Hvad os glade?

På vej på UNI idag hørte jeg radio, og på NOVA fm, der fortalte de om en undersøgelse, der var blevet lavet om, hvad der gjorde os glade. På de to første pladser var der sex og alkohol - det er faktisk det der gør os gladest. På de to sidste pladser var religion og børn. Det synes jeg var sjovt - at det netop er de ting der gør os mindst glade. Og så kom jeg til at tænke på mit eget liv. En af de ting, der kan gøre mig gladest er da når jeg er ude og få drinks med mine venner. Hvorimod en af de ting, der kan gøre mig rigtig sur er en skrige-unge på en restaurant.
Hvad mener I om denne undersøgelse - er i enige...eller??

Tjoooo, Sex er sku dejligt og det er da lækkert med en øl sammen med vennerne.
Når dette så er sagt så er der intet der gør mig gladere end når jeg sidder med min datter og ser den samme skide postman per film imens hun tager min arm og hen om hendes mave imens hendes hovede hviler op af mig. Eller når min kærestes niece giver mig et kæmpe kram og siger hun elsker mig og har savnet mig.
Det gør mig lykkelig og betyder mere end når folk roser min mad når jeg slår en raid boss i world of warcraft efter ugevis af forsøg med mine venner eller når min chef kigger på mit arbejde og siger det fandme er iorden.

er det ikke lidt efter humør og klokkeslæt.
om aften i alene stunden er det sex og når ungerne er der er det dem.

Og når Rejseguiden Lonely Planet kårer Danmark som det bedste land at besøge for børnefamilier næste år.
Og når vi af et amerikansk tidsskrift kåres som verdens mest lykkelige folkefærd.
Når Pia K. tørner ud på fladskærmen med nye briller og tænder.

Ville være fedt hvis du vidste hvilken undersøgelse det var? gad godt et fakta tjek på den! Jeg er i hvert fald ikke gladere når jeg har drukket end når jeg er sammen med mine børn!

Sikke et spørgsmål 😃 " Hvad er lykke "
Løse komplekse problemstillinger, hører til i den høje ende af hvad jeg finder sjov.
Man kan ikke måle lykke på den måde 😃

Den seriøse debat her på [sol]

uhhh, der er mange ting der gør os glade, her et par af mine eksempler.
Vi bliver glade når vi er forelskede og det er gengældt
når vi får ros på jobbet
når vores børn er glade, sunde og raske
når vi når vores mål
når vi får lønforhøjelse eller bliver belønnet på anden måde
når vi vinder i spil eller konkurrencer
når vi bliver positiv overrasket
når vi har god sex
alkohol, ja når det står på, men ikke dagen efter hvis det blev for meget
når man har gjort rent og ryddet op i hele huset
når man får ordnet alt det, der har lagt for længe, papirarbejde, fotoalbum og andet skrammel.
når man har dyrket sport
når man har forsonet sig med vennerne og kæresten igen efter skænderi
når man får blomster og gaver
når solen skinner
når man har et par fridage
når man har ferie
når man får et godt svar fra lægen efter undersøgelse
når man bliver rask efter sygdom
når ens nærmeste har det godt
når ens nærmeste bliver rask efter sygdom
når vi snyder døden
når der er overskud på kontoen
når vi får ret og medhold
når det går vores børn godt i skolen
når vi får børn og børnebørn
når vi får penge tilbage i skat
når der kommer en god film i fjernsynet
når vi flirter
når folk omkring os er glade og smiler
når vi griner højt
når vi er sammen med folk der får os til at grine
når man har været i bad efter en lang arbejdsdag
når man har sovet godt og er udhvilet
når vores aktier stiger
når ens kat kommer hjem igen efter den har været forsvundet i et par dage
når svaret på aids-testen er negativ
når man føler sig elsket
når man føler sig velkommen
når man gør noget godt for andre
når man ser andre blive glade
når noget man frygter ender godt
når man spiser noget lækkert veltilberedt mad sammen med andre
når man har flytte om og dekoreret sit hjem
når man pynter op til jul og påske
når man har ordnet haven og slået græsplænen
når man har vasket bilen
når man har 0 huller ved tandlægen
når man køber nyt tøj
når man vågner, er træt og opdager man stadig kan sove i 5 timer
når man får et opkald fra chefen 1 time før man skal starte, at man godt må holde en fridag.
når dine venner siger du er et dejligt menneske
når vi bliver værdsat
når vi bliver dagens debattør
når vi får respons på indlæg og kommentarer, her og på FB, Twitter osv.
Nu vil jeg udsøge et par af dem, og så gå efter det i dag, nu jeg har en fridag. God dag til jer alle.

6. Maj er bare den dag jeg bliver SÅ glad...!
- det er nemlig min årlige 'klippe-tånegle-dag'.... 😃 [sun]

[(:]

😉

Men pt. er min største glæde ved livet nok, at det går min børn godt og det hele nu kan starte forfra, med det lille barnebarn jeg har fået. At kigge på ham og få det store smil, Jeg bliver helt høj af den glæde. [l]
Dobbelt glæde oveni hatten er, at se mine forældres glæde over at opleve et oldebarn.
Mit håb og ønske for alle er, at de må opleve ægte glæde i én af alle de afskygninger den kan komme i, det gør noget ved os som mennesker og glade mennesker er i min verden smukke mennesker, selv klokken meget tidligt om morgenen med morgenhår. [(:]

ME.

Er der ikke bare rigtig længe til 6. maj i din verden? 😖

ME.

Jeg tror måske blot du er ramt af det "fænomen" 🙂

ME.

- det KAN ske at jeg - i forbindelse med julebadet - liige trimmer tåneglene lidt med en vinkelsliber...
- de har det nemlig med at krumme nedad når de vokser ud...
- det har flere gange resulteret i et par ødelagte sokker - og det efter KUN at ha' haft dem på i 18-20 dage...! 🙁
[(:]

Hvad gør os glade. Du kunne lige så godt spørge, hvad gør os lykkelige. Det er ikke det samme, men belyser forskellen på kortvarrig stimuleret glæde, og mere langvarrig stabil lykke.
Det er meget individuelt, og det er lidt for nemt, at manipulere sådanne undersøgelser.
Det er klart at alkohol og sex umiddelbart topper, da det direkte frigiver dopamin i hjernen, nøjagtig som cigaretter hos dem der ryger.
Men det er en kortvarrig glæde. Familie og børn, giver en anden form for glæde og lykke som er mere dyb og langvarrig. Hvis børn virkeligt lå så langt nede på listen, så ville folk jo ikke få barn nummer 2.
MVH
Megaprofilos

At jeg efterhånden mindes dig som noget af en "spasmager" Så jeg tillader mig, at sige..:
Ja ja, den ER go´ mæ dig. 😃

Tsk tsk..: OG så hører man nogle mænd, år efter år brokke sig over at de IGEN har fået nye sokker i julegave. 😖

Julebadet er dig vel ondt. [(:]

ME.

6. Maj er bare den dag jeg bliver SÅ glad...!
- det er nemlig min årlige 'klippe-tånegle-dag'.... 😃 [sun]

[(:]

Hvordan dine fingernegle ser ud, 😃
Men-
Du er selvfølgelig også glad når du har held til at få skovlen under Poul Jørgensen, [(:]

Og når Rejseguiden Lonely Planet kårer Danmark som det bedste land at besøge for børnefamilier næste år.
Og når vi af et amerikansk tidsskrift kåres som verdens mest lykkelige folkefærd.
Når Pia K. tørner ud på fladskærmen med nye briller og tænder.

Hvad i alverden har dit politiske indlæg med tråden at gøre, [???]

- og så det med neglene på fingrene....
Jeg får som regel de fineste, reneste negle når jeg om kort tid skal til at lave familiens julebag og konfekt....
- en times tid med fingrene i bolledej og marcipanmasse - SÅ er der sgu ikke mer' gravrust tilbage under MINE negle...!
- og det smager jo alt sammen, ik?...
(hehe - ka' du mærke at det rumler i maven nu?) [:X]

😉 [(:]

Du baserer din holdning på at folk vælger at få børn ud af rationelle grunde. Fordi det skulle gøre dem lykkeligere.
Det er også en mulighed at folk gør det ud af rent instinkt, og derefter efterrationaliserer grundende der fik dem til at træffe valget om at få børn. Der er masser af arter ude i verden der handler ud fra instinkter der helt klart sætter dem i en meget ulykkelig situation, men som de bliver nød til at følge. Vi er så vidt jeg er informeret den eneste art der efterrationaliserer.
Tænk på den hanlige knæler. Tror du den vælger at stifte familie med en hunknæler fordi det vil gøre den lykkelig? Efter akten bliver den spist af hunnen. det samme gør sig gældende for en masse edderkoppearter.
Rigtig mange dyrearter har nogle meget stærke instinkter hvad angår deres forplantning. Ikke overraskende når man tænker evolutionært. Vi mennesker kan heller ikke unsige os dette. Vores sexualdrift er klart til for dette formål. Men udover dette kunne der vel sagtens ligge et dybere instinkt til at få børn. Et der ikke nødvendigvis giver sig udtryk som dopamin, men er mere langvarrigt og subtilt.
Jeg ved det ærligt talt ikke. Der er bare så mange andre dyr der træffer tilsyneladende irrationelle handlinger når det kommer til forplantning, at jeg ikke ville afskrive det for mennesker heller.

Hvad bliver det næste?
At du også glæder dig til, snart at skal have en klipning. *LOL* 😃
http://da.wikipedia.org/wiki/Howard_Hughes

ME.

- til gengæld passer jeg mit 'cykelstyr' efter alle kunstens regler...!
http://www.hobbymap.de/assets/users/wolfgang-schneider/thumb_500x375_2244_hobby-bart-2006-ungarischjpg.jpg
[(:] 😉

Hej gubbi
Nej, jeg tror i langt de fleste tilfælde, at folk får børn, fordi instinkterne siger det. Det er rent evolutionært. Vi er genetisk styret til disse ting, det er derfor vi har udviklet os som vi har.
Den dopaminerge effekt ved samleje, mad mm, er midlet til målet, hvor målet er artens overlevelse.
Derefter udskiller hjernen andre stoffer, som sikrer at forældrene plejer deres børn. Det giver en mere langvarrig lykkefølelse, som ikke kan sammenlignes med ummidelbar glæde/dopamin.
Sådan har naturen indrettet os, fordi menneskebørn har brug for pleje i mange år, før de selvstændigt kan overleve.
Du kan finde mange sære ting i naturen, men det er nu engang vi mennesker, der har udviklet os mest dominerende i forhold til andre arter.
Evolution handler om survival of the fittest. Du mener vel ikke at hunknæleren eller edderkopper, står over os. De er bare eksempler på retninger evolutionen har taget, men mennesket står langt over dem. Altså har vi fundet/udviklet den mest hensigtsmæssige måde at overleve på.
Sagt på en anden måde; Der kan sagtens have været tidlige menneskeracer/forstadier til mennsker, hvor hunnen spiste hannen efter samleje. De endte bare i en blindgyde, som ikke kunne overleve, og derfor ser vi dem ikke i dag.
MVH
Megaprofilos

Noget af det du siger er jeg enig i. Det med at grunden til at vi får børn er instinkt og ikke et rationelt valg.
Jeg er ikke sikker på at dette instinkt virker ved at give os lykkefølelser over at have afkom. Det er der masser af eksempler på i naturen ikke er tilfældet.Jeg kunne godt forestille mig at denne lykkefornemmelse måske kunne være en efterrationalisering af hvorfor vi fik børn. Et klassisk eksempel på at mennesker ofte handler og derefter rationaliserer sig frem til hvorfor de handlede som de gjorde (prøv at læse om Weick's behavioural commitment theory).
Jeg er uenig når du siger at vi har udviklet os "over" andre dyrearter. Det kommer jo an på hvad man måler på. Hvis du måler på antal sateliter sendt i kredsløb, så ligger vi foran ja. Men hvis du måler på antal individer i arten, samlet biomasse eller en masse andre ting er der andre arter der ligger foran. Specielt forskellige bakterier. Hvem der er "foran" eller har der er mest "succesfuld" er udelukkende en social konstruktion. Det er ikke en universel sandhed i selve naturen men værdier vi tillægger den.
Desuden tror jeg ikke at vores måde med opfostring af unger per definition er den mest effektive. Der kan godt være flere effektive måder at gøre det på. Flere forskellige strategier kan godt nå samme mål.

Ja, vi er enige om, at det er et instinktivt valg, når folk får børn.
Nej, at mennesker bliver lykkelige, ved at se afkommet overleve, hvilket for mange arter kræver yngelpleje, er ikke efterrationalisering. Du ser det overalt i naturen. Oftest er det hunnen, der står for afkommets overlevelse, men i mange tilfælde er det begge køn. Særligt ved de mere udviklede arter.
Men i forhold til survival of the fittest, så skal flokkens dominerende hankøn, helst have børn med flest mulige hunkøn. Det sikrer det stærkeste afkom. Du ser det også hos abearter, som vi er 98% identiske med.
Det er ikke mange år siden, at jeg læste et pubmed-studie, der tydeligt viste, at kvinder fik frigivet mere serotonin mm, når de var sammen med deres børn. Gider ikke lige rode efter det nu.
Selv de tidlige stadier af menneskeracen, viser at vi praktiserede yngelpleje, og der kunne vi ikke rationalisere årsagen. Det er et instinkt styret af kemi.
Vi står over andre dyrearter, i den forstand, at vi kan dræbe dem, uden at de udgør nogen fare for os. Der er ganske rigtigt bakterier, der lever i symbiose med mennesket, men det beviser ikke noget. Vi står øverst i fødekæden.
At vi kan tænke og rationalisere, er bare et biprodukt af evolutionen. Årsagen til at netop dette har overlevet, skyldes at det sikrer artens overlevelse. De tidlige mennesker, der kunne "tænke", kunne netop lave redskaber/våben, som sikrede mad til mennesket.
Det er rigtigt, at vores yngelpleje i dag, ikke nødvendigvis er den rigtige, eller eneste måde at gøre det på. Man ser blandt andre flokdyr, også at hvis moderen til et afkom går bort, så overtager flokken ungerne.
Men der er stadig mange stadier i evolutionen, som vi ikke kan forklare.
MVH
Megaprofilos

Er enig i det meste af det du siger her. Dog ikke den sidste sætning. Hvad er det for stadier i evolutionen vi ikke kan forklare?
vi er også rørende enige om at det er kemi i hjernen der for os til at tage os af vores yngel. Mit eneste argument er at denne kemi ikke nødvendigvis behøver virker ved give os glæde. Det kan sagtens være jeg tager fejl. Jeg har ikke læst undersøgelserne. Jeg ved bare fra naturen at der er flere måder at læse det på.
Hvis du har læst studier af folk der har ligget i fMRI mens de har fået vist billeder af deres børn, og en bestemt glædefølelse har kunnet registreres meget hurtigt, så giver jeg mig med det samme.
Hvis denne undersøgelse ikke er lavet vil jeg mene der stadig er muligheden for at glædefølelsen er noget der kommer senere, mens det er vores beskytter og omsorgsinstinkter der tager over når det har med børn at gøre. Glæden kunne teoretisk i denne model opstå når mennesket derefter forsøgte at finde ud af hvorfor det havde gjort som det gjorde. I tidligere arter ville en efterrationalisering ikke være nødvendig, fordi tidligere arter aldrig ville kontemplere hvorfor det havde gjort som det gjorde.
Det er jo ikke alle instinkter der virker ved positiv forstærkelse af vores handlinger. Jalousi er et eksempel.

Som sagt kan jeg ikke lige finde det studie. Det burde stadig ligge på pubmed, så hvis du har tiden, så kan du finde det. Der var også et studie, hvor både mænd og kvinder kunne lugte sig frem til deres børn. Hvis du selv har børn, så vil du vide, at de som små, udskiller en helt særlig duft.
Naturligvis er den kemi, som bliver udløst i hjernen, når vi passer vores yngel, positiv. Man kan kalde det instinkter, men instinkter er bare kemi i hjernen. Det skal naturligvis være en positiv forstærkning, ellers havde de tidlige stadier af mennesket, ikke taget sig af ynglen. Det gælder også for dyrearter. Destruktive instinkter, i denne sammenhæng, overlever ikke.
Beskytter og omsorgsinstinkter er også kemi. Hvordan vil du ellers forklare dem?
Jeg taler ikke om "the missing link", når jeg skriver at der stadig er en del vi ikke har kortlagt, hvad angår evolutionen. Jeg taler om tidsperioder, hvor der er dilemmaer i forhold til hvor længe en evolutionær periode varede.
Lidt læsning: http://en.wikipedia.org/wiki/Transitional_fossil
Men overordnet set er vi ret enige.
MVH
Megaprofilos

Jeg betvivler ikke at det er kemi i hjernen der styrer vores instinkter. Betvivler bare at det nødvendigvis må være positive følelser der guider os. Jalousi er jo ikke en positiv følelse men tydeligvis et instinkt. Jeg ved ikke om det forholder sig sådan, men det er muligt at andre instinkter guider os til at tage os af vores afkom, og at lykkefølelsen er noget vi senere tillægger det for at rationaliserer det. Det er lige så sandsynligt at det bliver gjort med positive lykkefølelser, men det er bare ikke den eneste måde evolutionen har taklet spørgsmålet på.
hvis det du refererer til mht. evolution er den klassiske indvending om at vi burde se flere fossiler "mit i udvikling" mellem én art og en anden er der to gode forklaringer på dette. For det første er "arter" en menneskelig konstruktion. Når vi finder ét fossil klassificerer vi det som enten én art eller en anden. Hvis vi finder et mellemstadie bliver det bare til en ny tredje art. det er en fejl indbygget i vores klassificering af arter.
Den anden grund er at en bestand har bedre mulighed for at udvikle sig hurtigt når gen-poolen er lille. altså enten når en bestand er tæt på udryddelse, eller måske mere sandsynligt, en isoleret del af arten for lov til at udvikle sig for sig selv. Dette giver "spring" i fossilerne frem for en lang kontinuerlig udvikling.

Hej gubbi
Jeg forstår godt hvad du mener med, at det ikke behøver være, det vi kalder en "positiv" følelse. Men du skal deffinere den i forhold til udviklingen.
For at holde os til arternes afkom og yngelpleje. Jalousi kan være en positiv evolutionsmæssig mekanisme. Lad os antage, at den samme alfahan, har fået børn med flere hunkøn, men at der kun er føde til en procentdel. Jalousi blandt hunkønnene sikrer derfor, at de stærkeste hunkøn får føden til ungerne. Det er også evolution. Sjovt nok ser man netop jalousi udbredt blandt kvinder.
Det kan kun være positiv forstærkning/kemi, der sikrer at mennesket i de tidlige stadier, tog sig af ynglen. Jeg kan ikke se hvilke negative kemiske forstærkninger, der skulle stimulere hun og han-køn til at pleje ynglen?
Agression, had, kamp mm hører med til yngelpleje.
Mennesker får også et "kick" af aggression og kamp, derfor eksisterer det stadig i dag, dog i en anden form en tidligere. Derfor har vi de følelser. Mennesker havde for et par tusind år siden, brug for at se gladiator kampe. I dag nøjes de med fodboldkampe. Men det er igen dem mod os. Kamp og aggresion. Ligeledes har vi haft uendeligt mange krige gennem tiderne, som tager udgangspunkt i det primitive menneskes ønske om at "stammen" overlevede.
Vi har i dag, stort set sat evolutionen ud af spillet. En svækling der arver en kæmpe formue(et firma whatever) fra forældrene, vil udgøre en stærk partner, og det er helt imod naturens orden.
Det at vi to, kan debattere dette, er et biprodukt af evolutionen, der kun har til formål, at sikre artens overlevelse.
Personligt og i et meget stort perspektiv, mener "jeg" at vi er skadedyr. Vores formål er at nedbryde den planet vi lever på. Hvorfor? Det aner jeg ikke, men vi er godt igang med det.
MVH
Megaprofilos

Det er netop det psykiatrien er opfundet til,at fjerne dem I ser,som "ukrudt"
(dem der lever i pagt med naturen fx)I jeres bestræbelser på,at skabe en SYNTETISK verden
befolket af idealmennesket(som I definerer,og bestemmer hvad er)
http://www.youtube.com/watch?v=OxKYfTvZFb8
http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&u=http://resources.mhs.vic.edu.au/creating/future/pages/matrix.htm&prev=/search%3Fq%3Dfuture%2Bis%2Bmatrix%26biw%3D1920%26bih%3D985
"The Matrix er en maskine skabt drømmeverden, at mennesker mener er reel. Den virkelighed, mennesket er fanget i områder af bælg dispensering elektrisk energi til at drive deres maskine mestre er skjult. Denne Matrix fødes direkte ind i menneskers sind til at overbevise dem, at de lever i en verden, som det var i 1999"
http://www.youtube.com/watch?v=SbgiM7rhsmc&list=PLD9CB4DFF30C7B66C
Bigger controlsystem than Stalin ever dreamed of...udløstes på datoen 6-6-6
http://www.youtube.com/watch?v=82L3qU33CwY

Hej gubbi
Jeg forstår godt hvad du mener med, at det ikke behøver være, det vi kalder en "positiv" følelse. Men du skal deffinere den i forhold til udviklingen.
For at holde os til arternes afkom og yngelpleje. Jalousi kan være en positiv evolutionsmæssig mekanisme. Lad os antage, at den samme alfahan, har fået børn med flere hunkøn, men at der kun er føde til en procentdel. Jalousi blandt hunkønnene sikrer derfor, at de stærkeste hunkøn får føden til ungerne. Det er også evolution. Sjovt nok ser man netop jalousi udbredt blandt kvinder.
Det kan kun være positiv forstærkning/kemi, der sikrer at mennesket i de tidlige stadier, tog sig af ynglen. Jeg kan ikke se hvilke negative kemiske forstærkninger, der skulle stimulere hun og han-køn til at pleje ynglen?
Agression, had, kamp mm hører med til yngelpleje.
Mennesker får også et "kick" af aggression og kamp, derfor eksisterer det stadig i dag, dog i en anden form en tidligere. Derfor har vi de følelser. Mennesker havde for et par tusind år siden, brug for at se gladiator kampe. I dag nøjes de med fodboldkampe. Men det er igen dem mod os. Kamp og aggresion. Ligeledes har vi haft uendeligt mange krige gennem tiderne, som tager udgangspunkt i det primitive menneskes ønske om at "stammen" overlevede.
Vi har i dag, stort set sat evolutionen ud af spillet. En svækling der arver en kæmpe formue(et firma whatever) fra forældrene, vil udgøre en stærk partner, og det er helt imod naturens orden.
Det at vi to, kan debattere dette, er et biprodukt af evolutionen, der kun har til formål, at sikre artens overlevelse.
Personligt og i et meget stort perspektiv, mener "jeg" at vi er skadedyr. Vores formål er at nedbryde den planet vi lever på. Hvorfor? Det aner jeg ikke, men vi er godt igang med det.
MVH
Megaprofilos

Ok, du fatter så ikke lige, hvad det er vi taler om. Evolutionen er hård og brutal, men vi lever i en anden tidsalder nu, hvor vi også kan hjælpe de svage. Det burde du være glad for.
MVH
Megaprofilos

Ligesom du kobler jalousi til yngelpleje kan vi jo godt blive enige om at jalousi ikke er en positiv følelse. Ligeledes kan vi jo godt have en trang til at tage os af vores afkom, uden at vi nødvendigvis bliver belønnet med dopamin eller andet. Vi bliver muligvis bare straffet med kemi hvis vi ikke gør det.
Jeg vil iøvrigt modsætte mig at det skulle være evolutionen der gør at vi idag kan stilles tilfredse med fodbold hvor man før brugte gladiatorer. Det er udelukkende kulturelle forskelle på romerne og vores samfund idag der gør dette. Genetisk set er vi den samme art som dengang og har præcis de samme kognitive egenskaber. Kulturen har bare udviklet sig i en noget mere fredelig retning. Den bedste måde at demonstrere dette på er at kigge på historien og se at det ikke har været en lang kontinuerlig udvikling fra aggression til mindre aggression. Det går igennem historien frem og tilbage som et (ustabilt) pendul.
Jeg giver dig ret i at evolutionen for vores art idag er absolut minimal. Vi har en enorm gen-pool, og det er usikkert hvilke karaktertræk der egentlig sikrer mest muligt afkom.
Hvis du ikke allerede har set den vil jeg anbefale filen "idiocracy".
Ved ikke om jeg vil kalde os skadedyr. Ikke fordi jeg betvivler vores negative indflydelse på planeten, men fordi selve betegnelsen er menneskeskabt. Og så har jeg også et naivt håb om at vi i fremtiden finder ud af at leve på en ordenlig måde. Ultimativt er vi den eneste art jeg kender til der har muligheden for at sprede sig til andre planeter og solsystemer. Bliver ikke i min levetid, men man har vel lov at håbe.

Du misforstod vist den med gladiatorere og fodbold, eller også forklarede jeg det ikke tydeligt nok. Jeg mener netop ikke, at vi har forandret os af betydning i løbet af under 2000år.
Vores kultur er bare blevet mere civiliseret. Men mennesket har stadig de basale behov, for aggressioner, had, glæde osv. Det får de så opfyldt bl.a. gennem fodbold.
Vi har også stadig jagtinstinkterne, som udløser spænding, i "moderne" tider spiller vi bare.
Hvis vi har en "trang" til noget, så er der tale om kemi og belønning. Hjernen er ikke indrettet sådan, at den straffer os for noget, den er bygget på belønning. Men hvis man er vant til et bestemt dopaminniveau, og så mister udløseren, så kan det opleves som en straf eller rettere en sorg.
Angst er nok det nærmeste man kommer en slags "straf". Men det er en positiv overlevelsesmekanisme, der sikrede at vi ikke blev spist af andre dyr. Der udløses enorme mængder adrenalin, så vi kan flygte hurtigere.
Det er sådan set ligegyldigt hvad man kalder det. Jeg bruger bare ordet skadedyr, da alle ved hvad der menes. Det er fint at du er lidt mere optimistisk, hvad angår os mennesker, og håber på at vi engang i fremtiden, måske kan bo på andre planeter mm. Det kan ikke udelukkes.
MVH
Megaprofilos

Glad for vi er enige mht. gladiator til fodbold sagen.
Jeg mener bestemt ikke at lykkefølelse er den eneste måde instinkter virker hos mennesker. Du nævner selv angst, og det er et godt eksempel. Derudover har jeg selv nævnt jalousi. Disse giver os direkte negative følelser gennem kemien i hjernen. Ikke bare manglen på gode.
På samme måde mener jeg at trang og længsel kan virke. Det foreligger en mulighed for at det ikke er fordi vi får lykkefølelse af at passe på vores afkom der sørger for at vi gør det. Det er bare for smertefuldt ikke at gøre det. Lykken kan vores rationelle hjerne så tilskrive oplevelsen i retrospekt jf. commitment theory.
Igen siger jeg ikke det forholder sig sådan. Bare at muligheden foreligger.

For lige også at nævne det ... Husk! ...
Der er ikke langt fra lykkefølelse til ondskab.
I en presset situation bliver mennesker til dyr igen næsten som et Vildsvin der flår alt og alle der står mellem den og maden eller grislingerne...
SÅ meget for Evolutionen ... 😕 Efter alle de mange tusinde år er vi stadig dyr! ... 😖

Det er lige præcis hvad vi er. Men i kraft af vores bevidste hjerner har vi muligheden for at stræbe efter noget mere end bare instinkter. Vi kan tænke os (nogenlunde) rationelt om før vi vender os imod hinanden.

For lige også at nævne det ... Husk! ...
Der er ikke langt fra lykkefølelse til ondskab.
I en presset situation bliver mennesker til dyr igen næsten som et Vildsvin der flår alt og alle der står mellem den og maden eller grislingerne...
SÅ meget for Evolutionen ... 😕 Efter alle de mange tusinde år er vi stadig dyr! ... 😖

Det er sikkert rigtigt, men nogen er mere dyriske end andre, debatsvin feks. [(:]

Den fik du lige forærende, ikke?? ... 😃
Der er skam også et dyr gemt inde i dig ... Måske en blond pony ... 😉 [sub][sup]My little pony ...Måske en lille ridetur?? ..[/sup][/sub] .. [(:]

Hej gubbie
Vi er helt enige i gladiator/fodbold sagen. Mit formål med at bringe det på banen, var at belyse, at vi netop stadig har de samme instinkter, men fordi vi lever i en mere civiliseret kultur, så har man erstattet gladiatorkampene med fodbold/sport.
Jeg tror problemet er, at du tillægger mennesket for mange "instinkter/følelser". Tag nu jalousi, som også kan kaldes misundelse. x har noget som y gerne vil have. y føler derfor jalousi/misundelse. Det afstedkommer at y enten angriber x og tager det(f.eks. mad/partner blandt primitive mennesker), eller også søger y det et andet sted.
Det er en positiv overlevelsesmekanisme, som tjener evolutionen. De stærkeste overlever.
Men der er altid en årsag til denne jalousi/misundelse, og når y opnår det han/hun vil, så føler y en glæde. Det er ønsket om at opnå den glæde, der driver jalousien.
Angst er en negativ følelse, som vi ikke bevidst søger. Tvætimod søger vi at undgå angst. Som sagt er formålet med angst, at vi lynhurtigt kan forsvare os, eller løbe væk, fra det der udløser den.
Angst/spænding er faktisk også en positiv følelse, for det giver et enormt kick, når vi klarer situationen, på den ene eller anden måde. Nærmere beskrevet et adrenalinkick. Det ser vi at folk søger gennem gambling mm.
Der kan gå "kludder" i alle disse følelser i vores moderne samfund, fordi vi ikke naturligt får udløst alle disse kemiske stoffer.
Trang og længsel, er nøjagtigt det som narkomaner føler, når de skal have deres stoffer. Den samme mekanisme sikrer, at vi skal have vores kick/dopamin, ved dagligt at passe ynglen. Men hjernen fungerer sådan, at den ret hurtigt, venner sig til det eleverede dopaminniveau, så forældrene får ikke længere et kick, de beholder bare samme niveau, så længe de passer ungerne.
Man kan så sige, at hjernen straffer dem, såfremt ungerne forsvandt, da de så oplever et fald i dopamin-niveauet. Så det afhænger lidt af, hvordan man deffinerer det.
MVH
Megaprofilos

Neuroser er ret udbredte, især i middelklassen, men der er mange som går rundt med noget, der ligner - i mildere grad.
Mange af dem oplever angstanfald, men der er jo ikke en løve eller en isbjørn efter dem, de går måske bare på arbejde.
Hvis man sådan tænker efter, så sker det meget sjældent i et moderne vestligt samfund, at der virkelig er noget at være angst for, men alligevel er angst udbredt.
Så er spørgsmålet, om det er den samme følelse, som den man føler, hvis man står over for en isbjørn, og dræber den med et spyd, fordi man ikke kan løbe fra den?

Hej anklager
For lige at svare kort på dit spørgsmål; Ja, der er nøjagtig samme følelse af angst/frygt som folk oplever, som hvis de stod foran en isbjørn. Enten kæmper man eller også flygter man. Graden af angst varierer.
Det var netop min pointe. Angst er en ekstremt basal overlevelsesmekanisme. Den er fundamental for artens overlevelse.
Amygdala som er den del af hjernen der har med angst at gøre, er stadig særdeles aktiv hos os mennesker i moderne tid. Der kan så opstå kludder/forvirringer i forhold til angst, da den ikke udløses naturligt, i det omfang vi er skabt til.
Vi oplever at mennesker lider af fobier, neuroser og OCD, specifik angst, og generaliseret angst. Det er alt sammen overlevelsesmekanismer der er gået galt. Evolutionsmæssigt omstiller hjernen sig ikke, til vores moderne livsstil i løbet af 2-3.000 år.
Det er også derfor at adfærdsterapi har så stor effekt på angstlidelser. Terapeuten gentager den angstgivende situation igen og igen, ind til personens "hjerne" har lært at det ikke er farligt. Men det er en MEGET langtrukken proces, og den virker kun på en ting af gangen. Den løser ikke årsagen til problemet.
MVH
Megaprofilos

At blive undertrykt af magthavernes klovneteatre inde fra Chr.Hoppeborg! 🙂
http://www.youtube.com/watch?v=RQvixp_fDz0
Det gør "os" glade at drukne i vores opsvulmede egoer,kynisme,og materiel overflod,det gør "os" glade,at se verden gå til grunde,og "vores" børn blive drevet til vanvid af virtuelle idoler..
det gør os glade,at stresse helt til jul,og leve en omtåget tilværelse i spiritus,hash,og stoffer,og det gør "os" i godt humør at se nyheder svøbt i bacon hele dagen lang...

På vej på UNI idag hørte jeg radio, og på NOVA fm, der fortalte de om en undersøgelse, der var blevet lavet om, hvad der gjorde os glade. På de to første pladser var der sex og alkohol - det er faktisk det der gør os gladest. På de to sidste pladser var religion og børn. Det synes jeg var sjovt - at det netop er de ting der gør os mindst glade. Og så kom jeg til at tænke på mit eget liv. En af de ting, der kan gøre mig gladest er da når jeg er ude og få drinks med mine venner. Hvorimod en af de ting, der kan gøre mig rigtig sur er en skrige-unge på en restaurant.
Hvad mener I om denne undersøgelse - er i enige...eller??

Den fik du lige forærende, ikke?? ... 😃
Der er skam også et dyr gemt inde i dig ... Måske en blond pony ... 😉 [sub][sup]My little pony ...Måske en lille ridetur?? ..[/sup][/sub] .. [(:]

Jeg bestemmer selv hvem der skal ride på mig, 😉
Og det blir ikke dig,

På vej på UNI idag hørte jeg radio, og på NOVA fm, der fortalte de om en undersøgelse, der var blevet lavet om, hvad der gjorde os glade. På de to første pladser var der sex og alkohol - det er faktisk det der gør os gladest. På de to sidste pladser var religion og børn. Det synes jeg var sjovt - at det netop er de ting der gør os mindst glade. Og så kom jeg til at tænke på mit eget liv. En af de ting, der kan gøre mig gladest er da når jeg er ude og få drinks med mine venner. Hvorimod en af de ting, der kan gøre mig rigtig sur er en skrige-unge på en restaurant.
Hvad mener I om denne undersøgelse - er i enige...eller??

Forelskelse kommer først og sex og ikke alkohol forde det sætter ned på ens ven derfor har flere problem med få den op at stå og lige ud eller skråt op jeg fraråde alle brug af lykkepille det ødelægge ens hjernevæv der ikke kan genetableres der findes naturlig løsning til viagra.
v.h. H.B.H Torshavn

Jeg er bange for at du misforstår jalousi følelsen lidt. Er jo kun positivt for dig da det må betyde at du ikke har oplevet den.
Jalousi er ikke bare et synonym for misundelse. Misundelse kommer du med en rationel forklaring på men jalousi er ikke det samme. Jalousi handler ikke om at du misunder en anden for at have en person. Det handler om at du kræver eneret på en person. Og det kører ikke efter noget rationale. Det er ikke fordi man logisk set mister noget ved at ens partner eksempelvis har en affære eller et sidespring til en julefrokost. Man kræver eneret, og dette bliver forstærket af nogle meget negative følelser. Mange får jo direkte kvalme ved at tænke på deres partner sammen med en anden.
De evolutionære grunde til dette er åbenlyst.

Jeg er nogen gange i livstruende situationer, og det er ikke overdrevet, for ulykker en en af de væsentlige årsager til at grønlænderne har en meget kortere middellevetid end danskerne har.
Naturen er ikke til at spøge med her på øen.
Hvis det er tilfældet, så er angst ikke en ubehagelig følelse, men nærmere et anfald af handlekraft, og det er ikke en følelse, som er beslægtet med panik eller hvor panikken lurer.
Jeg er ikke sikker på, at psykologer eller psykiatere kender ret meget til det, for de er også et produkt af deres opdragelse.

Hej anklager
For lige at svare kort på dit spørgsmål; Ja, der er nøjagtig samme følelse af angst/frygt som folk oplever, som hvis de stod foran en isbjørn. Enten kæmper man eller også flygter man. Graden af angst varierer.
Det var netop min pointe. Angst er en ekstremt basal overlevelsesmekanisme. Den er fundamental for artens overlevelse.
Amygdala som er den del af hjernen der har med angst at gøre, er stadig særdeles aktiv hos os mennesker i moderne tid. Der kan så opstå kludder/forvirringer i forhold til angst, da den ikke udløses naturligt, i det omfang vi er skabt til.
Vi oplever at mennesker lider af fobier, neuroser og OCD, specifik angst, og generaliseret angst. Det er alt sammen overlevelsesmekanismer der er gået galt. Evolutionsmæssigt omstiller hjernen sig ikke, til vores moderne livsstil i løbet af 2-3.000 år.
Det er også derfor at adfærdsterapi har så stor effekt på angstlidelser. Terapeuten gentager den angstgivende situation igen og igen, ind til personens "hjerne" har lært at det ikke er farligt. Men det er en MEGET langtrukken proces, og den virker kun på en ting af gangen. Den løser ikke årsagen til problemet.
MVH
Megaprofilos

Hej anklager
Naturligvis passer det. Lige angst er der forsket rigtig meget i, så man ved ret meget om det.
Sådan som du oplever det, er jo netop individuelt. Din Amygdala og dit GABA-system fungerer efter hensigten. Man kalder det også kamp/flugt-instinktet. Enten tager du kampen op, fordi du mener du kan overkomme truslen, eller også flygter du, og undgår den situation i fremtiden.
Men nogen gange "kortslutter" hjernen, og så tror folk, at de befinder sig i en faretruende situation, selv om den er helt harmløs.
Tag f.eks. socialangst. De mennesker er bange for at være i nærheden af andre mennesker. Der nytter et stort spyd eller andet våben jo ikke. De kan jo ligesom ikke slå alle andre ihjel. Derfor er de nød til, gennem adfærdsterapi, langsomt at vænne sig til andre mennesker.
Grunden til at terapien tager lang tid, er fordi at kamp/flugt-instinktet er så fudamentalt for artens overlevelse. Ofte er det kun benzodiazepiner der hjælper.
Når du kalder det for en behagelig følelse, så er det fordi du har taget kampen op, og der udskilles vildt meget mere adrenalin(handlekraft), når man står i situationen. Det stimulerer og giver et kick. Derfor tænder folk på at springe ud fra en bro med en sele på, klatre i bjerge, forlystelser der giver et sus i maven osv.
MVH
Megaprofilos

Hej gubbi
Jeg ved godt at du skrev, at de evolutionære grude er åbenlyse, men jeg må lige kommentere det, da det er mit udgangspunkt.
Jalousi er positivt i forhold til evolutionen. Man har fundet den rette partner, oplever måske forelskelse(som også bare er kemi), og man ønsker at beholde den glæde som det udløser. Alt i alt de stærkeste overlever.
Så når ens partner, tager til julefrokost eller andet, så oplever nogle, en frygt for at miste den glæde de oplever. Og det er netop det, som jalousi er; en frygt for at miste en glæde. Kogt ned er det frygt.
Som sagt kan frygt udløse kamp/flugt-instinktet. Amygdala ligger i det inderste lag af hjernen, da det er fundamentalt for overlevelsen. Men vi rationaliserer, at "vi bør acceptere" at vores partner tager til den julefrokost, for sådan "bør" man gøre. Så forskellige dele af hjernen slås med hinanden, og det kan meget vel give kvalme mm.
Det er ubehageligt, men sådan vil det altid være, når man går imod ens sande natur. Mange som har en partner der tager til julefrokost, hvilket de ikke kan lide, har en lyst til at kæmpe, men rationaliserer så at de må acceptere det.
Jeg er ikke tilhænger af Freud, men han har ret i sin opdeling. Id´et som er vores instinkter og basale behov, er forskelligt fra "jeg´et" og "overjeget". I tilfældet med julefrokost og det jeg har beskrevet, kan du sikkert se pointen.
MVH
Megaprofilos

Jeg kender godt noget til teorien, men kan regne ud, at det er meget vanskeligt at forske i angst, fordi det er ulovligt at sætte forsøgspersoner i en livsfarlig situation, som nogen af dem dør af.
Psykologerne kan jo ikke kaste dem for løverne, om jeg så må sige - så det er vist den ikke-rationelle angst i et moderne samfund, som der er forsket rigtig meget i - men ikke instinktet i sin naturlige funktion.

Hej anklager
Naturligvis passer det. Lige angst er der forsket rigtig meget i, så man ved ret meget om det.
Sådan som du oplever det, er jo netop individuelt. Din Amygdala og dit GABA-system fungerer efter hensigten. Man kalder det også kamp/flugt-instinktet. Enten tager du kampen op, fordi du mener du kan overkomme truslen, eller også flygter du, og undgår den situation i fremtiden.
Men nogen gange "kortslutter" hjernen, og så tror folk, at de befinder sig i en faretruende situation, selv om den er helt harmløs.
Tag f.eks. socialangst. De mennesker er bange for at være i nærheden af andre mennesker. Der nytter et stort spyd eller andet våben jo ikke. De kan jo ligesom ikke slå alle andre ihjel. Derfor er de nød til, gennem adfærdsterapi, langsomt at vænne sig til andre mennesker.
Grunden til at terapien tager lang tid, er fordi at kamp/flugt-instinktet er så fudamentalt for artens overlevelse. Ofte er det kun benzodiazepiner der hjælper.
Når du kalder det for en behagelig følelse, så er det fordi du har taget kampen op, og der udskilles vildt meget mere adrenalin(handlekraft), når man står i situationen. Det stimulerer og giver et kick. Derfor tænder folk på at springe ud fra en bro med en sele på, klatre i bjerge, forlystelser der giver et sus i maven osv.
MVH
Megaprofilos

Hej anklager
Lad mig lige starte med at sige, at psykologer er nogle meget meget dyre plattenslagere. Jeg finder det forkasteligt at psykologer, kan få betaling af det offentlige. Psykiatere derimod er først uddannet til læger, og har dernæst overbygget det med et speciale i psykiatri. De forstår bl.a. den medicinske del, som kan være ret så essentiel.
Det vidunderlige ved angst(misforstå mig ikke), er at stort set alle dyrearter føler det. Den del af hjernen, som hos mennesker har med angst at gøre, er udviklet milioner af år, før de andre "lag".
Man har lavet forsøg med mennesker og angst i 20-30´erne, men det er ikke tilladt i dag. Men rotter og nogle abearters hjerner, har nøjagtig samme struktur. Man bruger typisk rotter i dag.
Den viden vi har om angst i dag, er faktisk særdeles stor. Problemet er at det reguleres at det inderste lag i hjernen, som man typisk opdeler i 3 lag, hvor det inderste kom først i evolutionen. Det er vores basale instinkter.
Det er også den omfattende forståelse, der har givet os benzodiazepinerne, som virker på GABA-receptorerne. Det er faktisk den mest overlegne behandling mod de angst-typer der har slået klik. Problemet er så at hjernen stort set udvikler tollerance mod alt, så man skal hos nogle, øge dosis lidt gennem livet, men det sker der ikke noget ved.
Sammenfatet; Vi forstår hvad angst er, men vi forstår ikke hvorfor det slår klik, eller om du vil, løber løbsk, hos nogle mennesker.
MVH
Megaprofilos

Psykiatrien er en moderne udgave af freudianismen, og er derfor uvidenskabelig. De eneste strengt videnskabelige er behavioristerne, men jeg synes, at de er lidt uhyggelige.
Hvis man ikke kan forklare, hvorfor angst er så udbredt, uden at der objektivt set er noget at være angst for, så kan man ikke med rimelighed påstå, at man har en stor viden om angst.

Hej anklager
Lad mig lige starte med at sige, at psykologer er nogle meget meget dyre plattenslagere. Jeg finder det forkasteligt at psykologer, kan få betaling af det offentlige. Psykiatere derimod er først uddannet til læger, og har dernæst overbygget det med et speciale i psykiatri. De forstår bl.a. den medicinske del, som kan være ret så essentiel.
Det vidunderlige ved angst(misforstå mig ikke), er at stort set alle dyrearter føler det. Den del af hjernen, som hos mennesker har med angst at gøre, er udviklet milioner af år, før de andre "lag".
Man har lavet forsøg med mennesker og angst i 20-30´erne, men det er ikke tilladt i dag. Men rotter og nogle abearters hjerner, har nøjagtig samme struktur. Man bruger typisk rotter i dag.
Den viden vi har om angst i dag, er faktisk særdeles stor. Problemet er at det reguleres at det inderste lag i hjernen, som man typisk opdeler i 3 lag, hvor det inderste kom først i evolutionen. Det er vores basale instinkter.
Det er også den omfattende forståelse, der har givet os benzodiazepinerne, som virker på GABA-receptorerne. Det er faktisk den mest overlegne behandling mod de angst-typer der har slået klik. Problemet er så at hjernen stort set udvikler tollerance mod alt, så man skal hos nogle, øge dosis lidt gennem livet, men det sker der ikke noget ved.
Sammenfatet; Vi forstår hvad angst er, men vi forstår ikke hvorfor det slår klik, eller om du vil, løber løbsk, hos nogle mennesker.
MVH
Megaprofilos

Kan sagtens se pointen men dit udgangspunkt er stadig rationalitet. At jalousi i virkeligheden bare er frygt og intet andet vil jeg ikke tilslutte mig. Frygt kan helt sikkert være en del af det, men det er maksimalt kun halvdelen af historien.
Som eksempel kan jeg påpege diverse jalousi drab. Det skulle ikke ske hvis jalousi var en rationel frygt følelse. For i frygt for at miste en person giver det ingen logisk mening at slå dem ihjel hvorved man med sikkerhed mister personen. Folk der gør dette er jo nok også lidt forstyrrede, men jeg synes mønstret er klart nok til at det kan bruges som eksempel. Folk der begår disse handlinger lider nok typisk af en mangel på selvkontrol.
Som eksempel kan også bruges at jalousifølelser kan komme frem over ting der er sket i fortiden, og som ingen indvirkning har på fremtiden. De fleste har vel prøvet på et eller andet tidspunkt i deres liv at blive jaloux efter at have hørt om deres nuværende kærestes eks-kærester eller andre eskapader. Dette er uden der er nogen frygt for at de idag ville søge tilbage til disse mennesker. Jeg vil i hvert fald gerne tilstå at det er sket for mig, og jeg plejer ellers at være et stabilt og relativt rationelt menneske.
Jeg vil også gerne tilskrive mig idéen om at der findes flere lag af den menneskelige bevidsthed. Om lige præcis Freuds definition er korrekt tør jeg ikke udtale mig om. Er ikke uddannet inden for psykologi, og det er svært at påvise inden for neurovidenskab hvilket et lag af bevisthed tanker florerer på.

Nej, psykiatrien er ikke en moderne udgave af freudianismen. Den kognitive terapi har overtaget, og tager afstand fra Freuds behandlinger. Der er bred enighed om, at kokainvraget Freud, forstod hvordan hjernen "fungerede", længe før vi kunne bevise det. Men hans såkaldte "behandlingsmetoder" tager man afstand fra. De er nærmest fri fantasi.
Behavioristerne er unægteligt dem, der står med de stærkeste kort på hånden. Det er der du finder mig.
Man udviklede i 90´erne den kognitive model. Tanker-følelser-handling. Men allerede i starten af 00´erne erfarede man, at det ikke var nok. Derfor indførte man kognitiv adfærdsterapi. Det skulle hedde "kognitiv" adfærdsterapi, for ellers havde man jo totalt tabt slaget til behavioristerne. Sandheden er at det er adfærdsterapien der virker.
Igen, hvis vi betragter hjernen som en fodbold, så er den overordnet opdelt i 3 lag, startende med det inderste, hvorefter der er bygget 2 lag oven på dette.
Angst ligger i det inderste lag, og er derfor yderst vanskeligt at behandle. Det svarer lidt til at fjerne hjertet, så patienten får det bedre.
Man forstår alt omkring den "normale" hjernes opbygning i forhold til angst. Men der sker kontinuerligt mutationer mm, som betyder at det "normale" ikke længere fungerer.
Nu kaldte jeg f.eks. socialangst for en "kortslutning" tidligere, men hvis du blot går et par hundrede tusinder af år tilbage i evolutionen, så kunne det have tjent et godt formål. Frygt for andre stammesamfund, ødelæg dem, de stærkeste overlever. Så personen med socialangst kunne være den, der sikrede stammens overlevelse. Det fungerer bare ikke i vores moderne samfund, og derfor kalder vi det en "lidelse".
MVH
Megaprofilos

Hej gubbi
Mit udgangspunkt er ikke rationalitet, men derimod primitive instinkter.
Jalousidrab er et eksempel på personer der er forstyrret/psykisk syge. Man kan altid finde ekstremer, men det er ikke normen.
Det er lidt sjovt, at du skriver, at folk der begår jalousidrab mangler selvkontrol. Selvkontrol er den rationelle del af hjernen, som fortæller den primitive del, at det er ok at han/hun går til den julefrokost. Nogen mennesker har så en mindre udviklet selvkontrol eller meget stærke primitive instinkter.
Som sagt mener jeg ikke, at man kan udlede noget af jalousidrab, men hvis man skulle, for nu at svare på hvorfor de skyder deres partner. Det svarer lidt til, at de er så primitive, at de føler at partneren er deres ejendom. Så enten får de denne alene, eller også skal ingen have den.
Man kan evolutionsmæssigt godt udlede, at det igen sikrer, at der kun kommer yngel af de stærkeste. Men jeg vil helst ikke udlede noget af ekstremer.
Ja, jalousifølelsen kan komme frem, hvis den ene partner hører den anden omtale sin x-partner meget positivt. Men det er igen frygt. Frygt for at personen ikke kommer til at få den kærlighed, som x-partneren fik, eller frygt for at miste personen til x-partneren.
Jeg skal ikke kunne sige, om lige Freud havde ret. Det eneste fra Freud jeg kan tilslutte mig, er at hjernen er opdelt i 3 lag, nøjagtig som dig. Det ved vi i dag. Hvor det inderste kom først, og som netop består af instinkter. For at overleve i stammesamfund, har vi udviklet de 2 andre lang, som gør at vi kan eksistere sammen med andre, samt kommunikere med dem, hvilket igen sikrer artens overlevelse.
Som jeg oplever det, er vi enige om 95% af det her, og det er spændende at debattere. 🙂
MVH
Megaprofilos

ja vi er tæt på at være enige, men jeg mener stadig at jalousi er meget mere end bare frygt.
Jalousi kan opstå selvom der ikke er nogen som helst fare for at miste partneren. Jalousi kan være komplet og totalt irrationel. Den er et instinkt for sig selv der fungere ved at give personer en dyb nærmest kvalmelignende følelse ved tanken om ens partner med en anden. Frygt spiller en rolle, men det er bare ikke hele historien.

Der er dog stadig freudianske terapiformer i Danmark, selvom kognitiv terapi er blevet ret enerådende, men sådan er det ikke alle steder i udlandet.
Jeg kan ikke lide nogen af dem, og jeg må nok skuffe dig med, at jeg tror mere på humanistisk psykologi.
At mennesket har behov for kærlighed og sociale relationer siger mig mere, selvom jeg har det udmærket i selskab med mig selv.
Mindfulness er også noget, jeg kan forstå.
Man mister en masse muligheder, hvis man konsekvent forkaster det, som ikke kan bevises med naturvidenskabelige metoder.
Akupunktur er et godt eksempel, for nok er det bevist, at akupunktur virker - men da man ikke kan forklare, hvorfor det virker, så er lægerne næsten afskåret fra at bruge metoden.
Akupunkturpunkterne (og banerne) eksisterer ikke ud fra en naturvidenskabelig synsvinkel, og så er der pr. definition ikke nogen effekt af at stikke nåle ind i akupunkturpunkterne, og man kan ikke undervise i det på lægeuddannelsen.
Ikke desto mindre har jeg oplevet en dansk læge, som behandlede pandehulebetændelse med akupunktur på et offentligt dansk sygehus. Når han stak nåle i patienterne, så løb betændelsen ud af næsen på patienterne, og det er jo godt klaret i betragtning af, at akupunkturpunkterne ikke eksisterer.
Det er så et enkeltstående tilfælde, for akupunktur bliver næsten ikke brugt.
Der er ikke noget nyt for mig i teorien om, at dele af hjernen, har udviklet sig på forskellige tidspunkter af den biologiske evolution - men det får mig ikke til at udelukke, at der er en masse, som ikke er opdaget endnu - eller som vi aldrig bliver i stand til at forstå.

Nej, psykiatrien er ikke en moderne udgave af freudianismen. Den kognitive terapi har overtaget, og tager afstand fra Freuds behandlinger. Der er bred enighed om, at kokainvraget Freud, forstod hvordan hjernen "fungerede", længe før vi kunne bevise det. Men hans såkaldte "behandlingsmetoder" tager man afstand fra. De er nærmest fri fantasi.
Behavioristerne er unægteligt dem, der står med de stærkeste kort på hånden. Det er der du finder mig.
Man udviklede i 90´erne den kognitive model. Tanker-følelser-handling. Men allerede i starten af 00´erne erfarede man, at det ikke var nok. Derfor indførte man kognitiv adfærdsterapi. Det skulle hedde "kognitiv" adfærdsterapi, for ellers havde man jo totalt tabt slaget til behavioristerne. Sandheden er at det er adfærdsterapien der virker.
Igen, hvis vi betragter hjernen som en fodbold, så er den overordnet opdelt i 3 lag, startende med det inderste, hvorefter der er bygget 2 lag oven på dette.
Angst ligger i det inderste lag, og er derfor yderst vanskeligt at behandle. Det svarer lidt til at fjerne hjertet, så patienten får det bedre.
Man forstår alt omkring den "normale" hjernes opbygning i forhold til angst. Men der sker kontinuerligt mutationer mm, som betyder at det "normale" ikke længere fungerer.
Nu kaldte jeg f.eks. socialangst for en "kortslutning" tidligere, men hvis du blot går et par hundrede tusinder af år tilbage i evolutionen, så kunne det have tjent et godt formål. Frygt for andre stammesamfund, ødelæg dem, de stærkeste overlever. Så personen med socialangst kunne være den, der sikrede stammens overlevelse. Det fungerer bare ikke i vores moderne samfund, og derfor kalder vi det en "lidelse".
MVH
Megaprofilos

Hej gubbi
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om jalousi rent faktisk er et instinkt, det forekommer mig bare alt for komplekst. Derfor splitter jeg det ad, i flere primitive følelser.
Jeg er helt bevidst om, at jalousi kan opstå, selv om der ikke er nogen rationel fare for at miste partneren. Men der er det så bare, at jeg siger, at personens instinkter siger noget andet. Vi kan kontrollere og undertrykke vores instinkter, men det har en omkostning.
Så jalousi er mere en kompleks følelse, da den bygger på en kamp mellem instinkter som frygt for at miste, og så den rationelle tanke om, at det er helt uskyldigt.
Hvordan vil du ellers forklare, at en person der rationelt godt ved, at det er helt uskyldigt at partneren tager til julefrokost, stadig bliver syg af frygt/jalousi?
Frygt er mange ting. Frygt for at miste det gode man har, og som stimulerer en positiv feedback i hjernen. Det kan være frygt for at miste kærlighed, omsorg, samvær, yngel, osv osv.
MVH
Megaprofilos

Hej anklager
Ja, der er stadig freudianske terapiformer her i landet. Faktisk er der alle typer af behandling, selv den eksistentielle. Den eksistentielle tager jeg afstand fra. Hvordan skal en person der er født hjernedød, kunne tage alle de valg som der kræves. Eller en autist, skizofren m.f. Eksistentialisme er sådan en slags luksusterapi i den vestlige verden. Hvordan skal den ekstremt fattige afrikaner vælge, når valget består i, enten at blive i hytten og sulte, eller forlade den og blive skudt osv osv. Hvor mange valg har man uden penge, og uden udsigt til at tjene nogen.
Kognitiv terapi udspringer af humanistisk psykologi. Mindfullnes som du kan lide, udspringer af kognitiv terapi. Men det kan sagtens praktiseres uden denne. Det er i øvrigt bevist, at mindfullnes virker.
Behaviorisme er faktisk i min optik, en humanistisk terapiform. Men alt kan misbruges. Det er netop troen på, at man ved at stimulere positiv feedback, kan opnå meget mere. Det kan være at give ungerne den kærlighed de skal have, men samtidig forstå at de på et tidspunkt skal stå på egne ben. Det er forståelsen af, at når de gør noget godt, så skal det forstærkes. Det handler om at vise det man føler, men naturligvis på en konstruktiv måde.
Hvis man ikke kan forklare hvordan og hvorfor akupunktur virker, så er man jo nød til at afvise det lægeligt. Ellers skulle man jo også inddrage spøgelsesjægerne og andre. Man er nød til at kræve et bevis, og da det ikke eksisterer, så kan man naturligvis ikke godtage det fagligt/naturvidenskabeligt.
Tag ikke fejl. Tro flytter bjerge. Tag f.eks. SSRI(lykkepiller). Der er kommet skjulte raporter frem, som tydeligt dokumenterer, at de kun virker på de svært deppressive, og tilmed kun på ca 15% af dem. Placebovirkningen er i nogle studier så høj som 60%. Spørger du en almen praktiserende læge, så vil han hun typisk oplyse, at de har haft en effekt på ca 40-60% af patienterne.
Personligt tror jeg ikke på akupunktur. Jeg tror derimod på, at hjernen kun kan tolke smerte fra et sted af gangen. Så hvis du stikker nåle i en person, kan du midlertidigt MÅSKE flytte smerten. Mere er der ikke i det. Men tro flytter bjerge, så hvis nogen mener at det virker, så er det helt fint med mig.
Der er unægteligt en masse vi ikke forstår, og en del af det, kommer vi sikkert aldrig til at forstå. Det er jeg helt enig i.
MVH
Megaprofilos