Holder du øje med dine børn?

Det er åbenbart svært for forældre at følge med i hvad deres børn laver, når familien er taget til stranden.
Jeg elsker at tage på stranden, og hvis der er børn med, så sørger jeg stort set altid for at holde øje med dem, enten fra stranden eller simpelthen gå med i vandet.
Ifølge denne artikel på dr.dk glemmer nogle forældre deres børn, når de er på stranden:
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2008/07/30/064355.htm
De små skal jo også have masser af solcreme på, og vigtigheden heraf kan ikke gøres klart nok. Især med den aktivitet der jo som regel bliver lagt for dagen, når børnene er på stranden.
Er du en ansvarlig forælder for dine børn, når familien holder "Store badedag"?

Jeg kunne ikke drømme om at lade min datter ude af syne mere end få minutter af gangen, når jeg bevæger mig ud af bølgerne og op på stranden.
Desuden synes jeg det er en fornøjelse at ligge og slikke [s] og se på Løveungens udskejelser i vandet [l]
Når hun så dukker op af vandet rystende af kulde, skal hun have en is 😉
Så jo, jeg har alle glukkerne åbne og da ikke kun på min egen unge. Det må være et instinkt (sidder vist i alle forældre)
Løvemor
Og nej jeg er ikke til strandløver 😉

De skulle nok trykke de der pjecer på tysk!!

Jeg holder altid øje med min dreng på stranden - en værre krudtugle, så man skal have et øje på hver finger, når vi er ved stranden.
En tidligere kollega har prøvet at være ved stranden med deres datter på ca. 1 år og kun få minutters uopmærksomhed og hun lå livløs i vandkanten. Der skete gudskelov ikke noget men alle fik sig en værre forskrækkelse.
Så selvfølgelig skal man holde øje med sine børn på stranden og omkring sig.
God sommer

han ligger og soler sig imens drengen bader alene.
Men det kan jeg ikke rigtig gøre noget ved. Jeg kan ikke bestemme, hvad han gør siger statsamtet.

hele tiden.
men jeg må indrømme at jeg ikke altid får mine børn smurt ind i solcerme, selvom jeg burte.

mine smukke mulatbørn er jo ikke så udsatte, men solen er farlig.

pudsig, at du skriver det lige i dag. Var på stranden med mine 3 børn (3, 10 og 13)i går og kom til at ligge ved siden af et ungt par med 2 børn,- begge under 5 år. Og de SOVET.... Det endte med at jeg også hold øje med deres børn, fordi jeg kunne ikke for mig til at være ligeglad.

Egentligt et tåbeligt spørgsmål. For du vil sikkert kun få svar fra forældre der holder øje med deres børn. Jeg gad nok se det indlæg hvor en forældre skriver at han/hun tager på stranden. Men mener at børnene nok skal klare sig.
Jeg er også over mine nevøer som en høg når vi er på stranden med den del af familien.
Ofte kan man se et par unger hvor forældrene ikke interessere sig så meget for børnenes gøren.
Så alt i alt minder det her spørgsmål om et rigtigt "klappen hinanden på ryggen" for vi gør det rigtige.
Debat er der ikke meget af.
Men vi har vel alle brug for at blive klappet på ryggen og få at vide at det vi gør er det rigtige. Så ud over det, god tur på stranden. [s][s][s][s][s][s]

I 1994 var vi i Spanien, men vores to små børn på to og fire år.
Min mand lå ved stranden (1. række) og jeg havde begge børn med ude i vandet, da min lille søn på kun to år ikke ville bade mere. Jeg pegede op på min mand som lå på maven og tog sol, mens jeg sagde "kan du se far ligger der" (kun fire meter væk) det kunne han og jeg så han gik op mod min mand. Jeg vendte mig om og gik ud og badede med vores datter i tre minutter ca. Da vi kom op til min mand spurgte jeg min mand "hvor er Nikolaj?" "Er han ikke med dig?" lød svaret fra min mand. Vi gik lidt forvirret rundt og kaldte på ham, men vi kunne ikke se ham!
Et tysk ungt par der lå ved siden af os, sagde at han var gået op mod p-pladsen. Jeg løb alt hvad jeg kunne op mod bilerne - pludselig fik jeg øje på ham - han gik med en ældre mand i hånden hen mod bilerne - Jeg råbte "NIKOLAJ" og manden slap min søn og løb væk.
Jeg blev meget bange og vi pakkede sammen og kørte hjem til DK samme aften - vi ville bare hjem.
Vi har siden talt om, hvad der evt. kunne være sket, specielt da vi læste om Madeline sidste år. Men vi ville nok havde troet at det var havet der ville havde tager vores søn?
Siden den oplevelse har vi altid haft et øje på vores børn også nu hvor børnene er 17 og 15 år. Uanset hvor vi har været og hvor vi kommer.

grim oplevelse.
Jeg bliver helt syg om hjertet når jeg læser sådan en historie. Godt du reagerede hurtigt!
God dag
Løvemor [s]