Hjælp mig med at finde sporet igen

Jeg står i den situation, at jeg har været lykkelig gift i 9 år - med hvad jeg indtil for 3 uger siden troede var manden i mit liv. Vi har haft et efter min mening vidunderligt forhold, kunne tale sammen om alt, var der for hinanden, når det gjaldt. Måske har vores liv været en lille smule kedeligt ind i mellem, fordi vi var kun os to hele vejen igennem. til gengæld var vi gode til at tage på bike-ture, på weekend-ture osv.
Men indimellem savnede vi nok begge at have nogle nære venner. Det havde vi ikke, fordi vi begge har været gift før, men har talt om og grinet af, at der faktisk ikke var ret mange, vi havde lyst til at invitere. Vi har været tætte og intime - har hver dag i 9 år skrevet morgenmails med : Husk jeg elsker dig - har hver dag holdt i hånd, kysset, krammet og fortalt hinanden, at vi elskede hinanden. Selv den fredag morgen, hvor han om aftenen fortalte mig, at han ville skilles, havde jeg fået den sødeste mail: Hej Skat - nu er det snart weekend - glæder mig til du kommer hjem til mig. Husk, at jeg elsker dig. Åh, det kan jeg slet ikke fatte, at han skrev den morgen.
Den famøse fredag for 3 uger siden skændtes vi for aller-allerførste gang i vores samliv - jeg var hidsig og fik sagt nogle grimme ting, det samme gjorde han. Pludselig fortalte han, at hans følelser for mig var døde og nok havde været det i næsten et år.
CHOK. Vi skændtes, jeg græd og tiggede, men der var intet at stille op. Han spurgte så, om det ville have været nemmere, hvis der var en anden. Adspurgt om det var tilfældet, benægtede han. Om natten, da jeg ikke kunne sove og sad og surfede i min tristhed chekkede jeg af gammel vane weboversigten for at se, om min søn havde været på forbudte sider. Det havde min søn ikke, men min mand havde søgt på vild med kollega + hvordan erklære sin store kærlighed + han vil skilles, hun vil ikke.

CHOK, CHOK, CHOK. Så måtte han bekende, at han havde følelser for hende men ikke noget forhold. Kort af lang historie endte det med, at jeg bad ham flytte - inden da havde jeg igen prøvet at tigge - uden resultat. Et par dage senere kunne jeg ikke lade være med at snage i hans mails og konstaterede, at han allerede var igang med en hed affære med kollegaen. Han havde skrevet til hende, at deres weekend var det bedste der var sket i hans liv, siden hans børn kom til verden, at han havde fundet et hus, han gerne ville bo i med hende og datteren.
Joh, joh - tænk, nøjagtig det samme brev, som han i sin tid skrev til mig. Jeg er nu helt kold og klam - selvfølgelig jaloux men også chokeret over, at HAN kunne finde på at være sådan, at HAN kunne gøre det mod mig uden at sige til i tide. Jeg har konfronteret ham med mit snageri og svaret var at det var lavt gjort, hvilket jo er korrekt. Han hævder også, at han ikke kan forstå min reaktion - siger, at vi jo var enige om skilsmissen og at jeg nu vil beskylde ham for at have hele æren - HVAD sker der for ham?
Inden han flyttede var jeg på knæ og spørge, om han ikke nok ville forsøge at overveje, om vi dog ikke kunne finde sammen - men det var ikke en option. Inderst inde ved/vidste jeg også godt, at det ikke ville være det rigtige for mig - jeg ville være jaloux hver dag, når han kørte på job, jeg ville slet ikke kunne ha' at han (som han ofte har været) tog på undervisningsseminar i Århus - ofte sammen med hende. Jeg følte bare, at jeg på det tidspunkt, var nødt til at prøve at spørge.

Han var ovenikøbet så fræk, at komme her i vores fælles hus og vaske det sengetøj, som han senere skulle indvie sammen med hende. Og han kan slet ikke forstå, hvor såret jeg er, hvor ked af det jeg er. Det er sgu min verden, der er ramlet. Jeg har sikkert haft mine fejl i vores samliv, men han har ikke engang gidet at fortælle mig det i tide, så vi måske sammen kunne forsøge, om vi kunne redde vore ægteskab.
Jeg skal nu forholde mig til hans kolossale svigt, forholde mig til, at jeg stadig har følelser i klemme, forholde mig til, at vores dejlige hus skal sælges, at vi formentlig ikke får ret mange penge ud af det, da vi en uge før hans melding omlagde lån i huset for at købe en ny bil - UDEN AT HAN VALGTE AT SIGE NOGET.
Mine 2 børn elskede ham - han var en super-pap-far. Hmmmm jeg forstår slet ingenting og har det hundesvært lige nu. Hvordan kommer man videre?? Gode råd modtages med kyshånd

- hvad Solveig svarer dig, at det vil jeg slet ikke byde ind på, men render du over "hende", så ønsk hende held og lykke, for det får hun brug for. Det var måske også nu, nogen skulle sige til hende, at det han gør med hende, kan han også gøre mod hende.
- Er det en trøst, at du bliver hendes værste spøgelse? Det at hun har et spøgelse rammer ham med mistro.
- Jeg kan godt forstå du føler tæppet trukket væk under dig. Han er nok en dårligere makker, end du har opdaget tidligere. Jeg tror ikke, man kender alle facetter af en mand, før man er blevet skilt fra ham.

Hej Dulkis
Tak for de søde ord; jeg er også spændt på et svar.
Den med at fortælle "hende" har jeg skam overvejet - men på den anden side, til hvilken nytte skal jeg blande mig i hendes/deres liv. Jeg vil helst bare videre og koncentrere mig om mit eget liv og fremtiden - og det er det, jeg lige nu har lidt svært ved.
Men nej, man kender åbenbart ikke alle facetter - troede ALDRIG, at MIN dejlige mand kunne ende med at være sådan og det er jo lidt skræmmende at tænke på, at det har han måske været i alle disse år - det er en næsten u-udholdelig tanke.
kh
Bebi

- Det er vel også ret beset en sag mellem dig og ham. 😃
- Med de tanker du gør dig, er jeg ikke i tvivl om, du kommer fint ud på den anden side, men pokker skulle da stå i, om man ikke tager den tid det tager at slikke sine sår. Jeg forstår godt du er rigtig ked af det.
- Der var engang en klog, der sagde at man havde nemmere ved at komme hel ud af en godt end af et dårligt ægteskab. Hvis det er rigtigt, så er det da i hvert fald en af de faktorer, der ikke er dig imod, og dem må man vel samle på🙂
- Jeg ønsker dig alt det bedste [s][f][s]
/Dulkis

Kan du ikke få ham til at købe sig ud af huset, så du kan blive boende? Det ville vel være det bedste, så du ikke også skal til at flytte, eller ville du have svært ved at være i det hus?
Nogle mennesker har det bedst med helt nye begyndelser. Tænk over, om der er noget, det har været svært for at gøre, mens du var gift, sådan noget man egentlig gerne vil, men som tid og så videre ikke lige passer sammen med. Skriv en liste.
Jeg gik fra en kæreste for et par år siden og fyldte hele det første år ud med personlige mål, altså sådan planlægningsmæssigt. Blandt andet skrev jeg på listen at jeg ville en tur til Grækenland, for der havde jeg aldrig været. Selv om der slet ikke var udsigter, da jeg skrev det kom jeg det alligevel ved en tilfældighed. Bare lige et eksempel. Der var også mange ting han ikke rigtig gad og dem gik jeg i gang med at tvinge mig selv til. Fordelen var at ingen af de ting kunne minde mig om ham og jeg skulle bare over ham, helst i en fart. Den liste hjalp mig helt vildt.
Det er selvfølgelig forskelligt, hvad vi har brug for, men du kan prøve at lege med tanken, måske kommer der helt andre ting til dig i den proces.

Tak for dine søde ord. Desværre kan jeg ikke få ham til at købe mig ud af huset. Som jeg skrev, var han den insisterende part i, at vi 1 uge før hans melding var i banken og omlægge lån i huset, hvor vi bl.a. købte en ny bil. Jeg var i tvivl omkring lånet, da det ville betyde, at jeg for første gang i mit liv ville blive økonomisk afhængig af en mand, da jeg ikke tjener så meget som han, og da jeg har mine to børn boende også. Han forsikrede mig om, at det ikke betød noget og at nu måtte jeg altså bare prøve at kaste mig ud i det og stole på ham. og det gjorde jeg - en uge efter ramlede verden og nu står vi i den situation, at kun hvis vi er meget heldige, så får vi en lille slat penge i hånden, når huset er solgt.
Men som man ligger, så reder man :-) men sjovt nok, så er det aller, allersværest at forstå, hvordan den mand, jeg troede jeg kendte ud og ind, kunne være sådan. Jeg er på en eller anden mærkelig måde næsten bekymret for min "rivalinde". Hendes mand har forladt hende til fordel for en anden - og det var der, min søde mand så valgte at "slå til" - men jeg tænker, mon han nu også lige skal blanke hende af - kender hende, da vi i årenes løb har været sammen med både hende og hendes mand, så jeg ved, at hun formentlig kommer rimeligt velbeslået ud af sit ægteskab.
Sikken noget rod - men jeg vil have dine søde råd med på vejen.
kh
bebi

Det er sødt af dig
De bedste hilsener
bebi

Det er ikke hende, der skal blankes af. 😮 det er dig, for han vil helt sikkert "følge med", men helt ærligt har den mand fået en hjerneblødning? Hvordan kan han gøre det her mod dig?
Det undre mig dybt dulkis ikke har ringet til en advokat for dig endnu😉 Sådan en skal du godt nok have fat i. Er han/hun lidt kvik kan du måske få det nye lån læsset på ham, da han har handlet i ond tro. Jeg ved ikke, om man kan det i skilsmisser også, men kald på dulkis igen, for hun ved det. Jeg ved, hun har hjulpet mindst to herinde.

Tak også for dine søde ord og medfølelse - dejligt at mærke, at der er nogle "fuldstændigt ukendte" der føler med en i den her situation.
Har været ved advokat og fået nogle gode råd, men det der med lånet - det tror jeg faktisk ikke, at jeg kan få mig selv til :-) - mærkeligt ikke :-) Nogle dage ønsker jeg hævn, hævn, hævn og at såre ham, ligeså meget, som han har såret mig - andre dage er det heldigvis mit mere fornuftige jeg, der har overtaget -men svært at styre alle de tanker og følelser, der svømmer rundt i knolden på en. Og stadig det der totalt ubesvarede spørgsmål - er det virkelig HAM jeg har boet med og elsket i 9 år, der opfører sig sådan - det er sgi en svær nød at knække :-(
kh
bebi

- Jeg er måske den mest utålmodige eller hvad?

Nej - jeg kan næsten heller ikke holde ventetiden ud :-)

Ja, der kører mange tanker rundt i knolden på en, midt i alt det her.
I går havde min datter fødselsdag og HAN var nede og ordne nogle praktiske ting ved vores hus, som er sat til salg. Tænk engang, han valgte totalt at ignorere hende og at sige tillykke - det var lige en øretæve mere, både til mig og min datter, som har betraget ham som sin reservefar i 9 år.
Nu kommer jeg så til at tænke på, at netop min datter har været et irritationsmoment for ham ihvertfald siden hun fik kørekort og startede i gymnasiet. Hun er en superflittig pige med sine lektier og enormt pligtopfyldende overfor sin skole og sit fritidsjob. Har i gymnasietiden nogle lange skoledage, mange lektier og fritidsjob ved siden af. Derfor har jeg som "hønemor" skånet hende ret meget for pligter i hjemmet - synes et eller andet sted, at det var OK, at hun får den "gave" hjemmefra (hun flytter hjemmefra her i sommer); men han syntes ikke, at det var OK - hun kunne godt lave noget mere, hun måtte ikke bare køre i vores biler, så skulle hun ihvertfald vaske og støvsuge dem og tigge på knæ for at få lov til at køre.
Det har vi været uenige om, og sådan er det nok altid uanset om det er ens egen far og mor eller reserve-far og mor - så jeg har ikke betragtet det som et voldsomt problem - før efter i går.
Sjovt så mange tanker, der kan dukke op bare ved den mindste lille ting...

Så lige et indlæg igen fra mig. Oven på oplevelsen med min datters fødselsdag i går, har jeg mailkorresponderet med HAM og vi fik nogenlunde clearet episoden. Men det satte gang i hele "maskineriet" i min krop igen og det jeg nu vil fortælle vil sikkert få jer til at synes, at nu har jeg fået en hjerneblødning.
Men jeg har altså fået gjort det, at jeg sendte HENDE en mail under foregivelse af at være en omsorgsfuld kollega, hvor jeg henviste til dette debatforum med et sygt håb om, at hun ville lide bare en lille smule, når hun læser om, hvordan andre har det i den her situation.
Bagefter blev jeg så flov, så flov over mig selv - ved og vidste godt, at jeg ALDRIG skulle have gjort det. Derfor skrev jeg en mail til hende fra en officiel mailadresse og sagde undskyld og at jeg var flov over mig selv og at jeg aldrig gør det mere.
Og nu sidder jeg stadig væk her og er både flov og ked af, at jeg kunne få mig selv til at gøre det. Troede ALDRIG at man ville kunne komme så langt ud pga et smadret forhold og nu skal jeg så leve med, at jeg har gjort sådan noget, som jeg ville fordømme, hvis enhver anden end mig havde gjort det.
Jeg tænker, at jeg bare skulle have skrevet det, men ikke sendt det. Det gjorde jeg så, og kan ikke lave om på det nu. Tænker også på, at de nu sidder og griner af mig og tænker "sindssyge kælling" - men det har jeg jo så selv bedt om - det ved jeg.
Men hvad er lige redskabet til at kvæle de der handlinger, som man fortryder inderligt bagefter og som så også er med til at ødelægge en (og dem det går ud over - ved jeg godt).
Skrevet med røde ører og ked-af-det-hed

Nu har hun så lige svaret på min mail og det trøster mig trods alt, at hun gjorde det. Hun skriver, at hun er ked af, at hun har ødelagt det for mig og ønsker mig held og lykke fremover, og at jeg skal vide, at der ikke har været noget mellem hende og ham førend at hun blev skilt.
Så nu VIL jeg slutte fred med det her og jeg VIL videre - de to er jo slet ikke værd at bruge så megen tid og kræfter på.
Men jeg vil stadig gerne have nogle gode råd til at håndtere det hele.

- man får jo en fornemmelse af, at skuespillet har været temmelig gennemført. Jeg tror du har ret i, der ikke er den store forskel altid på biologiske forældre og tilløbere, når det kommer til, der er en strammer og en slapper, men mange pigebørn har dog fornøjelsen af deres lillefingers magiske virkning på farmand.
Det er så usselt, at han ikke har en gave med til hende og bare ignorere hende. Det er virkelig under al kritik og tyder ikke på et nyforelsket overskudsmenneske. De gennemlever garanteret alle de fortrædeligheder, der nu engang ligger i at forsøge at bygge "lykke" på andres "ulykke". Det resultere ofte i en noget akavet adfærd.
- Husk det, når det komme til lån og ny bil og bodeling!!! Lad være med at være tosset. Han giver ikke noget væk, vel?
- En ting er at de af og til er nogle røvhuller overfor en selv, men de skal ikke være det over for ungerne.

😃😃😃 rolig. Du griner ad det engang. Hvis det er den eneste "hjerneblødning" du får, så går det nok.
- Jeg syntes i går, du var meget meget behersket, men ud skal det jo, hvis du ikke vil ende som trykkoger. Du har måske ventet for længe med at lave nogle dumme ting og så bliver det altså lidt dummere end man ønsker sig. Måden at holde det tryk væk fra de rigtig farlige afveje er at skælde ham huden fuld i situationen. Når han ikke siger tillykke til din datter, så fortjener han et fur, men det skal være her&nu ikke når frustrationen er røget helt op i det røde felt.
Det er ham og ikke hende du er gal - kan være gal på. Det er du jo i forvejen fuldstændig afklaret med, så lad skideballen falde, hvor den hører hjemme. 🙂

- om hun er skilt eller ej, det stadig din mand. Gad vide hvorfor det er vigtigt for hende. Har du tænkt over det? Hvorfor nævner hun det?

Hej Dulkis
Hvor er du sød, det er så dejligt befriende, når nogen forholder sig til det man tumler med og jeg prøver og prøver at få hold på mig selv - men hulens svært når nogle dage er det sådan, at man har et kæmpe overskud til at rumme det hele og andre dage er helt nede i kulkælderen

Ja, det har jeg tænkt rigtig, rigtig meget over, hvorfor hun sagde det - men lige nu er det "den fornuftige" der har overtaget i mig :-) så lige nu klamrer jeg mig til ønsket om at komme videre og prøve at lade være med at det hele tiden skal fylde og fylde og dukke op ved den mindste hændelse - men nemt er det sgut'tte😖

Kæreste Bebi
Allerførst undskyld, at jeg ikke har været i stand til at svare dig før nu og tak til jer andre, som har taget jer kærligt af Bebi.
Jeg forstår godt, at du er ked af det, frustreret og rasende og at du skifter imellem de forskellige følelser. Det, som du har været udsat for, at det største svigt af alle.
Hvad der fik din mand til pludselig at tage den drastiske beslutning, er svært at sige. Om det er en kombination af jeres uenighed om din datters deltagelse i de huslige pligter, sammenholdt med at kollegaen blev ledig på markedet, er en mulighed. I har måske begge inderst inde været lidt trætte af jeres tosomhed, men uden at kunne sætte ord på det og slet ikke overfor hinanden.
Alt det er lidt ligegyldigt nu. Det vigtigste er, hvordan DU kommer videre. At hverken han eller den nye kvinde, som også lige er kommet ud af et forhold, er parate til at gå ind i et nyt forhold og derfor får rigtig svære odds, når de første lyserøde skyer har lagt sig, er heldigvis ikke DIT problem. Og at du har gjort hende opmærksom på SOL, kan jo give mig mere arbejde, når hun skal finde et sted at få rådgivning til sit nye, svære forhold 😉
At han vælger at ignorere din datters fødselsdag, er fuldstændig utilgiveligt. Og giver forhåbenligt dig endnu mere overbevisning om, at han ikke er din kærlighed værdig. At du valgte at sende "hende" en mail, skal du tilgive dig selv fuldstændig. Vi gør alle uovervejede ting, når vi er kede af det og sårede. Hendes svar til dig om, at der ikke har været noget mellem dem, før efter hendes skilsmisse, er måske sandt nok og hendes forsøg på at gøre det lettere for dig at "sluge". Jeg tror, at hun har gjort det i bedste mening for at prøve at gøre det lettere for dig, selvom hun faktisk ikke har nogen grund til det. Men hun anerkender det forhold, som I tidligere har haft sammen.
Men du skal videre og hvordan kommer du det? Jeg vil også anbefale dig at læse bogen:
"Førstehjælp til knuste hjerter" af Winnie Haarløv. Den beskriver netop, hvor vigtigt det er at gennemleve smerten, istedet for at stikke af fra den.
Forlaget skriver følgende om bogen:
Ligegyldigt hvor fristende det måtte være at flygte fra smerten, panikken, sorgen, minderne, skammen, det pinlige i at være kæresteløs eller hvad det nu måtte være, der er svært for dig - så gør det ikke. Gør det modsatte.
Kærestesorg er ikke kun for teenagere, og denne bog er skrevet til dig, der har kærestesorg: er blevet forladt, er ulykkeligt forelsket, er blevet såret eller skilt, eller som gang på gang oplever ikke at kunne få kærligheden til at fungere. Og til alle de kvinder, der ER kommet over kærestesorgen og er blevet nysgerrige på, hvad der egentlig skete og hvorfor.
Dernæst skal du have opbygget et netværk. Og vel at mærke et netværk, som kan være der for dig. Jeg ved godt, at man plejer at sige: "Kvinde er kvinde værst", men jeg vil faktisk opfordre dig til at søge kvinde netværk. Du har så meget brug for at opleve kvindepower og jeg er sikker på, at du vil blive overrasket over, hvor meget det kan give dig. I kvindegrupper støtter kvinder hinanden i at finde deres egne potentialer, at dyrke de kvindelige værdier og i at finde deres egen indre gudinde. Og der tales slet ikke om mænd!!! Du kan søge på nettet efter kvindegrupper i dit nærområde. Jeg har selv været meget i blandede grupper, og fik for nylig lysten til at prøve noget andet. I grupper med mænd kører et andet spil. Og jeg er vældig god til det spil. Derfor så jeg udfordringen i kun at være med kvinder. Der er du nødt til at være hudløs ærlig, for modsat mænd, tænker de ligesom dig og gennemskuer dig straks, hvis du prøver at manipulere.
Og så det altid en god idé med en, hvor du bare kan læsse alle dine frustrationer, din sorg, din vrede og alt, hvad der ellers måtte komme, ud på. Har du en god ven eller veninde, er det fantastisk, men ellers kan du altid søge professionel hjælp for en periode, til du er kommet videre.
Du er en kvinde med en masse power og jeg ved, at du nok skal klare den. Bare acceptér, at netop som du tror, at det hele er blevet nemmere, så kommer der dage, hvor du er helt nede i kulkælderen. Men du vil opdage, at tiden i kælderen bliver kortere og der bliver længere og længere mellem, du kommer derned. Du vil komme til at blomstre igen, og endnu smukkere end tidligere. Og mens din eksmand kæmper i sit nye forhold, vil han se på dig og ikke forstå, hvordan han dog kunne finde på at forlade sådan en skøn kvinde.
Og dig, du vil blot smile, for du er kommet videre og har fundet glæden ved livet og dig selv... og måske en ny kærlighed, når du er klar til at lukke en ny mand ind i dit liv.
Jeg ønsker dig alt held og lykke på din vej... og måske ses vi i en kvindegruppe en dag 🙂
Mange kærlige hilsner og tanker
Solveig [s]

Hvor kan man evt finde sådan én nu om dage?

Kære Kvindelig
Som jeg skrev i mit svar, kan du søge kvindegrupper på nettet. Der findes mange forskellige, som arbejder på forskellige måder. På www.kvindegruppe.dk arbejdes bl.a. lidt efter David Deidas principper og www.livingheart.dk starter der en kvindegrupppe op efter sommerferien. Desuden er der et utal på Facebook, så mulighederne er mange.
Håber det hjalp dig lidt på vej - hav en skøn weekend [f]
Mange kærlige hilsner
Solveig [s]

Kære Solveig
Tak for dine søde, smukke ord, som varmer rigtig meget.
Jo, jeg har et par gode veninder, som jeg læsser af på, tuder, raser og griner med.
Jeg har også bestilt bogen - glæder mig til at se, om jeg kan finde nogle redskaber deri.
Ja, det er svært - nogle dage er ok - faktisk helt gode; og pludselig står jeg igen i det der "sorte hul", hvor jeg nærmest ikke kender mig selv og mine reaktioner - men det skal jo nok ha sin tid som du siger.
Har søgt lidt efter de der kvindegrupper, men har ikke det store held.
Knus fra Bebi 🙂

Kæreste Bebi
Jeg er glad for, at du har nogle gode veninder, for de er guld værd i sådan en situation.
Du kan læse mit svar til Kvindelig i denne tråd, for her kommer jeg nærmere ind på et par kvindegrupper. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Det lyder til, at du er på vej igennem din proces og jeg ved, at du snart vil se solen skinne igen - hele tiden....
Pas godt på dig selv.
Mange kærlige hilsner og tanker
fra Solveig[s]

Kære Solveig
Tak for din søde hilsen - igen 🙂 Uhh, hvor er det på en eller anden måde dejligt befriende bare at sidde her og skrive og få så fin respons - det varmer rigtig meget - også selvom man ikke kender personerne bag.
Knus fra mig 🙂

Jeg har på en eller anden måde lyst til at dele mit videre forløb, nu da jeg alligevel har lagt mit privatliv på nettet:-)
Nu er det ca. 4 måneder siden "tragedien" ramte mig (vores familie). Og i dag ryster jeg på hovedet af mig selv - hvordan kunne jeg dog være så blind, hvordan kunne han dog være så falsk og lyve om sin kærlighed til mig. Jeg kan ærligt sige i dag, at jeg ikke længere har følelser i klemme - og dog for en masse vrede mod HAM har jeg stadig.
Det er dog ikke pga kærlighed - men vreden over, at han kort forinden sin melding om skilsmisse valgte at sidde sammen med mig og underskrive et nyt banklån, der fik den betydning, at vi kommer fra vores fælleshus med gæld. Forstår stadig ikke hvorfor han gjorde det, og adspurgt indtil flere gange :-) kan han ikke give mig et svar på det.
Så i dag er det kun vreden der viser sit ansigt, når jeg en sjælden gang ser ham eller hører fra ham.
3 uger efter hans svigt holdt jeg konfirmation for min søn - uden ham og hans familie - det var rigtig hårdt følelsesmæssigt, men jeg/vi klarede det, og sønnike havde en fin, fin dag. Næste step var så min datters studentereksamen - men den fik vi også fejret med en dejlig dag og opbakning fra venner og familie. Så tænkte jeg, nu er der lidt fred og ro til at fordøje det hele - men nej, der meldte sig meget hurtigt en køber til vores hus (det tog 1½ måned at få det solgt) - så kom der lidt en chokfase, hvor jeg ikke kunne finde hverken hoved eller hale i noget som helst og panikken bredte sig - hvor skal vi bo og jeg VIL IKKE væk fra mit dejlige hus...
Samtidig har min datter fået job i hovedstaden og skal flytte dertil - uhh alle flytter i hver sin retning. Men samtidig måtte jeg jo bare glæde mig over, at min dejlige datter har vokset sig til en selvstændig og initiativrig ung dame, der kan selv og vil selv - skøøønt :-)
Og sandelig om ikke alting lykkes. For kort tid siden fik jeg selv en lækker lejlighed til mig og sønnike - lidt dyr måske, men det går.
I går flyttede vi så datteren og hendes ting til hovedstaden, så nu er hendes værelse tomt og klar til at modtage moderens pakkede flyttekasser.
Ja, tingene går sgu stærkt her - og alligevel har det hjulpet gevaldigt, at man hele tiden har noget fremtids-noget at beskæftige sig med, så alt vedr. HAM og hans eskapader er bare så uendelig ligegyldige - nu handler det kun om MIG og MIN fremtid🙂
Ja, det lyder måske lettere, end det har været, men jeg havde lige behov for at dele med andre, at livet går altså videre, det bliver solskin igen også selvom de mørke skyer af og til truer, så bliver der færre og færre af dem. Mit bedste råd er: Vær positiv - prøv at finde de bittesmå glæder og fokuser på dem og hvad der er godt for dig - så bliver alting lidt lettere.
Held og lykke med JERES nye liv og HURRA for os 😉[l]