problemer med svigerfamilien
Har lige brug for nogle råd angående en situation jeg er havnet i. Mig og min kæreste har været sammen i 5 år og har boet sammen i 4. Jeg har altid haft et nært forhold til hans familie og han til min. Sammen med hans familie ejer vi en sommer restaurant hvor vi alle har arbejdet for tredje sommer i træk. Det første år vi var der gik hans søster som er 5 år yngre amok på mig fordi jeg sagde nej til at arbejde mere end 14 timer i træk om dagen så hun kunne få fri efter 8 timer. Det løste sig med tiden og vi har ikke haft problemer siden. I år gik hun så amok på mig over en eller anden meget lille bagatel i måden vi driver forretning på og vi snakkede efterfølgende ikke sammen i en uge. Alligevel kom der hele tiden små spydige indirekte bemærkninger til de andre om noget jeg gjorde eller ikke gjorde ordentligt. Vi er alle sammen under ekstemt pres i forretningen og arbejder hele tiden så det er forståeligt man er træt og irritabel. En dag var der en MEGET umulig kunde, som jeg til sidst sagde stop over for, efterfølgende vendte hun sig om til min kæreste og sagde at hun altså ikke gad være der hvis der ikke blev talt ordentligt til kunderne. På det her tidspunkt havde jeg fået nok og vendte mig om til hende og sagde at det gjorde jeg også, hvorefter hun blev meget sur og råbte og skreg af mig, så jeg blev også sur. Da hun begyndte at kalde mig grimme navne, kaldte jeg hende et pattebarn (hvilket selvfølgelig nok var at provokere situationen yderligere) hun gik så meget amok at hendes far måtte holde hende mens hun råbte at hun smadrede mig. Til sidst gik jeg hen til hende og sagde at hvis hun ville slå mig kunne hun lige så godt får der overstået. Hun tyrede mig gennem rummet med et rdentligt skub så jeg fløj tilbage. Jeg nåede ikke at tænke det ordentligt igennem før jeg placerede en solid knytnæve i hovedet på hende mens hun gjorde klar til nyt angreb. Hendes far og min kæreste skyndte sig at holde hende fordi hun var helt ustyrlig, mens jeg lige så stille stod ved siden af mens hun gennem hele restauranten råbte LUDER LUDER af mig. Jeg gik efterfølgende derfra. Hans familie blev ekstremt vred på mig og ignorerede mig og lå hele skylden på mig og sagde til min kæreste at jeg i hvert tilfælde ikke skulle slå deres datter og blande mig i hvad hun sagde til min kæreste. Jeg har efterfølgende tilbudt hende at vi stille og roligt som voksne mennesker kunne snakke om tingene for hele familiens skyld, men det har hun blankt afvist
Det skal lige siges at hun hver dag før stod i køkkenet og råbte og skreg af hendes forældre så alle kunne høre det, hele tiden var sur over at være der og sjældent lavede mere end det mest nødvendige når hun var på arbejde.
Jeg er selvfølgelig godt klar over at jeg ikke håndterede sagen på den mest hensigtsmæssige måde, men på intet tidspunkt har jeg gjort andet end at hjælpe den pige og kunne aldrig finde på hverken at råbe af hende på den måde eller indlede et fysisk angreb på hende. Jeg ved godt min kæreste står i midten men jeg føler lidt han allerede har valgt trods jeg aldrig ville bede ham om det for som han siger skal jeg huske at det jo er hans kød og blod. Jeg ved ikke helt om jeg har ret til det, men jeg føler mig lidt svigtet af hans forældre for at gå ind på den måde udelukkende og tage hendes parti og se hendes side af sagen uden på nogen måde at høre fra mig. Derudover føler jeg det er forkert af dem at sige at jeg ikke skal blande mig når de selv gør det. Og jeg føler mig lidt sat uden for den familie som de altid har sagt til mig jeg var en del af, fordi jeg ikke er kød og blod (hvilket jeg syntes er dybt åndsvagt, når min kæreste og jeg snakker om ægteskab i fremtiden osv.)
Jeg ved godt det er en meget rodet situation og at jeg selv bære noget af skylden derfor, men alligevel føler jeg mid så uretfærdigt behandlet og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op nu i forhold til ham og han kæreste eller om jeg overhovedet har ret til at være sur. Føler bare lidt at hun får lov til at behandle mig og alle andre nøjagtig som det passer hende uden konsekvenser.
Det skal lige siges at hun hver dag før stod i køkkenet og råbte og skreg af hendes forældre så alle kunne høre det, hele tiden var sur over at være der og sjældent lavede mere end det mest nødvendige når hun var på arbejde.
Jeg er selvfølgelig godt klar over at jeg ikke håndterede sagen på den mest hensigtsmæssige måde, men på intet tidspunkt har jeg gjort andet end at hjælpe den pige og kunne aldrig finde på hverken at råbe af hende på den måde eller indlede et fysisk angreb på hende. Jeg ved godt min kæreste står i midten men jeg føler lidt han allerede har valgt trods jeg aldrig ville bede ham om det for som han siger skal jeg huske at det jo er hans kød og blod. Jeg ved ikke helt om jeg har ret til det, men jeg føler mig lidt svigtet af hans forældre for at gå ind på den måde udelukkende og tage hendes parti og se hendes side af sagen uden på nogen måde at høre fra mig. Derudover føler jeg det er forkert af dem at sige at jeg ikke skal blande mig når de selv gør det. Og jeg føler mig lidt sat uden for den familie som de altid har sagt til mig jeg var en del af, fordi jeg ikke er kød og blod (hvilket jeg syntes er dybt åndsvagt, når min kæreste og jeg snakker om ægteskab i fremtiden osv.)
Jeg ved godt det er en meget rodet situation og at jeg selv bære noget af skylden derfor, men alligevel føler jeg mid så uretfærdigt behandlet og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op nu i forhold til ham og han kæreste eller om jeg overhovedet har ret til at være sur. Føler bare lidt at hun får lov til at behandle mig og alle andre nøjagtig som det passer hende uden konsekvenser.