HJÆLP, mit barne indlagt, intet tfl nr til hendes far!!!

I de sidste døgn har jeg prøvet noget af det værste i mit liv. Min datter er alvorlig syg, af en stor byld i halsen. Igår blev hun akut indlagt og modtaget af ventende læger på sygehuset, hendes hals var tæt på at lukkes så meget til at hun var blevet kvalt.
Hun er i bedring, og på stærk drop pencilin. Hun sover nu og jeg har mulighed for at komme på nettet, og må af med mine frustrationer her på sol.dk
Jeg vil gerne dele min historie med dig, og håber i vil kommentere med gode råd hvis i har nogle.
Sagen er denne:
For 7 år siden forlod jeg min datters far, han var voldig, psykisk syg og han var forfærdelig at slippe af med. ( han grænser til psykopat )
Manden har siden HADET mig inderligt!!!!!!
Og han føler sig forfulgt of cikaneret af mig, og har været indlagt nogle gange på psykiatisk afdeling.
Han har i dag en sød kone. Og min datter har fastsat samvær fra torsdag til tirsdag hver anden uge.
Manden har besluttet sig for at han Ikke vil have at jeg kan kontakte ham på nogen måde. Det vil sige at det er hans søster der står som mellemvært mellem os - hun ringer til mig med beskeder, og ringer frem og tilbage mellem han og jeg.
Jeg har ALDRIG gjort ham fortræd på nogen måde!!!!
Selvfølelig ved jeg han blev gjort ondt da jeg forlod ham - jeg fik et politi tilhold på ham, og boede på krisecenter i en anden by i over et halvt år.
Jeg har tigget og bedt om et nummer til dem, i tilfælde af et nødstilfælde.
Men NEJ!!!!!
Han kan ikke klarer det psykisk at have kontakt til mig. Konen er utrolig sød og vi har haft et rigtig godt forhold til hinanden - han har dog bedt hende om ikke at have kontakt til mig.
Igår stod jeg så med min lille pige, der var slemt syg og søsteren var på job, og jeg havde INGEN MULIGHED for at få fat i manden, jeg stod i angst og tårrer og kimmede oplysningen ned, intet andet nummer kunne jeg få end det fastnet jeg havde til farens søster.
Behøver jeg at sige at jeg var desperat, hysterisk, og ulykkelig. Min datter spurgte mig grædene om hun nu skulle dø❓Og hun spurgte efter sin far og konen.
Iaftes fik jeg fat i søsteren, og gav besked. Nu ville de da gerne komme på besøg.
Jeg afslog, jeg ved aldrig hvad han kan finde på af opførsel!
Og jeg afslog med den begrundelse af at hun skal have ro og fred, hun ved nemlig godt at hendes far ønsker mig død og begravet.
Jeg fik så søsterens mobil nummer og lovede selvfølelig at give besked. Og gæt hvad hun så sagde :
Kan vi ikke aftale et tidspunkt du ringer på i morgen ( idag ) og give besked, for vi skal holde fest i aften og så har jeg ikke tid til at tale i tlf.
Jeg er i chok, jamen jeg skal da nok vente med at give besked i tilfælde af vores barn bliver dårligere til dagen efter så jeres fest ikke ødelægges!!!
Jeg har nu besluttet at jeg IKKE længere vil lege med på denne leg, hvor faren styrer ALT.
Jeg gider ikke længere at aftale samvær med hans søster, i en tlf og alt det ringeri frem og tilbage med hende.
derfor har jeg tænkt mig følgende:
Jeg holder mit nuværende tlf nummer åben i weekender og ferier, når min datter er PÅ SAMVÆR så de kan kontakte mig, hvis en lign situation skulle opstå igen.
Ellers lukker jeg mit nummer, og så må faren skrive et brev eller en mail ang samvær så det trods alt er ham jeg skal aftale med!
Jeg har fuld forælder myndighed, og statsamtet kan intet gører.
Jeg er så ked af denne situation - men han er IKKE til at hugge eller stikke i.
Jeg håber han trods alt har fået det lidt dårligt over denne situation.
Jeg er gift med en dejlig mand der elsker min datter som sin egen, så vi mangler intet.
Men hendes far SVIGTER og er SÅ BARNLIG synes jeg, han ved denne situation har været min store skræk, og han er udelukkende ude på at det skal irriterre mig hvilket hans opførsel også gør.
HVAD GØR JEG?
HJÆLP MIG.
Hilsen en mor

Når man læser dit indlæg tyder det på, at det er dig der er syg.

Hvad?!? Hvordan i alverden kom du frem til den konklusion.. har vi læst det samme indlæg?!?

Sike dog en frygtelig omgang, det er møg ubehageligt, jeg har selv været der, og kender os 3 andre, og kan berolige dig med det skal nok gå, hun skal nok komme igennem det uden meen, men kan dog godt opstå 2 gange i rap ( det er meget rart som uvidende a vide ) både min gode veninde og jeg selv prøvede 2 gange i rap, noget med betandelse kan gemme sig, men un er i behandling nu så tag det helt roligt... Når det så er sagt så syng jeg sandelig at din datter skal have lov til a se sin far, det ville virkelig være synd for begge parter hvis du forbød det. At du og han ikke kan sammen har intet med JERES datter a gøre. Han elsker hende lige så højt som du, og a han har været indlagt og han ikke kan lide dig har intet med sagen at gøre!!!!!!!!!!!! Trina

ikke kan komme med nogle seriøse svar, det var da perverst svar at komme med...
du er vist ikke særlig gammel...

Grunden til jeg har sagt at hendes far ikke skal komme og besøge hende på hospitalet, er først og fremmest, at HUN skal have ro!
Dvs at hun IKKE skal bekymre sig over om hendes far tænder fuldstændig af på hospitalet!
Han er meget uforusigelig - han vil ganske givet bebrejde mig at jeg stod på sygehuset hos hende, istedetfor at kører de 20 km ud til ham, for at overbringe beskeden, når jeg ikke kunne kontakte dem på tlf.
Ja jeg ved det lyder skørt - men det er sådan han kan finde på at te sig.
Min datter ved godt hendes far hader mig, og hun bekymrer sig så meget over det i forvejen. Nu skal hun have ro, så hun kan blive rask, hun er trods alt uskyldig i at være fanget i dette problem mellem hendes far og jeg.
Så det har intet at gøre med at han har været indlagt, dette fortale jeg fordi jeg synes det har realevans at han er psykisk ustabil.
Nu skal hun have fred og ro, hvis jeg kunne regne med at han kunne komme og stille og rolig besøge hende, var han mere end velkommen!
det har han desværre bare bevist flere gange at man slet slet ikke kan regne med i andre alvorlige sammenhænge!
Og jeg vil IKKE tage den chance.

lad ham være. Når søsteren ringer for at aftale samvær siger du: Desværre han må selv ringe.
Jeg er i samme situation som du, intet telefon nummer, dog ved jeg hvor han bor. Lad ham sejle sin egen sø, for på et tidspunkt har man hjulpet alt det man skal, og så må de selv tage ansvar for tingene, og det gør han ikke.

Barnet er sygt!
Men hendes far er syg i potten! Uanset hvad du gør og har gjort for at formidle hendes sygdom og indlæggelse til ham, så vil du ALTID få skylden. Så længe du lader dig hundse med bliver du følelsesmæssigt ustabil. Det kan din datter mærke uanset om hun elsker sin far eller ej.
Den far elsker SIG selv! Ellers havde han været der allerede nu.
Pas på dig selv, for du får med garanti skylden for at din datter er blevet syg. Hold ham væk fra hende.
At du har forældremyndigheden har intet at gøre med om han har samvær eller ej. Har Statsforvaltningen fastsat samvær?
Hvis ikke så bed ham søge samvær i statsforvaltningen. Så har du da fred så længe. Det der gavner ikke dig eller din datter. Se for pokker at vrist dig løs, jeg kan blive helt syg af at læse hvad du er igennem.
Når alt dette er sagt, så håber jeg at din datter kommer sig igen. Så god bedring med hende.
Venligst Løvemor

Sådan skal det gøres! så længe man lader sig hundse med, så længe bliver cikanen ved!
venligst Løvemor

Først: Det er helt ude i hampen, at din ex har forlangt sådan et arrangement, som du beskriver. Men når det er sagt, er der noget, jeg ikke helt forstår:
1. Du vil have fat på din ex pga jeres datters indlæggelse og er helt ude af den, fordi du ikke kan få fat på ham. Din datter spørger efter ham og hans kone.
2. Næste dag får I kontakt - nu kan han komme og besøge hende - men nu siger du nej. Var det ikke netop med henblik på, at han kunne komme hen til hende - hun spurgte jo efter ham - at du forsøgte at få fat på ham dagen før? I situationen, hvor din datter spurgte efter ham, ville du da - hvis du havde fået fat på ham allerede da - have sagt til hende, at hendes far ikke måtte/kunne komme? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du måske - og måske ubevidst - forsøger at straffe ham ved at forbyde besøg - det var jo ikke på tale dagen før?
3. Set med din svigerindes øjne: Først har du forsøgt som en gal at få fat på din ex. Så lykkes det, men du sætter dig imod, at han kan besøge jeres datter. Kan det tænkes, at de tror, du har overdramatiseret situationen, siden du den ene dag er i panik for at få fat på ham og dagen efter ikke vil give lov til, at han besøger jeres datter? Og at de på det grundlag ikke opfatter situationen som værende meget alvorlig?
Jeg forsøger ikke at forsvare din eks, og jeg er enig med dig i, at telefonarrangementet er vanvittigt, men jeg kan ikke forstå, at han ikke kan komme på besøg hos jeres datter på hospitalet - du kunne vel forlade sygehuset en halv times tid, nu hvor faren er drevet over? - og når din datter selv har spurgt efter ham, virker det meget hårdt på mig, at hun ikke må se ham.
Som sagt kan jeg have misforstået noget, men jeg synes ikke, sagen er helt klar.

Tak for dit svar og spørgsmål, som jeg da ærligt talt selv har tænkt meget over.
JA vel er jeg gal og rasende!!!
Og jeg håber dælme han har fået en forskrækkelse, hvilket jeg dog tvivler på!
Jo jeg må nok indrømme, at jeg gerne vil straffe manden, for at være så egoistisk og barnlig.
Men udover det synes jeg at det vigtigste er at min datter får ro til at blive rask, som jeg har forklaret før ved min datter desværre godt at hendes far hader mig så inderligt.
Hun skal ikke ligge på sygehuset, og samtidig være nervøs over om manden kan finde på at skælde mig ud, og svine mig til, eller bagtale mig så min datter bliver helt ulykkelig, i tivfælde af at jeg gik i en halv time!
Jeg tror bare jeg har FÅET NOK i hovedet af at en mand på 34 år, kan sætte sig selv og sin stædighed foran sin lille pige, bare for at straffe mig.
Jeg tænker lige nu : Nå jamen når man ikke vil udlevere et tlf nr til nødsituationer, jamen så er man vel heller ikke speciel interressert i at blive inddraget!!!
Ja det er de tanker jeg har pt.
Hvis manden var normal fungerende, og kunne sige : Ok vi er skilt for 7 år siden, livet et gået videre, vi er begge gift igen, med nogle søde mennesker. Jeg er ikke altid enig med moren, men vi har en datter sammen og det er HENDE det gælder!
Du har vores tlf nummer, det er jo helt naturligt, og du ringer naturligvis hvis der er noget ang. vores datter.
Ja så havde jeg ringet og sagt skynd jer at komme nu!
Jeg magter bare ikke flere problemer lige pt - måske tror de at vi har overdramtiseret, men det må de så tro!
Jeg spurgte idag om hun gerne ville have far kom?
Det ville hun ikke, for han ville nok bare blive sur og skælde ud!
Ja det svarede hun.
Trist synes jeg.
Har du nogle forslag til hvordan jeg tacler problemet ang manglende tlf nummer?
Vh En mor

Er jeg den eneste der kan høre det, er jeg den eneste der kan høre at hun er så angst for sin far, at hun beskytter sin mor?
Det er jo til at blive syg af at høre på.
Og det "en mor"
Hvis manden var normal fungerende, og kunne sige : Ok vi er skilt for 7 år siden, livet et gået videre, vi er begge gift igen, med nogle søde mennesker. Jeg er ikke altid enig med moren, men vi har en datter sammen og det er HENDE det gælder!
Du har vores tlf nummer, det er jo helt naturligt, og du ringer naturligvis hvis der er noget ang. vores datter.
Vil du være sød at glemme den slags tanker! Tro mig, jeg har selv haft dem og de kommer snigende ind imellem. DE er UTOPI!
Mandens mangel på empati er jo slående, mandens beskyldninger og ukontrolable raseri, er typisk for en psykopat!
Glem dit raseri og hævntørst. Koncentrer dig om det dyrebareste du har din datter. Jeg har sendt min mailadresse til dig på det nummer. Så skriv endelig. Måske svarer jeg ikke lige med det samme. Jeg hygger med min datter. HUN er mere end lykkelig og glad ved bare at have mig. Al ansvar er taget af hendes skulder, men hun hjalp selv med at fortælle statsforvaltningen hvad hun mente om sin far.
Bered dig på at blive mødt med vantro og formaninger om at du er skyld i at din datter ikke vil se hendes far også her på solen. Men alt det er lige gyldigt. Din datter er vigtigst nu!
God aften Løvemor

Jeg har modtaget din sms :)
må jeg evt ringe til dig? ja jeg synes det er nemmere at forklarer over tlf.
Har du tid, og lyst selvfølelig til at tale med mig på et tidpunkt, evt i morgen?
Mange tak igen :)
Vh En mor

Nej, jeg har ikke nogle forslag til dig og aner ikke, hvordan jeg selv ville tackle sådan en situation. Er der slet ikke en chance for at komme i dialog med enten din svigerinde eller din ex´s kone om det uholdbare i situationen?

Jeg taler ganske udemærket med både min tidligere svigerinde, og min x nye kone.
Meen, min x har altså et temprament af dimentioner, og så er han jo som sagt psykisk ustabil, så derfor indretter hele familien sig efter havd han ønsker, de er simpelthen konfliktsky og bange for hans reaktioner.
Jeg kan feks give dig et eks. Da han og jeg var sammen, havde han er bil forsikret i hans storebrors navn. Han lavede så noget forsikringssvindel, (uden jeg eller andre vidste det inden det skete!)
Forsikringen sigtede så BROREN for svindlen, da bilen jo var "hans"
Broren blev selvfølelig gal og skuffet, og ville ikke lyve for min x til politit - min x blev rasende, og forsøgte at stikke broren ned 2 gange, politet var inblandet i det. Han nægtede at tale med broren i 5 år!!
Familien var splittet, men INGEN turde sige noget til det!
Og søsteren er da også død træt af at være blandet ind i denne sag, men jeg forstår engentlig godt hun ikke slår i bordet og siger fra.
hans kone er et dejligt menneske, der elsker min datter højt. Jeg er hende meget taknemmlig over at hun behandler min datter så kærligt - det er hende der har hende når hun er på samvær.
Han har bedt hende om at vælge mellem mig og ham, da de havde så mange problemer fordi hun åbenbart tog mit parti ( det er hvad hun selv har fortalt mig) så vi taler ikke længere sammen.
Jeg respektere og forstår udemærket at hun har sagt mig fra, men vi har nu haft mange gode stunder sammen med min datter. Og jeg følte et stort savn og tab da hun fortalte mig at vi ikke længere kunne have kontakt.
Han har truet hende med selvmord hvis hun ikke makker ret.
Så nej, de vil ikke gå ham på klingen, hvilket jeg så udemærket godt forstår.
Han er ikke til at spøge med, han forsøgte at tage livet af mig 2 gange, og forfulgte mig i 2 år efter vi gik fra hinanden, jeg måtte gemme mig, og lider stadig af men på flere måder efter vores forhold.
Ja det blev vist en helt lille roman :)
Vh En mor

Kære "En mor!"
Er du sød at samle det vigtigste og skrive i en mail til mig? Jeg har ikke lige overskud til lange telefonsamtaler. Jeg har lært at være ærlig og tænke på min datter og mig selv først.
Jeg læser hvert ord du skriver i tråden og bliver mere og mere forfærdet! Er der ikke en bekymring for barnet hos kommunen, når hun er på samvær?
Hvad med skolegang i de pågældende uger?
Hvordan er hun når hun kommer hjem? Hvordan er hun i skolen når hun er på samværd? Jeg kunne blive ved. Men skriv en mail til mig, så råder jeg dig så godt jeg kan.
Husk at jeg ikke er professionel, tag hvad du kan bruge og smid resten væk.
Håber hun fortsat er i bedring?
Løvemor

er blevet frisk igen? Det var da en være omgang, hun måtte igennem.
Når det er sagt, må jeg jo så lige give dig min mening vedr. hendes far, og som jeg ser det, må du stoppe den tyran med det samme og helst i går.
Når han er sådan efter dig konstant - det går jo også ud over din datter - og han endog ikke kan kontaktes, skal du droppe det ulige samarbejde øjeblikkeligt.
Du skrive at Statsamtet intet kan gøre. Har i en aftale om samvær gennem amtet? Hvis ja, kan de henstille til ham, at han skal samarbejde. Der er bare ikke noget der tyder på, at han er villig til det.
Jeg sider virkelig med den følelse, at hvis jeg var dig, ville jeg nægte ham at se datteren, så længe han ikke har noget positivt formål med det. Han har virkelig noget at bevise, i forhold til at hans ønske er samvær med jeres barn og ikke at chikanere dig.
Min varmeste tanker til dig og din familie

Tænk dig nu lige om, dame. Når du har fået et polititilhold på din datters far, er det netop meingen, at i ikke skal tale sammen. Du skulle hellere glæde dig over, at han faktisk respektere det. Jeg forstår ikke helt, hvorfor du er/var så interesseret i at få fat på ham, hvis han er så lav, som du udtrykker. Det nemmeste i verde, er at give sit bar en god forklaring på, hvorfor far ikke dukkede op, for barnets skyld, er ma nødt til at omtale den anden forældre med respekt, barnet skal ikke stå i en loyalitetskrise. Hvis du har en sød og dejlig mand, der elsker din datters som hans egen, hvad er så egentlig problemet? - han var der vel, og så slog det vel til...

Jeg er forfærdelig ked af alt det, men her er mit råd..
Lad telefonen stå åbent og se om han ringer, også synes jeg du skal tage det lidt med ro...


Hilsen Diana :'(

Jeg har også boet på et krisecenter, og jeg er ikk ret gammel, jeg boede der med min mor og min lille bror, og vi havde nærmest det samme.. Min lille bror's far var også en psykopat, og skør og jeg ved ikk hvad.. Men efter vi havde boet der lidt, tog vi hjem.. efter ca. 2 måneder ringede han lige pludselig... Min mor talte med ham, og han sagde at han var meget ked af alt det der var sket... Men hun kunne ikk tilgive ham... Også stoppede han med at ringe.. Og nu ser vi ham ALDRIG mere...

ser man tydeligt at det er dig der er meget syg. Mentalt