Humanistisk forum
Ting tager plads
gøremål tager tid
vægge udgør grænser
der kan brydes
Bogstaver laver ord
ord laver sætninger
linier bliver til digte
der gerne vil nydes
Vi må vælge de rum
der rummer de rum
vi ønsker at rumme
og rummes i
og de rum skal tydes
i andre rum
på rummelig afstand
så ingen i rummet
kan snydes
for rum
I et forrum
til et bagrum
fandt jeg et forum
der fortalte
om et fyrrum
hvor fornuften
og forstanden
blev forvandlet
til en fin
mekanisme
der forstod
at forvalte
de rum
som vi
tilskydes
ved moderne
humanisme
og det forum
skulle faktisk
forbydes
gøremål tager tid
vægge udgør grænser
der kan brydes
Bogstaver laver ord
ord laver sætninger
linier bliver til digte
der gerne vil nydes
Vi må vælge de rum
der rummer de rum
vi ønsker at rumme
og rummes i
og de rum skal tydes
i andre rum
på rummelig afstand
så ingen i rummet
kan snydes
for rum
I et forrum
til et bagrum
fandt jeg et forum
der fortalte
om et fyrrum
hvor fornuften
og forstanden
blev forvandlet
til en fin
mekanisme
der forstod
at forvalte
de rum
som vi
tilskydes
ved moderne
humanisme
og det forum
skulle faktisk
forbydes