Hvad får en til at være utro???

Hvad får en til at være utro? I gennem længer tid har jeg haft to kammerater som gerne vil en helt masse,mest,når de er fulde en klem kan jeg gå med til,men har prøvet et par gange at de holder mig tæt ind til dem og vil kysse,men en dag lykkedes det for en af dem også selvom at jeg sagde nej jeg vil ikke."nu holder jeg ham lidt på afstand"Jeg føler mig medskyldig,også selvom at jeg sagde fra,er det nogle signaler jeg sender,som jeg ikke selv kender til? Det skal lige siges at jeg er lykkelig gift og har to dejlige børn.(Har overhovdet ikke lyst til at være utro,så hvad skal jeg sige til dem?
På forhond tak... snuske.

De har selv valgt at være utro.Spænding om noget nyt er der bare.Hvis det så bliver opdaget,jamre de sig og er bund ulykkelig over deres afsløring.Nu er det pludselig ikke spændende mere.Det forbudte er altid mest spændende.Jeg tror ikke på evig troskab.Ingen ejer hianden,selvom nogen mener det modsatte.Man kan da ikke eje et anden menneske.Alt det ævl om fuldskab over de ikke kan huske noget,stemmer ikke.De kan da huske de bollede,så den der holder ikke.Skulle manden holde sin p..for sig selv og kun give konen den hele deres ægteskab,nej,den er langt ude.Manden er nu engang anderledes indrettet.Han er nu engang en jæger,og vil altid være det.Der skal altså 2 til at dyrke sex,så ingen undskyldning for sidespring.
Hvis konen/manden er syg og ikke kan klare sex,men giver sin ægteviv lov til at dyrke sex med en anden,bare det ikke ender med skilsmisse,så tager jeg hatten af for sådan en indstilling.

Mener tungekys, eller at han nåede at give dig et hurtig kys på munden,
efter du sagde nej?
Vil give mig bud alt efter hvad du svarer ;o)

Som udgangspunkt tror jeg, at folk er utro, hvis de mangler spænding i deres hverdag, eller har en partner der ikke giver dem dét de har brug for.
Dén tanke har jeg egentlig haft i mange år, men har så også oplevet et andet tilfælde, der har givet mig noget at tænke på, op til flere gange. Havde engang en kæreste, der var mig utro. Faktisk havde vi det perfekte forhold, men alligevel var han utro og jeg kunne bestemt ikke forstå det. År senere fik vi så kontakt igen og fik det snakket igennem og det viste sig faktisk, at grunden til han var utro, var pga. han var bange for han ikke slog til, at han var bange for jeg fandt en yngre kæreste.
Ja, det er selvfølgelig ingen undskyldning, men jeg tror på der er noget om det, for jeg er en flirter - også selvom jeg ikke lægger noget i det og snakker måske også bedst med mænd - igen ikke med det formål dengang, at jeg ville være ham utro, men sådan er jeg og det vidste han på forhånd.
Så alt i alt gav jeg ham ikke den sikkerhed i forholdet, som han havde brug for og det drev ham til utroskab - ikke at det er en gangbar undskyldning i min verden, men jeg kan så bedre forstå det.
Jeg tror ikke på, at fuldskab kan være årsag til utroskab. Dette er ment på den måde, at er man utro i en brandert, så skyldes det ikke bare fuldskaben, men skyldes at man nemmere giver slip for sine hemninger og måske har nemmere ved at føle sig fristet af andre partnere, hvis det forhold man har, ikke fungerer som de skal, eller "bare" ikke giver en dét man har brug for.
Utroskab skal man tænke meget over - regn altid med det giver konsekvenser f.eks. i form af man mister sin elskede og i mange tilfælde kan det bestemt vise sig, at naboens græs altså ikke er grønnere.
Men! Har man tanken om at være sin partner utro, tror jeg man skal kigge på sit forhold, for så er der noget der ikke er som det skal være og det kan sagtens ske, at der ikke er langt fra tanke til handling.

Ja hvad tror du selv. HOLD NALLERNE VÆK. Det kan kunne virke som om du gerne vil være utro, selv om du skriver det moodsatte. Et nej er ikke så svært vel?

Hvad for en til at blive utro.
Svaret er mange ting, mand og kvinde står oferfor hinanden og luften oser af sex og liderlighed.
Man er utro når man spørger herinde vil nogen sige, måske kunne du inderst inde tænke dig at blive taget af en fremmed mand og en dag gør du det måske og synes det er fedt i handligsøjeblikket.
Bagefter vil du have ham hele tiden fordi han er bedre end din mand, til at tilfredsstille en kvinde.
Pas på når du har kysset en fremmed mand sendes der et signal til andre dele af kroppen (ja osse til dåsen) om at ville have mere.
Så enten passer du på din mand eller så dropper du ham.
Det du skriver med at du sagde nej jeg vil ikke kysse, den tror jeg ikke på, ingen mand normal mand ville gennemføre et kys i modvilje det er ubehagelig for alle.
Så måske er du fuld af løgn og fantasi, det var det første jeg tænkte på da jeg læste dit dødsyge og vanvittige indlæg.
Hvis du vil undgå at blive kysset krammet og elsket, så find nogle kammerater af dit eget køn.
Jeg ville blive stiktosset hvis min kæreste havde drengekammerater, det indbyder jo til at gå et skridt videre.
Det er dig der er et fjols.

Hej kk.
Tak for dit indlæg. Det har faktisk afklaret meget for mig. Du tænker godt nok dybt og reflekterende.
Jeg er en mand, som har det, som din eks-kæreste må have haft det. Og jeg bokser med de samme spørgsmål. Hvad får en kvinde til at flirte så meget, til at indlede erotiske spil med andre mænd, til at have brug for hele det bekræftelsesspil, når hun har et unikt forhold på alle niveauer? Lige som dig dengang.
Jeg stikker ikke mig selv blår i øjnene. Det er virkelig dyb, dyb kærlighed fra begge sider. En samhørighed og forelskelse nu på tredie år.
Min kæreste har desværre fortalt om alle de sidespring, hun har haft, mens hun var sammen med sin eksmand. Også da de var nyforelskede. Og da vi havde det allermest intimt og dejligt sammen, var hun sammen med en kollega. Ikke sex siger hun. Men en hel aften med dyb fortrolig samtale og tæt omslynget dans. Jeg fik det at vide ad omveje.
Hun kan blive helt fascineret af mænd, hun møder. Så selv i meget vigtige begivenheder i vores forhold, kan hun ikke skjule sin fascination. Med flirt, lange blikke, opstemthed, osv.
Jeg føler mig - ligesom som din kæreste - ind imellem meget usikker. Ja, bange for at jeg ikke slår til. Jeg er ellers meget mand, kan tackle de ting, der overgår mig. Men det her overgår de erfaringer, jeg har haft før.
Jeg har også tænkt på at indlede flirts. Men det er bare det ved det, at mine erfaringer har været, at så skal det føre til noget. Så er det alvor, og ikke sjov. Så går jeg efter det, jeg vil have. Nok derfor, har jeg slet ikke flirtet med andre, mens jeg har haft min kæreste. For hun er jo den jeg vil have. Og måske er det en mandemåde at tænke på?
Der er simpelthen en forståelseskløft. Og faktisk fylder det så meget, at jeg nu har tænkt på at smide mit livs forhold ud med opvaskevandet. For det gør bare så ondt indvendigt.
Og jeg ved, at min elskede vil gå fuldstændigt ned, hvis jeg forlader hende. Hun mener jo ikke noget med det. Det er jo mig, hun vil ha. Siger hun. Men for mig er det ikke ok, at flirte så meget. Det får mit selvværd til at ryge ned i nul og gør mig meget ked af det. Det får mig konstant på randen til at forlade hende. For det er sgu bedre at være alene. Tænker jeg.
Jeg ville være rigtig glad, hvis du kunne uddybe, hvad der driver DIG. Har du tænkt over det? Du skriver, dit forhold var perfekt. Alligevel flirtede du. Han vidste det. Men hvorfor har du brug for det, når det nu er perfekt?
Det ville være en meget, meget stor hjælp for mig at høre det fra dig. Fordi jeg fik respekt for dit ærlige indlæg. Og fordi det aldrig er skade til at lære jeres bevæggrunde at kende. Det kunne måske ændre mine opfattelser af virkeligheden. Især trickede dine tanker om, at det ikke altid var fordi, kvinden manglede spænding eller opmærksomhed. Jeg kan tilføje god sex, modspil, respekt, nærhed, samhørighed, ømhed, intimitet.
Stor og varm hilsen
Søren

Hej socu
Jeg vil gerne slå fast, at jeg IKKE flirtede på nogen som helst erotiske neveauer - ikke i mine øjne, men det var "bare" uskyldige flirts, som jeg ikke lagde noget i. Men flirt er flirt og kan åbenbart såre mere end man lige går og regner med - også selvom man egentlig ikke lægger noget i det. Dengang havde det såmænd været nok for mig, at han havde fortalt, at han ikke brød sig om jeg flirtede, så var jeg stoppet, for jeg elskede ham virkelig meget højt og ville ikke miste ham og ville bestemt ikke være årsag til, at han følte han skulle bekræftes ved at være mig utro.
Min ex nægtede hans utroskab, til det yderste - endda da jeg kunne fortælle ham om konkrete beviser på hans utroskab, nægtede han - måske i håb om hans utroskab ikke fik konsekvenser. Det var ikke et spørgsmål om, at jeg skældte ud og råbte højt, men snakkede stille og roligt med ham om det og må bestemt indrømme, at jeg måtte tage mig selv i flere gange ikke at blive hidsig og råhe højt, for hvorfor ville han ikke indrømme han havde været utro, til trods for jeg havde konkrete beviser, som jeg nævnte overfor ham?
Ingen tvivl om han var meget mand, både privat men bestemt også på hans arbejde og dét var jo én af de ting jeg elskede hos ham. Men åbenbart var han ikke mand nok til at snakke med mig om han ikke brød sig om mit flirteri? Jo, jeg er en meget bestemt kvinde, ment på den måde, at jeg sagtens kan have en holdning om, at det skal andre ikke bestemme, det bestemmer jeg selv, men havde han fortalt, at mit flirteri gik ham så meget på, er jeg da overbevist om jeg ville have sluttet det, for miste ham, havde jeg bestemt ikke lyst til.
Jeg tror bestemt ikke det kun er en mandemåde at tænke på, at man ikke flirter, hvis man har fundet dén partner man vil have og ikke føler man mangler noget, men jeg manglede jo også noget, jeg manglede ham jo, når han var ude at rejse og her gik flirten nok på sit højeste, for når han var hjemme, jamen så følte jeg ikke behovet for at flirte - om ikke andet, så slet ikke i samme omfang.
Flirt er livsbekræftende, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det kan også give én noget, når man føler man skal have afreageret, selvom man måske ikke helt er klar over, hvad man skal afreagere for.
Min flirt dengang, var nok pga. jeg følte afsavn, når han ikke var hjemme. Når han så var hjemme, jamen så var flirten et udslag for, at jeg følte han omklamrede mig. Var vi ikke sammen (vi boede hver for sig) ringede han og sagde godmorgen, ringede igen på mit job omkring middagstid, ringede igen når han tog hjem fra arbejde og ringede så igen senere på aftenen, for lige at ringe, når han var på vej i seng og skulle selvfølgelig lige ringe, når han havde fået lagt sig under dynen. Alt i alt fyldte han så meget, selvom vi ikke var sammen, når han var hjemme, at jeg ikke følte jeg fik luft til "bare" at være mig.
Sød som han var, kørte han mig til diverse fester og sød var han også, at komme og hente mig igen og først år efter, fandt jeg så ud af, at det var hans måde at sikre sig på, at jeg ikke var sammen med andre - men det havde jeg jo ikke lyst til, så hvorfor gøre så meget ud af det hele? Ja, dengang kunne jeg slet ikke følge, at det var fordi han var bange for at miste mig, men den dag i dag er jeg så blevet klogere.
Flirt var altså dengang for mig en måde at være "mig", uden han sad på mig. Men kunne bestemt ikke finde på at flirte, når vi var i byen sammen, for der havde jeg jo min elskede ved min side.
Måske jeg bare havde brug for at føle at jeg var "mig" og dette gav mig det spillerum jeg havde brug for?
Jeg ved ikke om mit indlæg har givet nogen sammenhæng for dig - men håber da det kan hjælpe dig med bare lidt forståelse. Om ikke andet, så synes jeg det vil være synd og skam, at du giver slip på dit livs kærlighed, fordi hun er en flirter, så længe hun ved hvor grænsen går for flirteriet. Den grænse er hun ikke ene om at bestemme, men det er den grænse I begge kan blive enige om - uden du bliver såret, men stadig så hun ikke giver slip på dét at være hende, hvis det er dét hun har brug for.
Her til slut, vil jeg så råde dig til at lade være med selv at flirte, ene og alene af den grund, som du skriver, at du har oplevet at det har ført mere med sig og hvorfor lade sig rive med af noget, der kan være årsag til et godt forhold bliver ødelagt?

Både du og karrierrekvinden skriver nogle rigtig gode indlæg og er gode til at reflektere over en masse ting, det er en fryd at læse :)
Jeg vil blot bidrage med én ting omkring det med hvorfor man flirter. Kan kun tale med mig selv, men grunden til at jeg flirter er, at jeg får en bekræftigelse og glæde ud af det, som jeg tager med mig hjem til mit forhold. Det giver mig energi og overskud til at være der mere for min kæreste. Jeg flirter dog på en måde, så dem jeg flirter med godt ved det bare er flirt🙂 Begge parter bliver bekræftigede og man gå glade hjem :)
Jeg håber du forstod min pointe og så ønsker jeg dig held og lykke med dit forhold, som jeg absolut ikke mener du skal smide på gulvet. Tilgengld kræver alle forhold at man tager "kampen" op af og til og det er så det du må gøre med hende pigebarnet.

Det nåde heldigvis ikke at blive til mer end en hurtig kys uden tunge.Har snakket med ham om det sener,hvad han lige havde gang i den dag,så sagde han at han til hver en tid ville kunne gøre det igen...(Hallo hold da lige fingerne for dig selv,jeg har mit og det er jeg glad for...

"Den store blærerøv" Mads Christensen sagde for nogen tid siden i radioen:
"Man må flirte alt det man vil, så længe man ikke tungekysser og rager i kønsdele".
Det lever både min kone og jeg efter... og det har aldrig givet problemer... kun sjove og dejlige oplevelser.
Tænk på:
- de andre fyre får kun hendes flirt... du får det hele... og en ekstra glad bekræftet kæreste
- man behøver ikke flirt for at forelske sig i en anden... kun en træls kæreste...
- du fastholder ikke hendes kærlighed ved at stække hende
- du kan ikke eje et andet menneske
- "tyv tror hver mand stjæler"... at du ikke kan styre din flirt... betyder jo ikke at din kæreste har det på samme måde.
Lad dem der er gode til fodbold, spille fodbold..... og lad dem der er gode til at flirte, fri til at flirte.
Jeg kan forstå at du har svært ved at adskille flirt og gå hele vejen.... det er ok... så skal du bare lade være med at flirte.
Jeg er vild med at flirte... og har ingen problemer med at trække grænsen. Efter en flirtetur i byen... er jeg endnu mere tændt på konen.
Når min egen kone har en heftig danseflirt... så nyder jeg at se hendes glæde... og tænker på hvor heldig jeg er... at hun skal med mig hjem.
Hvis du lider af jalousi.... så gør noget ved det! Jalousi bunder ikke i kærlighed... det bunder i ting som besidertrang, lavt selvværd, "gamle sår" etc.
Nyd nu at du har en kæreste med liv og glimt i øjnene... fremfor en kedelig grå sæk.

Kan kun give tankeren fuldstændig ret i det skrevne, du ramte lige prikken over i'et i denne debat, synes jeg.
Stor ros til dit indlæg.

Tak KK... dejligt at blive forstået.... nu må vi håbe at Sosu kan bruge det...

Man kan have en masse gode undskyldninger for at være utro. Men alle viser bare, at de har en rygrad som en regnorm. Jeg mødte min mand i 1971. Jeg har aldrig været ham utro på trods af en masse henvendelser fra folk i høje og lave stillinger, familie og venner, gifte og ugifte. Generelt har det været noget med, at jeg er meget speciel, som de ikke klart kan definere og som de finder klart uimodståeligt.
Så var det jo op til MIG at træde i karakter og følge mit hjerte, som idette tilfælde siger, at det er ikke værd at bryde kærlighedens tillid. Kan man det, er det nok ikke ægte kærlighed, så kan det jo også være lige meget, bare man er klar til at tage konsekvenserne.

Tak for dit gode rod.Det vil sige at det er bare mig der er for lækker,siden de vil gøre sordan nogle ting.Det kan jeg hvirkelig godt bruge til noget,for var bange for at det var mig der sendte de forkerte signaler,men så er det bare fordi at jeg er for lækker...De skal sku bare have den kolde skuller,for hvor har jeg det gort,hvor jeg er idag,og ingen kan tilbyde mig noget bedrer end min mand.
På forhond tak for din inlæg.

af det der skrives her. Det er noget med at være forankret i det man gør og i den person man elsker. Er man ikke det, tror jeg det er nemt at "falde i" og være utro. Ikke alle evner at fordybe sig i et andet menneske og blive "fyldt op" af den anden, men går med et hul indeni (måske?) og må så i stedet jagte andre til at "fylde karret" op. Det er nok ikke noget med at man ikke elsker den man er utro. Jeg tror vi, der evner at elske den ene og være vores elsekede tro skal passe meget på med at generalisere omkring hvad der er ægte kærlighed. Hvem har patent på den????
Folk der mener de selv har sandheden, omkring hvad der er ægte kærlighed, tror jeg ikke på - det virker ikke troværdigt at man har behov for at stemple andres kærlighed som uægte og ens egen som ægte. Det at holde sammen behøver f.eks. ikke være tegn på ens kærlighed er mere ægte, end de der er hinanden utro. Det er intensiteten i din kærlighed og ægtheden i dine følelser der afgør kvaliteten i et kærlighedsforhold, og da ikke de ydre omstændigheder.
At jeg har været min mand tro i over 20 år skyldes simpelthen at jeg ikke kan rumme mere end ham....måske andre er i stand til at rumme flere end een, det vil jeg dfa ikke afvise eller fordømme. Jeg kan bare ikke, og er lykkelig for at mn mand har det på samme måde. Da vi var unge og eksperimenterende var det dog anderledes, så jeg vil sige til de unge at de da skal prøve sig selv og hinanden inden de virkelig binder sig til et andet menneske.Vi havde 7 eksperimenterende år inden vi flyttede sammen og VALGTE det skulle være os to "for ever" som det hedder ;-)
Det kan aldrig være forkert at have positive følelser for andre mennesker. Husk det (til trådstarteren) så man skal ikke undertrykke gode følelser, men derfra til at leve alt hvad man føler ud med andre er der netop den forskel der hedder at man er OPTAGET af det eller den man prioriterer her i livet....

'at have positive følelser for andre mennesker' bare er en pæn omskrivning du gør for din egen skyld for at opfylde din egne lyster, så opstår utroskab. Det handler om ærlighed, hvor man ikke bilder hverken sin partner eller især sig selv noget ind. Ærlighed til at sige pænt farvel eller udvikle sit parforhold. Enkelt! - ...men svært!

At have positive følelser for andre mennesker er inspirerende OGSÅ når det angår seksuelle følelser.
Hvad er det man bilder hvem ind???
Går man videre med sine lyster er man med til at indergrave det fundament man har opbygget sammen med sin partner HVIS SÅFREMT IFALD man altså har den basis sammen og er enige om ikke at svigte hinanden ved at bolle med andre.
Jeg har dog læst flere der kan praktisere dette, og selv mener sig i stand til at elske begge de er sammen med. Det vil jeg ikke stille mig til dommer over - de eneste der kan svare på om dette er sandt, er vel de to han eller hun elsker samtidigt. Hvis de begge hart det godt og bliver i forholdet og ikke har nogle klagepunkter, og for alt i verden ikke vil undvære den polygame, jamen så må man vel antage at der her er tale om ægte kærlighed...
...eller har parforholdfundamentalisterne en bibel der kan svare på om der nu også er tale om ÆGTE kærlighed i efter "bogen" ?

Jeg synes du er en nørd.
Du skriver om kærlighed og utroskab i en pærevælling, måske er du selv lidt udsultet på de områder af dit liv.
Mennesker må gøre hvad de vil, om de er utro eller tro rager mig en fjer.
En veninde fortalte mig for længe siden, at hun fandt sin nuværende højt elskede som en følge af utroskab. Det var utroskaben der førte hende sammen med en fremmed mand, det har hun takket vorherre for mange 1000 gange.
Hun var gift med sin forhenværende mand i 2 år. Nu har hun været gift i snart 18 år, med den dejligste mand af alle mænd i verden, for hende vel at mærke.
Hun fortæller tit hvordan han stråler som en sol når han ser hende, siger dagligt hvor stolt han er af hende, deres elskov er stadig hed og bedårende til max-grænsen.
Han er 10 år ældre end hende, måske er der også noget symbolik i det, fordi den modne mand forstår bedre at elske hende. Det er måske fordi de ikke var unge sammen. Hun ser op til ham som den dejlige mand han er og hun vil ham stadig......
Så prøv lige at tænk med her pusserkvinde, utroskaben gav hende den endegyldige og perfekte tryghed både med sex, kærlighed og alt....den er svær at slå.....

- om pusserpigen kunne jeg godt have undværet, men jeg synes du vender tingene på hovedet.
- Din veninde har været heldig at hun trods det hun allerede var gift fandt en mand hun er mere glad for. Men at tro denne indtil videre lykkelige slutning er reglen og ikke undtagelsen, det er for naivt.
- Se dig omkrig og opdag, hvor mistroiske forhold der kommer ud af de forhold der netop er indledt som utroskab.

citat:" utroskaben gav hende den endegyldige og perfekte tryghed både med sex, kærlighed og alt....den er svær at slå....."
Jamen det lyder da vidunderligt - helt sikkert kan utroskab føre meget godt med sig, det er som regel sådan mange forhold starter, ved vi jo. Jeg fandt f.eks. min nuværende mand efter at have været min første mand utro...og så fremdeles kan vi sikkert alle komme med gode eksempler på utroskabens fortræffelige sider, når den sker fordi man ikke længere interesserer sig for sin partner.
Nu taler vi så bare om flere slags utroskab - f.eks. den utroskab hvor man stadig vil sin partner og elsker>/elskerinde på een og samme tid. Men det er nok for meget at forlange at en så primitiv dabattør som anja røverdatter vil kunne rumme nuancer, så jeg skal ikke forsøge mig med dette her...;-)
Men rørende er det altså at læse dette :"Hun fortæller tit hvordan han stråler som en sol når han ser hende, siger dagligt hvor stolt han er af hende, deres elskov er stadig hed og bedårende til max-grænsen."
Jamen dog. Vidste ikke anja røverdatter også læser romanblade...
....foruden at deltage i debatter som rager hende en fjer :-)))

Du har nogle meget gode pointer og jeg er enig med dig hele vejen igennem.
Især det med jalouxi.
Når min kæreste har flirtet eller danset med nogle andre kvinder mens vi har været i byen sammen, så har jeg vendt den om til at det giver mig et kick af glæde over, at det er MIG han tager med hjem, det er MIG han elsker og han er evig glad for, at jeg giver ham fri til at flirte, for det er så livsbekræftende og han får så meget mere energi og kærlighed til mig. Det er fedt :)

på deres egne egoistiske behov og slet ikke andres.

skal man være klar til at tage konsekvenserne. Du lader til at være så heldig, at du i løbet af de 20 år har været tro mod din elskede og omvendt. Jeg har i skrivende stund haft min mand i 36 år. Han valgte desværre på et tidspunkt at bryde troskaben og var mig utro i 1½ år. Det var en opslidende og unødvendig kamp for os begge. Det var ikke min skyld, som han sagde. Han fik bare lyst til ungt kød. Hun var da også sød og yndig, men ligeså stor en heks som mig selv. Senere fandt vi ud af, at det vi fik ud af, det var, at det var dumt. Det fik egentlig ingen konsekvenser for vores væremåde. Jeg kunne dog bruge hans dårlige samvittigehed til bedre arbejdsfordeling i hjemmet. Men det er da også lidt for dårligt.
Så piger, tænk jer godt om inden I går på kødmarkedet, efter I er blevegt etableret.

Du kan jo stadig godt nyde deres opvarten, det er faktisk dejligt at give dem klar besked om, at de ikke skal forvente noget som helst.
De bliver lidt paniske, har svært ved at tro på det, men jeg ved selvfølgelig ikke, hvad der sker efter adskillelsen, hvor de ikke har fået en skid ud af deres anstrengelser. Men når man på forhånd har gjort klart, at man elsker opmærksomheden, men desværre er den trofaste type, så er det jo dem selv, der har et problem.