Hvad kendetegner en god menighed?

Har du et bud på hvad der kendetegner en god menighed?
Jeg er med i en lægmandskirke, og for et lille års tid siden blev jeg menighedsleder. Det var ikke noget jeg lagde billet ind på, men jeg blev spurgt og after grundig overvejelse sagde jeg ja. Det er ulønnet og jeg gør det ved siden af mit fuldtidsarbejde.
Der er ca 90 tilstede om søndagen.
Jeg har nogle ønsker, mål og visioner for hvor vi som menighed skal bevæge os henad.
Tænkte det kunne være interessant at høre andres bud på hvad der kendtegner en god menighed. Det er lige meget om du er kirkegænger eller ikketroende, har du en holdning til spørgsmålet, så kom gerne med den.

Masser af smil.
En glad og venlig omgangstone.
At alle føler sig velkomne og set (også dem der ikke evner at leve op til evt religiøse standarder).
Netværk, hjælp og støtte udover søndagen.

lægmandskirke, og hvordan adskiller den sig fra folkekirken?
MalteFnalte

Er en kirke uden nogen betalte ansatte (f.eks en præst). dvs at alt foregår ved frivilligt arbejde,

tyder jo på, at I har en menighed, som folk har lyst til at komme i.
Men hvis jeg skulle komme med nogle bud, så er det for det første, at nådegaverne er tilstede i menigheden.
Og da vi ikke får de samme gaver, skal der ikke lægges pres på den enkelte.
Man bør kunne komme og gå, uden at høre noget kritik.
Der skal være plads til alle - også ham/hende der måske ikke helt lever op til de ældstes mening om, hvordan en kristen bør være.
Og med hensyn til nådegaverne, så er det jo også en gave at kunne bage eller lave nogle frikadeller - men som måske ikke er så god til at stå foran en forsamling og lede et møde.
Derfor syntes jeg ikke, at alle der er medlemmer ( giver tiende ) skal pålægges de samme opgaver.
Jeg kommer af og til i en frikirke, men jeg vil ikke binde mig til de opgaver som går på tur, da jeg har rigeligt at se til, med min familie som ikke er kristne.
Man må respektere andres valg, og at være kristen bør efter min mening ikke påvirke familielivet, som noget de ser negativt på.
Hvis jeg bliver stresset fordi det er MIN uge til at bage 2000 boller - OG mit barnebarn ligger syg med lungebetændelse, eller andet, så vælger jeg min familie, og vil ikke bindes af pligter i en menighed.
Andre har så det overskud, og måske bor familien 150 km væk, og derfor står de ikke til rådighed i det omfang.
Eller en enlig enke med masser af lyst til at stege frikadeller, og uafhængig af familie.
Arbejdet må fordeles efter nådegaverne, og der må være plads til mennesker, som ikke er nået dertil i deres liv, men bare kommer for at høre Guds ord - måske få forbøn eller andet.

Det var nok lidt overdrevet, jeg mente 200 😃

Du rammer meget godt det vi arbejder på.
Jeg formulerede følgende som mine 3 ønsker for alle der for 1 år siden.
1. At alle skulle være glade for at komme, føle sig godt modtaget og set og bemærket. (bla. ved at folk har meningsfyldte opgaver som de kan magte).
2. At alle skulle føle at deres liv og tilværelse lykkes. (Her har vi bl.a midler til at yde støtte til mad, professionel rådgivning o.lign når folk løber ind i fysiske eller psykiske problemmer og kriser).
3. At alle fra inderst til yderst, og fra top til tå. Vil føle storheden, skønheden og kraften i Kristi forsoning.
mvh

Jeg tror I har en rigtig god og levende menighed, det syntes jeg det tyder på.
Den frikirke jeg kommer i af og til, er ikke vokset meget, i de år den har eksisteret - ( ca. 30 medlemmer ) den ligger i en lille by, men den ligger på hovedgaden, og jeg har tit tænkt på, at der kunne åbnes en slags cafe, hvor de der kom forbi, kunne gå ind og få en kop kaffe eller the, og få en lille snak, hvis de havde behov for det - måske forbøn.
Sidst jeg var på besøg, kom de også ind på, at nogen kunne gå ud og tilbyde deres hjælp til ældre f.eks. med at slå en græsplæne eller købe ind o.s.v. - uden det skulle koste noget - ikke for at "lokke" nogen ind ad "bagvejen" - men bare for at folk kunne lære menighedens medlemmer at kende UDENFOR kirken - altså være mere synlig.
Som du også nævner :
"(Her har vi bl.a midler til at yde støtte til mad, professionel rådgivning o.lign når folk løber ind i fysiske eller psykiske problemmer og kriser)."
Det tror jeg der er brug for mange flere steder.

Mine tre forslag er:
1) Et godt fællesskab
2) Et godt fællesskab
3) Et godt fællesskab
Derudover kunne man tilføje: et godt fællesskab.
Når vi læser i det nye testamente er det tydeligt, at de tidlige menigheder var meget selvstændige. Det var de jo forøvrigt nødt til at være, da man jo ikke havde de moderne muligheder for kommunikation og transport. Men forholdsvis autonome menigheder (autonome i betydning: selv-agerende) tror jeg udvikler en ansvarlighed som man let mister, hvis man læner sig alt for meget op af en eller anden landsorganisation.
Derfor tror jeg fællesskabet bør udvikles ved, at man i fællesskab får fundet frem til nogle løsningsmodeller til de udfordringer menigheden står med. En meget anvendt mulighed fra erhvervslivet er jo at lave arbejdsgrupper til dit og dat - den mulighed tror jeg man med fordel kan benytte langt mere i menighederne.
Hvis menigheden har lyst kan det jo også være en god ide, at lave en række ikke-kirkelige arrangementer sammen. Fællesspisning, koncerter, udflugter, studiegrupper osv er muligheder. Ofte kan den slags arrangementer jo også være en god indgang til forkyndelsen (i betydningen missionering) for udenforstående. Vi læser jo også i det nye testamente om, hvordan den første menighed kom dagligt i templet og havde fællesspisning i hjemmene. Mit gæt er, at det har været en af årsagerne til den hurtige vækst i den tidlige kirke.
Nå, det var så nogle forslag. Hvis du allerede har glemt det var den røde tråd: et godt fællesskab.

´

Jeg er det de fleste kalder IKKE-Troende - Jeg nægter ikke folks ret til at Tro på en GUD - Men jeg kan ikke selv Tro på en sådan GUD som BIBELEN fortæller om, ligesom jeg heller ikke Tror på at Én mand er forklaringen på Bibelens JESUS KRISTUS -
Dog mener jeg ikke at sekter som "jehovas vidne" - Faderhuset - moon-bevægelsen m.fl., samfundsmæssigt skal kunne registreres som en Trosretning med de fordele en sådan registrering giver! -
Nu ved du hvor jeg står - Mit spørgsmål går på, hvorfor Frikirke/Frimenighed (altså for dig) - Kan det forholdsvis kort forklares?
Jeg har kendt mennesker der netop dannede en sådan, fordi de syntes I.M. var for "frigjorte"?
(en opfattelse jeg ikke Troede var mulig 😉) - Men jeg får ikke det indtryk af jer, når jeg læser dine indlæg!

Mange hilsner
jalmar

Hej ...
Jeg blev kristen her for to år siden, da jeg startede på en kristen efterskole og fandt kristendommen interessant Efter jeg så er kommet hjem var jeg bage for at miste troen; så nogle venner og jeg er startet i en LMU her for en uges tid siden, hvilket er fantastisk, da jeg kan komme og hører om Jesus.
Men dem der var der kendte allerede hinanden og vi var kun 6 nye der kom der. Der var alt for meget internt mellem dem, at jeg følte mig meget uden for, hvilket jeg også tror de andre nye har gjort.
Så når man lige starter, synes jeg at man skal droppe alt det interne og prøve at få noget sammen med de nye, hvis du forstår.
Det betyder også utrolig meget at få sendt et smil.
- Jeg ved ikke om det er noget du kan bruge til noget.
Men sørg i hvert fald for at der ikke er nogen der føler sig udenfor, selvom det er svært.
M.V.H. Guds ven 🙂

Jeg har hørt et udtryk: "At være omsluttet af Guds kærligheds arme."
En lille sammenligning jeg bruger, er at Gud har to arme, - den ene er ånden, og den anden er fællesskabet.
Tak for input.

Jeg tror du rammer noget meget centralt her. Den velkomst man får betyder utrolig meget.
Jeg har i tidens løb besøgt forskellige kirke, - og den mest imponerende velkomst jeg har fået var et helt uventet sted, nemlig i en Jehovas Vidner menighed. Næsten alle i denne menigheden var henne og byde mig velkommen med et smil og et håndtryk. Jeg har besøgt flere JV menigheder, og det var så kun i denne ene Blandt 3 JV menigheder, der havde en sådan velkomst.
Det er en god ting, hvis en menighed eller gruppe, er opmæksom på og taler sammen, om de tydeligt får vist gæstfriheden.

Jeg tror. at en fordel ved en lægmandskirke er, at det nemmere fremmer en involvering og ansvarstagning i menigheden.

besøgte du TRE rigssale ?
Har du været søgende inden du blev kristen ?
Venlighed frelser jo ingen - men bøtten kan også hurtigt vende i jehovas vidner.
Jeg kom meget i Baptistkirken førhen, da mine børn gik i søndagsskole der, og de var VIRKELIGE nogen glade og hjertevarme mennesker [l]

i din menighed - har nogen gaven til at bede om helbredelse i Jesus navn?
Har nogen tungetalen ?
Du skriver :"involvering og ansvarstagning i menigheden"
Det lyder i mine "ører" sådan lidt "køligt"..😕

Det har været med op til 20 års års mellemrum jeg har besøgt dem, - jeg vil også besøge både muslimer, Bahai, Buddhister m.m. når jeg får mulighed, jeg kunne tænke mig at nå hele vejen rundt. Uden at forkynde, blot for venligt at observere og danne mine egne indtryk.

På nettet kan jeg læse, at Baptistkirken er en lægmandskirke + Mormonkirken.
Vil du fortælle hvilken kirke du tilhører ?

Hvorfor er du så angrebslysten i forhold til menighedsleder? Synes du ikke hans menighed har ret til at have det godt, hvis de er baptister eller mormoner?

Jeg har arbejdet sammen med nogen mormoner.
Hvis han er menighedsleder hedder det vist Biskop, - og jeg tror ikke de taler i tunger, - men de gør vist meget ud af at velsigne og bede for deres syge.

Trådstart spørger jo os, hvad vi syntes - må jeg så ikke stille spørgsmål 😉
Jeg fik ikke svar fra begyndelsen, da jeg nævnte nådegaverne, derfor ville jeg gerne høre lidt mere om hans menighed, det er jo ikke alle trosretninger der tager imod de gaver.
Og alle nådegaver behøver jo ikke være tilstede i en menighed.