Hvad/Hvem er Gud for dig?

Okay, det her er ikke lavet for at i kan høvle på hinandens religioner.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad eller hvem Gud er for netop DIG.
Altså, er det en mand/kvinde der sidder oppe i himlen, på en lille sky, og styre os her nede?
Er det en del af dig selv?
Hvad er en Gud for dig?
Jeg tror personligt ikke på nogen gud, men jeg tror på at der er mere mellem himmel og jord end vi mennesker kan forklare, og nogensinde vil kunne komme til at forklare.
HVIS jeg skulle tro på noget, ville jeg gå efter en mythologi som den nordiske, eller den græske, eller evt. den oprindelige form af buddhisme.
Der ud over kan jeg også godt lide nogle af de gamle natur trosretninger, som f.eks. mange indianere havde/har, hvor man tror på, at der er ånder i alt levende omkring os...
Og det med at jorden er en stor skildpadde, er også en meget hyggelig forestilling for mig.
Men hvad er Gud eller en gud for dig?

...sandhedens kilde. Igennem hans ord kan vi lære ham at kende.

er gud en tanke. En tanke som man kan finde trøst i, finde hold i når det ikke helt går som det burde.
Der hvor jeg ikke kan følge f.eks den katolske tro (bare rolig, vil ikke rakke ned), er at de får absolution fra stort set hvad som helst ved at gå ind og skrifte.
At udnytte at præsten har tavshedspligt, og så gå ud af kirken igen, som om den synd de skriftede aldrig var sket. Det undrer mig lidt.
Men eller tror jeg som sagt at vi har et behov for et højere væsen til at holde os til, når livet viser sit lidt grimmere ansigt.
Hvad er det der får en fattig polsk mamutschka til at give sine sidste Sloty på at købe et lys hun kan tænde i kirken? Og Vatikanets rigdom finansieres bl.a. gennem disse subisdier.
Ja, mange spørgsmål, megen tvivl. Og det er grunden til at jeg ikke har en stærk tro i den oprindelige forstand.
Mvh Fandango

mig, at jeg er meget fasineret af Indianere og den kultur de havde....
Som barn gik jeg skam i søndagsskole og vi
lærte/hørte mange ting om GUD.....
Jeg har vel så levet et liv med en vis barnlig barnetro på et eller andet...??
Men sådan som mit liv har udformet sig, og det dét har budt mig....
Bla. det at jeg mistede min dejlige og eneste bror ved en tragisk solo-bilulykke, som får mig ned med flaget hver gang jeg tænker eller bare som her skriver om det...
Ja, så må jeg indrømme..At den dag det skete, der råbte jeg til "ham deroppe" som nogen tro på... Fuck dig... Hvad skulle du med ham ??? Vi var ikke færdige med ham her i vores verden...
Men nu som tiden er gået, og jeg har fået et helt andet og positivt liv, er der begyndt, at ske underlige ting og sager...??
Jeg møder mennesker fra min fortid og mennesker jeg har nogle relationer til på en eller anden måde, og det på positiv måde....
Så at der er mere mellem himmel og jord det er jeg overbevidst om nu... Men hvad helt nøjagtigt... Det har jeg endnu ikke fundet frem til...
Så iddtil da... SÅ er det mig og min egen dømmekraft jeg tror på...
Mummi

Mange ting...
Han er den der tager sig af dem, som jeg kender, som er døde.
Han er hård og ond, men samtidig bamhjertig og gavmild.
Som der står i bibelen: "Jeg er"...

at mange af jer omtalte "Gud" som værende en mand.
Hvorfor kan "Gud" ikke være en kvinde?
Jeg har så den holdning, at hvis "Gud" er en mand, må det skyldes at det vi står og går på er "Moder jord" ;)
Lige noget helt andet.
Dem af jer der ser på Gud som en person... hvilken farve er han/hun?

Jeg vil ikke irritere dig, men har bare lyst til at tilføje til dit indæg omkring din uforståenhed over for katoliscmen ,at vi mennesker har behov for at få vores tanker aflæsset og for at blive tilgivet..
Det kan grue en frygteligt længe, hvis man ikke ved, om man er tilgivet elle ej..

og derfor usynlig.

Der hvor jeg lægger fingeren i såret, er at jeg finder det lidt som at fralægge sig det personlige ansvar, når man går et sted hen - indrømmer at man har lavet lort i den - og så ellers kan forlade stedet komplet uden skyld. Intet at angre, intet at stå til ansvar for.
Er det ikke lidt nemt? Og er det ikke udtryk for en svag karakter at man ikke vil stå ved sine synder?
Fandango

Jeg synes det er et rigtigt spændende spørgsmål, som jeg har tænkt rigtigt meget over uden at finde svar.
Det kræver ikke så forfærdelig meget videnskabsteori at regne ud, at man ikke kan vide noget om Gud. Om Gud er der, om Gud er i alt (panteisme) om der er en eller mange guder, om Gud har et køn osv osv er spørgsmål der ikke kan besvares set med en videnskabelig synsvinkel. Så man kan jo tro eller håbe hvad man vil- eller man kan lade være.
Mit temperament er bare sådan, at jeg ikke kan tro 100% på noget jeg ikke kan bevise, så jeg nøjes med at overveje spørgsmålet, fordi det skærper min appetit på livet. Og måske er det Guds væsentligste funktion- at få os til at overveje spørgsmålet, fordi det får os til at leve mere intenst!
Jeg er naturligvis klar over, at Gud nogle gange er de krykker der gør, at uheldige mennesker kan holde livsmodet ("de håbløses håb"), men jeg er 100% overbevist om, at overvejelserne, interessen, håbet og troen på Gud også hjælper de "stærke" til at blive endnu stærkere. Gud giver livslyst- om Gud også ligefrem er årsagen til livet kan jeg ikke vide, men det interessante for mig er egentligt at tankerne om Gud beriger livet- sandsynligvis hvadenten det er ateistens eller den troendes tanker om Gud!

du har ret mummi "lille gæv rødhud".
Indianernes forhold til væsner og til naturen har også altid fascineret mig.
En af de væsentlige ting en Indianer høvding sagde, og som vi alle har taget til os, mere eller mindre er: "denne klode har vi kun til låns, er det ikke for svagt at vi ikke ønsker at levere den tilbage i samme stand som vi fik den givet?". Den har jeg tænkt en del over, især når der tales nuklear kraft - og våben.
Fandango, "mand som kigger på verden"

Gud findes ikke, Djævlen findes ikke...
Jeg tror ikke på nogen "Gud" jeg tror på livet det der er her og nu..
Jeg har ikke behov for at tro på en "Gud" for at skulle elske være god ved andre osv osv, det ligger i den's enkelte's natur noget medfødt og noget der kommmer fra vores opvækts..
Jeg har fuldt ud forståelse hvorfor nogle vælger at tro på det de tror på, jeg syntes bare det er ærgeligt at denne "kogebogs" krig skal gå ud over noget der er så smukt og uendeligt nemlig vores jord, universet og menneskerheden samt dyr og planter..
Selvom der i denne tid hersker utrolig meget "kogebogs" krig fortæller jeg stadigvæk mine børn at det er vigtigt med forståelse, omsorg og tolerance for mine børn skal selv danne sig et billed af verden og dens befolkning de akal ikke danne nogle fordomme selvom de fleste nok vil sige det er naivt..
Alt godt
Venligst..
Mig..

"er han/hun?". Eller har VI skabt ham/hende, fordi vi havde brug for ham/hende?
Det er ofte oplysende at vende tingene på hovedet.
Fandango

Jeg har nok haft brug for det...
Men nogen gange skal man bare tro, ikke vide.

Ja det er jo en gammel tanke- er det Gud der skabte mennesket i sit eget billede, eller er det i virkeligheden omvendt? På den anden side- spørgsmålet er en rigtig diskussionslukker, så jeg ved ikke rigtigt hvor brugbart det er til at berige livet...

Ugh Ugh... Store Fandango..;O)
Ja, den er kun til låns, men det er ikke alle der har hørt efter i timen....
Nu vi taler indianere... Min ynglingsfilm er ; Danser med Ulve og det slet ikke kun fordi det dejlige Han-Menneske til. Kevin Costner er med... Uhm...( han er stil)
Den film er bare suveræn og jeg kan se den igen og igen....
Mummi... Hende der kigger med..;O)

er Ham som kender mig bedre end jeg kender mig selv. Han har skabt mig og vejleder og råder mig til hvad der er rigtigt og forkert. Han har skabt alt det jeg kan se, samt alt det jeg ikke kan se. Han er udenfor mig, Han er indeni mig. Han er den største og har kontrol med alt.
Han er min faste trygge Fader som kan svare døgnet rundt og som høre mine bønner om hjælp og tilgivelse, som trøster mig når jeg er ked af det og som giver mig livet og glæden og kærligheden hver dag, så jeg kan leve og sprede lys til mine omgivelser.
Han har hjulpet mig gennem livet, også mens Hans magt og vælde var mig ukendt. (Hvis i vil have mere at vide om hvilke store ting Herren har gjort for mig, fortæller jeg det gerne.)
Jeg møder Ham i andre mennesker, i naturen, men mest møder jeg Ham gennem bøn og tilbedelse.
Jeg er sikker på at Han vil alle det godt, for som der står i Bibelen så er Han Kærlighed.
Må Han velsigne jer alle med fred og alt godt!
Katarin@

Først opstod uviverset, siden kom stjerner planeter, liver, og efter lang tids evolution -mennesket. Mennsket begyndte at tænke, og opdagede mange ting, som det ikke kunne forklare: hvorfor flader der vand fra himlen? Hvorfor tordner det? Hvorfor bliver folk syge og dør?
Mennesket var indrettet således, at det ville have en forklaring på alt dette og meget mere. Uheldigvis for mennesket var det endnu ikke i stand til at forklare ret meget af verden. Derfor opfandt mennesket idéen om det guddommelige. Gud var født. Det guddommelige gav mennesket mulighed for at forklare verden, og det guddommelige verdensbillede fungerede i årtusinder, og blev stadig mere sofistikeret, indtil mennesket begyndte at kunne forklare verden uden at skulle opfinde noget guddommeligt. Gud var ikke mere nødvendig, derfor slog menneskene ham ihjel. I dag er der dog stadig mange der finder Gud - udstoppet og på museum. Gud er ikke længere nødvendig som eksistentiel mellemregning - Gud er død.

min egen samvittigheds stemme. Man ved jo godt inden i sig selv...inde i maven..om man handler rigtigt eller forkert, og for mig er det det tro handler om, at leve sit liv med ren samvittighed. Jeg tror ikke på at man kommer i himlen når man dør eller at Gud sidder oppe på en lille sky.....nææ troen på det gode bor i alle meneskers sjæl, det er bare om at lytte......
Det er Gud for mig!