2tilføjet af

Hjælp til gymnasie-junglen

Hej, alle.
Så, er tiden kommet til, at jeg skal træffe en beslutning om min fremtid. Gymnasier.. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af den jungle! Der er SÅ mange forskellige gymnasier og vælge i mellem og efter at have læst om en masse gymnasier, er jeg er ikke blevet meget klogere.
Jeg kunne godt tænke mig at gå på et gymnasium, hvor man har biologi på A eller B- niveau, engelsk, naturgeografi, samfundsfag og andre lignende fag. Det vigtigste er dog, et højt niveau på biologi, da jeg gerne vil arbejde med dyr og natur. Men samtidig vil jeg gerne undgå mine hade-fag: Matematik og fysik/kemi. Er det muligt? Eller fuldstændigt umuligt?
Kender i nogle gymnasier med sådan en retning eller en lignende retning? Hvad for et gymnasium har i gået på? Hvad for et syntes i er bedst? Kan man evt. finde et kort over de bedste gymnasier i Danmark? - det ved jeg i hvert fald man kan med skoler.
Jeg leder efter et godt gymnasium i københavnsområdet. Så det går altså ikke, hvis gymnasiet ligger i Jylland... Jeg skal give min skole 3 gymnasier jeg gerne vil søge ind på, men kan ikke bestemme mig. Hvad er Jeres top 3?
-Mange tak på forhånd.
🙂
tilføjet af

Tja.

Der er mange skoler der har biologi på højt niveu, men tit følger i hvert fald matematik med. Selvom det er kedeligt er faget jo vigtigt til din uddannelse.
Her er et forslag du kan kigge på:
Johannesgymnasie. Samfundsfag A, Matematik B, Biologi B. Evt. Idræt B.
tilføjet af

Dine ønsker kan godt opfyldes ;)

Hej Pernille.
Som du måske ved, er der 4 forskellige studieretningskategorier; naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig, sproglig og kunstnerisk.
Under den naturvidenskabelige kategori ligger mange studieretninger med biologi på A og B-niveau, men hvis du vælger den naturvidenskabelige kategori, er du samtidig også nødt til at have matematik på enten A eller B-niveau.
Til gengæld kan du i stedet vælge den samfundsvidenskabelige kategori eller den sproglige kategori, for de indeholder nemlig begge studieretninger med biologi på A og B-niveau samt matematik og fysik/kemi helt nede på C-niveau.
I den samfundsvidenskabelige kategori tilbyder Tårnby Gymnasium en studieretning med engelsk på A-niveau, biologi på B-niveau og samfundsfag på B-niveau.
Og i den sproglige kategori tilbyder Gammel Hellerup Gymnasium en studieretning med engelsk på A-niveau, biologi på B-niveau og samfundsfag på B-niveau.
Held & lykke!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.