Hun tror jeg lyver

Hej
Jeg er en fyr på 19 som har haft min kæresten igennem et år nu. Jeg elsker hende utroligt højt og er meget sikker på at hun elsker mig ligeså højt.
De sidste par måneder har vi gang på gang på gang på gang skændes over de mest meningsløse ting, og vi har sammen fundet ud af det nok er fordi vi er irriteret på hinanden over noget. Her efter har vi så snakket om det, men de samme ting og skænderier bliver ved med at dukke op. Jeg har det inderligt som om at jeg ikke provokere i hvert fald 90% af skænderierne frem.(Jeg siger ikke at jeg pudser glorien, men der er bare ikke mange ting jeg synes det er værd at komme op og skændes over) Skænderierne handler f.eks ofte omkring hvorfor jeg ikke skriver konkret "hvad jeg laver" tilbage til hende, altså hvis hun spørger over sms om hvad jeg laver og jeg ser fjersyn, så skriver jeg bare at jeg skriver fjernsyn. Hun bliver fornærmet over at jeg ikke skrive hvilket program jeg ser og dit og dat. Fordi hvad nu hvis jeg sad og gloede på damer og jeg ikke ville fortælle hende det? Men det gør jeg ikke, og har i det hele taget ikke lyst til at glo på andre end hende, jeg elsker hende jo? Hun tror jeg lyver om ikke at ville fortælle hende hvad jeg egentligt laver, hvilket jeg synes er noget fis.
En lidt anden episode var også her den anden dag hvor jeg var med på hendes rengøringsjob hun har, hvor jeg godt kan hjælpe hende lidt, hvilket jeg synes er helt fint. Denne her gang var jeg syg og havde det i det hele taget ikke godt, men alligevel gik jeg i gang med at gøre rent. Efter jeg havde gjort rent i 5 min kom hun hen til mig og sagde at jeg ikke behøvedes og at jeg bare kunne ligge mig. Det gjorde jeg så hvor hun så efter også lavede lidt te til mig. Så lige for lidt siden snakkede jeg med hende og så siger hun at jeg den dag på jobbet spillede på at jeg var syg og fik hende til at "nurse" mig! Altså at jeg ikke var så syg endda. Det giver absolut ingen mening, hun tror jeg lyver for hende konstant.
Jeg ved godt det hele er noget rodet, men jeg er også noget rodet i mit hoved lige nu. og hvis flere eksempler kan hjælpe skal jeg nok diske nogle frem.
mvh. Hr. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre

- hun ved ikke hvor hun har dig og i hendes umanerlige umodenhed, ved hun ikke hvordan hun skal få forklaret dig at hun bare helst vil sidde inde under huden på dig i døgndrift.
- Giver det mening? Næhhh for hvad skulle hun der? Men ikke desdomindre er det det øvelsen går ud på. Det er ikke nemt at være dig! Håb på hun modner lidt hurtigt og forsøg så at bekræft hende, det du orker og lidt til. Så får du ro.
PS hun tror ikke du lyver. Det er lidt ligesom drengene efter pigerne i 4. klasse.

til at mistænke dig for at lyve.
Jeg formoder hun er yngre end dig, hun lyder ikke moden nok til at have et forhold.
I skal have talt om det, hvor du gør opmærksom på du syntes det er ubehaglig at hun beskylder dig for at lyve.
Ses i for tit, så i keder hinanden.
Det er som regel der man skændtes om åndsvage ting.
Hvis du skriver lidt mere end fjernsyn, f. eks fodbold eller hvad du nu ser, så kan hun da ikke blive sur over det.
Hun er usikker på dig, og nå du så er kort for hoved så blive hun mere usikker.
Men du har ret til en forklaring på hvor hun hele tiden mistænker dig for at lyve.

Altså hun er 10 måneder yngre end mig, hvilket jeg ikke ser for vildt meget. Og synes at vi er meget tæt
Jeg har snakket med hende om det mange gange men hun respektere det ikke og siger at jeg overreagere.
Vi ses så tit som vi kan men det er svært at få tid til det med skolen og lektier. Men hver weekend er vi sammen. Og vi har skændes meget over det sidste halve år. og ja, meget latterlige ting.
Ja det hjælper hvis jeg skriver mere, men hvorfor skal jeg❓Det er jo bare så endeløst ligegyldigt?! Hun er så bange for at jeg ser en eller anden film hvor der er en lækker skuepillerinde med og så at jeg synes hun er lækker. Så bliver hun usikker. Det ser jeg ingen grund til overhovedet ?! Ikke for at prale, men hun er så fantastisk smuk! Der er ikke en dag der går forbi uden at jeg bliver bekræftet i det, både fra at se på hende og på tonsvise af venner og veninder(og fremmede) der fortæller mig om hvor flot og lækker hun er.

Jamen, hvordan skal jeg få hende til at "vide hvor hun har mig"❓Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med "under huden" . Hvis det er at være sammen hele tiden så har jeg det da på samme måde. (men forstår at du nok mener det på en negativ måde som jeg ikke selv føler at jeg har brug for).
Jeg håber dag for dag på at hun modner, hun er en vidunderlig person og den vidunderligste, bare ikke når hun begynder på alt det der.
Hvis hun ikke tror jeg lyver, hvorfor tror hun så ikke på mig❓Og hvorfor skal det være noget at tro på❓Et eller andet sted handler det bare om hvad jeg laver? Hvilket er så meningsløst snak, med mindre det er spændende det jeg laver og så skal jeg da nok fortælle om det. Eller hun ser det samme eller sådan noget. Jeg ved det ikke, og ved ikke hvad jeg gør..

og forklare hende, så det ikke kan misforstås at du syntes det er frustrerende at blive beskyldt for noget du ikke gør.
Det er ikke hende der skal bestemme om det genere dig eller ej.
Så hold fast i det.
Vend den, og spørg hende hvad hun selv vil syntes om hvis du konstant beskylder hende for at lyve.
Nu kan man ikke undgå og skændtes, og med måde vokser man af det, og lære hinanden og kend af det.
Men hvis det er konstant og skænderierne intet løser, så er de bare opslidende.

- DU synes hun er flot og lækker? For hun er så usikker at hun ikke kan bruge de andres mening til noget som helst.
- der var iøvrigt ikke noget negativt, men noget umuligt i min kommentar om "under huden". Hun er besidderisk - på grund af sin egen usikkerhed og ikke mindst umodenhed. Cut hende, når hun starter op. Gå en tur rundt om blokken og kom så ind igen og start forfra uden skænderi. Kan hun ikke lære det på almindelige maner, må hun jo have det ligesom hunden.
- Det kan da godt være hun er flot, men hun ER da ikke for klog, hvis hun ikke kan se, hvor glad du er for hende. Så behandl hende efter hendes intelligens.

Jeg synes at jeg allerede gør det. Jeg fortæller hende at det er så frustrerende når hun tror at jeg gør noget som jeg ikke gør. Hun tager det bare ikke seriøst. Jeg synes at jeg har gjort alt for at forklare hende det på en måde der ikke kan misforståes, hvilket jeg synes at jeg har gjort på mange forskellige måde. Når jeg tænker lidt tilbage bliver jeg forbavset over hvor meget tid og hvor mange måde jeg har brugt på at forklare hende alt sådan noget.
Nej, det er jeg sikker på at du har ret i, men det er så svært. Og jeg synes også jeg har vendt det om, men af en eller anden grund så forstår hun det ikke når jeg vender det om, og hun kan ikke se det. Hun siger bare at jeg er latterlig når jeg vender det mod hende.
Jeg ved bare at det føles opslidende nu, jeg har det som om at det dræner alt min kærlighed til hende. Det her var ikke det jeg faldt for❓Det er ikke det jeg elsker?

Jeg er den i verden for fortæller hende flest gange hvor smuk hun er. Det er det lige omvendte. Det er som om at min mening ikke tæller men det gør andres, og så alligevel ikke. Hun siger at min mening tæller meget men sådan virker det bare ikke. Hun kan sige at hun ikke føler sig smuk eller den smukkeste sammen med mig, selvom jeg siger det til hende ofte ! og det er ikke ofte som en gang om måneden, det er hver gang jeg synes det hvilket er en gang om dagen hvor jeg ser hende eller 2.(ved egentligt ikke om det er ofte)
Det har jeg også prøvet, eller jeg har bare gået ind i et andet lokale. Men det ender altid med at hun synes jeg er barnlig at gøre sådan. Det er som om hun aldrig fatter hvorfor jeg gjorde det? Hun forstår ikke hvorfor jeg bliver sur !
Jo, hun er klog. Og hun er nærmest klogere end mig. Så at behandle hende efter bliver vidst noget af en videnskab for mig.
Selv nu skriver jeg med hende. og har igennem en lang lang lang lang besked forklaret hvad jeg er frustreret over ! Det eneste hun skriver tilbage er hvor barnlig hun synes jeg er fordi jeg ikke vil tage telefonen når hun ringer, og har gjort det i en time. Men det er da klar. Jeg kan ikke bearbejde alle de ting hun siger, og jeg er sikker på at hun bare vil fortælle mig de samme ting. At jeg ikke kan være det bekendt, at jeg bare skulle tage at tage telefonen fordi det vil hun. Jeg ved det ikke .