Hjælp mig - mine forældre fører krig mod hinanden

Hej alle... Jeg er 18 år og er nu blevet så totalt frustreret, at jeg kunne smaske dem begge ind i nøden.
Jeg har 3 søskende og er selv den ældste. Mine forældre har en samværsaftale med mine småbrødre, der betyder, at de tirsdag og torsdag er hos min far og hver anden weekend. Dvs næsten halv halv (en totalt åndsvag ordning).
Begge mine forældre er ekstremt ufleksible og vil slet ikke give sig for at bytte weekend eller andet. Fx skulle min far rejse pga arbejde, men min mor gad slet ikke bytte nogen dage den uge, men kun på den betingelse, at hun "fik" dagene. Dette ville dog betyde iflg hende, at hun havde krav på mere børnebidrag eftersom hun havde børnene i længere tid end påkrævet. Dette ville min far ikke acceptere, så børnene overnattede - i et tomt hus, hvor jeg passede dem.
Jeg bor selv hos min far og vi har det fint sammen. Men bag om ryggen chikanerer min far min mor ustandseligt med hånende og mobbende sms'er og emails, og det er for god sake 5 år siden de blev skilt! Og trusler om det ene og det andet! Han oprettede sågar en hjemmeside, der hånede min mors kæreste og sende linket ud til hendes venner! Han omtaler konsekvent min mors kæreste som "drukmåsen", selv foran mine småbrødre på 13 år.
Min mor har et ufatteligt temperament, som gør alt umuligt. Hun har utrolig meget vrede i sig, og råber så højt at hendes blodtryk flere gange har været i fare. Hun slog os flere gange da vi var børn af bare vrede, da hun var gift. Og hver gang hun får chikanerende beskeder fra min far reagerer hun voldsomt (slår os ikke længere), og vil have alle børn skal se dem og afbryde kontakten med ham. Det eneste hun vil tale med mig om er om hvilken idiot min far er, og om hvor dumme hendes børn er inkl mig, fordi vi har valgt at se ham. Intet om mit liv, intet om mine tanker, intet om min kæreste. Det bliver der svaret "nåh" til. Hun er besat med det!
Hun hidser sig mere og mere op på os, så vi til sidst intet kan gøre. Det er virkelig ubehageligt og pinligt overfor naboerne. Hun vil nu have os til at boykotte min fars 50-års-fødselsdag snart, ellers ja... så vil hun ikke se os mere. Og hun tvinger de små børn til at være hjemme pga. det hendes "samværsweekend".
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre udover at smadre dem begge to - min mindste lillebror på 13 er psykisk knækket og er ikke til at tale med. Hvilke muligheder har jeg? Min mor flipper fuldstændig ud, når jeg siger hun bør have psykologhjælp - min far afviser at hans beskeder er chikanerende eller noget andet. Jeg er virkelig desperat.

har du nogen du taler godt med i en klub eller andre voksne du taler godt med så prøv og få dem til og hjælpe mig eller også findes der forskellige tlf rådgivninger du kan ringe til,men det bedste vil være hvis du har nogen andre voksne end dine forældre du kan tale med der kan hjælpe dig.🙂 håber det lykkedes og at i får hjælp.

Det kunne være at du skulle prøve at henvende dig til ungdomsrådgivningen (søg på nettet, evt anonym rådgivning i første omgang). Det kan være at de har et godt råd til hvad du kan gøre eller kan henvise dig til en evt sagsbehandler i jeres kommune. Det kan måske virke drastisk med en sagsbehandler, men du siger, at din ene bror er psykisk knækket. Og når du beder om råd her, så er det fordi i skal have noget hjælp. Det kan i ikke klare selv. Og det er heller ikke jer, som skal ind og agere forældre for jeres forældre.
Det er forfærdelig synd at jeres forældre ikke selv kan se, hvilken skade de påfører jer, og at de i sidste ende vil opleve mere afstandstagen fra jer.
Men hold kæft, hvor skulle de have et spark i r...

Av, det er godt nok en svær situation dine forældre sætter dig i!
Det bedste du kan gøre, når dine forældre vil sætte dig i midten er at sige "nej"! Du elsker begge dine forældre og det samme gør dine mindre søskende - og det uanset hvad de ellers gør ved hinanden!
Dine forældre er frustrerede - men det kommer ikke dig ved! Du og dine søskende burde holdes fri af frustrationerne!

Når en af dine forældre omtaler den anden nedværdigende kan du og dine søskende kigge på hinanden og vende ryggen til den forælder et stykke tid, undlade at tale til vedkommende, og når han/hun spørger hvorfor, kan i forklare at i ikke ønsker at høre grimme ting om nogen af jeres forældre, for når man taler grimt om jeres forældre, taler man grimt om jer.
Nægt at tage del i krigen - også når den er til din/jeres fordel!
Hvis ikke de kan bekrige hinanden gennem jer, vil krigen forhåbentligt dø ud af sig selv med tiden. Men så længe de kan bruge jer som soldater i krigen holdes den i live.
Desuden bør i alle have noget psykolog-hjælp - ikke kun din mor! Din far har også brug for det, hvis han har brug for at omtale hende grimt i jeres påhør og at sende ubehagelige sms'er og mails. Og i børn har brug for hjælp til at komme nogenlunde hele videre!
Men hvor synes jeg at det er synd for jer, at jeres forældre bruger jer som soldater i den krig, hvor de begge sidder som små generaler i det skjulte! Og det lyder som om de er så opslugte af deres bekrigen af hinanden, at det "æder" al energi i deres liv, så ingen af dem faktisk har overskud til at vise interesse for dit.
Du skal samtidig vide, at jeg ved præcis hvilken situation du sidder i, de mine børns far gør det samme ved vores børn, og selvom jeg forsøger at holde børnene fri i "min ende", kan det være utroligt svært, tiltider helt umuligt!
Derfor kan jeg sagtens sætte mig ind i din frustration og afmagt over situationen.
Men husk, du er også barn i situationen og det er ikke din pligt at være den voksne!
Trist smil fra mig til dig

hej jeg kan da godt se at det lyder ligt uhyggeligt , men du er den største så du må sige fra , sig din memning til dem og sig de skal tage sig sammen, si til dem at de kan rande dig et hvis sted hvis de ikke laver om på det har de har gang i , du kan gå til komunen du bor i og sige at dinen forælder er for langt ude og at du er ved at blive vandvite .tage din 13år lille brod med og sig at han har det dårligt fordi at dine forælder ligger i krig med hinande, det kan simpel ikke være rigtig at de ikke kan tage sig sammen jeg håber du kan brug det her ligt venlig hilsen slim

Sikke en gang l... du er havnet i.
Mit bedste råd er at du allerførst lige hører i kommunen hvor der er en ungdomsrådgivning.
Dernæst sætter du dig ned og skriver et brev til din far og mor hvor du fprtæller alle dine tanker om den, dine brødre og dig.
Fortæl også at du agter at kontakte en rådgivning.
Print dit brev ud i 3 stk.
1 til din mor, 1 til din far og en kopi til dig selv.
Aflevere brevene samtidigt hos dem og afvent....
Måske bliver de klogere - måske ikke.
Hvis ikke, ja så er dt tid til rådgvning.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke.
Stort knus fra mig til dig.
En mor

- hvis du, som jeg tror, ikke har nogle voksne omkring dig, der kan træde til og få standset den fuldstændig ødelæggende og sindsyge krig. Noget tyder på, dine forældre aldrig er blevet ordentligt færdige med hinanden. Det er rigtig skidt, for de udvikler det til en dårlig vane. De har åbenbart nogle ting, de aldrig har fået tilgivet hinanden og slet ikke bearbejdet.
- Du har også den mulighed, (når nu ordet psykolog er benzin på bålet(, at henvende dig til Statsforvaltningen og bede dem indkalde dine forældre til konfliktløsning. Skriv et brev til dem om tingenes tilstand. Så kan de forklare dem, hvordan det er meningen voksne skal opføre sig. Det er i hvert fald ikke en opgave, man kan udelegere til dig, og de kan for den sags skyld også pålægge dem samtaler med en psykolog. Ligesom de kan pålægge dem at sørge for noget støtte til dine brødre.
- Hjælp skal I i hvert fald have. Det her, det er helt ude i hampen.

Du må ringe til kommunen og tale med en sagsbehandler, som så kan støtte din familie. Der skal en bekymring til.
Det er vel nok synd for jer at de opfører sig som børn og tvinger dig til at være den voksne ansvarlige.
Håber dette råd kan hjælpe.
Venligst Løvemor

Marcia18. Hvor blev jeg ked af det, da jeg læste hvad Du gennemgår. Da dine forældre
nægter at søge lægehjælp, er det bedste Du kan gøre at ringe til Din egen læge, ikke
fordi der er noget galt med Dig-tværtom-men fordi det her klarer Du ikke alene. Tag
Din kæreste med derop! Jeg håber ikke at Du gør alvor af Din trussel om at begå
vold, la' vær. Håber at høre "godt" nyt fra Dig inden længe, Knus fra knaeleren🙂

Jeg er så lykkelig over nogen har hørt min bøn :)
Jeg vidste ikke man kunne kontakte nogen i kommunen omkring det her, men jeg vil gerne skrive et brev til dem om alt. Men hvad vil der så ske? Mine brødre kan ikke flytte ud. Jeg har slet ikke råd til det. Mine småbrødre har allerede været i statsamtet og fortalt om hvilket aftale der ville være bedst, hvorefter planen blev lavet. Men også her blev de truet af især min mor om ikke at nævne nogen problemer. Der ligger konstant udstødelsestrusler i luften fra min mor mod mine småbrødre.
Men hvis de nævner de følgende problemer, hvad kan statsamtet gøre? Mere tid?
Det sker så mange surrealistiske ting. Min far har desuden hyret en detektiv (fandt jeg i hemmelighed ud af ved en internetside) til at opspore hvad min mor laver. Min far vidste allerede hvad hendes kærester hed og så ud og havde af baggrund, inden vi selv vidste det! Listen er utrolig lang af underlige ting han bare ved om min mors kæreste og frit fortæller os. Det løber mig koldt ned af nakken, som var det en psykopatfilm jeg havde en birolle i. Min far gør intet ulovligt, men lige på grænsen. Og til konstante chikanen om tip til "korrekt bopælsregistrering" til folkeregistret "ja for min mors kæreste er jo så meget hos min mor, at han bor der, og hun er socialbedrager".
Jeg er lige kommet sammen med min kæreste og har det virkelig svært ved at fortælle ham om alt. Jeg vil simpelthen ikke have han skal vide sådan noget. Jeg har også utrolig svært ved at åbne mig overfor personer - også venner. Og vil helst forblive anonym, er derfor rigtig glad for nogen herinde vil hjælpe mig 🙂

Kære Marcia
Jeg synes godt nok du klarer den konflikt smukt. Jeg kan godt forstå din frustration. Det er jo ikke til at sige hvem af dine forældrer der opfører sig mest sygt. De burde aldrig være blevet skilt.
Men det er de og nu sidder dine brødre i saksen. Kommunen tvangsfjerner altså ikke dine brødre. Der skal vist langt mere til. Du skal ringe og få fat på en sagsbehandler. Tro mig, de er der for at hjælpe. Få et møde og forklar stille og roligt hvad der er galt uden at gå for meget i detaljer og uden at bringe hverken din mor eller far i miskredit. DVS lad være med at sige at du føler at du er med i en "psykopatfilm"🙂 Gå til benet, så han hun forstår alvoren i det.
Bliv ved med at lette dit hjerte til Solen, men gør dig selv en tjeneste, betro dig til din kæreste. Jeg tror du får det bedre med ham, hvis han er inde i tingene. Han kan formentlig mærke på dig at der er noget galt?
Håber det går for jer alle
Løvemor

er total aandsvage og barnlige.De fortjener da hinanden,da de er lige afstumpede.Der er intet du kan gøre.