Hej Ana Lena,
Det er altid rart at møde et andet menneskes ”energi”. Der findes energi på højt plan alle er en del af ”mere eller mindre”.
Ligesom der er mange ”forklaringer” om alt muligt spirituelt og alene Bibelen er en Hellig bog som i sig selv har energi.
Det der ofte er et problem er, at vi er mere tilbøjelige til at anerkende energier der befordre tanker end følelser. Alt hvad vi ser omkring os er fysisk materie, men den egentlige substands er spirituel.
Lad mig give dig et eksempel fra min hverdag.
Jeg har fortalt det her på debatten tidligere, men en fortsættelse er følgende. Denne kvinde fra et fremmed og fjernt land kom til Danmark for 15 år siden.
Hun blev Dansk gift og lever stadig sammen med sin mand og deres 2 fælles børn. For et år siden snart halvanden år siden fik hun konstateret leukemi.
På et meget tidligt tidspunkt blev min egen kone (hustru) gjort opmærksom på det, idet hun har ”familie” relationer til hende.
Jeg som Kristen ved jo ikke så meget om den sygdom andet end hvad jeg læser i aviserne, men én ting ved jeg og det er; at Jesus (jeg tror altså, at Jesus er ånd og Guddommelig) den kraft (energi) Jesus også er, er det muligt at komme i kontakt med, den energi eller ånd og ligeledes at skabe en form for synergi os mennesker imellem.
Jeg har den fulde overbevisning, at vi er og at ”der er mere end det vi kan se”. Eet eller andet i vor ”konstruktion” som væsen(menneske) er altså andet og mere end atomer og molekyler.
Én af de ting der formidler den energi er ”tanker og følelser”. Det er klart, at tankerne næres af eet eller andet der kan stimulere følelserne; enten i en god retning, men desværre også i en dårlig.
Nå, men i hendes tilfælde aftalte min kone og jeg og hende, at mødes på hendes bopæl og bede sammen med hende om at Jesus (i sin ånd og kraft energi) måtte møde hende (hendes ånd) og påvirke hende.
Jeg ved ikke om du kender til Kristne der ”gør sådan noget”, men det gør vi altså. Vi bad og efterfølgende velsignede vi både hende (kors for pande og ansigt og legeme) med Myrra (koncentreret Myrra) og ligeledes hele hendes hus, døre og vægge med korsets tegn.
Efterfølgende ”adopterede” vi hende og hele hendes familie. Nu er vi så forbundet.
Men det der er interessant er, at hun er Buddhist og det er resten af den oprindelige familie også. Imidlertid gik sygdommen nu sin gang med daglige besøg på hospitalet.
Det har været en tortur. Ofte blev vi kaldt til hospitalet sent om aftenen for at være hos hende og bede for hende. Rent medicinsk har hun være hele turen igennem så ”ondt” som det nu engang kan gøre.
Ånden sejrede over materien. Det første der skete var, at sygdommen på en måde standsede. Det næste var af økonomisk karakter; hun fik udbetalt 100.000 kr. af sin patient forsikring.
På hjemmefronten gik det også fint og fremad (du ved, man kan altid forbedre sit familieforhold) og nu et år efter var jeg med hende ude for at købe ny bil, som hendes mand syntes hun skulle ha` at ”køre rundt i”, som han udtrykte det.
Jeg vil ikke sige hvilken, men vi taler om rigtig mange penge, rigtig mange.
Alt imedens, at hun selvfølgelig fik udbetalt sin løn fra sit arbejde. Nu venter hu at skulle i arbejde i det nye år der kommer.
Men, (nu kommer det der med magneten) hun har jo også familie der er kommet til landet ”som skal hjælpes”. Og det er uundgåeligt.
Og de har også familie som har behov for hjælp. Så du kan se, ”så let slipper jeg ikke”. Jeg kan fortæller dig utallige sådanne oplevelser og jeg kan love dig for, at jeg opsøger dem ikke.
I forbindelse med mit arbejde har jeg så mødt nogle forhenværende narkomaner blandt mange andre mennesker er var det så dem, der kom til mig og en tillid blev etableret. Hvad er deres behov?
Forståelse, accept (ikke med hensyn til narkomani, men) af det menneske de er og som de husker de er. De er nemlig ikke kun ”den de er”, men også den de ved de også er, men som aldrig fik lov at blive.
Jeg ved, at der er flere ”der venter”.
------------------------------------------------
Lige en lille pudsig ting i dag. Jeg har haft et ”HEUER automatic” Ur liggende i flere år. Du ved de der ikke bruger batteri, men fungere mekanisk ved selvoptræk. Man kan se urværket fra bagskiven.
Det har ligget i flere år og ikke gået, men i eftermiddags tog jeg det op (fra hylden på mit kontor) og det gik? Mærkeligt ikke?
Jeg tror, at vi er her for at hjælpe hinanden og at religion; Kristendommen f.eks. kun har sin berettigelse dersom vi Kristne kan tilføre samfundet ”energi”.
Jeg håber du forstår mig.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
PS. I min verden sker der mange uforklarlige ting (inden for Kristendommen). Hvad er dit største ønske, Ana Lena?
Her er en lille pige hvis største ønske var, at komme op af den der kørestol og gå på sine ben.
http://www.youtube.com/watch?v=cuE3y53hoJM&feature=related
For Gud er intet umuligt. Når ånd møder sjæl. Når et menneske omfavner et andet menneske.