Hun vil ikke til sin far!

Hej igen!
Så er det lige op over skal i amtet om samvær i morgen tidlig.
Hun er 9 år, og har meldt klart ud at hun ikke vil hjem til eller være sammen med sin far, som søger om samvær efter en pause på mere end et år.
Mit spørgsmål til jer, er hvordan får jeg amtet til at begribe at hun ikke vil tages ud af den hverdag jeg har skabt med hende gennem 2.5 år i en ny by.
At hun ikke længere stoler på sin far der er vist nok til tider tørlagt alkoholiker?
At hun de få gange hun har været sammen med ham, er blevet manipuleret med og har det dårligt med at han er ond på mor.
Tro mig det er ikke fordi jeg ikke vil give slip eller forsøger at hævne mig på ham eller noget i den stil. Alt for tit har jeg de forgangne år afleveret hende i hans varetægt og senere fundet ud af at han var dødberuset.
Hun har selv vejet og fundet ham for let
Håber i giver et par gratis råd derude på solen

Hulla

...han er utilregnelig er der vel ingen med fornuften i behold der vil tilkende ham samvær?
Modsat... helt at fratage ham det kræver jo nok større forsømmelser end manipulation?
Overvåget samvær kunne vel være en god løsning?

Hejsa
Kors for en situation at sidde i. Og om du tror det eller ej, også som far hvor børnene bor hos deres mor - forstår jeg dig hvert eneste ord.
Et gratis råd? Livet er barskt, og enhver beslutning koster. Men i denne sag bør det være faren som betaler de omkostninger der skal betales. Jeg ønsker ikke at virke fordømmende, men jeg mener at faren til dels har diskvalificeret sig selv.
Når man, som jeg, sidder her og ønsker mere samvær med ens børn og bestemt ikke føler noget fællesskab med dit barns far, så virker det som en falliterklæring for det offentlige at tilkende ham nogen som helst rettigheder. What so ever!
Du og jeg ved at jeg intet har ud af at tale dig efter munden, at sige det jeg tror du vil høre? Og derfor kan du tage disse ord som min ultimative sandhed :o)
Mvh TTT*

hej jeg har også problemer med min datter, når hun skal ind til sin far. Vi har så været i statsamtet, og de går jo ind for at faren skal se sit barn, og så er det ligemeget hvad barnet siger. I vores sag blev det så gjort ved dom at hun skulle ind til ham. Hun græder hver gang hun har været derinde, men jeg kan ikke gøre noget som helst. Faren har sine rettigheder, selvom han havde holdt en pause på 3 år. og barnet ikke kendte ham, min datter er nu seks år, og samværet kører ikke særlig godt. Jeg fik at vide sidst jeg var i statsamtet at jeg var for negativt.

Hej, jeg har desværre ingen råd, men det bedste ville jo være hvis hun selv kunne fortælle det, men det kan hun vel ikke få lov til pga. sin alder?
Jeg tror du er nødt til virkelig at sætte dit hjerte til, og appellere til dem, spørge om hvad de selv ville gøre hvis deres barn var i den situation, du må vise at du brænder for det her..
Jeg håber du klarer det..
Held og lykke!
Mvh Sabina

Tror desværre ikke at amtet vil nægte faderen samvær med jeres datter. De har deres regler de skal gå eter. Og med mindre i har klare beviser for at han er alkoholiker, er der ikke noget at gøre der.
Jeg selv er opvokset med en far der er alkoholiker, og egentlig bare lå og sov når min søs og jeg var hos ham.. Og sov han ikke, var han fuld.. Min søs var glad for ham, men jeg ville nu helst have været fri. Jeg nægtede at tage på sommererie hos ham, jeg hylede og skreg da han hentede os, så han bar over med mig, og tog kun min søster med..
Da vi havde samme læge allesammen, vidste lægen godt at han var alkoholiker, og det endte med at han blev tvunget til at tage antabus i de dage han skulle have os. Men det nægtede han, så i en laaang periode så vi ham kun når han kom på besøg hos os.
Det var hårdt både or min søster og jeg at være hos ham. for det ørste orsøgte han altid at skabe splid mellem vores mor, og os... Han optog alle samtaler mellem ham og min mor, og redigerede dem så det altid lød som om at hun var en værre kælling.. Han bagtalte hende oran os, sagde at hun ikke var en god mor, og lagde ord i munden på os osv... Og vi var anget i midten. Min søs troede ofte på hvad han sagde, og det endte i hendes teenageår med at hun flyttede frem og tilbage hele tiden fordi hun var forvirret over hvad der blev sagt hvor, og hvad der passede og ikke passede...
Men min mor ik altid at vide at hun ikke kunne nægte ham samvær med os. Kun i de ferier hvor de så kunne tvinge ham til at tage antabus hvis han ville have os...
Idag har fædrene endnu mere retten på deres side, de bliver hørt på en helt anden måde. Så tror desværre kun det er blevet lettere at få samvær.. Men i mange tilfælde er det jo positivt.
Din datter er 9 år. Om 3 år vil hun blive hørt.. Måske allerede nu. Men hun er ikke gammel nok til at blive medbestemmende..
Min søsters datter har ikke set hendes ar i 9 år, da han dukkede op i juni måned. hun har tit undersøgt hvilke rettigheder han ville have hvis han pludselig ville dukke op.. Var der gået 10 år uden kontakt kunne hun nægte ham alt (selvom det ikke er en realitet) men ellers ville han have ret til samkvem... Idag ser hun sin far. Og har gjort det i ½ år. Min søs har aldrig villet nægte ham samvær. Udelukkende fordi det betyder meget or hendes datter at have to forældre, og hun virkelig har manglet en far i de år der er gået..
Din datter er gammel nok til at have mobiltl. Stik hende sådan en hvis hun skal ud til sin far. Så er du sikker på at hun kan komme til at ringe eller skrive hvis der bliver noget....
Ja, din datter er skuet over sin far. men ville det ikke være bedrehvis nu de andt ind til hinanden igen?? Og din datter har både en mor og far at støtte sig til??? Der er gået et år. Manden kan jo have ændret sig.. Det behøver ikke nødvendigvis at være negativt det hele. Men er du negativ, vil din datter også blive ved at være det. Prøv at være positiv når du snakker om hendes far. Fortæl at han altså også elsker hende, og vil hende det bedste.... år han samvær med hende, er det da bedre for jeres datter at være positiv... Og bliver han ved at tale træls om dig oran hende, så tro mig. En dag vil hun hade ham for det.. Men hun vil også hade dig, hvis du altid er negativ når det gælder hendes far. Hun vil øle sig splittet, og tvunget til at vælge side.. Sådan skubber i hende fra jer..
Håber du kan bruge bare en smule af det. Og ønsker jer held og lykke.. Håber du skriver hvad det ender med hos amtet....

Min "f" på tastaturet virker ikke helt, så sæt lige selv alle de manglende f'er ind :-)

Sikke nogle pæne tilbagemeldinger.
Hun er blevet hørt i amtet men ville intet sige. Nu sad jeg i aftes og forberedte mig lagde alle skyts frem. Hvorpå hun kom hen og så hvad jeg lavede, tog et stykke diddlepapir og skrev selv til amtet!!!!
Ind imellem er jeg målløs og himmelfalden over hendes skarphed.
Tror i det kan hjælpe eller vil de tro hende?
Hulla

Hej Det havde jeg attet!!!
Hulla

Du vist præpareret den pige meget meget effektivt, og netop det beskylder du din X for.
En far har fuldt ud lige så meget ret til at se sin datter som du har, at du flytter langt væk kan han jo ikke gøre ret meget ved.
Du vil have din datter i fred.....så meddel ham at du ikke vil have børnepenge mere, for du mener ikke han er far til din datter.
åpuhaaaa du skulle skamme dig..den stakkels mand savner jo sit kød og blod....du skulle selv prøve det.
Pyt da med om han får en øl i ny og næ, det gør så mange da...mange kvinder har bare gjort den fornøjelse lovlig ved at gå over til vin.

Ved du egentlig hvad du svarer på her? Gu pokker savner manden sin datter. At han er far til barnet kan hverken han eller jeg løbe fra. Nu var det altså ham der smed os ud og vi valgte at flytte til en ny by, hvor han aldeles ikke hjalp os med en disse, hverken penge, flytning eller det praktiske.
Næjhh han daldrede selv rundt i en koger og teede sig idiotisk.
Efter flere ophold på afrusningshjemmet Skansegården. Tog han sig så meget sammen at han nettede 2 mill. på et hus vi i sin tid købte sammen og flyttede væk fra os op nord på. Tror du han gav os en rød reje? Nej han brugte pengene på at generhverve sit kørekort og misted det igen i endnu en koger. Så en bajer i ny og næ.........
Så lad være med at kalde mig for stakkels jeg har det dyrebareste som jeg varetager

Hulla

Men, jeg ser et stort men ved det her. Det sker sjældent at jeg er enig i NOGET af hvad "Soulmate" siger, men jeg ser også en påvirkning af din datter i det du skriver.
Jeg mere end fornemmer at det hun skrev på sit Diddlpapir er hvad hun hører fra dig. Tro mig, jeg er aldrig i tvivl når et af mine børn siger ting som de har fra deres mor.
Ser du, når et barn er sammen med én forældre i 95% af tiden, og med den anden i 5%, hvis holdninger tror du så skinner igennem?
Jeg er sikker på at de på statsamtet vil høre på hvad din datter har at sige. Selvom jeg mener at man bør holde sine børn ude af de ting. Men jeg tror også at de er så erfarne i det de gør, at de kan skelne skidt fra kanel. De kan skelne diktat fra barnets egne ord.
TTT*

Lige præcist det du viser i dette indlæg, vil være det der kan blive en belastning ved at lade statsamtet opleve din datter.
Du er så gennemsyret af bitterhed overfor den mand, at din datter nødvendigvis har hørt sådan noget fra dig. Det kaldes påvirkning af vidnet/barnet.
Det er da vel oplagt, uanset hvor oprevet du er over Soulmates indlæg, at der ligger en pointe i hvor højt du ønsker at han skal diskes som samkvemspartner for din datter. Der du her lyser langt væk af, kan umuligt kaldes et objektivt skøn. Og tro mig, på statsamtet er de verdensmestre i at si den slags fra.
TTT*

Check lige dine indlæg i debatten og se om du ikke har været utrolig negativ de seneste dage. Det er OK at have en mening til tilværelsen, men overvej lige om dine hjælper inder du trykker på send. Jeg vil ikke sige, at jeg har ondt af dig, jeg håber - du tror du er sjov........

klart hun er negativ! Skulle hun gå rundt og smile og sige "HURRA! Faderen drikker som et svin og vil samtidig være sammen med vores fælles barn! Hurraaaaa! ^^ Ihhn hvor er jeg dog lykkelig for at mit barn bliver manipuleret med! Yay! ^^" ..
O.o .. ?

Fuldstændig enig. Vi er vokset til en symbiose det er jeg udmærket klar over.
En ting i glemmer du og soulmate er, at der er en der høster som fortjent ud fra de ting jeg allerede har skrevet. Det er lige som om man glemmer at manden har båret sig idiotisk ad i utallige situationer sammen med barnet. Det er som om man siger jamen nu skyder vi en hvid pil efter 15 års psykisk og fysisk hærgen og så SKAL barnet da ind i varmen igen uanset hvor risikablet det kan være for hendes sindsro, rutiner og tryghed.
Tryghed her er kodeordet

Hulla

lige pilene, og Du vil se hvem jeg svarede før du flyver i tasterne.

Pigebarnet kan sagtens have sin egen mening om sin far! Jeg havde min egen om min..
Jeg beordrede ham ud af mig og min mors hjem fordi at han blev ved med at gå rundt og genere mig, og jah han var fuld ..
Skal jeg så sige "Far, du har helt ret til at drikke så meget du vil, jeg er da ligeglad med hvor meget du sviner mig til og får mig til at gøre ting jeg ikke vil! Jeg er fuldstændig ligeglad med at du råber og slår! For det er jo bare min MORS meninger at du er et dumt svin!" ..
Jeg kan ikke finde nogen sammenhæng i det?
Så megen virkning har moderen ikke på barnet! O_o
i niårsalderen kan man altså godt have sin egen mening.. hvis barnet føler sig utryg ved ham så lad hende dog blive væk fra ham! >_<

Pis også! O_o Sorry .. O.O

Det var vel nok dejligt at slippe for beskyldningerne for selv at manipulere og at være en fustreret kælling.
Men jo jeg er en kælling og vist så ligger der noget økonomisk bitterhed og lurer, jeg kan jo ikke gøre alle de ting jeg ville for min datter, selvom jeg kæmper for det. - Når jeg økonomisk sidder i suppedasen og ikke kan slippe ud med mindre prinsen på den hvide hest melder sig. Og ham vil jeg ikke have, for jeg fokuserer som en gal på at min datter trods alt skal få en god opvækst. Det får hun ikke hvis hun skal kastes frem og tilbage mellem 2 forældre der i den grad ikke kan udstå hinanden.
Det er hun gammel nok til at hun har indset og handler derefter, vil være der hvor hun er mest tryg.
Er jeg ikke heldig og lykkelig?
Godt for dig at du sagde fra i tide. Jeg blev for længe og det bebrejder hun mig den dag i dag.
Hulla

Ja.. den er nok desværre svær.. da man ser alt for ofte.. at barnets tarv.. bliver nedprioriteret i forhold til forældres ønsker.. Du kan nok ikke gøre andet end at foreligge dem sit. som du foreligger den her.. og så håbe på.. at det er fornuftige folk der skal træffe afgørelsen.. og så tror jeg du skal passe på med ikke at blive for "følelsesladet" i samtalen.. men skriv ned.. og hold dig til fakta om hvorfor du ikke mener din datter vil have gavn af samværet med sin far...
Held og lykke til jer...

Puha puha....jeg sidder her og føler med dig og jeg ved at jeg kunne komme til at skrive en hel roman til dig. Jeg har nelig prøvet det samme som dig.
Min datters far hverken drak, røg eller var noget "ubehageligt" - han var bare ikke en FAR !
I mange år "orkede" min datter ikke sin far.
Det var fordi der INTET skete når hun var hos ham. Hun kedede sig. Han hørte højt musik, gjorde rent , ordnede have , talte med hende om alle sine kærester ( et par nye om måneden )o.s.v.
Hun kunne lege på sit værelse, gå på legepladsen og ellers bare passe sig selv.
Hun måtte ikke kontakte mig. Ikke ringe og sige godnat eller andet.
Når hun kom hjem om søndagen, var hun altid ulykkelig over weekenden og hadede at tænke på at der "kun" var 14 dage til næste weekend.
Hun sneg sig til at tage telefonen og ringe når han fx. gik i haven.
Da hun blev 9 år gav jeg hende en mobil. Så kunne hun ringe til mig eller sms´og få en lille "trøster" af mig.
Da hun var 10 år lærte jeg hende at chatte gennem ARTO. Hun måtte nemlig gerne underholde sig med sin fars computer !
Så mindst 10 gange omdagen fik jeg en sms hvorpå der stod : ARTO. Det var stikordet til at hun ville "snakke" med mig.
Hendes stor rædsel var at nu nærmede det sig sommeren og hun skulle være hos ham i 10 dage.
Sidste sommer da hun var 11 år, ringede jeg til amtet og spurgte : Hvad gør jeg ??? Min datter er i panik.
Der blev sagt at vi skulle indkalde til børnesagkyndig rådgivning mellem mig og hendes far.
Han ville ikke komme.
Hvad så , spurgte jeg.
Jo, så indkalder vi din datter til en samtale og hører hvad hun har at sige.
Allerede ugen efter var min datter til samtale i statsamtet. Her havde jeg intet at skulle have sagt og der var total tavshedpligt.
Dog måtte min datter gerne fortælle mig det om samtalen hun ville. Og hun fortale ganske lidt.
Hun fortalte at hun havde vist juristen den bog hvori hun havde skrevet alle de gode og de dårlige ting om sin far og deres samvær.
Og nu kommer så det glade budskab !!!!!!!!
1o dage efter dumper der er brev ind af brevsprækken. Ååhhhhhhh jeg rystede da jeg åbenede det - for øvrigt i fællesskab med min datter.
Der stod - kort fortalt.......at xx (far) ikke længere havde ret til samvær men at ww (datter) selv skulle aftale fremover med sin far hvornår de skulle ses...........
Min datter - efter at have slugt og forstået orderne - sprang op og råbte YESSSSSSSSSSSS.
- der vidste jeg at jeg havde handlet rigtigt.
Nu ses de når de har tid og lyst og kun en dag af gangen. Hun kommer derud om morgen og hjem ved aftenmads tid.
Jeg vil lige sige, at hendes far og jeg IKKE har talt sammen siden hun var 3 uger gammel. Han vil IKKE tale med mig. Han har aldrig ville snakke om vores datter sammen med mig, aldrig ville møde op i statsamtet m.v.
Jeg ledte meget på nettet for at få gode råd mv. i den svære tid (de mage år ). Jeg kom meget på www.boernogsamvær.dk og læste mig frem til andres spørgsmåll og svar + skrev lidt selv efter gode råd. Måske noget for dig....
Jeg håber at det hele falder i hak i statsamtet.
Gør det ikke det, så henvend dig til dem med problemerne igen om et halvt år....og igen og igen.
En dag vil de lytte til din datter.
Men lov mig at huske, at børn elsker begge deres forældre. Lov mig at du ikke omtaler /snakker ondt om din datters far når hun hører det.
Bekræft hende gerne i at der er nogle problemer som i skal prøve at løse.
Bed hende lave en bog (som min datter gjorde) hvori hun kan skrive om sine weekender hos sin far. - en weekend dagbog.
Her kan hun skrive gode og dårlige oplevelser.
Sammen kan i så snakke om de ting.
Jeg håber i finder en løsning og jeg håber at det bliver en god løsning for alle parter.
Måske skal samværet bare nedsættes...Måske skal hun bare på en-dagsbesøg...
Måske blev midt brev lidt rodet, men jeg prøvede at forkorte 11 års ulideligt samvær ned til ganske få linier..... Håber du alligevel får lidt ud af det.
Jeg ønsker jer rigtigt pøj pøj....og jeg forstår dig.
Stor varmt knus fra mig til dig.

Ja du må altså undskylde, men jeg bliver til stadighed forbavset over hvor mange børn der ikke vil, ihvertfald hvis man spørger moren, jeg har osse stået der og jeg sagde som du da der blev søgt samvær, da havde jeg intet hørt fra ham i 3 år, og mine børn var meget kede af måden han forsvandt på, så jeg ringede osse meget selvsikkert i amtet og sagde "glem det de vil ikke se ham" dagen inden mødet skulle holdes blev jeg enig med mig selv om at jeg skyldte mine børn så meget at fortælle dem om hvad der foregik, pudsigt nok ville de se ham, trods det der var sket, så prøv at lade en anden tale med din datter måske din holdning smitter lidt for meget, jeg gik i amtet og gentog børnenes ord og der blev lavet samvær, desværre holdt han det ikke så de ser ham ikke idag, det er så hans valg, men han bør dog have en chance, har osse læst din indlæg hvor du klandrer ham at han ryger, jeg vil klart ikke råde dig til at bruge det, for det vil kun vise at du er en bitter og hævngerrig eks og det vinder du intet ved, pointen med det jeg siger er at lyt for fanden lidt til barnet og vær ærlig selvom hendes ønske ikke ligner dit, jeg nægter at tro på at så mange børn ikke vil se deres far

Ja dit indlæg gjorde mig jo ikke mindre bekymret. Men fik dog fasttømret en tanke jeg har gået med længe.
Var det bedste ikke at min elskede lille guldklump selv siger til når hun er parat til at se sin far igen?
Jeg har hele tiden opfordret hende til at ringe hvis hun ville. Nogen gange endnda presset på for at de skulle ses. Men det siger hende ikke noget og han skuffer hende hver gang. Han kan sige at han har forandret sig, men jeg ved at det ikke er tilfældet og det ved min datter også.
Men det er da dejligt at høre at det kan lykkes. Det vil jeg kæmpe for.
Tak for det
Også knus til dig og din datter

Hulla

Der er som regel en meeeeeeeeget lang historie bag disse svære forhold om samvær m.m.
Ingen af os kan dømme nogen mennersker uden at kende hele historien bag.
Her i debatten skal ingen dømmes, men vi kan fortælle vores erfaringer, give gode råd, et klap på skulderen m.m.
Der findes rigtig mange gode samværsforhold - og gudskelov for det.
Der findes der i mod ligeså mange forhold, hvor man måske skulle lytte lidt mere til børnene.
Måske har de ikke lyst til en hel weekend af gangen - hvilke jo var løsningen for min datter.
Der er børn der hver anden uge bor på skift hos deres forældre. Nogen kan klare det - andre kan ikke.
Måske skulle vi voksne prøve bare et par måneder at være et barn....Prøve at "flytte hjemmefra" hver anden weekend.
Hvor sjovt er det egenligt, weekend efter weekend, at opholde sig et sted man ikke føler sig 100 % lykkelig og tryg.
Jeg syntes - der hvor der er problemer - at man skal lytte meget mere efter børnenes ønsker. Ikke vi voksnes ønsker. Det er jo os der er små egoister , vi VIL have barnet.
Men vil barnet have os ?
Lad børnene ses deres forældre efter behov og lyst. Lad os give dem frihed.
Nu er min datter kun hos sin far en enkel dag af gangen. Hendes ønske.
Skulle hun nu få lyst til at overnatte, så må hun det....
Børn er små selvstændige mennesker der udmærket kan tænke og føle. Vi skal bare holde dem i hånden og hjælpe dem over de små vanskeligheder der er.
Vi voksne burde jo så også bare lære at tale ordenligt sammen og være eninge om at vores små ønskebørn skal have det godt.
- desværre er der bare så mange voksne der ikke gider dette..
Hilsen mor

Kæmp.....selv om jeg ved man kører træt på nogle tidspunkter..!
Min datter ringer heller ikke bare af sig selv til sin far - jeg må "opfordrer" hende til det.
Jeg håber at statsamtet vil tage en snak med din datter - det kan nemlig godt lade sig gøre selv om hun er 9 år. Aldersgrænsen er nemlig ikke længere 12 år som den var før.
Tag en god lang snak med din datter i aften og få snakket tingene igennem. Fortæl hende om statsamtet, fortæl at det er dem der er med til at lave reglerne o.s.v.
Ork....må hellere slutte. Jeg kunne skrive en evighed.
Men jeg ønsker jer det bedste, og håber jeg finder en lille note herinde om hvordan det er gået.
Varme knus atter engang herfra.

Dit svar: Når jeg økonomisk sidder i suppedasen og ikke kan slippe ud med mindre prinsen på den hvide hest melder sig. Og ham vil jeg ikke have, for jeg fokuserer som en gal på at min datter trods alt skal få en god opvækst. Det får hun ikke hvis hun skal kastes frem og tilbage mellem 2 forældre der i den grad ikke kan udstå hinanden.
Helt enig..... Hun får ALDRIG en god opvækst hvis hun skal kastes frem og tilbage mellem to forældre der ikke kan udstå hinanden.. I behøver ikke kunne lide hinanden, men er i ikke voksne nok til at lade jeres uenigheder komme frem når pigen IKKE hører på det eller er i nærheden.
Du sidder og skriver brev til amtet imens din datter ser det.....Den stakkels pige bliver behandlet alt for voksent. Hun er ikke din sammensvorne, hun er din datter. Et BARN på 9 år..
Du skriver også at hun er blevet hørt på amtet, men intet ville sige... Det ser jeg som at hun ikke aner hvem af jer hun skal være "loyal" over for. Den klemme skal intet barn opleve at blive sat i.
Og nej, dette indlæg er ikke et angreb på dig. Men når man opretter sådan et indlæg som du har gjort, kan man ikke forvente at alle er enige i det du skriver..
Jeg har virkelig ondt af den pige. Jeg håber inderligt at hun har andre end jer to hun kan læne sig op ad..

var han ikke det da i mødtes, og valgte at få børn med ham. Alkoholiker blir man ikke fra den ene dag til den anden !

Men det er noget man i sin vanvittige forelskelse ikke gør sig klart!
Vi var såmænd også en anelse overrislede og lykkelige den nat vi lavede hende. Hvis du kan skue i fremtiden, vil du så ikke give mig næste uges Lottotal?
Hulla

Kære du mor til en pige!
Du skal vide at du har hjulpet mig meget og jeg er stålsat til i morgen.
Situationen har hentet hende og en klassekammerat i SFO, de har fået kyllingelår og leger fuldstændigt normalt og er glade som normale børn, mens jeg sidder her og sludrer.

Det var dog et rædsomt dumt svar, man må gå ud fra at der ligger mere i det at lave børn, end der gør i købet af en lottokupon.
Du fortjener sgu problemer med den lusede og primitive indstilling.
en lottokupon blir sammelignet med dit barn og hendes far

Lige en morgenhilsen....
Ha´en god dag og husk at over bag skyerne er himlen altid blå.
Mød op i statsamtet i dag med et smil, varmt hjerte og lade dem vide at du er en glad og posetiv pige, der bare vil gøre det bedtse for dit barn.
- så får de også et posetivt indtryk af dig..
Jeg glæder mig til at høre hvordan et er gået, og ønsker dig en god dag.
Er først hjemme fra job ved 17-tiden, men skynder mig herind for at se om du har skrevet.
For øvrigt bliver min datter hentet af sin farfar og farfar fra skole i dag. Har glemt at fortælle at hun er meget sammen med dem, og de elsker hinanden højt. Jeg taler fint sammen med hendes far-forældre, men vi omtaler dog aldrig hendes far. Han har jordens dejligste farmor og farfar, som hun forøvrigt nævnede da hun var til samtale i statsamtet uden mig. Hun ville hellere være på weekend hos dem end sin far !!!!!!!!
Ha´en god og glad dig....
Varmt fredagsknus herfra.

Helt ærlig.....Nogen gange er mænd de sødeste og rareste. Så søde, gode og behagelige mennesker.
Man føler sig som verdens heldigste og lykkeligeste pige, fordi man har fundet denne rare mand.
Men lige pludselig.....bum....viser han sit sande jeg.
Det skete for mig.
Ingen troede mig - for han var jo så sød.
Ja, sød og rar for omverden. Men bag disse lukkede døre herhjemme, var han den rene psykopat.
En dag lukkede jeg min bror inde på vores kontor, og der sad han i al hemmelighed og hørte hvordan min datters far opførte sig.
Han var chokeret......Men troede mig nu endelig.
Det var det der gav mig overskudet til at komme ud af et elendigt forhold...
Hilsen mor til en datter - som gerne vil være lykkelige uden en mand !

de har ikke eneret på den uhyggelige forvandling et menneske kan gennengå, kvinder bliver ofte til HYÆNER af værste slags. Fra at være dejlige feminine kvinder, har man så fået et dovent og fedladent monster, kvinder er ikke de rene engle.

Måske er der en grund til at kvinder (din kone ??) er blevet en fedladen kedelig hyæne - hvis hun har dig som mand..
Mænd kan have (gudskelov også det modsatte) en negativ virkning på hos piger ...
Ha´en dejlig dag , tag dig et langt varmt bad, børst tænderne, hiv op i bukserne, smil og gå ind og kram din kone - måske kan i blive enige om at I BEGGE starter på en frisk ..:-)

Et barn har ret til to forældre...forældre har ret til deres barn.
Man smider ikke bare et barn ud.....og et barn skal heller ikke kunne smide en forældre ud...tænk hvad et sådan magtmiddel kunne misbruges til et 9 årigt barn tænker ikke altid konstruktivt, det der lige nu virker ubehageligt kan om 20 blive sår i sjælen på et sådan barn, hvis nu far for tid og evig bliver smidt ud....så vil der helt sikkert komme et tidspunkt senere hvor barnet vil savne denne far...så er han der desværre bare ikke.

Du lyder dælme godt nok som en dum kælling......kvinder er som chocolade de første 3 måneder man kender dem, derefter bliver de som dårlige vaner, de hænger ved alle steder og de vil pludselig lave dig om til noget du aldrig har drømt om du skulle være....det kan forvandle mænd til vilddyr, for mænd skal man aldrig nogensinde ændre på.

Hej Allesammen og tak for jeres kommentarer mange af dem har været til stor gavn for mig.
Min lille pige fik sin vilje. Hun skal høres af en børnesagkyndig hjemme hos os, mens jeg går en tur. Idet Jeg har lovet hende at hun aldrig mere skal trækkes ind i amtet.
Når samvær med faderen skal starte op igen bliver det en halv dag ad gangen. Hvis han da vil.
Jeg havde ikke rigtigt noget at være nervøs over, da han fint lagde ud med at være aggresiv og forsvare sig selv ved at beskylde mig for at lyve. Mens jeg lænede mig roligt tilbage og iagtog hans adfærd, kun svarede åbent og ærligt når jeg blev spurgt.
Men kors i hytten altså. "Hvad så jeg i ham!?"
Og nu må i tilgive mig jeg sætter et punktum i mit liv.
FED RYGER DER HAR DRUKKET RØVEN VÆK.
ahh det var dejligt
Hilsen til jer alle
Hulla Hulla

?
Enten har du misforstået mit svar eller også fatter jeg bare ikke hvad du harsellerer over?
Hulla

Hej med dig håber du har haft en god dag.
Det gik rigtigt godt. Jeg kunne læne mig tilbage, mens han arbejdede stille og roligt imod sig selv ved sin aggressive og selvforsvarende adfærd. Han har ikke ændret sig en disse og står lige nu til at tage et tilbagefald.
Jeg svarede åbent og ærligt og bevarede roen og fokus på min lille pige, for det er jo hende det drejer sig om.
Så det endte med at den børnesagkyndige kommer hjem til os og tager en snak med min pige om hendes ønsker og behov, mens jeg går mig en tur.
Når der startes samvær bliver det en halv dag til at starte med. Så må vi se hvordan det går og der skal evalueres ind imellem. De vil indhente udtalelser fra skolen og kommunen. Så kigger de på det igen.
Det var han naturligvis ikke tilfreds med, for nu går der lægere tid inden der foreligger en resolution.
Til det anførte sagsbehandleren at han jo havde haft mulighed for at indsende dokumentation for at han havde været i antabusbehandling allerede i Maj måned sidste år. Iflg. resolutionen skulle han være på dokumenteret antabus i et halvt år, førend de ville genoptage sagen.
Nå men så sidder manden ved gud og siger at man sagtens kan drikke på antabus!!!!!!!!!!!!
Så spørger jeg dig Mor til en pige, havd så jeg i den idiot? Han er totalt psykopat, fed, har drukket rumpen bort og så er han storryger og når mig ikke til sokkeholderne.
Du har ret lad os leve uden en forstyrrende mandsperson.
Knus og igen tusind tak for at have hjulpet mig til sindsro.
Hulla

Hej kære mor
Hvor sejrsikkert.... Dejligt at det gik så godt.
Jeg er kommet tidligere hjem fra job, og skyndte mig ind for at se om du var kommet hjem fra amtet.
Jamen det lyder jo helt godt altsammen - manden ødelægger jo det hele for sig selv ved sin klare holdning til det hele.
Jamen hvad så du i ham - og hvad så jeg dog i den "søde mand" der blev far til min datter ?
Det var da en forelskelse , som hurtigt smuldrede bort. Men vi fik begge en dejlig datter ud af det, og nu er det jo så op til os at få et par pragtige døtre ud af dem.
Jeg kan forstå på alle indlæggene, at det ikke er mødre (som os) der har læst og besvaret din debat. Mange tror at vi mødre er ude på at udelukke fædrerne. Det er vi da langt fra.
Men hvis disse fædre gad være fædre, så var der jo ikke alle disse problemer. De sidder der i amtet som små trodsige børn og tror de er den rene gud.... Den ene gang min datters far endelig gad møde op (hun var 5 år dengang) der sad han gud hjælpe mig også også spillede smadder smart.
Han sagde endda til juristen at kvinder var latterlige og uduelige og var kun værd at skide på.
Helt ærlig - sådanne mænd er ikke værd at samle på.
Men selvfølgelig skal vores børn have lov til at elske deres far, men så længe de ikke ønsker et længere samvær med ham, så bør dette accepteres.
Barnet skal nok komme og sige til når samværet skal være længere.
Nu kan du læne dig tilbage og føle du har sejret.
Jeg kender den følelse....
Whauu for en lækker fredag. Nu kan du med sindsro gå weekenden i møde og ånde lettet op.
Jeg er virkelig glad på din og din datters vegne.
Et meget meget stort weekend knus her fra mig.

Ja du har ret det er heller ikke meget jeg har fået udrettet på min arbejdsplads idag, jeg er helt oppe at ringe ding dong og glæder mig til i eftermiddag at skulle give min perle et kæmpe knus.
Min eksmand havde i øvrigt sin sponsor i AA med og ville have ham som bisidder, men det nægtede jeg. Til slut bad min eks om at de ville høre på hans sponsor for denne kendte min eks rigtigt godt. Det ville de gerne bruge 5 min. på, men jeg bad mig frabedt, og dette sagde jeg højt, da jeg menete at jeg gennem 13-15 år mente at kende Eks tilstrækkeligt og tog derefter på arbejde.
der er simpelthen ikke noget der kan slå mig ud idag.
Knus og tak
Hulla den sejrsstolte mor

Alt her i universet går op og ned.
Livet er en fin balancegang med possitiv og negativ energi.
Den ene kan ikke eksistere uden den anden, mennesker som kun er possitive er falske ulykkelige individer, jeg er glad for mine negative perioder for de giver mig balance i sjælen, og du skal se der kommer nok snart en possitiv bølge fra soulmate ;-)

Hej kære ven!
Selvfølgelig elsker jeg min far og jeg elsker også min mor. Men de oplevelser jeg har været ude for med min mor sammenligner jeg med de ting jeg har oplevet med min far.
Jeg har oplevet mange mærkelige ting med min far, som f.eks et fængselsophold, hvor min mor kom og hentede mig, efter min far havde råbt og skreget efter en mand på en togstation.
Jeg har også oplevet at min far skulle hente mig på min mors arbejde, hvor min veninde også var og ventede på sin far, - hun havde nemlig overnattet hos os i vores nye by.
Så kom min far og råbte og skreg og var fuld, at vi skulle i Tivoli, min mor sagde at jeg ikke kunne komme med ham, fordi han lugtede af spiritus.
Han slog min mor og hev mig i armen, men så kørte han.
Det er noget af det jeg har oplevet med min far.
Så er det sgú da klart at jeg ikke vil se ham længere.
Så hold bøtte du ved slet ikke hvad jeg har været igennem.
En lille pige med en alkoholiker som far.

Få statsamtet til at tage en snak med hende. I har krav på børnesagkyndig vejledning. Forlang at statsamtet forklarer hende, at hun SKAL se sin far. Fortæl dem, at du ikke kan finde de ord der skal til, for at få hende til at acceptere det, at de er nødt til at hjælpe dig, for uanset hvordan du har forsøgt at formulere at hun har brug for at se sin far, så er der intet der trænger igennem.

fra dig!
Er du født led, eller er det noget du er blevet af at sidde på en kold potte som barn?

Læste et indlæg af "Soulmate" hvor han giver udtryk for at han har lidt problmer med humøret fra tid til anden. Lidt noget der ligner manio/depressiv.
Det ville naturligvis i vore øjne være rart om han ikke udsatte OS for sin sygdom i de dage. Men det ville kræve at Soulmate ejer samvittighed/omtanke/hensyn.
Lagermann

hejsa og tillykke over den 1.sejer ved amtet ..jeg har først i dag sat og læst al den debat du har givet her på siden blodt ved at spørge til råds.....ville have sagt sådan har til dig den 1 dag hvis jeg havde set det ....tag afsted og forklar hvorfor .bla bla bla at du ville have det skidt med at hun skal derud ..men ud over det syntes jeg det alt i alt er MEGET dårligt af de fædre som har sat og hældt vand ud a ørnene at de ikke har kunne se at manden ikke er / har været værdig som far når man holder sig fra sit barn i over et ÅR er det MEGET meget lokisk at en 9 årig pige ikke ønser kontakt med sin far ...jeg har selv en pige som er lidt handicappede og da hun var 9 år Græd hun sig selv i søvn men jeg kunne ikke overbevise amtet om at der var noget galt ved hendes far ..i dag er hun 14 og har det faktisk stadig sådan men MIN amt ( ribe) mener stadig ikke at hun selv må bestmme om hun ønsker kontakt ....så Nyd dog for guds skyld din SEJER man ved aldrig hvikel jurist som sidder i amtat næste gang du kommer .....for selv om børn er blevet 9 .og har egne meninger BLIVER de ikke ALTID hørt ...
knussssss og hils din datter

Tro mig, det du vil beskytte din datter for nu, vil du få tilbage på en endnu dårligere måde, når hun bliver ældre og bebrejder dig, at du han taget hendes far fra hende i barndommen,det er hårdt; men det er hendes erfaringer og ikke dine hun skal leve med.Du bør opmundre hende til at være sammen med sin far, hun har kun ham og du valgte ham.