Hvem stemmer for,

at mænd kan tænke selv?
At de er fuldt bevidste om hvad de gør, og at de er klar over hvilke konsekvenser, deres handlinger har, for dem selv og deres omgivelser.
venlig hilsen
Grøn

Stemmer for at de fleste mænd kan tænke selv, ligesom de fleste kvinder kan, pånær undtagelserne.
Stemmer imod at mænd og kvinder altid er bevidste omkring hvad de gør og endnu mindre omkring konsekvenserne, for dem selv og andre.

Undtagelserne. Er det så dem der lever i et dårligt ægteskab?😉

For det var jo egentlig også ret ironisk ment, men man skulle dog næsten tro at nogle utro mænd og sikkert også kvinder har svært ved at tænke selv især når de opdager at de ikke alene er herre over konsekvenserne af deres handlinger 😉

Sådan.😉
Men det der med hvordan kvinder tænker, kommer senere.😮😉

🙂Jamen det vil jeg da glæde mig til så

Medmindre der er klare fordele ved at lade være 😉 Det er jo en af vort køns fortræffeligheder, at kunne tænke selv og lade være hvis det passer bedre.
Kvinder derimod.......nå nej, det var jo ikke spørgsmålet 😃
Lyseblå

Du har en pointe.😉
Men hvorfor fanden afsløre den her?😖
Venlig hilsen
Grøn

Arg.......Tror du kvinderne forstår det, det tror bare det er noget pjat😉
Venligst lyseblå.

Jeg stemmer for, selvom min mand gerne vil have det til at se ud som om konskvenser er en by i Rusland, og han ikke vidste hvad han gjorde i sin 3 år lange affære.
Har lige talt med en kvinde via mit arbejde, der har været elskerinde i flere år til en mand, der lovede hende guld og grønne skove, villa og vovse, og som belejrede hende for at få et forhold med hende. Men da fyren havde fået, hvad han skulle have igennem flere år, og stolen blev sat for døren, luskede han hjem til konen, der fandt ud af det fordi han brød sammen, hvorefter han fortalte en light-version af historien. Det fik kvinden, der var elskerinde, til at true med at sende sin historie underbygget af pluk fra hans egne mails fyldt med løfter og dårlig omtale af konen, som han var så færdig med (min mands elskerinde sendte også mails til mig, min mand havde skrevet, og det var dem, der gjorde, at jeg vil skilles, for min mand startede med at fortælle mig en hel anden historie), og nu sidder fyren og skriver til min bekendt, at det er hendes skyld, og at hun smadrer konen, og han derfor ikke vil leve! Det kunne have været min mand, der sagde sådan! Men hvem har egentligt smadret konen, jeg føler sgu det er min mand! Og ville han ikke smadre sin kone, kunne han have holdt sig på måtten, så var der intet at komme efter.
Han har i hvert tilfælde ikke villet tage konsekvensen, men har troet han kunne holde flere mennesker for nar, år ud og år ind, fordi han selv var for fej til at stå ved, hvad han gjorde, og at han gamblede med vores ægteskab uden at give mig et valg om, hvad jeg ville! Min mand endte også med at true med selvmord, men jeg vil ikke påduttes dårlig samvittighed over noget, jeg er min gode ret til, blot fordi min mand ikke vil tage konsekvensen af det, han gør.

han må sku se at blive voksen, og tage konsekvensen af egne handlinger.
Jeg føler med dig.
venlig hilsen
Grøn

så pjatter de sig gennem livet.🙂
Det er jo en alvorlig sag.😮
venlig hilsen
Grøn

- du lige ændre det lille ord "kan" til skal. Så er det jo, som det skal være. 😉

Nu ikke for store forventninger.😃
hmmm, indeni er jeg ski nok kun 3 år og i trodsalder. Derfor ordet "kan"
Mænd kan og skal tænke selv. Er du så tilfreds?
venlig hilsen
Grøn[f]

🙂

Jeg har været ude for i en debat, at skulle argumenterer for, at en mand snakker med sin elskerinde i løbet af de 8 til 12 uge forholdet vare.
Jeg er rystet.
Grøn

Deadline og "jul på vesterbro."

- ja jeg spør´ bare.

Jeg er bange for, jeg skrev til ingen verdens nytte.
Deres seriøse argument var, at hvis det kun var sex, og man så hinanden en gang om ugen i 2½ time, så kunne man ikke nu at snakke??????????????
Forholdet varede i 8 til 12 uger. Har De ikke snakket og givet den ene part håb????
Nej, nej, nej, nej nej. På telefonen var der kun frække sms beskeder, så det var ikke noget bevis for snak????????????
Jeg er stadig rystet.
Grøn

helt klart.

Sjovt spørgsmål, men nu når du har skrevet punktet under utroskab, så vil jeg våge at påstår at mænd er lige så beregnende som kvinder, når det kommer til utroskab. De ved lige præcis som alle andre utro, at når man er utro, så har deres handlinger en konsvens for dem selv og deres omgivelser. Jeg "hader", når folk gør mænd dumme, intetanede, følelseskolde, intet ansvar og sexfikseret, når mænd har været utro. Okay hvad er det så lige der gør at alle os kvinder er gift med dem, hvis det vitterlig er sandt. Nææ de er nok som andre væsner på jorden, selvstændige individer, som så mange andre. Kujoner som ikke kan finde ud af gøre sit ægteskab til det essentielle i deres liv, opgiver kampen efter nogen år i en hvileløs tilstand hvor kedsomheden har fået en skygge hen over ægteskabet lidt for længe.
Caveman, selvfølgelig ved mænd hvad de foretager sig, de mænd der ikke gør, og som gør deres koner dummere end højst tilladt når de er utro, er fordi de får lov hjemmefra. Fordi de sandsynligvis altid har fået lov. Får man lov til, at løbe fra sit ansvar på de små niveauer, så blive de små niveauer større og større, og niveauerne bliver større og større i forhold til det der skal tilgives, og lige pludselig så sidder man og tilgiver det ene lille fejltrin efter det andet og opdager det ikke engang, fordi det er komme snigende stille og roligt igennem årene. Løgnen er jo ikke startet med utroskab, den er sikkert startet langt tid før, fordi man får lov, fordi det på det tidspunkt er så små ting, at man ikke "gider" tage dialogen herom, hvad man vil finde sig i og hvad man ikke vil finde sig i.
Jeg svarer ikke på det med kvinder fordi jeg tror såment ikke der er den store forskel om man er mand eller kvinde på det spørgsmål du stiller 🙂
MÆND TÆNKER SELV, OG KVINDER FORSVARE DERES TANKER PÅ GODT OG ONDT. HERLIGE SAMARBEJDE IKKE. Dette var selvfølgelig en provikation

Hold fest en realitetssans du har bevaret, selvom du har været ude for noget som ingen skulle være forundt. Ofte løber følserne af med en, så den rationelle tankegang går løbsk for en periode.
Det er nemlig, som du skriver her til sidst, at gøre folk for nar det han har gjort, og det han mangler så meget respekt for dig, tror jeg heller ikke ville kunne leve med i længden.
Jeg sidder på et Værested, hvor skilsmisseramte kvinder har dannet netværk, og den typiske udmelding fra diverse grupper, er ikke at manden var utro som var problemet, men løgnen herefter de ikke kunne leve med. Du er i den gode ret til at få et liv du har fortjent.
Du skal lige have et citat med på vejen "Er livet så elendigt? Er det ikke snarere dine hænder, der er for små, din vision der er uklar? Det er dig, der må blive voksen" Du virker til at være godt på vej, godt gået og husk at ros dig selv i undervejs for du har gjort noget som ikke alle kan, men sikkert er misundelig over at have mod til at gøre. Jo det kræver faktisk mod at turde.
Rigtig god jul og godt nytår.

er det for at provokerer.😖
Jeg regner bestemt med, at alle mener mænd kan tænke selv.
Jeg blev bare så chokeret i en anden utroskabsdebat over, at jeg skulle argumenterer for, at man taler med sin elskerinde, MENS hun er elskerinde. Uanset om man er sammen en eller to timer om ugen eller mere.Og må man antage, giver hende håb. Det bedste modargument var så, at tre måneder ikke er lang tid. Jeg er rystet.
Det er sgu da, at fratage manden al selvstændighed. Han var utro kun tre måneder, og de talte ikke sammen. Jeg er mega meget rystet.
Sjovt nok, så dem er er blevet hos deres utro mand, byder ikke ind her, og siger mænd kan tænke selv.
Det kan vi andre så tænke lidt over.
venlig hilsen
Grøn

Men hvor tit det sker i virkeligheden, er så en anden sag.😉
♣dame

har du ladet dem tænke selv?
Selv om der er to eller flere måder, at se tingene på, så synes jeg tit , kvinder har en tendens til at mener, deres måde er den rigtige.
Når manden så ser anderledes på det, må det være fordi han ikke kan tænke?
Det er et sørgeligt menneskesyn,og vidner bestemt ikke om ligeværdigt forhold.
venlig hilsen
Grøn

Kvindens måde er altid den rigtig, hvad er nu det for noget med dig?😮😕
Ligeværdig??
Nej, vi kvinder fik jo frigørelse, så hvad i alverden skal vi med et ligeværdigt forhold??
Nu er du fjollet ,hr Grøn😮
♣dame

Måske er du rystet på forkert grundlag. Jeg læste om dine problemer med at få dine argumenter igennem i en anden debat og fik en helt anden opfattelse. Faktisk krummede jeg tæer på hele mandekønnets vegne fordi netop som en debattør udtrykte, at du ikke læste, hvad der stod. Du er ikke alene om det, det er meget almindeligt, men det du gør er vist at hænge dig i bestemte ord og vendinger, som du tager helt ud af sammenhængen og derfor tillægger en helt anden betydning, så det ender med det rene ordkløveri. Det ender så med at du lader dig ryste af dit eget spin😕
Kunne tænkes at de ikke byder ind, fordi de ikke tager dig alvorligt.

Og hvad bruger I den til?
Til at forlange, man må bade topløs i svømmehallen.😃😃😃😃😃😃😃😃
Hvis det er på den måde, på vedstår jeg gerne jeg ikke kan tænke.😉Fordi det er nok ikke lige der jeg ville sætte ind.
venlig hilsen
Grøn

Men så kunne du jo passende have budt ind, og forklaret begge parter, hvad vi mente, så vores alen lange misforståelser, kunne være ryddet af vejen.
Jeg gør mig gerne den ulejlighed, at læse indlæggende igen. Hvis det skulle ændre min opfattelse, skal jeg nok lade dig det vide.
venlig hilsen
Grøn

Bare fordi du ikke fik medhold i en ligegyldig detalje,og du hænger dig fast i det vi andre er ligeglade med.
Du svarede reelt ikke trådstarteren på noget tidspunkt, men kørte rundt i det var synd for elskerinden.
Ingen af os var vist i tvivl om du mente manden har rigtig godt af den syge ko afreagere.
Du ignorere bare det er konen det går ud over.
Det er dårlig stil, det der.[:*(]

på det jeg har tabt.
Måske er det fordi, at et svar til hende afhænger af den "ligegyldige" detalje.
Jeg tro simpelthen ikke på, at han ikke har lovet hende noget. Hvis det er rigtigt, at han har, som jeg tro. Så starter han så forsoningen med at lyve, ved at sige det kun var sex. Det er fandme dårlig stil, om nogen. Væsenlig detalje for senere forsoning.
Han må meget gerne ombestemme sig, og ville tilbage til konen. Så er det bare underligt, at han skal tages med bukserne nede, før han siger det. Væsenlig detalje.
Uanset hvor meget han har dummet sig, så kan de sagtes vælge at kæmpe sammen for forsoning. Men det kræver ski ærlighed. Ellers kommer hun til at stå tilbage med mange spørgsmål. Men det er selvfølgelig en ligegyldig detalje, i forhold til at se elskerinden som idiot.
Men du har da ret i at jeg bare kan klappe kaje. Hvad rager det mig, hvordan andres ægteskaber er. Fuldstændig rigtigt.
Vi kan du også godt starte en forening, der mener hun er idiot. Det løser så bare ikke Mandens og konens problem. Elskerinden holder jo op med det der på et tidspunkt, men hun vil jo alligevel være der for evigt.
Så at vi andre holder med konen mod elskerinden er for mig inderligt ligegyldigt. Det er jo mere eller mindre en selvfølge, at vi gør det.
venlig hilsen
Grøn

Tråden selvfølgelig.
Nu har jeg uønsket erfaring med stalking fra en kvinde under andre omstændigheder, og jeg kan garantere dig der findes kvindetyper der ikke behøver at blive lovet noget som helst for at gå helt i selvsving og skabe sig mere åndsvagt end hende her, og i væsentlig længere tid.
Du bliver godt ved med at trække moral og holdninger med ind over, og det er der du går galt i byen.
Vi bliver ikke spurgt om noget med deres ægteskab, elskerinden komme ind over fordi hun opføre sig skørt.
Og der er issued,intet andet.
Hvis det trøster dig lidt så får du 100% medhold i han er et dumt svin, og jeg fatter heller ikke man gider spilde tid på sådan en fætter.
Men hun har lavt selvværd eller hvad der er galt, og af uransagelige grunde vælger hun at fortsætte samlivet med ham grisebassen.
Det er hendes liv,og hende der skal leve med valget.
Det er ikke et spørgsmål om at holde med konen eller elskerinden.
Det er en debat,ikke en fodboldkamp
Kommer hun tilbage og spørger her om det var en fejl og tage sådan en fætter til nåde, så kan vi deltage med vores holdning til de utro.
Personlig er mit liv sgu for kort til utroværdige mænd.
Nu er jeg så også i den heldige situation at det slet ikke er et problem her.
Jeg ved godt at den forkrampede mener man kun skal have adgang hvis man enten er utro eller er blevet bedraget.
Som om nogen skal bestemme hvilke indlæg jeg gider svare på😕
Og du bed dig fast i han var sluppet for let,og så antog du elskerinden er blevet lovet noget ellers vil hun ikke reagere sådan.
Om hun er blevet lovet nogeteller ej er vel også underordnet.
Det er stadig helt ude i skoven at gå efter konen og sønnen uanset hvad hun mener hun har krav på.
Ligemeget hvordan du vender og drejer røven, så er der en vævefejl i kysen på kvindemennesket, ellers gør man sgu ikke det der.
Det er psykisk terror,og uhyggelig svært og stoppe.

Først vil jeg lige sige, at jeg også har det lidt svært med, at skulle forholde mig til hvem der er tanter, kramper og andet godtfolk.
Det bliver lidt trals i længden, og det er fantastisk de gider blive ved. Hvis det er en formildende omstændighed overhovedet, så er det da, at dem der kalder hinanden de navne er lige gode om.
Jeg kan forstå, at den optimale debat for dig havde været hun kun blot havde fået et svar gående på, at hun skulle gå til politiet en gang til. evt skifte telefoner og lukke facebook.
Det ville i hvert fald være konkrete svar på hendes henvendelse.
Jeg har ikke prøvet stalking, og var faktisk ind til for nylig ikke klar over hvad det var. Jeg er så gammeldags, at jeg bruger ordet "forfølgelse." Det har der været optræk til en enkelt gang, men jeg fik meldt klart fra.
Måske derfor tager jeg lettere på det, og fastholder derfor det er hendes mindste problem. Hvilket så medfører det ikke var mig, der startede nogen fodboldkamp mellem konen og elskerinden.
Jeg ligger blot fokus et andet sted, der for mig er mere væsentligt Det kan du så kalde moral og holdninger. Det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til..... Det er vel rigtigt. Selv vil jeg kalde det respekt for sin partner.
Jeg går ikke ud fra du mener der er noget galt med en moralsk holdning, når blot den ikke går ud over andre. Det du oponerer imod er, at jeg bruger moral i en debat, der handler om at opfodre til polititilhold.
En fejl, der ikke er til at undgå i de her debatter er, at vi alle ligger mærke til noget forskelligt i teksterne. Når nu konen skriver, at manden har erkendt det kun var sex, så kan jeg ikke se der er noget galt i at gøre opmærksom på, hvad jeg synes er væsentligt.
Det faktum at hun giver den oplysning, åbner jo for andre svar end blot "gå til politiet." Ikke at det er hendes skyld, debatten løb af sporet. Det kan vi andre slå hinanden oven i hovedet med.
Men at affærdige et argument om at han har lovet elskerinden noget, med at han ikke har kunne nå at sige noget til elskerinden i ca.10 uger, det er sgu for latterligt.
Der ud over påtager jeg mig gerne et ansvar for at blive ved og være vedholdene. Jeg tror jo på at mine medmennesker kan overbevises ved hjælp af argumenter.😉
venlig hilsen
Grøn

Jeg står midt i det med en utro mand, der nok ikke blev taget med bukserne nede, men som måtte gå til bekendelse, da han brød sammen fordi elskerinden efter 3 år skrev knaps så pæne sms'er til ham, da han havde valgt at tilbyde hende at fortsætte som elskerinde, og mig som kone.
Det sagde han naturligvis ikke til mig, da han brød sammen, nej, jeg fik en helt anden historie. Den forsøgte jeg også at tro i snart et år, men da elskerinden fandt ud af, min mand havde fortalt noget, tog hun flere års mails, og sendte dem til mig pr. post. De fortalte en helt anden histoie, end den min mand havde fortalt, og det er disse mails, hvori min mand skriver til sin elskerinde, at han valgte trygheden men sagde farvel til kærligheden, der gør, at jeg vil skilles. Den sætning rider mig som en mare.
Altså skulle min mand have været ærlig begge steder, og ikke indlede en forsoning med mig, der direkte var løgn, og hvor han har sagt det modsatte til elskerinden. Jeg stoler ikke på ham, og har totalt tabt respekten. Føler ikke, der er mere at bygge på, eller at tilliden kan genetableres. Det, han har gjort er i min verden utilgiveligt, og uanset hvad han siger vil jeg altid tvivle på, om det er sandt.
Ja, man kan redde sit forhold, uanset hvor meget man har dummet sig, men jo mere des sværere bliver det, og i mange tilfælde vil jeg påstå det er umuligt i det lange løb. Kærligheden forsvinder simpelthen. Det sker i hvert tilfælde for mig.
Selvom jeg selv sidder som kone, ser jeg ikke min mands elskerinde som noget, nogen skal være imod. Min mand er voksen, og har selv ønsket hende og et forhold med hende. Han vidste det kunne være konsekvensen, at hans ægteskab røg en tur, ja det lovede han jo elskerinden, ligesom han skrev til elskerinden, at han var færdig med sit ægteskab.
Jeg føler ikke nogen vrede imod hende, men imod min mand for at være gået bag min ryg, spildt mit liv, hvor jeg også kunne have været ude og se mig om, og have holdt mig for nar så længe, for derefter at komme og bede om min hjælp på en løgn om, at han hele tiden har elsket mig, og ikke følte noget for elskerinden, som han ikke havde set så mange gange! Alt er relativt, men for mig er 3 år lang tid, og når man gør noget konsekvent i 3 år, er det i hvert tilfælde ingen fejl, eller noget man kan undskylde, man ikke var herre over.

Her har meget klare udmeldinger intet hjulpet, men du var da heldig du slap så billigt.
Det er psykisk belastende,´så det kan man sagtens undvære.
Det kan da godt være konen nu fokusere på det mindste af problemerne.
Jeg fik da godt nok et grin af den beregning om den reelle tid, den var sgu en af de bedre her.Fremover når det argument kommer frem, så ligger den på lur
At utroskab som regel ende med de samme der peger finger er da kun til at ryste på hoved af eller more sig lidt over.
Vel har han da sagt noget til kvinden undervejs.
Men igen, det er irrelevant i forhold til konen.
Hun har ihvertfald ikke lovet elskerinden noget som helst.
Egentlig gør elskerinden konen en bjørnetjeneste, for nu har de rigtig nok en fælles fjende.
Ellers kunne det jo være konen fik ro til at komme i tanke om han ikke er besværet værd.
Du behøver ikke forholde dig til kramper, tanter og andet godtfolk, smid et indlæg og du få et stempel omgående😕
Det er pisse irriternede, du slipper så vidt jeg kan se lettere end os gifte koner.
Nu har jeg løst problemet med at undlade at læse gentagelserne
Jeg forstår så ikke man gider diskutere med den samme person på tredie år😮
Det flytter ikke noget, og løser intet.

tager jeg som argument for, at det ikke er nogen ligegyldig detalje jeg ville diskuterer.
Ja, jeg ved heller ikke hvad det er der gør, at man har så lidt respekt for hinanden, at det bliver personligt til tider. Ikke at det altid er Pusserpigen,der starter, langtfra altid, men nogle gange så skulle man altså tro hun er på syre. I stedet for så bare at lukke øjnene, så kan man være sikker på at hun får svar, fra typisk marie J. Begge de to damer har også gode indlæg.
Det sjove er at alle parter mener, at de prøver at sætte sig ind i "de andres argumenter", hvilket de andre langt fra føler. Det kunne være vi skulle udarbejde en ordbog😉, og så henvise til den under "kriser."
Jeg har det lidt svært med jer anonyme. I kunne være hvem som helst. Hvorfor ikke kalder Pia, paul og knud, Så vi andre kunne kende forskel på jer. Men hvis du virkelig mener, at det vigtigste her er elskerindens behandling af konen, så kunne du vel bare have skrevet få polititilhold og så undlade flere indlæg? Det ved jeg så ikke om du gjorder?
Vi er helt enige om, at elskerinden gør konen en bjørnetjeneste, fordi de på den måde får en fælles fjende. Helt enig.
venlig hilsen
Grøn

Ja, det er klart løgnen, der er den værste. Og så når der leges med ens virkelighedssans. Ved ikke, om du kan følge mig, men på et tidspunkt havde jeg en fornemmelse af, at der var noget galt, og ringede min mand op under en forretningsrejse, da han ikke havde kontaktet mig. Jeg spurgte ham rent ud, om der var en anden, og han sad og sagde han elskede mig, og aldrig ville gå, da jeg kom til at græde, fordi jeg var ret sikker i min sag. Kvinden lå lige ved siden af ham, og de fortsatte deres samvær efter jeg havde ringet!
Sjovt nok har jeg altid følt, at intet kunne være så skidt, at man ikke kunne finde ud af at blive sammen, når forholdet har varet så længe (vi har kendt hinanden siden jeg var 17 år), men jeg har ændret holdning, og tror det lykkelige ægteskab efter en langvarig affære med masser af løgne, er meget meget sjældent, og jeg kan ikek se mig selv i et forhold, jeg kun er i fordi vi nu engang hænger sammen. Med eller uden parterapi. For mit eget vedkommende vil ingen terapeut eller psykolog kunne gøre noget ved de følelser af svigt, røvrenderi, og manglende respekt min mand har udvist mig. Jeg bliver mindet om det, hver eneste gang, jeg ser ham. Jeg ved, der er en forklaring på alt, men alt det min mand kommer med, ligner kun dårlig undskyldninger, der ikke fjerner hans ansvar for, hvad han gør, og hvordan han gør det.
Jeg brugte også en tid på at være bitter på elskerinden, men så gik sandheden op for mig. Ingen havde tvunget min mand til noget, det kan elskerinderne ikke. Han havde aktivt søgt hende, tigget hende i et år om at få et forhold, lovet hende at han var så færdig med sit ægteskab, bad hende ikke forlade sig, bebrejdede hende, hvis hun var på vej væk, ringede til hende og græd.
Hun brød sammen, og skippede ham, da han efter 3 år kom kravlende hjem i det, han over for hende kaldte tryghed, men ikke fordi han ikke elskede hende. Hun stoppede kontakten, ikke ham, han ville have fortsat affæren. Så der er altså to ofre i det her ud over min mand selv, o han har dog selv kunnet bestemme, og ofre er vi kun blevet, fordi han var for fej til at stå ved, hvad han gjorde, og ville have det hele, men ikke tage konsekvensen.
Havde han stoppet affæren, sagt at han gjorde det fordi han elskede mig, og var gået til bekendelse selv, og ikke fordi han brød sammen over en sms, hun havde sendt, havde jeg MÅSKE været villig til at gå langt for at redde mit forhold. Jeg vil ikke garantere, at det var lykkes alligevel, da 3 år er et massivt bedrag i sig selv, men det her kan jeg ikke se mig ud af med ægteskabet i behold. Jeg vil ikke tage til takke med at være "tryghed", og jeg ved at tvivlen altid vil nage mig. Så man kan sige, at det, at jeg har læst en del af deres korrespondance, er den direkte årsag til, at jeg ikke vil forsøge at redde mit ægteskab. Det er meget svært overhovede at glæde sig over noget i sit liv i den periode affæren hat stået på, fordi man sidder og tænker på, hvor meget man blev løget for. Det gør, at alt virker falsk.
Glædelig jul og godt nytår til dig også.

Men mon ikke begge køn kan finde ud af, hvornår man gør andre ondt?
venlig hilsen
Grøn

kan misforstås, så det er nok derfor at elskerinden og hendes opførsel også fører til så mange misforståelser, - altså: Bjørnen skulle måske tage og gå i hi hos hulemanden😉
http://da.wikipedia.org/wiki/Bj%C3%B8rnetjeneste

Bjørnetjeneste = Der gøres en handling, hvor resultatet ikke er tilsigtet.

Bjørnetjeste er et begreb beskrivende en handling. Det er opstået i forbindelse med den historie du henviser til. Dejligt du kan din b(j)ørnelærdom.
venlig hilsen
Grøn

i mangel af et bedre ord.
Har du et?

selv om jeg stadig er lige så anonym som før😉
Jeg har skam svaret på omtalte indlæg, ikke om polititilhold.
For det har vi erfaring med her er mere end svært og få.
Så det vil jeg ikke råd dem til at prøve.
Slet ikke,når de som her selv er lidt skyld i det, ihvertfald ham.
Hjælper det vi to bliver enig om det største problem er at nogen er så selvoptaget at de er utro, og andres selvværd ikke holder til at bo alene?
Jeg ved hvordan jeg reagere på utroskab,og derfor er jeg også nysgerrig på hvordan man kan fortsætte et liv efterfølgende med sådan en person. Er så smart indrettet at med sådan en meddelelse, skifter mine følelser over i væmmelse, og det var så det forhold.
Hvis jeg selv skulle det, så skulle det lige være fordi jeg i forvejen ikke havde de store følelser for ham.
Og hvorfor så overhoved være sammen fra starten?
Sådan er jeg, kan ikke det der falske fis.
Det er enten eller med mig, heldigvis har jeg så fundet ham der har samme indstilling
Vi er begge to så bevidste på hvad vi kan miste på et sidespring.
Og jeg er ikke et sekund i tvivl om utroskab kun forekommer i dårligt fungerende forhold.
Der er sgu alt for mange der bare er sammen, fordi det skal man.
Så en undersøgelse i BT at hver 4 kæreste ikke har følelser overfor den anden.
Man har sgu da lov til at stille nogle krav, fremfor bare flyde med strømmen, og gribe fat i en tilfældig stamme.
Så vil jeg da hellere lære og svømme, for nu al blive i billedsproget.

Det er ikke fordi det skal ende i en stor evig enighed, men jeg er enig med dig.
Da jeg i sin tid gik og overvejede skilsmisse, og det kørte ad helvede til, gik jeg og kiggede på piger, og tænkte, at de da kunne være dejlige at være sammen med.
Men det blev ved tanken, indtil jeg havde flyttet fra konen. Hun ville ikke skilles, og der var jo ingen grund til at træde på hende, mere end skilsmissen ville medfører.
I virkeligheden er det synd for både elskerinden og konen. Elskerinden må ikke gøre det hun gør. To ulykkelige skæbner. Forhåbentlig er det kun en lille periode elskerinden gør det.
Selvfølgelig er der nogle rigtig syge ind i mellem, der driver det meget, meget langt. Det er sikkert ikke pænt af mig, at tage det så let, men det er og bliver altså manden hun skal være sur på, for at bringer elskerinden ind i konens liv.
venlig hilsen
Grøn

hvad hjælper det at være sur på manden den dag elskerinden har stukket hendes søn ned eller skadet hende på anden vis? - Selv elendige utro mænd kan ikke være ansvarlige for deres elskerinders kriminelle handlinger. Lad os nu antage at trusler virkelig føres ud i livet og en ekselskerinde f.eks. myrder rivalindens barn. Ville du så plædere straffrihed når nu manden havde lovet hende 'noget'? -

I det øjeblik hun gør noget kriminelt, så har vi et domstolssystem til at tage sig af det.
Eller du går måske ind for at alle vi andre skal møde op med basebolbat på det nuværende grundlag, hvor elskerinden læser med på facebook?
venlig hilsen
Grøn

de efterladte..da dum da dum.
Jeg tror det er bedre at forebygge og dvs få hende til at standse med hvad hun har gang i.
Nu synes jeg egentlig du har ævlet længe nok om brudte skilsmisseløfter, eller hvad det er, du mener, han har forbrudt sig mod, som tilsyneladende berettiger den syge i skralden elskerinde (ifølge din verden) til opføre sig truende, så kunne du ikke komme med et bud på hvordan man standser hende det?

du er enormt kvik og stærk !!!! Godt gået🙂Jeg øsnker dig det bedste fremover. Går ud fra du har smidt uslingen ud??
knus

-men jeg er selv ved at finde noget at bo i sammen med min teenagedatter, og ser faktisk frem til at kunne komme videre med mit liv, få ryddet op, og skabt mig mit eget fundament. Jeg har et fantastisk netværk, dejlige kolleger, og et godt job. Jeg har i sinde at udvikle mig, og koncentrere mig om mit eget liv nu. Faktisk er det lidt spændnde, fordi jeg ikke har prøvet at leve alene, og bare det, ikek at skulle komme hjem til en mand med bondeanger vil være positivt i min tilværelse. Jeg forsøger at undå at skulle tage hans "sorg" på mine skuldre. Havde det været alt andet, ville jeg have bakket ham op det bedste, jeg kunne, men det kan jeg ikke her, uden at jeg selv går ned, og det har jeg accepteret. Han må kæmpe sin egen kamp.
Tak for dine tanker.
Knus

Må her stemme JA til at selv mænd (😉) kan tænke selv, al den stund jeg oplever andre mennesker som frie! Og derfor i stand til at tænke og handle i overenstemmelse med EGNE ønsker. Det gør jeg jo selv som et frittænkende menneske, derfor opfatter jeg også mine medmennesker som FRIE og derfor helt bevidste om at deres handlinger har konsekvens for både dem selv og deres omgivelser.
Længere er den såmænd ikke!!
Pusser

at gå efter personer der IKKE deltager i tråden. Det er manglende debatpli simpelthen.
Om det så gæder mig Pusserpigen eller en vis marie j (selvom jeg gætter på hun har svaret for HR ANONYM 😉
Synes du skulle hæve dig lidt op over det personfnidder og smalltalk nivesu, som du desværre har for vane at synke ned på i debatterne. Hold dig til den klogskab du helt sikkert også besidder, og som er læseværdig. F.eks. synes jeg tråden her er relevant og godt fundet på.
Pusser

Jeg stemmer med sikkerhed for at jeg er den eneste som ved hvad jeg tænker. For mange har for ofte forsøgt at fortælle mig hvad jeg tænker, men jeg har aldrig, og vil aldrig tillade nogen (uanset køn) at trænge ind i mit hoved.
Også her på stedet har man forsøgt at fortælle mig hvad jeg mener, og hvem jeg er. Sagen er blot den at kun EN ved det med sikkerhed.
Case closed.
Lagermann

Du får et bedre svar i morgen.
Har hjulpet en ven med at flytte i dag, og er i skrivende stud i godt humør. Derfor vil det være passende at svare dig senere.
venlig hilsen
Grøn

Undskyld mig, men nu fratager du vist konen retten til selv at tænke kan vi vel godt blive enige om ikke. Faktisk er Caveman nok en af de få, måske fordi han ikke selv helt har været i sådan et forhold, og alligevel en lille smule😉
Koen som du beskriver konen bliver syg, fordi hun ikke tror på sin mand, men vil så forbandet gerne. Det er sygt at afreagere på en som ikke er en del af sit ægteskab, så er man mental syg, hvis man ikke har beholdt sin realitetssans. Konen har altid et valg, at gå og hun har et valg om at komme ned i niveau som menneske. Det er ene og alene hendes valg, men lad være med at gøre en kone dum fordi hun nu er forsmået, lad være med at gøre det ok at opføre sig som en primivt menneske fordi hun er forsmået, men hjælp hende med at få afreageret i de rigtige kredse hos sine rigtige venner for det er dem man har behov for i sådanne en situation, at tude ud og skrige alt sin frustration ud hos, når man føler man er blevet røvrendt af det menneske man stole på, ens mand eller kone. Fordi man er forsmået gør det ikke ens handlinger forsvarelige, hvis man ikke opføre sig bare nogenlunde acceptabelt. Det er dårlig stil, at blive et primivt og småborgerligt kvindemenneske, fordi man nu er forsmået, men jeg vil sige, jeg tror det er "ulykkelig" som jeg tager hatten af for og synes hun virker fornuftig i sin indlæg, for hun har da være igennem de tanker som sikkert de fleste har efter ens mand har været utro, men hun har også valgt at vende kasketten og sige kan jeg være sammen med en som har valgt mig fra i så lang tid i sit liv. Nej det har hun ikke lige nu for hun har behov for at være respekteret som menneske, og hvem kan ikke forstå det. Faktisk alle dem der har behov for at forsvare deres utro mænd/koner, så vil jeg mene der er noget helt galt med deres forhold, hvis man ikke kan være ærlig omkring det der er sket. Der er ikke noget at forsvare når man er utro, men man kan vælge at være ærlig og komme videre der fra, hvis man vil videre.
Dårlig stil, ikke efter min mening Caveman. Du er god for debatten, fordi du tør være dig selv og ikke har nogen del i noget, så derfor kan du tillade dig at provokere, tillade dig at få åbnet folk øjne, tillade dig ikke at hoppe på alle de utro og de forsmået parters ord, for mange gange er det kun et selvbedrag mange sidder og laver sig for at overleve som mennesker, og fordi vi sidder en masse kujoner og ikke gør noget ved vores liv, men bare inddirekte lever i det møj vi mere eller mindre selv har skabt på grund af at vi mangler at turde, ville og tro på os selv. Tak for alle dine indlæg Caveman, jeg ser dig som en god og udbytterig provokatør herunde i debatten 😉

Mener rent faktisk hun bare skal lade tiden gå, fordi elskerindens henvendelser vil dø ud med tiden.
Fokuser i stedet på forholdet til manden, hvis hun ønsker at bevare det.
Skulle det gå helt amok, så må hun op til politiet igen med mails og kaniner.
Men det er sjovt det der med løsningsforslag. Fordi jeg tæller ikke ret mange. De fleste har travlt med at holde mig til regnskab for et eller andet, hvorefter de synes jeg spammer debatten?????
I al beskedenhed mener jeg at mit er, det der bedst kan bruges fremadrettet.

venlig hilsen
Grøn

🙂
venlig hilsen
Grøn[f]

Mange fine indlæg og kan kun anbefales at læse for enhver. Han skal blot huske at holde det på dette plan og ikke forfalde til personfnidder. Og at tale om andre i tredieperson - fordi de har deltaaget i andre debatter og INDEN de har vist interesse i at deltage i tråden (!) DÈT er dårlig debatkultur mener jeg.
Tråden her har dog en fin pointe. For når man læser mange utrosramte koners beretning herinde, så skulle man tro at utro mænd opfattes af deres koner som uansvarlige drengebørn, der endnu ikke har lært at tænke selv eller lært at enhver handling man udfører her i livet har en KONSEKVENS!
Og at være villig til at æde den utro mands romanbladsagtige forklaring om den billige elskerinde, han ikke kunne udveksle et eneste fornuftigt ord med og egentlig ofrede sig for - stakkelse kvinde [:*(]- eller efter forholdets slut pludselig hvor manden igen SER sin elskede kone igen...altså det er så langt ude at jeg nærmere her vil sige det er manden, der sagtens kan tænke selv (smart nok til at fordreje virkeligheden) og omvendt kvinden der IKKE kan tænke selv.
Hører så ind under en anden tråd formoder jeg 😉
Pusser

Ja, det har jeg helt sikkert, følt afmagt, været vred, ked af det, stillet spørgsmål i det uendelige, følt mig forsmået, svigtet, hadet elskerinden en tid, og søgt forklaringer, der ingen bund havde i virkeligheden....dog fandt jeg ingen.
Men min mand reagerede ved at gå ned, vende sig til at være offer, totalt blind for, hvad han skabte. For mig, men også for sin flamme. Her sad fjolset, og fralagde sig ansvaret med undskyldninger, der ikke undskyldte at han var sprunget ud i det med åbne øjne, havde tigget om det forhold i et år, været dybt illoyal, udleveret mig, gået bag min ryg, udnyttet mig så der var noget at komme hjem til hele tiden, og så var parat til at lyve videre, da korthuset faldt, for at manipulere, så han selv var fri for at tage konsekvenser. Oven i købet forsøgte han at manipulere ved at true med at tage sit liv! Han har brugt ikke bare mig, som en brik i et spil, han selv kunne flytte på, men også den person han havde et forhold til. Det er så tydeligt, og falskt.
Så han var ingen hjælp, jeg tror ikke et sekund på noget han siger, og jeg begyndte at gå på nettet, bl.a. herinde. Undervejs passerede jeg nogle parterapeuters hjemmesider, der reklamerede med at et ægteskab kunne blive så meget bedre efter utroskab.....bare kærligheden var der. Det lød jo flot, men hvor realistisk er det i min situation? Det er det ikke måtte jeg erkende.
Jeg brugte lidt tid til at tænke over det, de skriver. Er kærligheden der efter sådan en omgang? Når man har været sammen i 30 år, er kærligheden ikke et spørgsmål om kemi, men om sin ægtefælles egenskaber, de ting han gør, hans værdier, og de ting, man har sammen i bagagen, børn, oplevelser og et liv sammen på godt og ondt. Men det sidste kan ikke opveje, dårlige egenskaber, falskhed, løgn mv. for mig. Og hvad kan jeg bruge de gode oplevelser til fremadrettet, de materielle ting, det at have et andet menneske? Intet, hvis det kun er skallen, der er tilbage.
Jeg vil mene, det er en dårlig egenskab, at man har samvittighed til at røvrende et menneske, man har levet sammen med i så mange år på den måde, lyve og bedrage så længe, og bagefter at ville redde forholdet på en løgn. Der er mange ting i det, både under utroskaben, men også bagefter. Det kan ingen parterapeut ændre på. Jeg skal nok tilgive ham med tiden, men det bliver ikke med ham som min mand.
Jeg kunne have fortsat ægteskabet, selv i forbindelse med utroskab, hvis omstændighederne var anderledes, da jeg er rummelig, men det her er så massivt, sket så målrettet og med fuldt overlæg, og kan derfor ikke undskyldes i min verden med hverken et øjebliks ubetænksomhed, panikalder, ubetydelig forelskelse eller andet.
Derfor er jeg nået frem til den konklusion, at det her ikke står til at redde, jeg kender mig selv og mine grænser, og de er overskredet for, hvad jeg kan være med til. De egenskaber min mand har udvist i det her forløb, vil koste mig min kærlighed til ham.

Eller er det "blot" den kærlighed, hvor du selv har lyst/føler motivation til at have et kærlighedsforhold til ham. Forstår godt hvis den er en død sild nu, som jeg læser dig.[:|]
Men hvad jeg aldrig har kunnet forstå er, at det kan komme som et chosk i et ægteskab at opdage manden (eller kvinden) har været utro, når det nu er sket gennem en længere periode. Jeg forstår ikke, at man ikke har kunnet mærke noget var galt både FØR og UNDER utroskaben og derfor ikke allerede HER har forsøgt at gøre noget ved det.
Der må have været en gråzone, som man kunne mærke, at der var noget "uldent ved det hele" så at sige. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor megen fornemmelse din mand og dig har haft for hinanden. Men 3o år er immervæk mange år, og her MÅ man altså kunne fornemme noget - også FØR utroskaben, så perioden er jo lang. Tænker på den lange bejle til mig. Der gik jo ÅR og han var PÅ hele tiden overfor mig, så hvordan i alverden har den periode været i hans ægteskab - kunne konen ikke mærke noget var helt galt da?
Eller er der gået så megen mekanik i mange længerevarende ægteskaber, at man så at sige til sidst oplever den anden som en tredie "arm" der KUN kunne bruges på een måde, for herefter ikke at lægge mærke til den. FØR man mister den!
For dig er det måske ligefrem en befrielse at få "din arm" tilbage tiil dig selv igen, nu din mand forvaltede den så dårligt - hvis du forstår. Håber meget for dig du ikke får for dyb en sårethed og mistillid til mænd efter dette. Håber du vil give den næste mand du møder og forelsker dig i en chance. Det skylder man enhver man møder: Aldrig nogensinde at hægte de fejl på ham/hende som kendetegner visse fra samme gruppe - her mænd. Så bliver man bitter og forudindtaget overfor livet. Sådan lyder du heldigvis ikke 😉
Pusser

utroskab. Her har begge i forholdet vel et ansvar for AT TÆNKE SELV og følge sine fornemmelser omkring sit ægteskab.
Min mand og jeg har stadig nogle opgør, hvor vi renser ud i den laden stå til, som har indsniger sig gennem et langt liv sammen. Og det gør det er muligt at smide rygsækken over bord og begynde forfra, bl.a. ved at lave helt om på måden vi lever vores liv sammen. tror ikke på parterapeut eller på andre end de indvolverede kan løse op for en evt. knude. Og i jeres tilfælde er knuden sammenknyttet at den er umulig at løse op og du må skære båndet over i eet hug nu. Forståeligt!
Men igen tiden FØR og UNDER utroskaben. Hvad med den, for den periode er man jo FÆLLES om. Man er TO om et forhold og man er TO om at misligeholde det. Hvis den ene part ikke er seriøs og prøver at løse sin egen ulykkelighed ved at være utro, ja så er den anden part ansvarlig for IKKE at gøre indsigelse overfor den stagnation, der altså MÅ opleves både før og under utroskab.
Og har den anden prt ikke gjort indsigelse og forlangt at få sig et bedre liv sammen med den utro, ja helst INDEN den ene part går hen og blev utro så har man selv været med til at acceptere den stagnation forholdet har haft, netop ved IKKE at gøre noget. At lade stå til med et middelmådigt vaneægteskab er at være utro overfor sig selv OG i sidste ende også svigte forholdet.
Jeg forsøger slet ikke at få dig tilbage tiil din mand. Forstår godt du må have alt andet end respekt for ham, og uden respekt ja så er forholdet ikke ligeværdigt men dødt.
Men kemien MÅ DA HAVE VÆRET DER mellem jer, siden I har levet så mange år sammen. Og har den ikke været der, hvorfor har du så ikke gjort oprør før, men affundet sig med tingenes tilstand?
Er bare nysgerrig omkring hvad "den anden" part føler både før og imens utroskab, for efterspillet ved vi jo godt er rædselsfuldt. Ja du har min fulde sympati for din mand har virkelig været et skvat og en FALSKSPILLER af rang! Det mest tarvelige er nok, at han ikke kom ud af busken, dengang du havde mistanke og han så beroligede dig med ORD - sagde vist "jeg elsker dig" husker jeg du skrev i anden tråd - mens han havde elskerinden i sengen ved siden af. Det er sgu for slemt at tænke på! 😕
De ORD "jeg elsker dig" er intet værd, hvis de ikke netop kommer i forbindelse med kærlighed to imellem. Kommer de for at overbevise den anden, der føler sig utryg og usikker mens ens væren siger det modsatte, ja så mener jeg det er en HÅN mod sin partner at bruge de ord. 😕
Jeg forsøger selv at holde igen med de ord, og bruger dem KUN når jeg føler trang til at underbygge en kærlig følelse jeg har, men bruger dem ikke for at forsøge at holde på min mands følelser hvis/når han f.eks. (med rette) føler der er noget galt med min fokusering på vores samliv.
Men kan vi overhovedet forlange kærligheden til KUN en person skal vare gennem et helt liv? Og kommer der ikke bare ulykkelighed og løgn og bedrag ud af dette, netop fordi ingen rigtig tør erkende overfor hinanden, at sådan er kærligheden bare ikke. Vi er alle enkeltindivider og har derfor mange tråde ud til andre mennesker, som vores partner ikke absolut SKAL være eneste ene om at forløse. Måske kan det lade sig gøre at praktisere at elske to på samme tid, hvis altså det foregår i åbenhed?
Pusser - God Jul til dig [f] tror du er den der går sejrende ud af dette, hvis man da overhovedet kan tale om sejr i denne forbinddelse 😖

-og det kom jo heller ikke som en overraskelse. Men min mand og hans elskerine bor 250 km fra hinanden, og forholdet har været udlevet alene i arbejdstiden, eller når arbejdet bragte min mand ud på overnatninger. Han har ikke været mere afsted end ellers. Men et eller andet sagde mig, at noget var galt for flere år siden, hvor jeg ringede ham op på en rejse, han ikke havde ringet hjem fra. Jeg blev lidt hysterisk, fordi han gav en lam undskyldning om, at han ikke havde ringet, fordi han var træt og havde sovet. Den aften var elskerinden til stede, har jeg fundet ud af senere, men det lykkedes ham at få mig talt til ro.
Det er de her ting, der i min verden er så utilgivelige, for han kunne jo have sagt noget, og ikke ladet mig leve endnu et par år på en løgn. Men der var flere tegn, bl.a. at han i en periode blev impotent, men det varede ikke ved.
Men selvfølgelig er der selvransagelse, og vores forhold har været slået på automatik i mange år(ikke seksuelt), først fordi vi fik børn, og senere på grund af arbejde. Men som sagt, der var helt klart en gråzone, og jeg reagerede jo også på den ved at spørge ham, om der var en anden. Da han så for mere ned et år siden fandt ud af, at han ikke "var i stand til" at forlade mig, som han formulerer det, blev han sær, og depressiv. Han gjorde det ikke selv forbi med elskerinden. Ville have hende til at blive der, men sagde til elskrinden, at han og psykologen, han havde opsøgt i sin depression, var enige om at han var søgt tilbage til trygheden! Det sidste år har der derfor ikke været noget at pege fingre af, andet end hans depression, og så en selvsøgt isolation. Men han har altid været en, der søgte ensomheden, og bryder sig ikke om samvær med andre. Det første jeg hørte om elskerinden, var fordi han brød sammen over nogle sms'er fra hende for ca. 6 uger siden. Og så var det, han sagde til mig, at han godt nok havde villet skilles, men fandt ud af, han elskede mig. Men siden fandt elskerinden ud af, fordi han fortalte det, at jeg havde fået nys om det, og så sendte hun udpluk af deres korrespondance, hvor han lover og lover, og hænger på hnde. I de mails skrev han noget helt andet, end det han lige havde stået og lirret af til mig.
Ja, du er inde på noget af det rigtige. På mange måder ER det blevet en lettelse. Nu, hvor chokket begynder at lægge sig, og jeg kan se det hele lidt mere klart, kan jeg se, at mine følelser for min mand er ved at dø. Førhen har jeg respekteret ham højt, følt et fællesskab med ham, og en enhed. Vi har altid været meget harmoniske, men også som mange andre faldet i hverdagen, og levet to separate liv i perioder.
Men jeg kan ikke, hvorend jeg gerne ville, finde tilbage til de følelser, fordi hele den måde, han har grebet dette an på ikke fordrer respekt i min verden, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke kan tilgive det så forholdet kører videre.
Jeg har selv tænkt på det med såretheden og tilliden til andre, og agter at gå i en eller anden form for terapi selv, hvis det bliver nødvendigt, for at komme igennem det, og undgå at få følger, der kan ødelægge mit liv mange år frem. Jeg planlægger ikke at finde en ny mand lige med det samme, så jeg har tid nok til at finde mine fødder, og også veninder, der er singler.
Mvh
Ulykkelig

Grundet andre omstændigheder i min mands liv, har perioden været svær, og derfor har kravene mht til ægetskabet også været sat lidt på stand-by.
Da han startede sit forhold til elskerinden, havde han en høj stilling, men blev så afskediget nær de 50 år. Det var en bet for ham, og derfor har det været svært at skille tingene ad. Hvad var tegn på at der var noget galt i ægteskabet, og hvad skyldtes det andet. Han havde ikke succes i det næste job han fandt heller, eller det næste igen. Jeg støttede ham så godt jeg kunne, men kan nu se ud af de mails, jeg har læst, at elskerinden har været langt tættere på, og har vidst tingene før jeg har. De har delt alt også på et dybere plan og hun har været hans livline hver eneste dag på mail. Jeg har en formodning om, at det er hans deroute på arbejdsmarkedet, der er skyld i, at han ikke forlod mig. Han er aldrig blevet den samme siden, og har sikkert set, at han kunne betale sig ud af en dårlig samvittighed over for mig og det sidste barn! Og den tvivl vil altid nage mig.
Han er i job i dag, men ikke på det niveau.
Jeg har aldrig forlangt, at man skal elske kun en person i hele sit liv. Men det mindste man kan gøre, er at lade være med at lege med et andet menneskes følelser og virkelighedsfornemmelse, og sige rent ud, hvad det er man vil og gør. Jeg tror sagtens, man kan elske flere på en gang og især forelske sig i andre. Men har man aftalt at man vil leve monogamt, gør man det til andet er aftalt, så begge har mulighed for at indrette sig derefter. Han har ikke engang beskyttet sig, også det er jeg fortørnet over!
Jeg vil ikke stille regler op for, hvordan andre skal leve og føle, men vi har haft en klar aftale i vores ægteskab, som han forlangte jeg holdt. Derfor kan det betyde, at hvis man fysisk vil elske flere på en gang og have forhold til flere, kan man ikke være gift med mig. Livet er nu engang en række til- og fravalg, og alt har en konsekvens.
Her kunne jeg måske have tilgivet ham og været fortsat i forholdet med følelserne i behold, hvis jeg ikke havde været leget med så længe (3 år er rigtig lang tid at være blevet gået bag ryggen, tro mig), hvis ikke han havde lovet elskerinden guld og grønne skove, men været loyal over for sit ægteskab, hvis jeg ikke havde set hele den måde, han har skrevet til elskerinden på, efter han havde forsøgt at fortælle mig det modsatte, og hvis ikke der var så mange løgne impliceret. Det er ikke utroskaben i sig selv, jeg finder utilgivelig, det er alt det andet.
God jul og godt nytår til dig også, og tak for dine indlæg.
Mvh
Ulykkelig

Efter at have læst især dine indlæg ved jeg at jeg aldrig mere ville kunne være utro overfor min mand, UDEN jeg gik til bekendelse med det samme. Af en eller anden grund har andre koners indlæg kun fået mig til at få endnu mere ondt af min elsker og givet mig blod på tanden til at tage utroskaben op igen.
Ja jeg er på debatten, fordi jeg stadig er uafklaret mht. om jeg igen vil være sammen med min elsker eller ej. Han vil godt, meen når jeg læser dine indlæg her, så ser jeg en parallel - og det berører mig. For min elsker har virkelig bejlet til mig i ÅR inden jeg for alvor gav efter,. Og jeg blev og er smask forelsket i den mand. Det skete og jeg kan ikke give nogen skylden for dette, meeen jeg fornemmer stærkt at han giver sin kone samme version som din mand gør og han med ORD bekræfter hende i han elsker hende, og hun derfor ikke kan stille andet op end at tro på det.
Men jeg føler også jeg ville holde min mand for nar på akkurat samme måde, hvis jeg genoptog forholdet til min elsker. Det er især tarveligt. fordi min mand jo har en ret god intuition og godt fornemmer, hvis noget ikke helt er, som det bør være. At narre ham kunne jeg, men det ville være at overskride mine egne normer og jeg ville gå ned med et selvhad uden lige. Ens partner bør selvfølgelig, vide hvis man har noget aktivt kørende - mine følelser for min elsker mener jeg til gengæld er mine helt private!
Men igen min mand har intuition - som du jo havde det også - og så er det falskspilleri af væørste skuffe, hvis man benægter og SAMTIDIG bruger ord som "jeg elsker dig" for at berolige sin mistænksomme partner. 😖
Det er et frygteligt dilemma. Jeg har hørt et sted at psykologer mener at et menneske der er sat i den situation at elske to mennesker samtidig - omend på hver sin måde - er dem der virkelig har meget store psykiske problemer. Og jeg må erkende at aldrig har jeg haft det så svært. Derfor forstår jeg jo også din mand, men jeg forstår IKKE hans arrogante måde at behandle dig på. Sådan vil jeg aldrig kunne behandle min mand!
Ja jeg elsker min mand, men jeg er slet ikke forelsket i ham, som jeg er i min elsker. Og derfor tror jeg også inderst inde at dette dilemma, det kan jeg ikke leve med i årevis. At der må komme en afklaring næste år!
Jeg forstår dig så godt - når du har læst din mand og elskerindens korrespondance. For der er meget mere i et elskerinde/elsker forhold end bare sex. ved godt mange koner helst vil have det derhen, men du er så kompromisløs sandhedssøgende - eller måske blev du bare tvunget til det da du fik sandheden.
Din mand er ussel.
Ja undskyld mig, men han er virkelig ikke et menneske man kan respektere efter det tarvelige dobbeltspil, som han helt bevidst har kørt overfor dig i årevis. Du havde intuition om noget var galt, alligevel lod han hånt om det og pakkede din tvivl ind i løgn på løgn. Han må virkelig være langt ude, men jeg har også medlidenhed med ham, for han er simpelthen lost lige nu. Han er tvunget til at komme ud af busken og vise HVEM han egetlig er. Måske gemmer han sig mellem to kvinder, for ikke at blive afsløret at han ikke TØR elske - lader kvinderne om det (?)
ved det ikke. Men ved at når man er utro, så har man en slags beskyttelse i at der jo er "en anden" der elsker en, så man er hele tiden lidt ovenpå. 🙂
Jeg tror du gør klogt i at få kontakt med andre singlekvinder - men ikke KUN. Og du siger du ikke skal have en mand lige med det samme. Ok men det kan du jo ikke vide vel? Ofte kan man netop i meget følsomme perioder komme i forbindelse med eros på en helt ny måde, og tro mig det tiltrækker mænd. Så vær nu ikke for sikker. Og giv evt. mænd der vil dig en chance - de skal ikke bøde for du har været gift med en fej mand. Selvom jeg forstår ham så synes jeg ikke han har væøret fair overfor dig.
Knus
Pus [f] - så er der chabrol film i fællesstuen hører jeg, så jeg løber 😉

Ej mener du Claude Chabrole? Le Bucher? Eller que la Bete meure? Madame Bovary?
God fornøjelse:-)
Jeg ved ikke, hvad min mand har tænkt, det ved han knap nok selv. Jeg tror desværre ikke nogen af de valg han fortager p.t. er taget af anden grund end overlevelse, og derfor kan jeg heller ikke stole på, hvad han siger.
Ja, han gjorde alt det, du gengiver, og jeg ved, at det er umuligt for mig at tilgive og staidg forblivei forholdet. Jeg skal ikke gøre mig klog på din mand, ligesom jeg forstår dig (og min mands forelskelse), da jeg selv har prøvet at forelske mig i en anden, dog uden at være utro. Det var et helvede, men jeg vidste at jeg før eller siden ville komme til at skulle tage en pinefuld beslutning, så jeg tog den med det samme og inden nogen skade var sket. Min erfaring siger mig, både med veninder, og nu min mand, at utroskab via en affære, for nogen ikke giver den lykke ret længe, den ellers var tænkt at skulle give, og at det kan blive endnu sværere med tiden, at få fundet ud af det igen, uden at såre andre, og uden selv at gå ned. Jeg har flere veninder, der kortvarigt har haft affærer, og som går i deres ægteskaber og længes efter vedkommende flere år efter, og bliver ved med at tænke, hvad nu hvis......
Det kan også blive tilfældet for min mand, selvom elskerinden givetvis har såret ham ved at sende mig de mails, og selvom hun har været hård ved ham og tillagt ham alverdens dårlige motiver det sidste år. Jeg vil bare ikke være en del af sådan et ægteskab. Hvis min mand stadig på et eller andet plan derefter elsker mig, er det ikke sådan, jeg vil elskes.
Han har helt sikkert dårlig samvittighed over for hende også, da hun har været skubbet langt ud af han handlinger, og det vil han også komme til at slås med når han får noget overskud igen.
Ja, det er løgnen, der er værst. Jeg kan kapere meget, men ikke uærlighed og at man leger med mine følelser og hold ermig for nar, som det er tilfældet her.
Mvh
Ulykkelig

Chabrole var en stor del af stoffet i fransketimerne i min gymnasietid, sjovt som noget hænger ved, og han kom til at stå som lidt af et ikon.
Min mand har ikke villet tage ansvar overhovedet. Da han bestormede sin elskerinde, var der ingen depressioner, det er først kommet flere år inde i forløbet. Ja, han har det svært, men han skal nå sine konklusioner selv, det kan jeg ikke hjælpe ham med, og jeg tror også at han har brug for tid alene til at gøre det, og til at blive voksen.
Jeg har valgt at blive på min banehalvdel, og tage stilling til, hvad jeg kan leve med, og der er de ting, jeg allerede har nævnt, som har brændt sig fast, og som jeg ikke kan se forholdet komme videre med. Derudover tror jeg ikke min mand er afklaret i forhold til sin elskerinde, som han jo også har bedraget groft. Han kæmper med en meget, meget dårlig samvittighed hele vejen rundt, og jeg vil ikke leve sammen med ham, og se ham føle sig som en martyr. Jo længere tid der går, des flere ting dukker op.
Jeg føler virkelig det her er råt, og at min mand ikke har kunnet finde grænsen og stoppe mens legen var god, og se, hvad konsekvenserne af det han gjorde ville være, når man kører et dobbeltløb år ud og år ind.
Ja, på sin vis har jeg været "heldig", at det kom til mit kendskab, hvad han havde lovet elskerinden. Men har alle svigtede ikke en mistnke om, at man ikke får hele sandheden? Det havde jeg i hvert tilfælde, fordi der var mnge ting i det min mand selv sagde, der ikke stemte. Så uden de mails var jeg nok bare blevet ved med at grave i det, og han havde aldrig talt rent ud af posen, så det ville have kørt os begge ned.
Ulykkelig

OM manden kan tænke selv og tage ansvar for sine handlinger som noget han SELV har VALGT!
Ingen tvivl om at din mand helst ville skubbe ansvaret fra sig, og lade kvinderne i hans liv tænke for sig. Måske er det den utros problem i det hele taget, har jeg tænkt over her, hvor vi debatterer din skæbne. For selv at skulle træffe det afgørende valg mht. at vælge noget godt fra og tilsvarende vælge noget andet til (som man så er nødt til at arbejde med) DÈT er jo det man har svært ved, når man ikke tør tage sit liv på sig, men som et barn lader andre om ansvaret.
Det er jo forskellen på om man er et menneske, der fungerer mekanisk eller et selvberoende menneske, der SELV vælger sit liv på godt og ondt. Det er dette VALG, som din mand ikke har kunnet tage selv og derfor risikerer han at få hverken eller i sidste ende - når livet så vælger for ham i stedet.😖
Din mand óplever ikke andre som FRIE mennesker (hverken dig eller elskerinden) fordi han ikke selv er FRI. Han ved dybest set ikke at mennesket pr. definition pga. sin bevidsthed ER FRIT - modsat dyrene, der er fanget i deres helt primitive overlevelsesinstinkter. Nu er din mand så kommet helt ned på dette lave stade, hvor det kun er et spørgsmål om overlevelse. Al den stund han ikke (som mange andre utro mænd) har haft en kone, der tog ansvaret for ham og fortolkede hans handlinger ud fra HANS version af virkeligheden - fordi den passede ind i egne idealforestillinger.😉
At din mand ikke har kunne lave samme stunt med dig (tror jeg efter at have læst dig) kunne skyldes du er sandhedssøgende og en FRI person, der er bevidst om egne valg. Så oplever du selvfølgelig også din mand som fri, og derfor kan han ikke snyde dig! Og heller ikke med at få dig til at tage ansvaret for OM han nu tager sit liv eller ej.
Det er godt gået og i sig selv en stor hjælp for at du kan komme videre med dit eget liv. At binde et frit menneske til sig med løgn og bedrag, det er i min optik VÆRRE end at bilde et menneske det samme ind, som hellere vil leve på idealet om lykke end selv tage livet på sig - og risikere at stå nøgen overfor sig selv og omverdenen. 😮
Jeg ved med mig selv nu at jeg ikke vil kunne bedrage min mand, så blev jeg igen utro ville han skulle mærke det. Enten ved jeg trak mig eller på anden måde fik han sandheden at vide. Alt andet er at opfatte sin partner som ufri og binde ham/hende til sig på et falsk grundlag. Det har DU nok klargjort endnu mere for mig herinde end nogen. Tak for det. 🙂
Nogle mennesker vil helst bedrages - ikke at jeg siger man så bare skal bedrage dem, men alligevel er det langt VÆRRE at bedrage et menneske, som man godt ved sagtens kan administere sit liv selv. Altså som du, der ønsker at leve dit liv på et sandt grundlag og er i stand til det vel at mærke. Så godt for dig du ikke nåede at miste dig selv i alle disse år trods alt ikke mistede livsgnisten og troen på dig selv.
Tillykke med det!
Og igen Glædelig Jul med ønske om lykke og inspiration Nytår 2010[f]
Pus