere, skal hun selvfølgelig være med til at opdrage dit barnebarn, og det skal du da ikke blande dig i...

jeg såmænd heller ikke- de ærter skal min datter nok klare.
Og dullen får med garanti ørerne i klemme, hvis hun begynder at starte afstraffelser op mod et to-årig barn.
Og uanset hvad, så har man pligt til at gribe ind mod overgreb - uanset tilhørsforhold hvis man får kendskab til overgreb mod børn.
Så klap du bare selv kaje, store bøv!

at vende ryggen til og kigge den anden vej og luk for øjne og øre det er vi rigtigt gode til her i landet.
min forældre foder også mig med forkert mad og div og jeg må sige gid de dog havde lært mig at lave ordelig mad og leve sundere.
bare typisk at folk siger ikke mit ansvar og kigger væk, sammen problem er hvis en bliver overfaldet så kigger man bare væk.

at jeg synes mange af de svar der er kommet er noget være pis rent ud sagt... men ja jeg har tænkt mig at få alt på det rene med min kæretse omkring barnet.. er eing i at det burde være gjort fra start, men bedre nu end når vi er flyttet sammen.
For at slå en ting fast, så er jeg ikke tilhænger af og slå børn - og har aldrig sagt det! selvom det kunne lyde sådan på nogle herinde.
Jeg er intressret i, at vi alle tre og med flere børn med tiden kan få en hverdag og weekend til at fungere.
Jeg ønsker at barne har en repekt for mig som jeg har for hende og at jeg synes det er i min fulde ret at fortælle hende hvis jeg ikke vil have hun fx smækker en dør i hovedet på mig.
Jeg kunne være ligeglad hvad barnet spiste, havde af tøj på osv, men da jeg holder af barnet, er jeg ikke ligeglad, og selvom jeg ikke kan ændre det moren gør kan jeg i hvert fald gøre mit herhjemme.
Så må i synes jeg er ond.
Jeg synes derimod man er ond hvis man ikke lære barnet at have faste rammer med frihed, og lære barnet at slik ikke er mad.
Det jeg menete med at fx at sætte et barn ind på værelset, var hvis barnet - selvom vi snakker om det ikke kan forstå at sådan er det.
Jeg vil vædde på ingen herinde kan vinde en pris for at være den bedste forælder.
Og jeg må indrømme med de holdinger de fleste af jer har kan jeg godt forstå at mange familier går i opløsninger uanset om det er biologisk eller sted forældere.
God weekend

Det er på ingen måde det, jeg har læst, ellers havde jeg da bestemt reageret over dette. Måske har slankepigen stadig noget at lære, men mon ikke vi alle har det, når det gælder børneopdragelse - (også en garvet mormor og hendes datter). Hun sender barnet på sit værelse - en meget almindelig opdragelsesmetode. Og ja, det er formentligt for tidligt at gøre, når barnet kun er to, men mon ikke slankepigen efterhånden har forstået det...
I øvrigt skal din datter da heller ikke blande sig i, hvem der opdrager barnet i sin ex-mands hjem... Og jo, der skal selvfølgelig reageres overfor overgreb, men alt det der unødig blanderi hører da ingen steder hjemme - og mon ikke det i virkeligheden handler om noget andet, f.eks. en forsmået ekskone og dermed også ekssvigermor... At man bruger ordet dulle om en anden kvinde fortæller vist alt!!!

- men hvorfor farer du sådan i flint?
Hvorfor lægger du op til at andre skal give dig ideer, give videre deres viden og erfaringer, når du som udgangspunkt bedømmer det meste til at være pis.
Om du fortsat vil du som "stedmor" vil kun tiden vise - men noget mere modenhed og omtanke fra din side, ville sandsynligvis hjælpe godt på vej.
Det må da i hvert fald dreje sig om en meget fremmelig 2-årig, der kan smække døren i hovedet på en voksen ................

jeg farer op over jeres svar.
Jeg synes bare ikke jeg får noget kronkret bud på hvordan jeg skal prøve med den lille og i stedet føler jeg jeg bliver angrebet fordi folk herinde åbentbart opfatter mig som en mishanlder.
Jeg har Ikke sat pigen på værelset, det eneste jeg indtilnu har gjort er irettesætte hende når hun gør noget jeg ikke kan aceptere.
Jeg spurgte kun om det var ideen at gøre det sådan eller om der var andre ting jeg kunne prøve med.
Men i læser jo ikke hvad jeg skriver så derfor føler jeg ikke jeg får noget ud af det.
Og ja jeg indrømmer jeg er helt ny i børneopdragelsen - har jeg aldrig benægtet - ligesom derfor jeg spurgte herinde...
Jeg har kun passet børn som jeg jo så aflevere igen og har aldrig haft problemer med hverken børn eller forældre- det skulle lige være at forældrene synes med et smil ( læs det nu) at jeg forkæler ungerne ( men det er vel også forkert i jeres øjne)
Men har aftalt med min kæreste vi får snakket fordi jeg ikke ønsker at vi skal ødelægge forholdet som indtil nu har fungeret og han kan godt se det - for han ved nemlig godt jeg elsker børn og sætter dem højt.
Men det er så nemt at dømme...

Og inden i siger jeg lyder som en sur gammel kælling så er det mere en tristhed der er over mig fordi sådan vil jeg absloyt ikke opfattes men man er ikke altid herre over det.
God weekend

har så absolut L O R T i hovedet!!!!!
Det kan have vidtrækkende konsekvenser for et barn, hvis forældrene er uenige om opdragelsen, sådan som du beskriver, I er.
Det kan give alt fra utilpassede unge senere hen, som bliver kriminelle, alkoholikere til børn med svære psykiske problemer.
Du kan hilse din retarderede idiot af en kæreste og sige, han kan tage sit barn og skride ad helvede til, hvis ikke han kan blive enig med dig, om hvordan ungen skal opdrages!!!
Og just for the record: Du har 100% LIGESÅ meget ret til at opdrage på ungen, som han har!!!!
At du ingen erfaring har med børn er jordens ringeste undskyldning!
Opdrage børn handler om alm. sund fornuft, og det lyder da til, at du har en hel del mere af den slags, end din idiot af en kæreste har!!!
Hilsen
Bent

lade Hr og Fru Jensens indlæg gå dig sådan på!
Enhver idiot i dagens lille Danmark har et bud på korrekt børneopdragelse.
Men se dog på, hvor psykopatisk og utilpasset ungdommen af idag er!!!
Konklusion: Hr og Fru Danmark ved ikke en skid om børneopdragelse og det er egentlig et under, at de i det hele taget ved, hvor deres eget røvhul sidder!!
Selvom de godt nok bruger det til at tale med hele tiden, MEEN alligevel...

Jeg synes, det lyder som om du sagtens kan finde ud af at opdrage et barn. Problemet er din IDIOT af en kæreste!! Personligt gad jeg slet ikke samle på sådan noget skrammel, men hvis du vil fortsætte, så skal du EEN GANG FOR ALLE gøre det klart for narrehatten, at du bestemmer 100% ligeså meget som ham og ikke finder dig i noget PIS!!!

Nu må du lige vise, at du har nosser, tøs.
Hilsen Bent🙂

en loppe gø!! HAHAHAHA
Du er så nemt at gennemskue, din gamle kælling.
Kan du slet ikke selv se, hvad det er for nogen psykologiske processer, der rører sig i dig!??
ALT hvad du disker op med i din åndsforsnævrede gylletank af en post, kan vendes IMOD dig selv så let som ingenting!!!
Gad godt få fingrene i dig i en krydsafhøring bare 2 min.
Kunne pille dig og din stok og hattepuld HELT fra hinanden!!!
HAHA
Gamle sexfrustrerede kællinger er dog det værste!!
HAHA
😃

det er rart at høre at der kan komme en sød svar på det jeg spørger om, og nej tror heller ikke det er løsning i at sætte hende på et værelse. Vi har talt om det nok skal komme og som du selv nævner at det er jalousi fra hendes side af men det bliver forhåbeligt bedre med tiden når vi får det justeret lidt i vores samvær med hende

skal jeg gøre... og tak for det god weekend til dig

med barn / børn.
gælder specielt for mænd, hvis i flytter sammen med en enlig mor, så mister hun de fleste tillæg, som du kommer til at betale, da husstandens indkomst fortæller hvor meget du kommer til at betale.
flytter en enlig mor, sammen med en anden enlig mor, så får de lige nøjagtig dobbelt bonus.
det er nogget svineri, at tissemanden skal bestemme, at manden hænger på hendes udgifter.
desuden er det sådan, at du under ingen omstændigheder har ret til at opdrage barnet, da du jo ikke er faderen, så lad enlige mødre i fred, og find en kvinde uden børn, der er nok af dem.[:*(]🙂

- Du er hendes fars kæreste. Skal hun lære at spise mad, så må forældrene ordne det, men hvad kommer det din pengepung ved, at far og datter vil på McD? Det er et andet aspekt, i samværet, hvorfor overhovedet deltage? Lad dem tage afsted alene. I det hele taget ville det nok også være en god ide, at de havde lidt alenetid. Så behøver hun ikke føle, du er en trussel, og I bor ikke engang sammen, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre på en naturlig måde?
- Det der værelsessnak er noget skidt. For det første er det en rigtig dum idé at lave værelset til noget der er forbundet med straf. Det giver bagslag, det er jo der man bliver placeret, når man skal sove!? Værelset skal derimod være en hyggelig helle.
- En ikke lydhør 2-årig tager man i hånden og guider. En hysterisk af slagsen sætter man i "time-out" i et hjørne i sofaen eller en bestemt stol. I hvert fald et sted, hvor alle kan se og høre alle. Trickset er, at undgå hysterianfald, ved at aflede opmærksomheden.
- Hvordan er din kemi med det barn? Du skriver, hun godt kunne lide dig fra begyndelsen, men det er gået over og nu er hun ovenikøbet også jaloux. Føler du dig forpligtet til at ææælske hende højt? Det kan man ikke på kommando uanset hvor bekvemt det ville være. Lær hende at kende. Hun er bare en lille pige - ikke en du p.t. har nogle nærmere relationer til, men du kan måske blive en vægtig voksenkarakter i hendes tilværelse ad åre.
- Sæt den ene fod ned, og tag det lidt roligt med far-mor-og-børn scenariet. Vær en voksenkammerat og fair.

for jeg er kvinde og det er min kæreste(mand) som har et barn hver 2 weekend

da vi faktisk næsten bor sammen og deles om udgifterne og da min kæreste har gæld at betale af står jeg for maden og jeg har ikke noeget arbejde så vil sgu sige det kommer mig meget ved! Og når vi får en lejelighed skal vi bo sammen.
Men min kæreste er enig med mig at det er for meget hun intet spiser det går jo ikke i længeden.
Men vi vil prøve med nogle andre foreslag som jeg har hørt andre steder fra ikke herinde.
Men ja hun er kun en lille pige og jeg ønsker ikke hun skal straffes men lære at omgås os så vi kan være sammen.

det komme af sig selv hun er jo kun en pige på 2år.

din kærste har ret...det er mor og far der skal opdrage barnet, som stedmor el stedfar skal man holde sig i baggrunden, du skal hjælpe og støtte barnet, men opdragelsen står forældrene for, hvis du løber ind i nogle problemer skal du søge støtte hos hendes far.
Det er forkert af din kæreste at rette på dig under barnets påhør, kan forstille mig at det er en af grundene til at hun har det svært med dig.
Pas på det ikke bliver en konkurence om ham, hun skal være der og du må være der....

men nu har jeg fuldt en del med i denne tråd og er også kommet med råd til dig. Kan godt forstå, at du er irriteret over de grimme ting, der er blevet skrevet. Jeg forstår så bare ikke, hvorfor du har brug for at gøre os, som har prøvet at hjælpe dig, opmærksom på, at du ikke kan bruge vores råd til noget...
Det kan du da egentligt ikke være bekendt... Måske ser du lidt firkantet på tingene, for hvis du læser tråden igennem står der faktisk også mange brugbare ting.
Men held og lykke med projekt stedmor. Tror nok, det skal lykkes for dig, hvis du bare åbner øjnene lidt mere op...

Du bør også lære at omgås hende. I mine ører lyder du ikke til at have meget indfølelse med så lille et barn. Lad os høre dig, når du selv får nogle, der bliver pokker til forskel.

Har børn hvalpefedt ?? de er bare for tykke. Der er ikke noget, der hedder hvalpefedt, Det er bare en undskyldning , som nu er blevet meget almindelig at sige, fordi mange børn er fede.
Naturligvis bør hun spise sundt. Jeg begriber ikke alt det besvær. Hun skal nok spise mad, hvis hun er sulten nok. Det er jeres ansvar, at lade være med at give hende slik.
Hvordan kan du mene barnet skal forstå, der er forskel på mad og slik.
Det er ene og alene jeres ansvar, eller faktisk hendes forældres ansvar.

Jeg kan love dig for, at hvis min eksmands kæreste ikke behandlede min søn ordentlig, så fik hun med mig at bestille. Det er ikke hende, der sætter betingelserne. Naturligvis kan der være visse ting, men der er grænser.
Ingen skal behandle mit barn dårligt.

Jeg tror det er, fordi man sagtens kan fornemme på dit sprog og det du skriver, at du ikke er særlig egnet til at tage dig af barnet.
Det er naturligvis ikke, at du mener barnet ikke skal have slik, nej, det er noget helt andet. Det er umuligt at forklare dig, for det er noget skal komme indefra.
Min svigerinde, som er sygeplejerske, fortalte det var først, da hun selv blev mor, hun forstod at tage sig bedre af børnene. Hun var simpelthen for ung og uerfaren inden da.
Det samme fornemmer jeg om dig. men måske tager jeg fejl, hvem ved.

Du lyder sørme også, som en "fornuftig" herre. 😮

- så er det da frivilligt, om du vil deltage, men sig mig engang er det ikke din "udsendte" vi taler om her? Helt ærlig😮 Skal du betale for hans samvær? Det er selvfølgelig en helt anden sag.
- Hvis han er så enig, hvor kommer problemet så fra?

- de er intet mindre end vidunderlige, når de er to år.

- når man er to? Det synes jeg da godt nok man har..og skal have. Jeg kan ikke fordrage tynde småbørn! (puhhh jeg sagde det) men elastikkerne skal være væk, når de er tre - efter min mening. 🙂

jeg bad o et råd - NETOP pga jeg ikke aner hvad man gør med de små størrelser sådan fast, og ønsker på ingen måde at gøre hende ondt, forbyde hende at have det godt hos os osv som jeg føler i siger jeg gør.
Jeg ønsker bare et pignerpeg på hvordan jeg evt kunne håntere det her,tænke på en ny måde osv.
Og nej jeg er ikke erfarien i at være stedmor har jeg aldrig påstået!
Men jo mere kritik der kommer istedet for ønskede råd jo mere gider jeg ikke læse det og overser måske noget sådan er det.
Jeg kan lide tøsen omend jeg kan se hende fra en anden vinkel - men det betyder ikke jeg hader hende..
Hvis jeg havde råd kunne vi for min skyld da gå på mac donald hver 2 weekend hvis det var, men jeg tænker altså også på at hun kunne få forkert ernæring, at hun ikke lære andet mad at kende osv osv.
Jeg er heller ikke ud på hun skal have skæld ud hele tiden eller irettesættes hele tiden, kun når det er berettigt.
Hun er en kvik 2 årig og kan så meget som jeg ikke har set andre 2 årige gøre - men igen jeg aner da ikke helt om det er normalt. Men jeg mener også hun har godt af grænser med frihed.
Og hendes mor kan vi ikke gøre så meget ved, og det er netop fordi vi var uenige at jeg spurgte herinde..

Men uanset tak for rådene, men synes det er nok nu.

Og vil bare sige en sidste ting og det er jeg helt klart forstår de stedforældre der opgiver og skrider tilsidst hvis det er sådan her!

- mangler den "bløde plet". Men det har altså ikke været os alle. 😖
- Jeg havde tre han have én. Jeg følte mig ikke forpligtet til at være fuldstændig "forelsket" i det barn, men jeg mener, hun har fået en fair chance og i hvert fald altid en fair behandling.
- Vi har haft nogle kontroverser med hende, men det har jeg også med mine egne, men der har ikke været kortere snor til hende, måske tværtimod, fordi hun var den mindste og så meget mindre. Hun var 1½ da jeg lærte hende at kende, så jeg har altså også skiftet ble på hende, og efter min mening havde hun dem med for længe.. 😃😃
- Om lige om lidt bliver hun student. Jeg elsker det pigebarn. [l] og det har intet med hendes far at gøre, som jeg end ikke er på talefod med, men hun hører til her. [l]Her er hun bettesøs.

- kan du bestemme dig til om det er barnets sundhed eller din pengepung der er issue her? Det har nemlig ikke været lige klart hele tiden, og sikkert derfor har du fået nogle borgerlige ord med på vejen.
- Det er nok kun sådan her, fordi der kommer grumsede signaler fra dig selv. Er du klar i spyttet er dine omgivelser også. 😉

Men en debat kommer jo vel også gennem flere ting?
Okey- mit problem var at hvordan jeg skal forholde mig til tøsen.
Synes jo ligesom at når kæresten og jeg skal bo sammen kan hun vel ligeså godt lære fra starten at vi er 2 selvom jeg ikke er hendes mor?

Der er da forskel på at være almindelig og tynd. Jeg snakker ikke om, at børn skal være tynde, men bare almindelige. De fede småbørn bryder jeg mig ikke om.
Forleden så jeg en åleslank mor med sin fede datter. Hun sad i indkøbsvognen og spiste en pølse lagt i et pølsebrød. Jeg undrede mig over moderen fedede sin datter sådan op.
Datteren kan jo ikke vide noget. Hun tænker jo ikke på, hun er fed. Endnu.

Nå, nu er det lille barn en tøs.
Den sidste sætning, jeg ryster på hovedet. Der er helt sikkert noget galt i din måde, at håndtere denne sag på.
Lære I er 2, gudfader bevares.

på mange måder en utaknemmelig opgave at være stedmoder - desværre. Dette er nok bare en ting, som du skal prøve at acceptere, for faktum er, at det jo i sidste ende er de biologiske forældre, der har det sidste ord - også selvom det er dig, der står og laver havregrød hver morgen. Når det så er sagt, er der jo også mange glæder ved rollen som stedmoder.
Men jeg tror, at det er vigtigt, at du giver barnet tid til at lære at stole på dig. For det påvirker et barn voldsomt meget, når der sker ændringer i hverdagen - og det er jo en stor ændring, når en ny kæreste flytter ind. Ikke dermed sagt, at det er dårligt, men for små børn tager det lang tid at vænne sig til noget nyt.
Så jeg synes, at du skal vælge dine konflikter med omhu, for det er virkelig ikke altid, at det kan betale sig at tage kampen. Selvfølgelig skal det til en gang imellem, for du skal jo også kunne holde ud at være der, men for at tage eksemplet med maden, så synes jeg, at du bruger dine kræfter forkert. For selvom du har nogle rigtig gode principper omkring mad, bliver du nødt til at overveje, hvorfor pigen handler, som hun gør. Personligt tror jeg ikke, at det overhovedet handler om det, der bliver serveret. Du skal huske, at når man kun er to år gammel, så er en af de eneste ting man kan bestemme selv, om man vil spise eller ej. Derfor synes jeg, at du skal tage det helt roligt i denne situation, så når hun nægter at spise, siger du bare: "Jeg kan godt se, at du ikke er sulten, og det er ok. Men jeg lader din tallerken stå her, hvis du får lyst til at smage". Ellers kommenterer du det ikke, men lader som ingenting - hvis hun går i gang med at spise er det fint, hvis hun ikke gør, er det også fint. Hvis hun bliver sur og skubber til tallerknen tager du den (uden at hidse dig op), stiller den væk og siger: "Jeg kan se, at du er færdig med at spise - tak for mad".
Det vigtigste er at bevare roen, også selvom man har lyst til at skrige - husk at du er den voksne, og uanset hvor strid hun er, så er det dig, der har ansvaret for komflikten.
Håber, at det hjælper dig!

foreslag jeg kunne bruge. Tak for det

Tøs er min måde at have kælenavn for hende på og det er kærligt ment så gider slet ikke høre på din kommentar.

Det er da ikke intelligensen der trykker hos dig..... ja du har ret i at flytte man sammen med NOGEN så mister man de tillæg man ellers får som enlig forsørger, men det gælder altså uanset hvem du flytter sammen med, om så det er en mand eller en anden kvinde eller enlig forsøger. Og hvorfor skulle det i grunden ikke også være sådan?? Der står jo ingen steder skrevet at den indflyttende skal betale til barnet, som det jo sådan set ikke har forsørgerpligt over, men blot at man nu er to voksende til at betale huslejen, varme/elregningen, forsikringer osv. osv. alt hvad betegnes som fælles udgifter til en bolig. igen... dvs. alt dette er man jo faktisk ikke ene om at betale mere, som man var mens man boede der alene.
Jeg håber ikke mange tager dit usle råd til sig, men ved gud, hvor jeg håber du selv efterlever det. Alt andet ville være så synd for en mor/KVINDE og børn.
Hilsen en der ved noget om det

det vil jeg prøve at tænke ved for du har da ret det er ikke nemt især hvis man ikke ser imødekommende ud selvom jeg håber jeg er det.
Takker

Jeg er sikker på han vil være lydhør over for dit problem.

Hej.
Det er svært at være mor generelt. at være stedmor kan jeg kun tro er sværer. Det er kan være en god ide er at finde ud af hvad du kan forvente af en på 2 år. f.eks. kommer det at være kræsen gerne omkring 2 års aldren. det de kan li den ene dag kan de ikke li dagen efter. ang. mad og børn har sundhedsstyrelsen nogle gode bøger på deres hjemmeside som kan give ide til mad. Jesper Juul har skrevet to super lette bøger at læse som giver een et støre indblik i hvordan vores tilgang til vores børn kan blive beder og samtid være med til at styrke deres selvværd. "dit kompetente barn" , "her er jeg, hvem er du" og "smil, vi skal spise" - du kan læse mere om dem på hans hjemmeside. baggrunden for jeg lige vælger ham er fordi han er nem at læse og forstå uden at have den store teoretiske baggrund og nem kan overførres til ens egen hverdag. ud over det er der mange andre hjemmesider hvor man kan se om børns udvikling. det jeg kan læse ud fra dine beskrivelse er ikke mangel på vilje men måske mangel på viden om hvilke krav der kan forventes af en 2 årig ;o) har også fundet et forum for bonusmor på www.bonusmor.dk - her er nok nogle som har forståelse for dit problem og måske også gode erfaringer til hvordan du og din kærste kan få det til at lykkedes. held og lykke og glæd dig for lige så mange prøvelser børn giver er der også mange sjove stunder når man ikke bare kan sende dem hjem igen.. mellem de 2 og 3 år får sproget rigtig fart på og det er ofte griner... go fornøjlse til dig og din lille familie håber du vil tage kampen op...

godt svare. Det var dog et modbydeligt "kælenavn". Det var ikke mit barn, du skulle tale sådan til.
Jeg er meget overrasket over den ringe indfølelsesevne, du er i besiddelse af. Skal man have forklaret natulige ting er man ikke egnet til at tage sig af barnet. Det er min mening.

Det er dejligt, at nogen gider forklare de ting, som for andre er helt naturlige. Jeg må indrømme, jeg desværre bliver vred, når jeg ser den slags "papmødre". Det beklager jeg.
Så gudskelov for din slags. 🙂
Hvis det kan hjælpe er det jo godt. Desværre har jeg mine tvivl.

Og så kalder hun barnet for TØS. Tænk, at faderen finder sig i det, men det bliver han forhåbentlig ikke ved med. Barnet har jo et navn. Gad vide, hvad hun selv ville sige til at blive kaldt: TØS.

hvis du kan tage sådan et ord så nært!

Jeg kalder da hende ved navn når jeg er sammen med hende! Men forøvrig synes jeg bare du er for dum at høre på så synes du skulle daffe af

og ja jeg vil da forsøge mit.
Men nej det er ikke nemt.
Tak for tippet

Er det ikke et barn på to år vi taler om,et barn på to år skal ikke sættes på værelset,for mig lyder det som om du er jalux på barnet,måske hun kan mærke det

Det er da et utroligt inteligent toårigt barn,der sådan kan forlange at komme på Mac,helt ærligt tror jeg du har et kæmpe problem

HUnfortæller os med alt tydlighed at nugget som vi køber andre steder ikke er det samme som på mac.d og ja hun er faktisk ret kvik!
Måske jeg lyder sådan men jeg gider ikke høre om hvad jeg lyder som jeg bad om råd og har du ikke det synes jeg du skulle lade være at skrive!!!

at få et forhold med datteren op at køre, min kæreste har en datter på 3 år( har været sammen med kæresten i 2 år)
datteren elskede mig i starten,men tror det har noget at gøre med at jeg simpelthen forkælede hende for meget!!
prøv at lave nogle fælles ting sammen og ikke være for "hård" ved hende når du fortæller hende hvad hun gør forkert.
jeg fik samme problem da jeg begyndte at "opdrage" på min kærestes datter.
men vi tog en snak om hvad reglerne er i vores hjem og jeg fik at vide at jeg også godt måtte opdrage på hende både af min kæreste og datterens mor.
vi har ikke de store problemer længere,nu da reglerne er lagt fast, nu er det bare jalousien på den nye lillebror:)
håber det hjælper lidt🙂