Et barnligt og dumt spørgsmål, men jeg spørger altså alligevel!
Hvad ville der ske hvis nationalbanken ville trykke en ordentlig stak penge og fordele til danskerne. 1 mill pr. person. Det ville sætte lidt skup i tingene.
Hvem holder øje med det? De andre lande eller hvad? Hvordan foregår det? Og hvordan er det hele startet? Hvor kom de første penge fra?
Det er ikke svært at indse, hvordan det hele startede. To fisk i bytte for et brød.
Så fik man metaller, og var det praktisk at bruge metal som byttemiddel. f.eks. 5 g metal for 20 fisk.
Vikingerne havde armbånd og halskæder af metal, som de brugte som penge. De nappede et stykke metal af, som de brugte til at betale med efter vægt.
Det var lidt besværligt, så nogle fyrster og f.eks. de romerske kejsere prægede mønter med deres billede på, og så vidste man, hvad de vejede, og det var mere praktisk end at veje metallet hele tiden.
Det varede ikke længe, inden fyrsterne begyndte at snyde med vægten på mønterne, og så var inflationen opfundet.
Der blev også snydt med at smelte andre metaller sammen med guld, uden at det kunne ses.
I det hele taget er pengenes historie også en historie om fup og svindel - både lovligt snyd og ulovligt snyd.
Man begyndte at lave papirspenge, og i starten havde staten en tilsvarende mængde guld, som den seddelmængde, der blev trykt, og den guld blev opbevaret i Nationalbanken.
Sådan er det ikke længere, men Nationalbanken har stadig en guldbeholdning på mange tons guld.
Du kan mere eller mindre glemme, at Nationalbanken udsteder pengesedler for at øge pengemængden, for i dag er det meget mere kompliceret, fordi pengemængden også udgøres af indeståender på konti i banken.
Du har sikkert en form for lønkonto, som der står penge på, men det er ikke i form af pengesedler.
Mange penge i dag, findes derfor ikke som pengesedler og mønter, men i form af data i computere.
Det vil sige, at bankerne også er med til at styre pengemængden i samfundet gennem deres udlånspolitik.
Låner bankerne flere penge ud end de plejer, så forøges pengemængden i samfundet uden om Nationalbanken.
Det er jo ikke i form af mønter og sedler, for hvis du låner 100.000 kr, så går du rundt med det samme antal sedler og mønter, som du plejer og bruger Dankortet.
Det var det der skete under boligboblen, at bankerne forøgede pengemængden i samfundet, og som regeringen undlod at blande sig i.
Nationalbanken har muligheder for at blande sig i pengemængden i samfundet ved at påvirke bankerne f.eks. gennem repoforretninger, men det her er ret kompliceret, og jeg kender ikke alle detaljer.
Økonomi- og erhvervsministeren udnævner nogle revisorer som holder øje med Nationalbanken, og Rigsrevisionen holder øje med nogle af de fonde, som Nationalbanken forvalter.
Der er vist også nogle udenlandske organisationer, som holder øje med Nationalbanken, men jeg ved ikke meget om det.