Hvad er det med de svigermødre?

Er det en myte eller en realitet, at svigermødre kan være en pain-in-the-ass for partneren?
Er det rigtigt, at mødrene har svært ved at slippe deres lille søde pige eller deres lille nuttede dreng til fordel for en person, som fremover bliver den vigtigste i verden for dem?

Linket viser en række råd, som kan gøre, at du som svigermor får et bedre forhold til din svigersøn eller datter:
http://www.alive.dk/Nyheder/Parforhold/2011-03-saadan-blir-du-en-god-svigermor.aspx?jp=1

Men er det virkelig rigtigt, at disse emner kan være et problem? Hvad har du oplevet af problemer med svigerfamilien eller med din families møde med din udkårne?

1. Drop dine fordomme, som allerede er printet før end du har mødt hende første gang!
2. Bland dig udenom hvordan dine svigerforældre lever!! det er deres liv. De hverken kan eller skal leve op til dine norme!
3. Tal aldrig om økonomi. Lad være med at betragte dem som dit kreditkort! respektér deres beslutninger om at bruge eller spare penge – også selvom du ikke forstår deres valg.
4. Forsøg ikke at påvirke deres værdier. Du skal hverken presse dine svigerforældre til at gå mere op i religion eller andet, du selv går op i. Lad dem være en del af det, du går op i, men tving dem ikke – de vil tage afstand, hvis de føler, de får trukket noget ned over hovedet.
5. Vær forsigtig med "rådgivning". Vi har trods alt levet længere end dig - og har klaret vores tilværelse - inden du i en voksen alder trådte ind i vores liv!
6. Lad være med at forvente du er "verdens navle", og lad være med at betragte os som barnepiger der skal nulstille vores planer når du lige synes!

Det var så lige den anden side af samme sag![s]

Det er jo sjældent man høre at svigerbørn blander sig, måske undtaget de tilfælde hvor svigerbarnet, og barnet med, blander sig i økonomiske forhold der påvirker arven.

De første 10 år var en kamp, men da der kom børn til blev det bedre. Dog blev det rigtig slemt da jeg fortalte hende at hendes søn havde et forhold uden for ægteskab......så var jeg pludselig fuld af løgn, men sandt var det jo og vores forhold blev aldrig godt igen........efter skilsmissen tog hun afstand fra sine børnebørn......selvom jeg virkelig prøvede[:*(], Jeg har aldrig gjort hende noget, men tror aldrig hun kunne lide mig.......og dermed heller ikke de børnebørn som jeg er mor til.....Mine piger er i dag 18 og har ikke noget særligt forhold til deres bedsteforældre.......Farmor er syg og meget dårlig, men det berører ikke pigerne særligt.....de kender hende jo næsten ikke.

Lige så vel være svigerfar som er pronlemet. Begge mine er trælse, har blandet sig i alt. Men så frøs jeg dem ned til under frysepunktet og nu er vi sluppet til dels for dem. Men skal de låne vor søn efter skoletid, kører de lige forbi vort hus, men ind kommer de ikke. De kører bare langsomt forbi, for nysgerrig har man lov at være. De er frosset ude...meget behageligt. Konmer til familie sammenkomster her men aldrig alene, heldigvis er defes datter med på vognen hun syntes også de er kedelige og dumme

Det ligner sgu meget godt de samme råd som jeg ville give til svigerfamilien.
1. Drop fordommene om, at ingen er bedre end dig for dit lille pus.
2. Bland dig udenom hvordan dine svigerbørn lever. De hverken kan eller skal leve op til dine normer.
3. Tal ikke om økonomi. Respekter svigerbørnenes beslutning om, at bruge eller spare penge - også selvom du ikke forstår deres valg.
4. Vær forsigtig med rådgivning, hvis svigerbørnene er voksne mennesker. Det gælder både om børn og penge forhold.
5. Lad være med at forvente, at du er "verdens navle". Dit barn har nu fået sit eget liv/parforhold, hvor du ikke længere er i centrum, get over it.

Hvis du nu havde læst linket, ville du have forstået pointen i svigermors indlæg...
Det er smart lige at sætte sig ind i grundlaget for en debat, før man skriver.

Hun fylder ganske enkelt alt for meget. Vil se sin søn mindst en gang om ugen, fordi hun er ensom. Vi har vores eget liv med fuldtidsjob og børn, men det blæser hun på. Det er bare for meget ind imellem.

at du har løst problemet? De må da have nogle gode sider også? Det har alle mennesker. Du virker ensporet og egoistisk. Det er en fallit-erklæring at man ikke kan være i stue med svigerforældrene. Du har garanteret også sider, de ikke bryder sig om. Tænk over det.

Eller hvad?

Mine var rigtige trælse.
Så en dag sage jeg det til dem, hvor jeg syntes det gik galt og så sagde de det samme til mig, og det er jo rigtigt, vi er alle forskælige og har vores måde, at gøre tingende på.
her blev det til jeg ikke blandet mig over ved dem, heller ikke når det drejet sig om børnebørn og de acepteret mig og mine særheder og derfor har vi nu haft et fint forhold i 15 år.

så du ikke gentager, hvad der allerede står...

Her laver du en typisk fejl, jeg har levet længere end dig så jeg ved bedre end dig. Ups det er måske lige præcis den attitude der gør at vi ældre er så meget pain in the ash for rigtig mange unge eller i hver fald yngre end os. Vi er bedreviden fordi vi er ældre og mangler respekt for at livet kan leves på andre end måde end lige netop vores måde.
Rådgivning har vi alle behov for hele livet igennem ellers ville der jo ikke være så mange der lever efter andres normer, regler og myter omkring livet. Mange psykologer bliver brugt af såkaldte voksne mennesker, mange bliver først såkaldte voksne og lever livet som de gerne vil i 40-50 års alder. De får modet til at være dem selv og ikke an ægtefælle, en far, en kollega, men bare være dem selv og finde ud af hvem er jeg.
Hvis du ikke har lyst til at være barnepige eller at blive spurgt om du har lyst til at være barnepige er det dit ansvar helt alene og sige fra, og sige du har dit eget liv og synes der er andet i verden end deres barn. Du må stå af som et modent og selvstædigt individ.
Grundværdier er forskelligt fra person til person, så dem skal både du og alle andre have respekt for, ikke nødvendigvis forstå de værdier folk har, men respektere dem.
Generelt er det du skriver ikke et spørgsmål om svigermødre eller svigerdøtre, men handler om almindelig respekt for hinanden og hinandens forskellighed. Du behøver ikke forstå din svigerdatter, og hun behøver ikke forstå dig, men I skal have respekt for hinanden. I behøver ikke engang at kunne lidt hinanden, da det ikke er nødvendigt for 2 mennesker som elsker hinanden, men det gør det helt klart nemmere at leve op til det at være en kernefamilie.
Fordomme lever i fuldt flor over det hele, og det handler ikke kun om en svigermor eller svigerdatter, det handler også om at fordi det er min søn eller datter så må de godt gøre noget, men hvis det var andre der gjorde det samme, så bliver de mentalt halshugget.
Fordomme:
man skal blive i ægteskabet fordi man er gift og kæmpe for kærligheden, hvorfor det og hvem siger at du skal leve ulykkelig fordi du er gift.
Utroskab, det er næsten altid den andens skyld og ikke ægtefællens
Politikkere er alle sammen svindler
2. generations indvandrere er alle sammen nogen der vil slås og taler grimt. Ja der er nogle få der lever sådan, så man kunne tænke, så vågn da op, men de flest er lige som os andre super dejlige mennesker ligesom vi danskere, altså nogen danskere.
Svigermor er et irriterende gemyt, ja det er sandt nogen gange og andre gang (heldigvis de fleste gange), så er svigermor en dejlig kvinde som kan rumme det ekstra menneske som kommer ind i familien.
Du skal adskille virkelighed og den fordom som er opstået fordi der er nogen få svigermødre og svigerdøtre der ikke kan sammen.
Du fik lige fortalt alle dine egne fordomme og hvor i livet du er med din livserfaring, at du stadigvæk i en høj alder ikke har lært at stå af og på i dette liv, hvem er du og hvad vil du? Det kan vel ikke være negativt at spørge om hjælp til at få passet sit barn det er da en gave at de mener du egner dig til det, og du kan altid sige nej du kan ikke fordi du vil eller skal noget andet. Det er dit valg, og dit liv, du bestemmer.

men nu kommer du i ilden. For er der noget, der kan bringe sindene i kog er det dette emne. Svigerdøtre lider af jalousi og er meget vanskelige i mange tilfælde. Sønnen, hvis ikke han retter sig helt efter konen, så vil han ikke slippe mors skørter. Hvis han har sin egen mening, så er det mor han ikke kan slippe.

Selv om man holder sin kæft og ikke blander sig i noget, så er man alligevel helt forkert i mange svigerdøtres øjne.
Jeg har været hele turen igennem med umodne svigerdøtre. Men nu, hvor de er blevet voksne er det hele ændret. Gudskelov.

Jeg kender en, som lige er blevet svigermor. Det sødeste menneske på jorden, som elsker sine sønner, som jeg jo også gør.
Men mødre til drengebørn må ikke elske sine børn, som mormor må. Sønnerne må snakke med deres mor i hemmelighed.
Så hun lider nu. Hun får skarpe bemærkninger fra svigerdatteren. Hun aner ikke sine levende råd. Man må bare holde ud, til de pigebørn bliver voksne.
Når det er sagt, så kan nogle svigermødre jo godt være vanskelige. Men mon ikke det er de færreste.

du ikke selv bliver ensom en dag og sidder og venter. Din mand bestemmer vel også selv, hvor ofte han vil se sin mor, men det tør han måske ikke indrømme over for dig.

Pas på det ikke kommer til at gå dig på samme måde. Du skriver du har en søn, så du bliver selv svigermor en dag. Du tror måske du er god nok. Lad os nu se til den tid.

Jeg håber kun at du selv gør det samme overfor dine børn/svigerbørn......!!
Synes nu stadig at mange børn er voksne for sine forældre på mange måder .
ALT! gælder begge veje!
Venlig hilsen
datteren/svigerdatteren

Jeg synes det er MEGET synd for dig at du føler dig snydt, men alle mødre skal lære at give slip og plads til deres børn kan leve deres eget liv (også drenge mødre!) Det siger jeg også pænt til min mor, og jeg er datter! Men min mor synes også vi skal have vores EGET LIV og er en fornuftig del af vores og børnenes liv.
Husk dit liv var din mand med børn, og nu er det din søn/sønner med deres koner og børn.
Lev dit eget liv og kom videre! Så vil alle i sidste ende have det godt, og så kommer det nok helt af sig selv et godt familie-sammenhold.
Venlig hilsen
Datteren/svigerdatteren

DU HAR SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ RET!!! Men det har de desværre svært ved at se, når det gælder dem selv!
Den generation af "bedste-forældre" idag tror simpelhen de er fejl frie og man kun skal tage hensyn til dem, ellers er vi dumme børn eller svigerbørn.....HELT ÆRLIG!
Jeg elsker min svigermor og mor meget højt, men derfor er det jo ikke dem, der er mit liv......... Det er min familie, min mand og mine børn..... Jeg tror på at alle parter kan leve rigtig godt sammen, hvis alle ville snakke lidt mere om tingene i stedet for at kæmpe en kamp som INGEN GIDER!
Jeg prøver selv en dialog hver gang, og nogen gange lykkes det og andre gange ikke....... Men jeg skal ALTID være den voksne og gi mig...... NEJ! nej! jeg vil ikke......
Venlig hilsen
Svigerdatteren / Datteren

er det ikke bare nemmere at behandle andre som man selv vil behandles, vi er jo alle mennesker også svigeforældre og forældre,og svigerbørn på en eller anden måde.

Du drejer sandelig mine ord, men det var forventet. Næe du, jeg er ikke snydt, for jeg passer mig selv og det har jeg altid gjort. Men derfor kan jeg jo godt være af den mening mine svigerdøtre nu er blevet voksne, så vi kan have et fornuftigt forhold.
Jeg kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet af dig.

min svigermor bor i irland. og hun kunne for min skyld godt bo længer væk.. de 2 x 14 dage, jeg er sammen med hende om året. er nok, og sidst, her i julen, drømte jeg at jeg slog hende ihjel,, smiler.... kun gik mig så meget på. ingen er jo beder end hende. hun har jo 5 børn. jeg er på vej til at få nummer 4, men hun giver mit barn på 2 måneder yogurt. og æbler, og så syntes hun at det er ulækker at amme et lille barn på 6 måneder.
jeg må gemme mit brugte undertøj. for ligger det i min kuffert vasker hun det. selvom jeg har sagt 10 gange jeg gerne vil gøre det selv, på en pæn måde, hun kan finde på at gå i vores tøj skabe og stryge alt vores tøj, og så fortælle mig jeg stryger alt min mands tøj. ja det kan godt være du gør det, men det vil jeg ikke bruge tid på jeg har snart 4 børn. og så kommer den. jeg havde 5 og syntes det var en nem sag... ÅÅÅÅÅÅ ÅÅÅÅÅ
næste jul har jeg sagt til min mand. at vi holder den hjemme. og hun bliver ikke indviteret... og jeg flyver ikke der over de næste 3 år.. så kan hun lære det.. [sol]
ps undskyld stavefejl, jeg fik det aldrig rigtig lært 😉

Er det rigtigt, at mødrene har svært ved at slippe deres lille søde pige eller deres lille nuttede dreng til fordel for en person, som fremover bliver den vigtigste i verden for dem?
citat slut

Er der ikke tale om så forskellige følelser, at de ikke kan sammenlignes. Det mener jeg, men jeg ved godt nogle har svært ved at indse det.

Hvis alle generationer udviser forståelse for andre generationer, så går det jo ikke så ringe.......
Hvis alle lytter til alle, så går det ikke så ringe....
Hvis alle respektere alle, så går det ikke så ringe....
Dette er min livsfilosofi.....
Jeg har en svigersøn, som jeg ikke altid er enig med, men han er min svigersøn, og jeg kan se, at min datter er meget glad for ham og omvendt, dette kan jeg da kun glædes ved.
De er ej heller altid enige med os om vore dispositioner, men vi har en respekt for hinanden liv....

En god svigermor har for længst sluppet grebet om sin søn eller datter.
Hun lader alle familiemedlemmer være dem de er og har respekt for hver og én.
Hun ved godt at hun ikke kan ændre på andre mennesker, så det prøver hun ikke på.
Hun elsker sit barn, men hun har også stor respekt for barnets partner.
Mange gange inkluderer hun sin svigersøn eller svigerdatter i samtalerne og tager også dennes parti i diskussioner, hvis hun er enig med vedkommende.
Hun kræver ikke noget, hun forlanger ikke noget og hun stoler på at alle kan klare tingene selv.
Har ikke mødt den kvinde endnu, men måske andre har?

Gud fader bevare mig vel en fordom at have omkring det at have drengebørn skulle være anderledes end det at pigebørn. Den fordom har jo dog aldrig hørt før,men interessant at gemme det væk i at svigerdøtrerne er blevet ældre og mere modne, hvis jeg skal tilbage i tiden tror jeg bare jeg fandt ud af jeg ikke gad andet end være rimelig anonym over for min svigermor, hvis tingene skulle fungere, for er og var en dominerende kvinde som kun har en mode man kan leve livet på, hendes måde, og så skal vi andre bare rette ind ellers truer hun sin lille dreng med at enten er det hende eller mig. Gad vide hvem der måtte trække i land og ellers måtte bukke under, hvis hun ville se sin søn i fremtiden eller den gang vi var ved at blive skilt, så stod hun med pengene, så han kunne købe huset, dagen efter han havde bedt om skilsmisse, hendes stakkels lille puds, hvor er det dog synd, hvordan skulle den mand nogen sinde blive voksen med sådan en mor, som kvæler sine børn i misforstået omsorg. Desværre for hende, så blev vi sammen og min mand kom aldrig tilbage til mor på samme måde igen, hun var for hurtig på optrækkeren til at ville mig ud af sit liv, som er anderledes end deres familie helt sikker for jeg er ikke født og opvokset med en masse traditioner, som min mand er, alt skal fejres og når jeg ikke var vant til alt den møden her og der og hist og pist, så var min svigerfamilie en ordentlig mundfuld for mig.
Jeg er selv svigermor i dag og lært så meget af mine erfaringer den gang jeg kom ind i en ny familie, som er svært især fordi vi har lært forskellige traditioner i hver sin familie, men den ene version er bare ikke mere rigtig end den anden. Min børn elsker deres partner må jeg forudsætte og det er dem der skal leve med den kærlighed og hvis de er lykkelige, så må jeg bide mig i tungen og kæft indtil jeg en dag bliver spurgt, som jeg forhåbentlig aldrig bliver, om jeg kan lide deres partnere, joooo på nogen områder er de skønne og på andre områder så tænker jeg så bliv dog voksen, men sådan tænkte jeg også om svigermor, så jeg tror så ment bare det er forskelligheden der er svær i første omgang og som tiden går, så acceptere man situationen som den er fordi du kan ikke ændre den.
Svigermødre er ikke et hak bedre end svigerdøtre er min erfaring.

Min egen svigermor kan jeg heller ikke være i stue eller rum med.
Hun gør mig så ked af det, at jeg flere gange har været nødt til at forlade stedet uden at sige farvel til hende. Man kan ikke sige noget til hende, for hun lytter kun til sig selv og sin egen mening. Det er ikke ondt ment, jeg har egentlig aldrig villet hende noget ondt, har mange gange prøvet at holde af hende, men hun gør det temmelig umuligt for mig. Det er som om jeg er en stor belastning for hende, og det er som om jeg har taget hendes søn fra hende. Hun styrer alle, inklusive sin familie.
Virkelig ikke nemt.
Udadtil over for andre virker hun altid glad og imødekommende, men det forbliver på det materielle plan, følelsesmæssigt er hun meget svingende.
Det er ikke som svigermor jeg ikke bryder mig om hende, for har altid været meget positivt indstillet over for svigermødre, men det er som menneske.
Vi kunne ikke blive mere forskellige, og vi har fuldstændig forskellige syn på livet.
Hver gang vi mødes eller ses, skal hun komme med negative og indirekte kommentarer, hun lader os ikke være i fred.
Hun får mig altid til at føle mig fremmed, forkert og i vejen.
Derfor bliver jeg også nødt til at sige nej til at se hende.
Jeg er meget bekymret for når tiden kommer til børnebørn, jeg tror simpelthen jeg må gøre som andre har sagt og holde hende ude af vores liv med børnene.
Det er synd, men jeg vil hellere redde mine børn.
Der kommer børn altså bare i første række.
Når de så bliver store nok til at vælge til og fra, kan de bruge tid sammen med hende, hvis de ønsker. Men mens de er små - nej, der er vi nogle, der må trække grænsen og sige at vi kan ses en gang om året - måske til jul.

Dit indlæg bærer præg af, at Du ej heller er særlig nem....
redde dine børn?? Er hun morder, hvis Du elsker hendes søn, så har hun da givet ham en god opvækst (arv, miljø)
tag dig sammen og ret ryggen, I (dig og din svigermor) elsker den samme person, hvilket ikke betyder, at du skal elske din svigermor, men din kæreste har da stadig brug for en mor...
Har Du selv brug for en mor???

Det er du selvfølgelig MEGET velkommen til, jeg kan ikke lade være med at have lidt ondt af dig...... !!!
Det må være lidt hårdt at være så bittert et menneske!..... Godt jeg har en anden svigermor.
jeg føler med dine svigerdøtre, og det som de har skulle kæmpe med 🙂
Men jeg er glad for at du overhovedet kan smile, så det er da en positiv ting. God aften....
Venlig hilsen
Datteren/svigerdatteren

så kan man jo være det på mange måder.
Ja, jeg vil nu nok mene at der er nogle kvinder der er mordere med deres ordvalg.
Men okay, vi tænker så forskelligt kan jeg fornemme.
Nej, er ikke selv lige let at være sammen med, det lægger jeg ikke skjul på.
Hvis det at godtage alt hvad andre siger om mig er at være besværlig, så vil jeg eddermame hellere være besværlig! Tror der er mange der er enige med mig dér.
Prøv at se dig omkring og læg mærke til hvor mange der har problemer med mennesker, de er blevet ført ind i en relation med (svigerfamilier). Vi mennesker har et valg, også når det kommer til at vælge personer at være sammen med.
Jeg har ikke valgt min svigerfamilie, men min kæreste.
Det er altså to forskellige ting.
Hvis du mener de hænger sammen, må du da være meget mere fordomsfuld end jeg.
Det vil sige at bare fordi jeg er barn af mine forældre, så skal jeg ligne dem?
Nej det ved gud jeg ikke gør og/eller ønsker!

er en rigtig lækker MILF på 45. Så hende dyrker jeg, når konen er i byen.

Min svigermor igennem snart 9 år, kan virkelig være en pain in the ass, men det er ikke altid. Det er som om at lige pludeslig så har hun samlet nogle ting sammen og så kører hun bare en heads på en! Det er sgu ikke til at holde ud, og hvis man prøver på at forsvarer sig, så bliver man bliver bare pilet ned igen.
Men jeg vil så vende om og sige at hun altså også mange gange har været den bedste svigermor.
Hun har været der når man har haft brug for hende, og hvis man lioge har haft brug for at læsse nogle problemer af.
Så det er altså ikke helt ved siden af at svigermødre mange gange blander sig for meget, men ikke altid.

Hun fortæller om sine betragtninger.
Og ikke hvordan svigerdøtre skal opføre sig. Og synes de er umodne, hvilket man jo er til de fleste når en vis alder.
Nogen når den aldrig. De er godt nok trælse, med deres infantile opførsel.😉
Svigermekanik eller andre.
Jeg har da lidt ondt af dig at du sådan ryger i vejeret over en betragtning. Hvilket enhver har lov at have. Det mere om de trækker den over hovedt på andre der er frastødende.
Lige som du har, den gernere mig ikke. Men jeg finder den hovne og nedladende tone genkendelig. Jeg har mødt en del som dig.
Og jeg håber hver gang det er den sidste.
NB jeg har ikke haft videre problemer med svigermekaniken.😉

Du skal bestemt ikke have ondt af mig, hvis du ser det som at ryge i vejret, ja hvis man ikke må have sin mening med armbevægelser, så er det dig, jeg har ondt af!!!
Jeg har også mødt en del som dig, og hver gang tænker bare fordi ikke har problemer, så er det ikke alle der har det sådan!

ikke utidig indblanding????????

Hvis du havde fuldt indlægsholderen henvisning, ville du måske have fattet pointen - lille pus - det er en ommer!!!!

i øjet[s]

kan vel være "pain in the ass", det er ikke spcielt forbeholdt en type mennersker!
et eller andet sted "beder" du vel også selvom det.😃
Jeg for min del hverken "bruger" eller "læsser problemer af" hos en person, hvis jeg ikke kan tåle at høre vedkommendes mening!
Jeg vil tilgengæld heller ikke "bruges" eller "læsse af på", hvis jeg ikke kan udtrykke min mening!
Bare min mening

Min mor har adopteret mig, og det blev jeg da jeg var 9 år fra rumænien, Min mor har altid været meget dominerende, og er fra en akedemiker fam, hvor jeg er den eneste der ikke han andre skole eksamner ind 9 kl, men har jeg fundet mig i at blive trodt på da jeg altid har følt jeg skylder hende det, da hun "redet" mig ved at få mig her til.
Som 17 årig fik jeg nok efter mange års problemer mellem os, hvilket endte med jeg motte flytte fra hende. 17 år og hjemløs og kender ingen jeg kan henvende mig til ang hjælp eller for at have et sted af bo da kl var ca 18 på en fre.
Kendte så en hvor jeg virkelig kunne regne med ham, så ham ringede jeg til, og fik at vide jeg bare skulle møde op på en ard han gav mig, så ville han være der.jeg ringer på og min mand åbner døren, først tænker jeg øhh shit hvem er du? Og er ... der?
Fik så at vide ja det var han kom bare ind, var ikke vild med tanken med at gå end hos en jeg ikke kender, men ja gjorde jeg aligevel.
3 dage efter kunne vi ikke længer modstå hinanden og blev så kærester eller hvad det hedder hehe.
Og til det høre der en fam til man skal vise frem.
Min sviger mor/far/fam tog i mod mig med åbne arme i dag er jeg som en datter for dem, men sådan blev det desvære ikke for min mand.
Min mor har hadet min fyr fra første dag, og første gang hun skulle have os på besøg som par var på min 18 års fødselsdag, som hun blev holdt hjemme hos hende, da vi ikke havde plads til mange i en lejlighed på ca 40km2. Det også fint nok, da vi kommer hilse min mor ikke på min mand hun tager fat i mig og hiver mig ud i køkkenet for at sætte mig i gang med at lave nogen ting, hvilket også er helt ok, for så gennem skuer jeg ikke hendes plan , dumme mig. I den tid jeg har stået og lavet mit har min mor så sneget sig ud til min mand for at tale med ham "mere et forhør" hvor efter han hurtig får at vide at ingen ville nogen sinde være gode nok til hendes datter. Og jeg vidste det jo ikke da jeg var i køkkenet i fuld sving. Da de andre gæster kom fik han den kolde skulder, og jeg var meget pinllig berørt over min fammilie, da det gik op for mig hvad der foregik, men kunne ikke sige noget, men det skulle jeg have gjort. Har så taget afstand fra dem på et tidspunkt, men da vi fik et barn sammen og jeg ikke har andet fam ind min danske så synes jeg at jeg skyldte mit/ vores barn at sluge min stolthed, og give ham en fam fra min side også.
I dag 8½ år efte mit "brud" med min mor, bor jeg stadig sammen med min mand, jeg kan ikke stave ved jeg, men det også det ineste problem i mit liv 🙂. Min mand kommer aldrig med ud til noget med min fam, og jeg ser dem kun til jul, fødselsdage og den slags.
Hvad angår min mor, så ser hun sit barnebarn tit, og hun elsker ham så meget det vil jeg aldrig prøve at tage fra hende, de to er et godt par. Men min mor synes det er min mands skyld at jeg har "trukket" mig fra fam. og selv om jeg så fortæller hende hvorfor, så er hun ligeglad, i hendes øjne er vi bedre tjent uden ham. hvilket gør ondt at vide, for jeg elsker min mand, og han er den jeg har været sammen med i længst tid i mit liv. han er den eneste der har taget mig 100% som jeg er og elsker mig for det mange andre har hadet, eller syntes var underligt.Vi står sammen i alt og med alt mener jeg alt,ingen kan skilde os ad ud over os selv og vi er de eneste der har lov og ret til at komentere vores forhold,og komme med meninger da det er vores , privat, og ikke kommer andre ved.

om en skæbne.
Jeg mener også at du gør klogt i det du gør.
Det var dejligt at du fik et liv her og kom til at møde din mand.
Så noget godt kom der da ud af det.
Denne historie er endnu et eksempel på at nej, svigermødre elsker ikke bare lige deres svigerbørn uden forbehold.
Det synes jeg godt at man kan lære noget af, hvis man er af den holdning at alle svigerforældre skal og bør og kan elske sine svigerbørn.
For det gør folk ikke automatisk, og man kan aldrig forvente af andre mennesker at skulle holde af nogen, de bliver ført sammen med.
At elske er et aktivt valg, og det er et valg vi foretager hver dag (for at citere en kendt skuespillerinde).

Jeg er meget glad for danmark og ser og omtaler mig selv som dansker, man kan ikke høre eller se på mig når jeg taler jeg ikke er født her, men man kan se det når jeg skriver, eller taler engelsk🙂men er ligeglad kan ikke ikke gøre noget ved det, desvære. Men jeg har lært at leve med det og smile og sige det er kun et par timer så er det overstået.
Rigtig hvad du siger det er ikke en selvfølge at svigerforældre tager mod deres svigerbørn med åbne arme, og det er heller ikke alle der med tiden lære at agseptere det heller, men det er mest synd for dem i sidste ende for det er dem der bruger krafter og tid på noget som livet er for kort til. Og jeg synes livet er for kort til uenighed og års skænderiger om ligegyldige ting. Som jeg synes det her er, så heller bare sætter sig ned og taler sammen om det og finder en løsning på problemet/ problemerne....

Hvor er det bare ynkeligt, når ældre mennesker bruger dette argument, for ikke at tage imod gode råd eller ideer fra deres børn eller andre, der er yngre end dem selv.
Det er nu ikke altid, at livserfaring hænger sammen med alderen.
Og det er nu min erfaring, at gamle som dig, allerede har besluttet dig for ikke at tage imod gode råd fra unge mennesker, allerede før du hører hvad der kommer ud af munden på dem.

Jeg kommer til at tænke på en familie, jeg kender godt. Deres datter forlangte sin "arv" udbetalt, da de solgte deres hus. 😮
Man bliver målløs, når man hører den slags. Det var jo ikke hendes ejendom.

Det siger jeg også pænt til min mor, og jeg er datter! Men min mor synes også vi skal have vores EGET LIV og er en fornuftig del af vores og børnenes liv.
------------------------------
det tror jeg gerne din mor gør, hun er jo også din mor, så hun er naturligvis fornuftig, det er svigermor ikke. 😃

Det har du selvfølgelig ret..... Kan jo også sige det til min mor og så fatter hun det første gang;-)
hurra for det

Er selv en af dem...Farmor....Min søn flyttede hjem til sine svigerforældre...da min svigerdatter+søn ventede på at flytte ind i en købt lejlighed....de havde begge solgt deres deres bolig og vlle så flytte sammen....var lidt forbavset..med det hed sig de ville være sammen og da jeg bor lejlighed..kunne de ikke være her...sagde de....medens de boede hos min søns svigerfamilie..mente moderen at hun gerne ville se farmor( ikke hilse,nej se)...det sagde jeg ja ...blev hentet i bil ..min søn kørte bilen svigermor sad der svigerdatter var med...da jeg steg ind i bilen..rakte jeg svigermor en flaske vin...den blev revet ud af hånden på mig ..uden tak....da vi kom til loppemarkedet...gk vi og så på ting og sager...svigermor var henne ved et stativ med jakker ...og tænkte at nu havde jeg chancen til at tale med hende....gik hen til hende ,og sagde..den jakker er moderne nu....de er flot...hun kiggede op og ned af mig ,vente mig ryggen ,og gik uden at svare...mn søn vidste ,her ville blive et problem....og det blev der....da vi skulle hjem t svgermor og ha kaffe tænkte jeg ...nu bliver dert bedre...hun skal nok se mig an ...men ak...da vi sad ved kaffebordet...fik jeg lige den oplysning..at hun og hendes mand ..krævede adgang til min søns lønkonto....jeg var i chok...men holdt fasaden...for min søns skyld....han boede der...så jeg fik blot sagt ,om det ikke var ige lovligt personligt.....bagefter gjorde jeg min søn opmærksom på at jeg aldrig ville træde ind i det hjem igen ...idag har min søns svigerfamilie overtaget min søns og svigerdatters økonomi....styre dem mentalt og
JEG ER MAGTESLØS....har et barnebarn jeg dårligt ser....jeg har efter 7 års helvede kommet til det resultat at det må køre som det kan .....har forsøgt at tale med dem ..uden resultat...så svigermødre kan være en klods om benet på de unge...jeg holder mig væk.....😉