24tilføjet af

Hvem betaler de unges kørekort?

Hej!
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvem eller hvad, der betaler de unges kørekort, når de bliver 18.
Er det forældrene, bedsteforældrene, de unge selv - eller børneopsparingen?
Jeg står selv med en datter, der bliver 18 om et par år, derfor nysgerrigheden.
Hej, hej ...
tilføjet af

mine fotrældre

Mine forældre betaler mit fordi jeg ik har røget, det er en aftale vi har haft siden jeg var lille..
tilføjet af

mine forældre

Vi havde en aftale om, at hvis min bror og jeg holdt os fra cigaretter, fik vi et kørekort... Så mine forældre har givet os begge et kørekort...
tilføjet af

jeg betaler

jeg har betalt min søns kørekort fordi han ikke har røget.
Desuden synes jeg også at det er vores pligt som forældre at sørge for den slags.
tilføjet af

ey???

forkælet unge....du kan jo sagtens ryge til fester osv. uden at de vil ane en skid.
Det er så lamt sådan noget. Har aldrig røget, og har da selv betalt mit kørekort selvom mine forældre har en henholdsvis stor indkomst.
tilføjet af

undskyld

Men det ska du da ik svine mig til over! Jeg ka da ik gøre for det, og det er da direkte dumt at sige nej tak!!!
tilføjet af

Kørekort til de unge

Jeg bor ikke sammen med børnenes far, men vi har hver betalt 3.000, Farmor 1.000 og resten finansieret via børneopsparingen, som også er pæn stor
tilføjet af

Jeg..

..betaler for mit barn når den tid kommer. Da jeg i sin tid tog kørekort var det ud af mine egen penge.
Qen.
tilføjet af

Ligefrem pligt?

Kunne da ikke være mere uenig, at det ligefrem er forældrenes pligt?? Hvor får du lige det til at hænge sammen med at det er en pligt? Det er sgu da knægtens eller datterens eget problem, om de har råd til et kørekort, altså hvis de ønsker sig det nok, skal de nok få råd til det? - om ikke andet tage et lån til det.
Også det der med rygning? Hvad fanden er det for noget pis? Belønne sine børn, fordi de har en smule omtanke, og ikke behøves at ryge for at være en del af gruppen. Det svarer jo til at man lærer de unge at alt skal have en slags pris. Det ender jo med at de kommer og spørger hvad de får, for ikke at gå over for rødt❓Got my point? Så er jeg mere tilhænger af, at den unge laver en slags "optjening" ved at hjælpe til i huset, og så måske får et tilskud til kørekortet.
..og skulle noget være i tvivl, har jeg selv betalt mit kørekort.
Ozona - 21 år
tilføjet af

Jeg betaler selv

Min bror og jeg er opdraget til at arbejde aktivt for egne resultater.
Min far har lært mig, at han belønner mig ikke for at lade være med at gøre ting, fx ryge smøger. Han belønner mig kun for ting, jeg gør aktivt, fx slibe alle hans døre, karme og paneler og give dem sæbe, for at komme med til Nice til sommer.
Han kalder det "belønning", når det er for udført arbejde, og "bestikkelse", når det er for at undlade at gøre noget bestemt.
Hvad med at sætte et krav til din teenager's eksamen eller lignende? "Hvis du består med mindst 9,0 i gennemsnit, får du et kørekort"?
tilføjet af

Boligopsparing

Hej hej jeg fik mit kørekort af min mormor og morfar, de hade lavet en bank konto til når jeg blev 18 jeg så kunne selv bestemme om de skulle gå til bolig eller kørekort
tilføjet af

Betalte selv, det gav min frihed

Jeg betalte selv, med min børneopsparing, da jeg fik mit kørekort for nogle år siden. Jeg har tre søskende så det kunne nemt blive en dyr affære for mine forælder hvis de skulle betale.
Da jeg selv betalte gav det mig også friheden til at tage kørekortet på mine betingelser og da jeg var klar til det, og ikke når vedkommende som evt. skulle have betalt synes jeg var klar. Derfor fortalte jeg heller ikke andre end et par venner samt min lillesøster, at jeg var ved at tage kørekort. Resten af min familie, inklusiv mine forælder, fik det først af vide efter jeg havde bestået køreprøven. Det gav min ro til at koncentrere mig om at lære det jeg skulle uden at alle mulige gave mig gode og mindre gode råd. Og de eneste forventninger jeg skulle leve op til var mine egne. Det var svært at holde hemmeligt, men jeg ville gøre det igen hvis jeg skulle.
Hilsen Sødde
tilføjet af

Tak ...

for jeres svar. De har givet stof til eftertanke.
Hej - og ha´ alle en rigtig god Jul!
tilføjet af

Kørekort

Når i nu lover junior kørekort så husk lige at ikke alle kan lære at køre bil på 16 kørelektioner. indimellem bliver det noget mere end man forventede fra start - husk lige en afklaring på hvem der skal betale !!!!
tilføjet af

hmm?

Og hvad så hvis de ikke får sådan et gennemsnit, er det så ikke det samme som at skuffe? det er nok det dummeste, jeg forstår godt hvad du mener, og er delvis ening, men ikke med karakter, der skal man ikke sætte krav, for så bliver børne bange for at skuffe!
tilføjet af

hvem betalte så din børneopsparing...?

"Jeg betalte selv, med min børneopsparing"-skriver du, havde du selv indbetalt på den eller?
Er bare nysgerring:O)
tilføjet af

det er en rigtig god måde

det er en rigtig god måde for så er det er selv der bestemmer hvad pengene går til, så man skal selv til at vise noget ansvarlighed for de penge man har til rådighed.
jeg arbejdede fuldtid i sommerferien og det var rigeligt til at finansere mit kørekort. gjorde det samme et år senere da jeg tog kort til MC.
synes det er fint selv at betale, så må man prioritere sine penge, det lærer man også af.
mh Jacob
tilføjet af

det gør forældrerne :P

ja altså mine forældre betaler mit kørekort hvis jeg altså også tager lastbil kørerkort, af en eller anden mærkelig grund lol.
tilføjet af

Anonym

Mine foraeldre betalte mit koerekort for snart 3 aar siden. De vil goere det samme for begge mine broedre.
Mine foraeldre har altid sagt, at de har valgt at bo hvor vi goer, og skal boernene ikke lide under det. De har leger taxachauffoerer for os mens vi vokser op, men saa snart vi er gamle nok maa vi til selv at koere.
Vi bor derude hvor kragerne ikke laengere har madpakker med, for dem har de spist - derfor er en bil en noedvendighed og det samme gaelder koerekortet.
Der er et vist pres paa een, naar det der koerekort bare SKAL i hus, fordi de gamle altsaa rejser til udlandet i 3 uger kort tid efter din 18 aars foedselsdag.
tilføjet af

Ja...

Ja, den har mine forælder været med til at lave, men det er da så sandelige ikke kun dem der har været med til at sætte penge der ind på. Pengene fra min barndoms sparebøsse, blev sat der ind på, dele af de penge jeg tjente, blev sat der ind på, så jeg har helt klart indbetalt til den, men kunne selvfølgelig ikke have gjort det selv, hvilket jeg tvilver på at der er nogen der kan gjort til deres børneopsparrelse.
Og det er altid blevet gjort klart at de penge var mine, og jeg kunne gøre med dem hvad jeg ville, men hvis jeg brugte dem til andet end kørekortet, ville jeg ikke få et.
Så jeg vil helt klart sige at det var mig der betalte mit kørekort.
tilføjet af

og hvad så?

Ja, hvis de ikke overholder aftalen, så må de finde en anden måde at tjene penge til et kørekort. Sådan er livet. Hvis du ikke lever op til kravene, så kan du ikke høste udbyttet. Sådan bør det i hvert fald være, mener jeg.
Et forældre-betalt kørekort er jo ikke en rettighed men et privilegie. At prioritere andre ting frem for en aftale er da ikke det samme som at skuffe. Forældrenes anerkendelse er en elendig belønning. Hvis man som forælder bliver skuffet over, at ens barn ikke overholder aftaler, så er det da ikke barnets problem. De fik et valg: Overhold vores aftale og få en belønning, lad være og klar dig selv. Det er da klare linjer.
Det er jo ikke barnets ansvar, hvis forældrene bruger følelser som belønning. Det er barnets problem, men ikke ansvar. Det synes jeg virkelig er et dårligt udgangspunkt for gensidig respekt, hvis man skal være lydig og præstere for ikke at skuffe sine forældre. Hvis jeg blev behandlet på den måde, da jeg ar barn, ville jeg ikke gide mine forældre, nu hvor jeg havde mit eget liv.
Hvad skal jeg bruge dem til, hvis de kræver ting af mig for deres egen lykkes skyld? Det gider jeg da ikke spilde mine evner på at tage hensyn til. Jeg er ikke mine forældres lille statussymbol.
Eksemplet med 9,0 i snit til eksamen var vilkårligt. Hvis pigen er lidt mindre kvik end gennemsnittet, er et snit på 7,5 jo også en helt fin mulighed, eller ingen karakterer under 7 er en mulighed. Kravet skal selvfølgelig passe til personen. Men helt ærligt, det er jo ikke som om 9,0 er et højt snit, hvis man slider bare en smule med lektierne. Faktisk ligger 9,0 i den høje ende af gennemsnittet. Det burde derfor teoretisk kunne opnås af alle studieegnede elever. Hvis et kørekort ikke trækker nok til at lægge det fornødne arbejde, så er det nok bare ikke vigtigt nok, og al respekt for det. Et bevidst fravalg af aftalen og kørekortet til fordel for mere fritid og andre interesser er helt legitimt for alle frie individer.
Til gengæld, hvis man får kørekortet uanset indsats, så lærer man hjemmefra, at det ikke kan betale sig at gøre sig umage, for man får samme privilegier om man prøver eller ej. Det gavner ikke senere i livet, at man har lært at privilegier er gratis.
Se på debatten om at "det kan ikke betale sig at arbejde". Hvorfor kan det ikke det? For man bliver ikke belønnet i tilstrækkelig grad til at yde en indsats, hvis man ikke kan få et job, som betaler mere end dagpenge eller bistandshjælp. Så kan man jo lige så godt sidde derhjemme og ryge smøger og se tv-serier eller måske køre rundt i sine forældres bil med sit nye gratis kørekort.
Kan du se det fra min vinkel? Jeg kan ikke helt se det fra din, så du må gerne uddybe, hvis jeg har misset din pointe.
tilføjet af

ps.

Lad venligst være med at kalde min mening for "det dummeste". Det er ikke cool, selvom du er uenig. Skriv lige det bag øret til en anden gang. Man må give repekt for at fortjene det, og jeg har aldrig været på nakken af dig, så hvorfor hakker du på mig?
Og undskyld at jeg skrev "det er ikke børnenes problem" i første afsnit, hvor jeg mente "det er ikke børnenes ansvar" ligesom jeg rigtig nok skrev i næste afsnit. Der var jeg lidt hurtig til at sende, før jeg havde læst det ordentligt igennem.
tilføjet af

En brugt bil - men ingen penge til kørekort...

Det gør jeg selv, hvis jeg ellers har penge til det når jeg en gang kan tage det!
Synes det er helt i orden, at jeg selv skal betale! Så til dig Hannah - lad da endelig dit barn betale selv!
Min mor og far har tilgengæld sagt at de evt. kunne finde på at købe en brugt bil, så vi har to - og jeg derfor har mulighed for at køre når jeg har lyst...
tilføjet af

alt har en pris

Men det er kun sundt at lære at man må yde for at kunne nyde.
Jeg kan heller ikke se logikken i at love sine børn et kørekort hvis ikke de ryger. De kan jo gøre det i smug, eller simpelthen begynde så snart de har fået kørekortet.
Jeg ryger ikke, og har lært hjemmefra at enhver betaler sit, altså at hvis der vr noget jeg ønskede mig, så måtte jeg selv spare sammen. Det lærer samtidig de unge at respektere penge, som noget der ikke bare hænger på træerne.
Jeg betalte således selv min første knallert som 16 årig, hvor mine kammerater fik den i konfirmationsgave. Mit kørekort betalte jeg selv ud af en elevløn, på dengang 1710 kr om måneden før skat. Ligesom jeg betalte ca en trediedel hjemme for kost, vask og logi, også ud af min elevløn. Det har været med til at lære mig at det heller ikke er gratis når man flytter hjemmefra. Der tror jeg at mange unge får et chok når de flyver fra den trygge rede hjemme hos mor og far, fordi de så pludselig opdager at alt ikke kommer af sig selv.
Min mand havde en anden mening, så han lovede vores børn et kørekort hvis ikke de røg, men vores datter kom selv og sagde at hun var begyndt at ryge som 16 årig, så hun ville selv betale sit kørekort, da hun ikke ville snyde sig til et gratis kørekort. Jeg tror hun brugte sin børneopsparing, som hun først fik udbetalt som 21 årig.
Men at det ligefrem skulle være forældres pligt, den køber jeg ikke. Jeg tror mere på, at mennesker generelt værdsætter tingene langt mere hvis de selv har været med til at betale det, da det så vil gøre mere ondt at miste det man har erhvervet.

Kærlig hilsen
Carmen, - der i øvrigt kun er 45 år, selvom det måske lyder som om om jeg var noget nær et mosefund ;-)
tilføjet af

de unge

skal selv betale, de har større ansvarlighed over en ting de glæder sig meget til, og som de selv har sparet op til.
Hvis nu forældrene skal give børnene et kørekort, hvad så med en bil, den høre ligesom med❓eller hvad
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.