Hvad tænker folk om DIG?

Personligt tror jeg på at jo bedre man kender sig selv og sine grænser - desto nemmere at det at være i harmoni med sig selv og følge sit hjerte.
Man lærer sig selv bedst at kende ved at følge sit hjerte opleve en masse, og ved at tage nogle chancer og tænke: JEG GØR DET SGU! Det er jo meget mere tilfredsstillende at kunne sige til sig selv: Så har jeg prøvet det! Tog chancen, fulgte mit hjerte og det var slet ikke så farligt som jeg egentlig frygtede. Man vil uden tvivl få nogle hak i tuden, men man vil omvendt også få rigtig mange succesoplevelser, og begge resultater er jo RIGTIG godt for sin personlige udvikling (Selvfølgelig skal man have fornuften med, men man skal ABSOLUT ikke være bange for at skille sig ud!)
De venner og bekendte jeg kender som har haft en "udfordrende opvækst", med en masse nedture, er faktisk også de mest positive og selvbeviste. Det er stor set ligegyldig hvilke udfordringer de bliver stille over for, så vælger de at tage chancen fordi de tænker "Nå, ja om det går godt eller skidt, så har jeg prøvet noget der er MEGET værre"
Så kender jeg også de "forsigtige typer" som er rigtig gode til at dagdrømme, men som ikke kommer så meget længere end det, fordi de ikke rigtig tør tage nogle chancer, og kører derfor en mere "sikker livsstil." Det er ofte også de typer med den mest "stabile opvækst" (skal lige understrege at der findes en god blanding i begge grupper, så der skal ikke nødvendigvis en hård opvækst til før man tør tage chancer.)
Typisk vokser børn op med at skulle gøre ALT for at blive accepteret i skolen og blandt venner, det gælder om at skrabe "billige point" til sig og derved blive populær. Der er dem som har det dyre tøj på, dem der altid har penge med, ham der tør ryge eller hoppe ned fra taget, så er der den stærke, klassens klovn, nørderne, ham alle pigerne er vilde med osv. Fælles for dem alle er at de ALTID tænker over hvad ANDRE tænker op dem. Så er det jo heller ikke nemt at lære sig selv at kende.
De fleste tager tanken med ind i starten af voksenlivet (Hvad tænker de andre om mig.) og medierne ved det jo godt, så de bombardere (særligt kvinder) med ideal billede at den perfekt kvinde der vejer under 50 kg, går i det rigtige tøj, skaber den fede karriere, og bliver inviteret med til alle de fede VIP arrangementer.
Hvis man i stedet vælger at mærke efter i sig selv når man skal træffe et valg, så har man meget større chance for at lære sig selv bedre at kende. Man bliver simpelthen et bedre menneske at at kende sig selv! Man bliver også en meget mere pålidelig ven, mand, kvinde, kone, kollega osv - hvis man står ved sine holdninger og siger tingene som MAN SELV mener det, og ikke som man tror andre vil høre det. Så ved andre hvad man står for, og har MEGET nemmere ved at lære en rigtigt at kende.
Tænk på din kæreste, bedste ven(ninde), dem du bedst kan lide at omgås - hvad gør de? Er de gode til at følge deres hjerte?
LEV LIVET følg dit hjerte og gør det du har lyst til. Lad være med at gøre, hvad andre mennesker mener er det rigtige! og vær aldrig bange for at skille dig ud! Det gør dig kun unik :)
Har du noget på hjerte, så lad mig ENDELIG høre🙂
http://elwaysblog.blogspot.com/2011/08/er-du-et-godt-menneske.html

Hvad vil du med det her?
Er det bare en reklame for din blog, for så har det jo intet at gøre her inde...

Da det jo er en DEBAT - så vil jeg da debattere! Og da jeg synes det er en super relevant diskussion at tage i forhold "hvordan folk tænker" og opfører sig.
Men hvis DU har ondt i røven over et link, så må jeg jo beklage en HEL masse - men at du simpelthen er i tvivl om hvad jeg vil, DET kan godt overraske mig en smule - folk plejer da være godt til at komme med kommentarer til mine indlæg 😉 Og IKKE bitche over links.. Det bliver jo dagligt lavet mange forskellige links..

Hej
En flot indlæg.

Ups der skulle står et...

Mange tak 🙂 Dejligt du synes det - når det er lidt inde over i din boldgade

Syntes også det er et godt indlæg. Folk der ikke tager chancer er også kedelige mennesker, dem er der ikke nogen der gidder være sammen med.
Folk der tager chancer bliver der talt om.(Det jo kedeligt hvis vi ikke har noget/nogen at tale om.
Det er det jeg "trøster" mig selv med, når jeg er "gået over stregen". Folk der gøre det hele perfekt, ingen chancher tager, folk man ikke kan sætte en finger på (der findes sikkert ikke mange), de bliver nemt usynlige. Og hvem gidder være usynlig.
Når det så er sagt, har jeg ofte været utilfreds med at både børn og voksne, ofte bliver usynlige og tilsidesat hvis de opfører sig "pænt". Det er altid de skæve, urolige, og højråbende, der for mest taletid og bliver set, lige fra børnehaven til på arbejdspladsen.
Det er måske lidt uretfærdigt overfor de mennesker som nu opfører sig eksemplarisk.

Tja nu siger du det med at børn ønsker og blive accepteret i skolen, jeg lå i gruppen den stærke i klassen. Jeg tænkte ikke så pokkers meget over hvad folk syntes om mig, hvis de kunne lide mig så fint og hvis de ikke kunne gad jeg ikke bruge min tid på dem.
Som en af de få gad jeg ikke det halløj med fester og druk, jeg hyggede med derhjemme med mine computerspil og med min familie og det gjorde så at jeg var ude fra det "fine" selskab.
Jeg syntes aldrig jeg tænkte meget over det, jeg blev da inviteret men efter og have sagt nej omkring 10gange gad folk ikke mere og det var fint nok for mig. Mine venner vil nok kalde mig en type som alle kan sammen med men dog er jeg en mand som går mine egne veje og siger hvad jeg mener og gør det velformuleret. Jeg er ikke bange for og sige folk imod, da jeg mødte min kærestes bror sagde han nogle rasistiske ting og jeg spurte om det er nødvendigt og svine folk til hvis de intet har gjort, eller om det blot var et potens problem. Jeg har også svaret hendes mor søster og bedstefar igen. Det er ikke fordi jeg vil slås blot for og slås, men hvis folk siger noget dumt/forkert så tager jeg det skam op.
Om de så mener jeg er en "nar" eller ej kan jeg ikke spilde min tid på og bekymrer mig om, jeg kan såmænd godt lide dem men og de kan lide mig på trods af vores uenigheder. Det handler blot om gensidig respeckt.
Folk ved altid hvor de har mig, hvis jeg ikke kan lide en person så siger jeg det direkte til dem. Og hvis de så bliver såret er det såmænd deres problem.
Generalt tror jeg bare at jeg var hurtig ovre den del af livet hvor man mener andre skal bedømme en, det eneste som betyder noget er min kæreste. Hendes mening om mig betyder en hel del mere end alle andres.

Det er ikke mig der går helt i selvsving.
Jeg stiller et relevant spørgsmål.
Du har ikke et eneste sted anført noget, der i bare mild grad minder om et spørgsmål.
Du har bare skrevet et blogindlæg, og så har du skrevet, at folk skal henvende sig til dig.
Det er jo ikke oplæg til debat, det er derimod et godt oplæg til en brevkasse.
Lad være med at prøve at fremstå så positiv, når du i virkeligheden bare er manio-aggressiv (det er et hjemmebrygget fænomen, der passer ret godt til dit svar :))

Arh, er det nu også helt rigtigt?
Jeg hører til den "skæve" gruppe, og det har ikke ført andet end problemer med sig, måske lige bortset fra de helt unge år (til og med børnehaven).
Der er ikke plads til skæve mennesker, og dem der ikke kan følge standarden, bliver helt enkelt tiet ihjel.
Så er der dem, der bevidst går ud og skaber sig åndssvage, og virkelig råber højt, men det er jo deres råb der bliver lagt mærke til.

Personligt tror jeg på at jo bedre man kender sig selv og sine grænser - desto nemmere at det at være i harmoni med sig selv og følge sit hjerte.
Man lærer sig selv bedst at kende ved at følge sit hjerte opleve en masse, og ved at tage nogle chancer og tænke: JEG GØR DET SGU! Det er jo meget mere tilfredsstillende at kunne sige til sig selv: Så har jeg prøvet det! Tog chancen, fulgte mit hjerte og det var slet ikke så farligt som jeg egentlig frygtede. Man vil uden tvivl få nogle hak i tuden, men man vil omvendt også få rigtig mange succesoplevelser, og begge resultater er jo RIGTIG godt for sin personlige udvikling (Selvfølgelig skal man have fornuften med, men man skal ABSOLUT ikke være bange for at skille sig ud!)
De venner og bekendte jeg kender som har haft en "udfordrende opvækst", med en masse nedture, er faktisk også de mest positive og selvbeviste. Det er stor set ligegyldig hvilke udfordringer de bliver stille over for, så vælger de at tage chancen fordi de tænker "Nå, ja om det går godt eller skidt, så har jeg prøvet noget der er MEGET værre"
Så kender jeg også de "forsigtige typer" som er rigtig gode til at dagdrømme, men som ikke kommer så meget længere end det, fordi de ikke rigtig tør tage nogle chancer, og kører derfor en mere "sikker livsstil." Det er ofte også de typer med den mest "stabile opvækst" (skal lige understrege at der findes en god blanding i begge grupper, så der skal ikke nødvendigvis en hård opvækst til før man tør tage chancer.)
Typisk vokser børn op med at skulle gøre ALT for at blive accepteret i skolen og blandt venner, det gælder om at skrabe "billige point" til sig og derved blive populær. Der er dem som har det dyre tøj på, dem der altid har penge med, ham der tør ryge eller hoppe ned fra taget, så er der den stærke, klassens klovn, nørderne, ham alle pigerne er vilde med osv. Fælles for dem alle er at de ALTID tænker over hvad ANDRE tænker op dem. Så er det jo heller ikke nemt at lære sig selv at kende.
De fleste tager tanken med ind i starten af voksenlivet (Hvad tænker de andre om mig.) og medierne ved det jo godt, så de bombardere (særligt kvinder) med ideal billede at den perfekt kvinde der vejer under 50 kg, går i det rigtige tøj, skaber den fede karriere, og bliver inviteret med til alle de fede VIP arrangementer.
Hvis man i stedet vælger at mærke efter i sig selv når man skal træffe et valg, så har man meget større chance for at lære sig selv bedre at kende. Man bliver simpelthen et bedre menneske at at kende sig selv! Man bliver også en meget mere pålidelig ven, mand, kvinde, kone, kollega osv - hvis man står ved sine holdninger og siger tingene som MAN SELV mener det, og ikke som man tror andre vil høre det. Så ved andre hvad man står for, og har MEGET nemmere ved at lære en rigtigt at kende.
Tænk på din kæreste, bedste ven(ninde), dem du bedst kan lide at omgås - hvad gør de? Er de gode til at følge deres hjerte?
LEV LIVET følg dit hjerte og gør det du har lyst til. Lad være med at gøre, hvad andre mennesker mener er det rigtige! og vær aldrig bange for at skille dig ud! Det gør dig kun unik :)
Har du noget på hjerte, så lad mig ENDELIG høre🙂
http://elwaysblog.blogspot.com/2011/08/er-du-et-godt-menneske.html

Hvor mange af jer lever et liv hvor i skal spørge nogen om lov hvis, i pludselig kommer i tanker om at nu vil i på weekend tur til Borholm, og også skal komme med hundred sytten forklaringer på hvorfor i vil til Borholm, så den med at følge hjertet lyder jo godt nok i teorien, men i praksis stiller det sig lidt anderledes for de fleste, og er man født med et såkaldt rastløst hjerte så bliver der sgu noget at lave når hjertet skal følges.
Men indianerne havde et ordsprog som sagde, at det vigtigste man kunne laere at kende var sig selv, og så blive god til at vaere sig selv, hvilket jo er fornuftigt nok.
Men til syvende og sidst betyder det jo ikke noget hvad tanker andre folk har om en, da det jo ikke fylder noget i ens lommer, og de ej heller betaler ens husleje og mad.

Jeg opfattede dit HVAD VIL DU MED DET HER? forholdsvis negativt, men sådan er det jo at være "manio-agressiv" 😉
Fremstår i iøvrigt ikke som noget - skulle gerne være forholdsvis let at læse, da jeg bedst kan lide at smide alle kortene på bordet.
Om det passer bedst til en brevkasse eller en debat kan vel diskuteres, om jeg stiller konkrete spørgsmål - har jo tilsyneladende ingen relevans i forhold til om jeg får en DEBAT ud af det, og det var jo det jeg "ville med det her"

Hej Anusnymus
Der er nok ikke mange der skal spørge om lov (i forhold til en spontan tur til Bornholm) med mindre de har børn, familie osv - MEN det er rigtig mange som tænker det kunne være fedt at tage til Bornholm, som IKKE får det gjort, da de hurtigt kommer med 4-5 årsager til hvorfor de IKKE bare sådan lige kan/skal tage af sted, og mit indlæg er jo møntet på DEM.
Du har tilsyneladende ingen problemer med at "Kende dig selv! eller gøre det DU har lyst til - eller tænker specielt meget over hvad andre folk tænker om dig - men der ER rent faktisk mange der tænker og har det på den måde 😉 Og det er dem jeg prøver give et LOS I RØVEN!
Men tak for din input!

det er usundt, at tænke for meget over det!
ja,samfundets idealer,er temmelig urealistiske, men at følge dem slavisk..
fører kun til gold tomhed i hjertet,en ørkenvandring,igen nævner jeg tingsliggørelsen, af os mennesker,som en syg ting,og som du nævner idealkvinden, ja,og man ser resultatet
anoreksi/bulimi hærger/trøstespisning,selvskadende adførd,unge kvinder hader sig selv,hianden,udstiller sig, og lader sig udnytte for, at opnå kærlighed, og respekt(kan det blive mer suspekt end det?)
ja!folk må vågne op!lære, at hvile i sig selv, vi er så skrøbelige-det er menneskelivet
en pæn facade adenpå, og en gabende afgrund i sin sjæl..
og når de så opnår skønhed?så ved de ikke om de "elskes" for deres sande selv-det er nedbrydende, og det skader omgivelserne på samme vis, som en selv!blir ked af, at se hvor langt folk går,det er så forkert!det var ikke det de drømte om-det er et mareridt,og vi burde beskytte børnene fra at tro, at det er den eneste vej, at gå!
Not!!.. [!]

Jeg er 100% enig Jaqueline - Mit problem er bare at det virker som om der kommer FLERE og flere der bekymrer sig om ideal-looket, "hvad tænker andre" ósv - og DET er noget møg - men ja, man kan ikke gøre andet end at starte med sine egne unger.

blevet mere,og mere overfladisk, og dekadent!det har været tidsånden de sidste godt, og vel 10 år-specielt, og når man tror, at nu er det toppet, så forbavses man gang på gang over de nye højder, det kan tage, men vi må stå imod,og fokusere på andre ting, end dem industrien prøver, at henstille os i(godt hjulpet på vej fra diverse medier,sladrepresse,guru`er,og ikke mindst,så fanges folk i navlebeskuelse,og jo,flere, der går med,jo,mere indgroet, og "normalt" forekommer det
det påvirker folk(os allesammen,det er styrke, at gå imod strømmen)de blir panikne, og blinde for de ting, som skaber sand mening i deres tilværelse)
folk blir jo, heller ik glade af, at være sådan-ægte glæde, er ikke påtaget
folk lammer sig derpå med stoffer,alkohl,mv.de vil føle, men de modarbejder samtidigt deres natur, og vi fortrænger,og deler ik nok ud!
en maskerade af falskhed,tilbageholdt frustration, og vrede,men det holder ik ved,det er faktisk begyndt, at krakelere mer nu,og det glæder mig!*sm*

det er ikke for sjov!
folk skal tænke rigtigt efter i sig selv, og ikke løbe med på alt det som "eksperten"
(magthaverne)foreskriver os, at mene(mindcontrol)
Danmark!vågn op..
mærk efter indeni jer selv,helt ind i hjertet,kernen,det inderste,se et barn i øjnene-hvilken verden har I tiltænkt dem, at overtage? [l] ??
skal vanviddet stoppes, så er ansvar løsningen,istedet for, at overlade sin skæbne til den stadigt synkende skude!

Her i mit skønne nabolag, hvor jeg bor i min kæmpe lejlighed med min kære hustru, ja her er jeg da skam alle tider højt agtet som en klog og magtfuld mand. Vi har det da alle tider så skønt med hver andre her i Brønshøj. Jeg har da skam alle tider været en vigtig medspiller i det lokale foreningsliv, og det er altså noget, der kaster respekt af sig, kan jeg da skam alle tider da nok sige jer. Tak.
Kærlig hilsen Albert Johansen