Hvad er "ungdom"?

Er det en bestemt alder? En følelse eller noget helt tredje?
Kunne godt tænke mig jeres definition af "ungdommen" og hvor/hvad der skiller den fra barndom og "voksendom"
Er man en del af ungdommen hvis man får barn som 16årig?
Er man en del af ungdommen hvis man som 35årig playboy stadig går på diskotek?
kan der overhoved sættes "grænser" eller kriterier op for fænomenet kaldet "ungdom?"

... Håber I kan hjælpe =)

Jeg definerer "ungdom", som at man stadig har nogle grænser man gerne vil have prøvet af, altså at man ikke selv føler man helt er "modnet" - og giver sig selv råderum til dette.
"voksendom" kan være f.eks. når man tager 100% ansvar for et andet menneske, altså når man får børn, men det kan også blot være, at man føler, at man er "moden" og kender sig selv og sin personlighed. Så jeg vil sige, det ikke nødvendigvis har noget med at få børn at gøre. Dog vil jeg sige, at der helt sikkert ligger en modningsproces i at få børn, men dermed ikke sagt, at en ung mor på 16år automatisk bliver voksen. Det har nemlig også et intellektuelt aspekt og et indre selvrealiseringsaspekt vil jeg sige.
Ordbogen gør nu kort proces:
"Ungdom er den periode i sit liv, der dækker teenageårene til 30-årsalderen"
Jeg håber da, på trods af mine 30 år, at jeg har nogle års ungdom endnu....for jeg blev voksen alt for tidligt i mine teenageår og ikke "rigtigt" haft en ungdom.
Jeg vil derfor gerne helst definere det som et relativt begreb.

ungdom er ligesom barndom og "voksendom" en kulturrel opfindelse i det moderne vestlige samfund. Ungdommen karakterisere en bestemt epoke i menneskers livsforløb. Ungdommen har igennem tiden haft forskellige betydninger og dækket overforskellige apekter af livet. Ungdommen har i mange år været ovevejende sammenfaldende med begrebet teenager, der som bekendt er en betegnelse 13-19 årige. Men meget peger i retning af at begrebet ungdom i disse år er udsat for en omdefinering. Dels ser der ud til at opstå et skarpere skel mellem barndom og ungdom i disse år - hvilket blandt andet ses i det forherligelse der finder sted af barndommen. Det resultere
i en manifisteringen af en række nye normer i samfundet f.eks. pædofiliforskækkelsen samt en ændret opfattelse af hvornår kvinder er klar til at føde børn. samtidig medføre den ændrede livsstil i især byerne at mange for længer den tilværelse de har som 18-19 årige til langt op 20'erne - nogle endda længere. Derfor vil jeg skyde på at ungdommen i de kommende år kommer til hovedsageligt at blive synonym med den livsførelse der knytter sig til de 15-25 årige

Hejsa
Den 35-årige som går på diskotek er nok snarere ungdommelig, end egentlig ung. Ungdom kommer jo af det at være ung. Og det er en 35-årig i mine øjne ikke mere.
Jeg er 49år, og bliver stadig betegnet som barnlig i nogle sammenhænge. Jeg er dog stolt af det, og takker mine to teenagedrenge for den evne.
Hvor grænsen går ved vist ingen med sikkerhed. Jeg tror det er en flydende og meget individuel grænse. Nogle 20årige kan virke som oldinge, hvor nogle 60årige kan virke vitale og ungdommelige. Nogle bliver aldrig voksne, hvad ansvar og tillid angår. Andre, f.eks børn med en trist historie, kan blive alt for tidligt voksne. De får pålagt pligter og forhold som tvinger barnet til ansvar så det hurtigt modnes.
Så, mit svar vil være svævende. Jeg tror ikke der er en facitliste på dit spørgsmål.
Mvh Lagermann

det har intet med alder at gøre.
Netop som lagermann skriver en på 20 kan være ældre af sind end en på 60...*SS*
Er selv stærkt på vej til de 50 her i foråret.men det er der mange, som absolut ikke tror på...de mener jeg er min 15 år yngre. Det er pga mit sind. Som trods en meget grim barndom (incest i 12 år) og et ægteskab, som gik i stykker bla pga et handicappet barn. Har osse fået mange andre skrammer, men hjælper jo ikke noget, livet går videre. *SSS*
Så man kan godt beholde et ungt og glad sind uanset alder og grimme oplevelser.

Knus Nete

Tak for svaret =)
Jeg er ikke i tvivl om at man kan overvinde meget og beholde et "ungdommelig sind". Men er man så stadig "ung" fordi man føler sig sådan? Eller er det som Jubbas_Krämmerling skriver et kulturelt fænomen?
det er simpelthen begrebet "ungdom" som jeg søger hjælp til at definere!

som dit indlæg netop viser, har ungdom (barndom og voksendom) noget med alder at gøre, i den forstand at omverdnen forventet en nogenlunde bestemt opførsel fra mennesker i en bestemt alder. så når du ikke altid opføre dig som gennemsnittet af dine jævnaldrende, jeg så tror folk ganske enkelt at du er yngre, sjovt ik'

men osse noget med mit udseende at gøre......har ikke alle de rynker, mange kvinder på min alder har.
Men har nok osse et vindende væsen...ved at om folk er 10 eller 90 så nyder de mit selskab..fordi jeg snakker med dem på det plan de er...*SS*

Nete

Du spørger om man så stadig er UNG fordi man føler sig ung? Hmmm ... det er naturligvis ikke muligt. Du er jo ikke spædbarn længere vel? Vores dåbsattest siger i tal om vi er over eller under ungdomsgrænsen.
Men "man er så ung/gammel som man føler sig". Igen, du vil næppe finde en her som kan give dig en facitliste. Men naturligvis er du ikke ung når du er 85år. Men du kan virke ungdommelig dvs at du ikke svarer til det man forventer af en 85 årig.
Lagermann

Traditionelt vil man vel betragte ungdommen, som en fase(f.eks. 12-19.), men i følge den tyske sociolog Thomas Ziehe kan "de unge" ikke afgrænses aldersmæssigt. Det handler mere om de fællestræk unge har(F.eks. at gå i byen), de unge kan afgrænses fra forældre- og voksengruppen ved f.eks deres evne til at omgås mange kommunikationsmuligheder. Så "går du sms amok" og dyrker ungdoms kultur som 35årig... ja så...
Meeen man ved sku godt selv hvornår man har sidste salgsdato(ikke at man skal blive kedelig af den grund).

uanset hvordan du føler og tænker inde i dig selv, vil meget afhænge af hvordan omverdnen reagere på din opførsel. Som antydet i flere andre indlæg er ungdomsepoken en kompliseret og ikke fast afgrænset størrelse.
hvis en 75 årige har en livsførelse som en 50 årige, bliver der ofte set med beundring og respekt på personen. Hvis en 40 årige har en livsførelse som en 20 årige, bliver vedkommen ofte opfatten en sumle pinagtig, og fremkalder ofte en lettere hovedrysten. En 20 årige som opføre sig som en 10 årige bliver slet og ret opfattet som barnlig, mens en 12 årig der opføre sig som en 20 årige bliver opfatten som selvdestruerende og risikere at komme under myndighedernes varetægt, hvorimod en 20 årige den opføre sig som en 30 årige ofte vil blive betragte respektfuld og karakteriseret som moden
bare lidt stof til eftertanke