Hvad f....skal jeg stille op?
Ja,selv om man er 36 år kan man jo godt få brug for et godt råd.
Blev skilt og flyttede fra min ex-mand for ca 8 mdr. siden.Det skete i fred og ro,det var noget vi var enige om.Der var ikke mere kærlighed tilbage imellem os,og beslutningen skulle nok være taget 2 år tidligere.
Omkring nytår vil jeg så prøve at se hvad det dating på nettet er for noget,og opretter en profil.Mest af nysgerrighed,er ikke så opsat på et forhold.Men det varer ikke længe før jeg kommer til at skrive sammen med en fyr derinde.Efter kort tid begynder vi så at tale i telefon med hinanden,og vi bliver hurtigt enige om at vi skal mødes.
Syntes vi svinger rigtig godt sammen,og at der er noget kemi imellem os.Vi bliver enige om at vi skal ses for at lære hinanden at kende,før vi finder ud af om det skal være os,og inden vores børn bliver blandet ind i det.
Han er rigtig sød,sender søde dejlige sms'er,ringer og snakker,og siger alle de rigtige ting.Prøver virkelig at sælge sig selv,og siger på et tidspunkt at han tror jeg er ved at falde for ham,og at jeg roligt kan falde,han skal nok gribe mig.
Der går heller ikke længe før jeg er smask forelsket i ham.Han er sød,dejlig,lækker og fræk.Jeg fortæller ham det,og han siger det ikke er et problem.
Problemet er at det er svært at finde tid til at være sammen.Han har sine børn 1 uge af gangen,hvor han har mulighed for et par gange om ugen at køre et par timer om aftenen da han har au-pair.Ugen hvor han ikke har børn arbejder han meget da han er selvstændig,og det er tit på sjælland.Og vores børnefri weekender ligger forskudt.Så ikke meget tid til samvær.
Den første krise opstår en weekend han er på sjælland og arbejde.Jeg hører fra ham fredag aften,hvor han lover at sende en godnat sms inden han går i seng.Men hører intet.Heller ikke lørdag og det meste af søndagen.Jeg prøver at ringe og sender en masse sms'er.Ingen reaktion.Tror at det er fordi han har fået kolde tæer,og det så er hans kryster agtige måde at sige på,at han ikke vil se mig mere.Får så endelig fat i ham søndag eftermiddag,hvor han fortæller at det er fordi han havde glemt hans felefon til en fest.Vi får snakket,og han siger at han stadig er interesseret i at se mig.
Så går tiden lidt igen.Vi snakker lidt,ses lidt,men generelt er jeg nok i tvivl om hvad han vil med mig.Til tider er det konstant mig der skal skabe kontakt,han hverken skriver eller ringer.Og til andre tider er det ham der skriver konstant,men ikke så tit.
Den uge hvor alt går galt,er en mandag hvor vi har aftalt at han skal komme og besøge mig tirsdag aften.Han ringer så og siger at han desværre er kaldt til sjælland,og han så er 98% sikker på han når hjem til weekenden,hvor vi for en gang skyld har børnefri weekend på samme tid.Vi skriver lidt sammen de følgende dage,torsdag aften har vi en god snak hvor vi snakker i en hel time,og hvor han siger han glæder sig til at komme hjem og være sammen med mig.Han siger også at hans bil er i stykker,så det bliver tidligst fredag sent han er hjemme.Fredag aften ved 18 tiden ringer han så og siger at alt ikke går som planlagt,og at han nu tidligst kan være hjemme lørdag kl 16,hvis han endda når hjem.De har noget arbejde der skal være færdig.Vi bliver enige om at vi så skal ud og spise og hygge,og han siger han nok skal gøre det godt en anden gang,fordi han ikke når at være meget hjemme.Fornemmer lidt at det ikke er helt umuligt det skal være os,fornemmer han rigtig gerne vil være sammen med mig.
Han lover at give besked lørdag når han ved noget.Lørdag kl 14 kommer der så en sms hvor der står at han ikke når hjem,og at han vil ringe om 2 timer.Men hører intet fra ham igen.Venter hele lørdagen og det meste af søndagen.Skriver lidt sms og prøver at ringe.Ingen reaktion.Søndag eftermiddag sender han så en kort sms hvor han skriver han er i live og at han vil ringe om aftenen.Får så en sms søndag aften,at han har et barn der er syg,men at han ringer senere.Hører intet igen.
Skriver en sms mandag morgen hvor jeg spørger om han ikke nok snart vil svare på hvorfor jeg intet har hørt fra ham.Spørger om det er fordi han ikke vil se mig mere,eller om der er noget andet galt.Han svarer han lige skal aflevere børn,og at han så vil ringe senere.Hører stadig intet,og går så desværre helt i selvsving.Skriver en masse sms'er og prøver at ringe.Bare for at få en reaktion.Har helt ondt i maven af at gå og tænke om det nu er slut.Bare 3 dage efter han sagde han glædede sig til at være sammen med mig.
Han skriver så en sms mandag ved en 17 tiden,at han har læst alle mine sms'er og set alle mine opkald,og at han ikke ved om vi skal ses igen,da han mener han kommer til at gøre mig ondt,og at han ikke kan leve op til de forventninger jeg har.Men skriver han vil ringe mandag aften.Snakker så desværre i tlf da han prøver at komme igennem,men da jeg er færdig sender jeg en sms at nu kan han bare ringe.han ringer ikke.
Tirsdag ringer han så til middag og siger at han tror han kommer til at gøre mig ondt fordi han ikke har de samme følelser for mig som jeg har for ham.At han ikke har tid til at svare på alle de sms,er og ikke vil føle sig under pres.Han mener han hellere vil slutte det nu,inden jeg får for mange følelser for ham,han kan ikke love han kommer til at gengælde dem.Jeg fortæller at jeg er klar til at satse alle mine følelser på ham,jeg vil gerne give ham lov til at prøve at lære mig mere at kende,og så satse på han også bliver forelsket i mig.Vi bliver så enige om at vi stadig skal ses,at han skal have plads og lov til også at være sig selv,at han vil ringe dagen efter og høre om jeg stadig mener jeg vil være med til den aftale.Jeg beder ham sige,at hvis han alligevel ved det aldrig bliver til noget mellem os,så vil jeg hellere vide det nu,end om 1 måned.Han siger så at hans følelser for mig er 70 på en skala fra 1-100.jeg tænker fint,jeg skal nok score de sidste 30 %.
Som dagen går,og jeg går og tænker,så er der noget jeg bliver i tvivl om,og gerne vil spørge ham om.Så sender en sms til ham,og skriver at der er noget jeg gerne vil vide inden jeg tager beslutningen,om jeg må ringe når han er kommet hjem.
Får intet svar før klokken 1 om natten,hvor han skriver at han har gået og tænkt over hans følelser for mig,og om der nogensinde ville blive et "os",og det vil der ikke,bl.a. fordi han havde sagt jeg skulle tænke over det vi havde snakket om,og at jeg så sender en sms til ham alligevel,som jeg forventer han skal svare på.At han ikke vil presses.Han syntes jeg er sød og dejlig og fortjener en der kan give mig det jeg har fortjent.
Svare om jeg må ringe til ham,det må jeg ikke,han er træt og vil i seng.
Skriver så en sms hvori jeg fortæller om mine følelser for ham osv.
Dagen efter skriver jeg en sms til ham hvor jeg så spørger om jeg kan få de 10 min nu,hvor jeg vil ringe til ham.Han svarer"nej,glem mig"
Aner ikke hvad jeg skal gøre.Vil så gerne bevise overfor ham,at jeg mener at jeg ikke vil presse ham.Vil så gerne have ham tilbage.Syntes virkelig vi havde noget.Er det mig der har ødelagt det hele,eller var han egentlig ikke så interesseret som han gav udtryk for? Sidder tilbage med en masse spørgsmål jeg ikke kan få svar på,da han ikke vil have mere kontakt.Har sådan lyst til at kontakte ham,bare for at få response.Men tror ikke jeg får det.Tror han er videre i sit liv,men håber hele tiden han fortryder.Er der nogen chance for at få ham igen,og hvordan gør jeg.Eller er han bare allerede videre?Forstår ikke hvordan han kan sige som han gør,og så gøre det slut 4 dage senere.Er total forvirret.Håber på gode råd og ideer.
Blev skilt og flyttede fra min ex-mand for ca 8 mdr. siden.Det skete i fred og ro,det var noget vi var enige om.Der var ikke mere kærlighed tilbage imellem os,og beslutningen skulle nok være taget 2 år tidligere.
Omkring nytår vil jeg så prøve at se hvad det dating på nettet er for noget,og opretter en profil.Mest af nysgerrighed,er ikke så opsat på et forhold.Men det varer ikke længe før jeg kommer til at skrive sammen med en fyr derinde.Efter kort tid begynder vi så at tale i telefon med hinanden,og vi bliver hurtigt enige om at vi skal mødes.
Syntes vi svinger rigtig godt sammen,og at der er noget kemi imellem os.Vi bliver enige om at vi skal ses for at lære hinanden at kende,før vi finder ud af om det skal være os,og inden vores børn bliver blandet ind i det.
Han er rigtig sød,sender søde dejlige sms'er,ringer og snakker,og siger alle de rigtige ting.Prøver virkelig at sælge sig selv,og siger på et tidspunkt at han tror jeg er ved at falde for ham,og at jeg roligt kan falde,han skal nok gribe mig.
Der går heller ikke længe før jeg er smask forelsket i ham.Han er sød,dejlig,lækker og fræk.Jeg fortæller ham det,og han siger det ikke er et problem.
Problemet er at det er svært at finde tid til at være sammen.Han har sine børn 1 uge af gangen,hvor han har mulighed for et par gange om ugen at køre et par timer om aftenen da han har au-pair.Ugen hvor han ikke har børn arbejder han meget da han er selvstændig,og det er tit på sjælland.Og vores børnefri weekender ligger forskudt.Så ikke meget tid til samvær.
Den første krise opstår en weekend han er på sjælland og arbejde.Jeg hører fra ham fredag aften,hvor han lover at sende en godnat sms inden han går i seng.Men hører intet.Heller ikke lørdag og det meste af søndagen.Jeg prøver at ringe og sender en masse sms'er.Ingen reaktion.Tror at det er fordi han har fået kolde tæer,og det så er hans kryster agtige måde at sige på,at han ikke vil se mig mere.Får så endelig fat i ham søndag eftermiddag,hvor han fortæller at det er fordi han havde glemt hans felefon til en fest.Vi får snakket,og han siger at han stadig er interesseret i at se mig.
Så går tiden lidt igen.Vi snakker lidt,ses lidt,men generelt er jeg nok i tvivl om hvad han vil med mig.Til tider er det konstant mig der skal skabe kontakt,han hverken skriver eller ringer.Og til andre tider er det ham der skriver konstant,men ikke så tit.
Den uge hvor alt går galt,er en mandag hvor vi har aftalt at han skal komme og besøge mig tirsdag aften.Han ringer så og siger at han desværre er kaldt til sjælland,og han så er 98% sikker på han når hjem til weekenden,hvor vi for en gang skyld har børnefri weekend på samme tid.Vi skriver lidt sammen de følgende dage,torsdag aften har vi en god snak hvor vi snakker i en hel time,og hvor han siger han glæder sig til at komme hjem og være sammen med mig.Han siger også at hans bil er i stykker,så det bliver tidligst fredag sent han er hjemme.Fredag aften ved 18 tiden ringer han så og siger at alt ikke går som planlagt,og at han nu tidligst kan være hjemme lørdag kl 16,hvis han endda når hjem.De har noget arbejde der skal være færdig.Vi bliver enige om at vi så skal ud og spise og hygge,og han siger han nok skal gøre det godt en anden gang,fordi han ikke når at være meget hjemme.Fornemmer lidt at det ikke er helt umuligt det skal være os,fornemmer han rigtig gerne vil være sammen med mig.
Han lover at give besked lørdag når han ved noget.Lørdag kl 14 kommer der så en sms hvor der står at han ikke når hjem,og at han vil ringe om 2 timer.Men hører intet fra ham igen.Venter hele lørdagen og det meste af søndagen.Skriver lidt sms og prøver at ringe.Ingen reaktion.Søndag eftermiddag sender han så en kort sms hvor han skriver han er i live og at han vil ringe om aftenen.Får så en sms søndag aften,at han har et barn der er syg,men at han ringer senere.Hører intet igen.
Skriver en sms mandag morgen hvor jeg spørger om han ikke nok snart vil svare på hvorfor jeg intet har hørt fra ham.Spørger om det er fordi han ikke vil se mig mere,eller om der er noget andet galt.Han svarer han lige skal aflevere børn,og at han så vil ringe senere.Hører stadig intet,og går så desværre helt i selvsving.Skriver en masse sms'er og prøver at ringe.Bare for at få en reaktion.Har helt ondt i maven af at gå og tænke om det nu er slut.Bare 3 dage efter han sagde han glædede sig til at være sammen med mig.
Han skriver så en sms mandag ved en 17 tiden,at han har læst alle mine sms'er og set alle mine opkald,og at han ikke ved om vi skal ses igen,da han mener han kommer til at gøre mig ondt,og at han ikke kan leve op til de forventninger jeg har.Men skriver han vil ringe mandag aften.Snakker så desværre i tlf da han prøver at komme igennem,men da jeg er færdig sender jeg en sms at nu kan han bare ringe.han ringer ikke.
Tirsdag ringer han så til middag og siger at han tror han kommer til at gøre mig ondt fordi han ikke har de samme følelser for mig som jeg har for ham.At han ikke har tid til at svare på alle de sms,er og ikke vil føle sig under pres.Han mener han hellere vil slutte det nu,inden jeg får for mange følelser for ham,han kan ikke love han kommer til at gengælde dem.Jeg fortæller at jeg er klar til at satse alle mine følelser på ham,jeg vil gerne give ham lov til at prøve at lære mig mere at kende,og så satse på han også bliver forelsket i mig.Vi bliver så enige om at vi stadig skal ses,at han skal have plads og lov til også at være sig selv,at han vil ringe dagen efter og høre om jeg stadig mener jeg vil være med til den aftale.Jeg beder ham sige,at hvis han alligevel ved det aldrig bliver til noget mellem os,så vil jeg hellere vide det nu,end om 1 måned.Han siger så at hans følelser for mig er 70 på en skala fra 1-100.jeg tænker fint,jeg skal nok score de sidste 30 %.
Som dagen går,og jeg går og tænker,så er der noget jeg bliver i tvivl om,og gerne vil spørge ham om.Så sender en sms til ham,og skriver at der er noget jeg gerne vil vide inden jeg tager beslutningen,om jeg må ringe når han er kommet hjem.
Får intet svar før klokken 1 om natten,hvor han skriver at han har gået og tænkt over hans følelser for mig,og om der nogensinde ville blive et "os",og det vil der ikke,bl.a. fordi han havde sagt jeg skulle tænke over det vi havde snakket om,og at jeg så sender en sms til ham alligevel,som jeg forventer han skal svare på.At han ikke vil presses.Han syntes jeg er sød og dejlig og fortjener en der kan give mig det jeg har fortjent.
Svare om jeg må ringe til ham,det må jeg ikke,han er træt og vil i seng.
Skriver så en sms hvori jeg fortæller om mine følelser for ham osv.
Dagen efter skriver jeg en sms til ham hvor jeg så spørger om jeg kan få de 10 min nu,hvor jeg vil ringe til ham.Han svarer"nej,glem mig"
Aner ikke hvad jeg skal gøre.Vil så gerne bevise overfor ham,at jeg mener at jeg ikke vil presse ham.Vil så gerne have ham tilbage.Syntes virkelig vi havde noget.Er det mig der har ødelagt det hele,eller var han egentlig ikke så interesseret som han gav udtryk for? Sidder tilbage med en masse spørgsmål jeg ikke kan få svar på,da han ikke vil have mere kontakt.Har sådan lyst til at kontakte ham,bare for at få response.Men tror ikke jeg får det.Tror han er videre i sit liv,men håber hele tiden han fortryder.Er der nogen chance for at få ham igen,og hvordan gør jeg.Eller er han bare allerede videre?Forstår ikke hvordan han kan sige som han gør,og så gøre det slut 4 dage senere.Er total forvirret.Håber på gode råd og ideer.