Hunde er nyttige!
Nogle naboer har i årevis irriteret mig ved at opholde sig helt tæt ved hækken ind til mig hele sommeren. Jeg har følt mit privatliv krænket.
Min nye hund har løst problemet. Den stiller sig op og gør af dem, til de flytter om på den anden side af deres hus. Det kan vare ganske længe, før de opfatter vovsens vink.
Naboen antastede mig så en dag og besværede sig over, at hunden gøede af dem i timevis. Da jeg ikke var forberedt på, at han vovede at tale til mig overhovedet, fik jeg sagt noget om, at han kunne lade være med at drille den.
Da han ikke havde gjort noget sådant, livede han synligt op ved udsigten til at kunne sætte mig til vægs, og spurgte i forhørstone om, hvordan han nogensinde havde generet hunden.
Jeg fandt så i skyndingen på at beskylde ham for at skære ansigter af hunden over hækken. Dette benægtede han naturligvis med en vis triumf i stemmen.
Min sag var tydeligvis så dårlig, at jeg nu ville indlede et tilbagetog. Med nogen irritation sagde jeg, at så måtte han da virkelig undskylde. Men ordene faldt på en så skæv måde, at de sammen med mit sikkert knotne blik gav den uforlignelige betydning: "Det kunne hunden ellers nemt tro, når den ser dit hovede"!.
Det gik op for os begge cirka samtidigt. Han blev endnu mere vred. Jeg anede en god dag forude og blev mere smilende.
Så drejede han rundt på hælen og storkede af, medens han sagde noget om "satans ros” Jeg gik ind til hunden og gav den tre-fire godbidder.
Min nye hund har løst problemet. Den stiller sig op og gør af dem, til de flytter om på den anden side af deres hus. Det kan vare ganske længe, før de opfatter vovsens vink.
Naboen antastede mig så en dag og besværede sig over, at hunden gøede af dem i timevis. Da jeg ikke var forberedt på, at han vovede at tale til mig overhovedet, fik jeg sagt noget om, at han kunne lade være med at drille den.
Da han ikke havde gjort noget sådant, livede han synligt op ved udsigten til at kunne sætte mig til vægs, og spurgte i forhørstone om, hvordan han nogensinde havde generet hunden.
Jeg fandt så i skyndingen på at beskylde ham for at skære ansigter af hunden over hækken. Dette benægtede han naturligvis med en vis triumf i stemmen.
Min sag var tydeligvis så dårlig, at jeg nu ville indlede et tilbagetog. Med nogen irritation sagde jeg, at så måtte han da virkelig undskylde. Men ordene faldt på en så skæv måde, at de sammen med mit sikkert knotne blik gav den uforlignelige betydning: "Det kunne hunden ellers nemt tro, når den ser dit hovede"!.
Det gik op for os begge cirka samtidigt. Han blev endnu mere vred. Jeg anede en god dag forude og blev mere smilende.
Så drejede han rundt på hælen og storkede af, medens han sagde noget om "satans ros” Jeg gik ind til hunden og gav den tre-fire godbidder.