Hun er der HELE TIDEN - ARGH

Min tvillingebror har fundet en kæreste. Det er rigtig godt, for den generte dreng er virkelig livet op, så det er jo kanon.
MEN - kvindemennekset DYRKER parforholdet i stedet for bare at være i det og nyde det. Alt der har med parforhold at gøre skal dyrkes til det alleryderste. Det er selvfølgelig hans problem at han ikke kan sige fra til parmiddage 3 dage i ugen, men hun er den type de HELE TIDEN ER DER. HUN ER HELE TIDEN MED - allevegne.
Sådan noget det irriterer mig. Hun er en sød pige og jeg ville tale fint med hende, men kender I ikke det, at nogen gange føler man at personer bliver omklamrende, så man ikke rigtig kan give dem den høflighed og velkomst som man egentlig gerne vil ?
Jeg synes som sagt hun er sød, men jeg synes simpelthen det er så anstrengende at hun skal være med til AAALLLT og hun er der HELE TIDEN.
Kender I de typer? Man kan vel egentlig ikke sige noget til pigebarnet om, at man synes hun måske gerne må give lidt plads.
De har kun været sammen i 3 mdr.
Jeg synes hun laver selvmål. Hun er velkommen i familien og er en sød pige, men jeg kan bare mærke folk hurtigt bliver trætte at, at hun konstant er der.
Især jeg har det svært med folk der hele tiden er på og nu skal en bestemt ting/person bare dyrkes til der ikke er mere tilbage.
Har I prøvet de situationer/mennesker og hvad gjorde I ved det❓KAN man overhovedet gøre noget?
Og det har altså ikke noget med umodenhed at gøre, jeg ved der er en tendens til at få smækket den i hovedet. Men vi er flere der er lidt trætte af situationen i familien og omgangskreds.

Du snakker om umodenhed som om det ikke er relevant, men omklamren er da klassisk for et ungt forhold. ¨Når begge parter ikke har så meget erfaring og ved hvordan man bekræfter hinanden.
Ja jeg kender typen og det kan være træls. Men det vigtigste er vel hvordan din bror har det. Nogle mennesker er tilden slags forhold og hvis han er lykkelig, så skal I ved bare lade dem finde deres rytme. Han er også den eneste der kan ændre det. Bare støt ham hvis han begynder at syntes det er et problem og lad være med at gøre hende til skurken. For det vil måske ødelægge et forhold som han er rigtig glad for ellers.
Han skal lære at kommunikere med hende på en pæn måde ( at det ik er fordi han ik kan lide hende. Alle har brug for plads. Sætte dage af til kun de 2 og andre dage væk fra hinanden så de kan savne hinanden lidt) og lære at sige fra når det går over hans egne grænser. For hvis et forhold bliver omklamrende er der både en der vil have for meget opmræksomhed og en der ikke tør sige fra.
Da jeg var helt ung var jeg selv sådan fordi jeg var så usikker, men fik slet ikke lov til det, da min kæreste meget hurtigt fik forklaret mig at han havde brug for plads til at være sig selv. Man gør det ikke for at være træls, men kun fordi man er usikker på sig selv og forholdet. Man skal bare have lidt tid at lære i og de 3 måneder der er gået nu er jo ikke vildt lang tid.
Se om det ikke løser sig selv og bid tænderne sammen. Det er jo ikke fordi de skal giftes i morgen.

Hvis din bror trives med det og nyder hendes selskab, hvad kommer det så egentlig dig ved?
Det står dig frit for at undlade at invitere dem eller gå din vej hvis de kommer i nærheden af dig, så jeg forstår slet ikke problemet.
Mon ikke det her handler om jalouxi? Hvis i er tvillinger er du jo nok vandt til at have et meget tæt forhold til ham. Nu hvor han har en kæreste som er der meget, er det måske mere fordi han ikk har så meget tid til dig at du føler dig så frygtelig generet på hans vejne???
Hvis han trives og hun trives, så bland dig udenom. Faktisk vil jeg sige, at selvom han måske brokker sig lidt til dig, så skal du stadig ikke blande dig. Det er dem selv der skal finde ud af at sætte grænserne for deres forhold, ikke dig.
Ellers kan du hurtigt blive én af de der rædselsfulde svigerinder som kæresten hader, fordi du blander dig i ting der ikke kommer dig ved.

Men jo, jeg kender da til omklamrende adfærd. Som regel skære jeg lidt i kontakten i en periode, fordi de fleste mennesker ikke selv kan/vil se i øjnene at de er omklamrende. Når så man trækker sig lidt, finder de som regel ud af at slå lidt bak og lade andre komme til dem.
I mit sidste forhold var det faktisk svigerfamilien der stod for omklamringen - der kunne ikke gå en enkelt uge, uden at de "liiiiige kiggede ind til en kop kaffe" minimum to gange, og helst uden at meld deres ankomst. De var da søde mennesker, men havde en tendens til at blive længere end det var passende og de havde også lidt svært ved at give slip på deres søn. Derfor lod jeg indimellem være med at lukke op, og gjorde dem opmærksom på at vi "næsten aldrig var hjemme" så det var klogt at ringe inden de kom.
Det hjalp lidt, men helt godt blev det nu aldrig.

Forhold dig objektivt til det jeg skriver.
Jeg har et meget normalt forhold til min bror og har ikke haft andre problemer med kærester han har haft. Vi er flere der er lidt irriterede på hende.
Problemet er jo, at man ikke vil holde sig væk fra sin bror og man bliver jo ikke væk fra familiearrangementer.
Jeg har heller ikke blandet mig. Du har ikke rigtig læst mit indlæg, du kommer bare med en masse forudfattede meninger. Det kan jeg ikke rigtig bruge til noget. Jeg spurgte efter råd og jeg kan godt lide pigebarnet, har jeg sagt. Der er bare et stort minus ved hende, er vi flere der synes.
Nå, men du kan jo læse mit indlæg igen og så komme med et konstruktivt svar :-)

Måske er hun usikker.
Det er bare en skam at hun bliver sådan en belastning for mange, for hun er jo sådan set en sød pige :-)

Problemet er slet, slet ikke hende pigen. I skyder forbi målet. ;o)
Problemet er din bror, for alt det her irritationshalløj skyldes jo, at I gerne vil kunne se jeres bror på tomandshånd eller bare have en lille familiesammenkomst uden kærester. Og dét er din brors ansvar, at sørge for at holde kontakten til sine venner og sin familie ved lige, også UDEN en kæreste. Det er ham der skal sige fra og det er ham, der skal prioritere det.
Så jeg synes, at én af jer skal snakke med din bror om problemet. For det handler jo ikke om, at I ikke under ham det eller ikke synes hun er sød. I har bare brug for, at det bare er ham engang imellem, så I også får dyrket jeres relation til ham UDEN for hans forhold.
Det er så hans opgave, at respektere jeres ønske og selv sige til sin kæreste, at nu skal han altså se familien UDEN påhæng, for sådan er det lige i dag. Det er ham, der skal sige fra for det ER i bund og grund ikke HENDES opgave at vedligeholde hans relationer til andre. For det er HANS relationer = HANS ansvar.
Så en af jer skal lige hive fat i ham og give ham et vink med en vognstang på en sød måde.
For det er din bror der er problemet. Ikke hende.

der elsker at kritiserer folk herinde...hun tror sgu så meget om sig selv og kan ikke se objektivt på tingende og så læser va290540 sjældent indlæggende konstruktivt, så ville lige fortælle dig det, du du skal vide, at du ikke er den eneste, som ser hun er negativ..