Hvad gør I??

Hvordan i alverden får alle mennesker deres familieliv til at hænge sammen med deres arbejdsliv?? Både min mand og jeg bliver nødt til at arbejde for at få råd til det hele(ligesom næsten alle andre forældre i dag), men hvordan får man det liige til at hænge sammen med småbørn?! Jeg leder efter et job,hvor jeg kan få tidligt fri (min mand får nemlig sent fri, men synes virkelig det er svært at finde noget...
Hvad gør I andre forældre derude..?

tja... så bliver man fyret og ender på kontanthjælp.. så man altid hjemme.. ingen problemer her. :-/
Problemet er at samfundet ikke er inrettet til børn. Vi har alle problemer, men værst for dem, som står alene.
anonym alenemor

din bemærkning om at man bare ender på kontanthjælp og der så ingen problemer er, vil jeg gerne spå om du får høvl for!
Det var da en lad menning, så kan du leve på nas, og lære dine børn det samme!!??!
Hvorfor har du dog sådan en indstilling til livet?
Jeg troede ikke det var muligt at få kontanthjælp, uden at man skal aktiveres???
Og siger man nej, så troede jeg der blev skåret i hjælpen?

Til forfatter at denne debat, jeg arbejder som dagplejemor, dejligt arbejde, altid hjemme og god løn!
desuden ret til 10 ugers ferie om året, da arbejdstiden er lang, 48 timer pr uge.

- hvis man er gift.
Men bunder det ikke i, at mænd ikke kan forsørge en familie?

fordi mænd kan ikke forsørge en familie og enkelte af dem så helt kvinden hjemme ved kødgryderne....lidt af et paradoks :-)

det handler om, at jeg er træt af at høre på folks brok. Der er faktisk nogle som har det værre end dem.
Ingen jeg kender, som desværre er på kontanthjælp ønsker at være det, så jeg bliver lidt harm, når du kalder kontantsmodtagere for samfundsnassere. Folk med psykiske lidelser kommer ikke i aktivering. Mange kommer ikke ud af kontanthjælpssystemet igen, når først de er havnet der.
..og ikke alle egner sig som dagplejemødre, så det er ikke et job for alle. Jeg kan mærke forskel på de dagplejemødre, der passer mine børn. Nogle af dem har det som livsstil, det de gode. Så der dem, som ikke lige kunne finde på andet i livet... de betragter børnene som deres job. De er knap så gode.
Så jeg vil ikke forslå alle at blive dagplejemor, det kræver også gode hjemmelige faciliteter. Men lønnen er jo god.... fradraget er vist temmelig stort. Og i min kommune får man tilskud til legetøj. De har lige modtaget 1000 kr.. og det er jo udover lønnen.
anonym

Jeg gjorde op med mig selv for et par år siden, om det var det værd. Altså den evige stress for at få familieliv og job til at hænge sammen. Og det var det ikke. Jeg valgte så at arbejde freelance hjemmefra, men til en betydeligt lavere løn, da man jo ikke er sikret mere løn, end man kan skaffe sig jobs. Det betyder da også, at man skal ofre noget materielt, dvs. økonomisk, men det må man jo gøre op med sig selv, om man er villig til.
Det betyder nu, at selv om økonomien ikke er den samme, så er familielivet i top. Og det giver en hel anden ro i sindet.
Så jeg tror, at du må tage et valg. Sådan er det vist bare.
Hej, hej

... SÅDAN !!

Det er svært og meget nemt at blive frustreret over.
Selv har jeg en sød kone og to små søde piger og et godt arbejde.
Alligevel kan jeg af og til rive mig i håret.
Jeg mener at det handler om samarbejde og energi.
Hvis den ene er helt smadret efter arbejde og trænger til ro,
kan den anden tage sig af børnene. At få ro kan også være at stå
i fred i køkkenet og lave mad.
Jeg mener det er vigtigt at man hjælper hinanden.
Det er også vigtigt at man fælles leger med børnene.
Desværre er det sådan at hvis man er træt og presset, så har man
ikke energi til sine søde børn, og det er noget møg, for det er
dem og (den forbrugende) kone man tjener penge til.
Jeg kender et par hvor manden har en ganske høj stilling og knokler.
Det giver også noget aftenarbejde derhjemme.
Han laver mad derhjemme og nusser en smule i haven. Det er det hele.
Ikke noget med at tage sig af børnene. Konen er træt af at hun skal
lave alt, for hun har et fuldtidsjob. Manden er for træt til noget
og bruger sit hjem til at hvile i.
Jeg sagde til konen jeg mente, at hvis han kan arbejde sådan og få
den rigtige gode løn han får, så kan han også betale sig fra rengøring,
som han ikke orker.
Det er måske også løsningen for jer ?

Dit svar gav mig lidt at tænke over.. tror faktisk at en del af problemet er, at jeg har svært ved at bede min mand om hjælp til de huslige ting (inkl. børnepasning) Han er lidt for god til at sætte sig foran computeren når han kommer hjem, og jeg er lidt for hurtig til at acceptere det! Jeg har et job der ikke passer til mig (natarbejde) og derfor virker selv de små ting der skal gøres herhjemme nogengange uoverskuelige... det var en god idé med at ansætte hjælp. Det er måske noget vi burde prioritere højere end visse andre ting...
Tak for alle svar.

min kæreste og jeg har en dreng på 3 et halvt år, og siden jeg er startet på arbejde efter min basel har vi arbejdet på skift, faren om dagen og mig om aftenen så jeg aflevere om morgenen og faren henter.. men det er rigtig hårdt kun at se hinanden i weekenderne..