Hvem tager selv ansvar?

Jeg har fulgt debatten herinden i ca. et halvt år, og har ofte deltaget med forskellige indlæg under forskellige navne (jeg er ikke helt lige nået til at registrerer mig som bruger).
Det jeg har lagt mærke til er, at der er en gennemgående tendens til, at alle andre har skylden!
Oftest skriver folk herinde om deres problemer, og håber på svar, medfølelse, medlidenhed osv. Der skrives om problemer i kærligheden, arbejdsmarkedet, samfundet generelt. you name it.
Men deres problemer oprinder aldrig fra dem selv. Problemets opståen og evt. løsning er altid udenfor deres kontrol. Der er ydre omstændigheder, som man ikke selv har indflydelse på.
Det er altid kun ex-kærestens skyld, det er ex-arbejdsgiverens skyld, det er samfundets skyld.
Det er aldrig ens egen skyld. Aldrig har man selv bare en lille-bitte "aktie" i sin egen situation.
De der skal løse ens problem er derfor: ex-kæresten, ex-arbejdsgiveren, samfundet osv.
Er det bare mig?
Det er jo meget meget sjælden 100% sort/hvidt.
Jeg bliver bare så irriteret, når andre tydeligvis giver andre skylden for deres "ulykke" og andre skylden for, at de ikke kan komme videre.
Noget af "skylden" kan sikkert lægges på andre, men aldrig det hele. Og man kommer jo aldrig videre, hvis man udelukkende bebrejder andre.
Bevares - jeg tager jo også mig selv i det nogle gange. Nogle gange er det jo lettere at være martyr 😉 Jeg er ingen engel, men jeg prøver da....
Hvad med dig?
Tager du ansvar eller tager du også engang imellem den "lette" martyrvej?
Hvordan kan vi vende bøtten, så vi alle begynder at tage lidt mere ansvar for vores eget liv?

...omend tæt på! 😃
Spøg til side - dit indlæg er rigtig godt og tager jo netop fat i det som gør, at så mange dropper debatten: Det håbløse klynkeri!
Vi er alle ansvarlige for vores lykke/ulykke +/- 10%.
Nok kan man være meget uheldig, men hvis vi går tæt på disse stakler, som samfundet har svigtet - så ser vi jo det ene selvmål efter det andet! Ingen er kun uheldige - eller kun heldige for den sags skyld!

Når man som jeg får svaret: "De skulle selv prøve..." 😃 ...så er den helt sikker!

M47

Manges skyld, gør anpå sagen, Nogen kan have mødt så meget nedgang i deres liv at det bare bliver en "vane" at deres liv bare ikke skal gå dem godt, Hvilket kan ende i en psykisk knæk, og får man nok af dem, kan man bare ikke mere til sidst. Andet ind at forpæste sit eget liv. Taler for mig selv her, jeg har haft nedtur i mit liv fra den dag jeg blev født, og i dag 23 år sener kæmper jeg stadig for at ratte op på det, men føler tit det er en umulig kamp, Og er bange for at knække helt. Hvems skyld det er? Jeg siger selv det er min egen

Når nogen skriver et indlæg og postulere at det er de andres skyld. Så kunne det bunde i at de sidder midt i en situation hvor de er fokuseret på en ting. Og det sker så i nogen tråde at de får set probelmet fra en anden vinkel.
Måske ændre syn på det og får noget positivt med fra en tråd fuld af indlæg. Andre gange er man bare fixeret i sit eget lille livs hjulspor og kan ikke komme vidre end der hvor ens hjulspor føre en hen. Så kan der komme nok så mange guldkorn eller fornuftige råd.

Et enkelt par endda fået lukket op for komunikationen i deres forhold. Som åbentbart var kørt helt i hårdknude, så de ikke hørte hvad den anden sagde.
Her var de nød til at tænke sig om før de svarede på hinandens indlæg. fordi for det første måtte de tænke sig om en ekstra gang mens de skrev. Hvilket ikke altid er normen i et skænderi. For det andet læste de hvad den anden mente og måtte tage stilling til det i stedet for at sige æv, bæv buh.
Så helt skidt er det ikke.
Men der er heldigvis lidt af hvert her på [s]en

for det første er min defination af en "martyr", en der tager ansvaret på sig med det samme uanset hvad, og derefter lider højlydt under konsekvenserne... kan godt være det bare er mig...
for det andet så er det nok fordi de situation vi har her på forummet altid bliver udlagt meget subjektivt. I den version man selv har af tingenes gang, inde i hovedet, er alle ens egene handlinger jo tit lidt bedre end de er det i den virkelige verden.
Derfor kan der hurtigt blive en tendens til at tage skriverens side. Hans version lyder jo højst sandsynligt ret sympatisk uanset hvad det handler om.

rigtig mange indlæg her er pure opspind,og så kommer der også klynkehovederne der ikke kan få respons i det virkelige liv.
Det ligner efterhånden mere en brevkasse, end en debat.😮
Selvfølgelig tager jeg ansvar for mit liv, hvem skulle ellers?
Og er det nogens skyld, så er de med sikkerhed rendt ind i en skideballe over det.😕

midler som ødelægger andres liv, vil folk heller ikke tage ansvar for.
Man undskylder bl.a at folk jo selv har valgt deres job eller lign, så kan man være med til at ødelægge dem, det irritere at folk undskylder deres egen rolle i sager. Det gør de enten med
Sådan har det aldig været
du kan ikke redde verden
de har selv valgt det
Sådan kan man blive ved med at skubbe ansvar fra sig som forbruger. Med den egoisme er det ikke noget at sige til, at verden er et koldt sted at være.
Så jeg vil da sige i din tråd...
Tag ansvar og husk at du holder en del af andres liv i dine hænder, når du møder dem eller understøtter misbrug af andre mennesker med dine forbrug.
make the world a better place.. vis medmenneskelighed og empati

mene er lidt overdrevne. Men ikke desto mindre, så har jeg selv oplevet hvordan andre kan behandle andre koldt og kynisk, såååå man kan i grunden aldrig vide.
At nogle så opfører sig tåbeligt er så en anden sag.
psst min veninde skal til swingerfest på lørdag...vildt ikke og tror du på den❓Rent faktisk er det rigtigt. Indrømmet det ikke lige min stil men det er så ikke mit liv.

Og så er der dem hvis liv virkeligt er spundet ud af kontrol pga ydre påvirkelser. Inden man dømmer fremmede alt for hårdt, skal man nok tænke over det er langt fra hele historien man får via et forum, mange har en tendens til at kunne aflæse folk udfra et enkelt debatindlæg, så bilder de dem selv ind de kan se hele personligheden. Det er jo en omgang vås. Folk der har rådet om at man bare skal tage sig sammen er som oftest lidt bitre selv, lægger man personlige ting op, må man som læser gå ud fra at det ikke kun er ynk man søger.
Ansvar for eget liv tager man først når man føler sig værdsat, respekteret som menneske. Ansvar for eget liv kommer når vi allesammen er klar til at tage det sociale ansvar vi har som menneske.
Og stopper med at fordømme alle der ikke tænker som man selv gør.

...eller det troede jeg da. Jeg har fundet ud af, at flere er utilfredse med min opførsel på SOL. Ikke at jeg svinder folk til, men at jeg opfører mig "hovent".
Jeg har ikke lagt mærke til det før, men prøver nu på at stoppe, og det vil jeg da kalde at tage ansvar!😃
Nej, jeg er ingen helgen, LANGT fra! Selvom jeg sjælden giver skylden til nogen, der ikke har fortjent det, sker det da, selv om jeg ved, det var min skyld. Jeg får det altid meget dårligt bagefter, hvilket selvfølgelig har resulteret i, at jeg sjældent giver andre skylden, og hvis jeg gør, er det aldrig noget alvorligt.
På SOL har jeg, så vidt jeg husker, aldrig givet nogen skylden. Jeg undskylder altid, hvis jeg opfører mig grimt, f.eks. spiller hoven, og jeg forsoner mig altid med andre, hvis jeg er blevet uvenner med andre.
Jeg er mere ærlig end de fleste, men jeg er LANGT fra en helgen endnu!!😃😃😃
Og jeg tvivler på at mange andre end Martin Luther King, Mother Theresa, Ghandi og Lady Diana var helgener... heraf kun Mother Theresa mere end 99,5%😉

Jeg tror faktisk de fleste tager ret meget ansvar, selvom de måske vælger at skrive på en måde så du tror det modsatte.
For det første ér der jo ting som ligger udenfor vores eget ansvarsområde. Man kan sige fra, men man kan ikke altid i første omgang kontrollerer hvordan et andet menneske f.eks behandler én (de skal jo vise den grimme side før man får behov for at sige fra overfor den), og der er også ydre/indre omstændigheder som f.eks pludselig arbejdsløshed, sygdom eller andre sociale begivenheder der ikke umiddelbart er til at styre. Det kan man så vælge at takle mere eller mindre konstruktivt, men jeg tror at de fleste forsøger at kæmpe for det de ønsker og imod det de ikke ønsker.
Men jeg tror også at mange f.eks bruger denne side til at læsse af, når det hele bliver for meget for dem. Det er nemlig ikke altid let at sige til venner, familie og andre at man synes man er hårdt ramt. Det er ikke særlig velset at sige; "Jeg gennemgår faktisk en enormt hård tid og sommetider synes jeg det er uretfærdigt", netop fordi vi lever i et kynisk samfund hvor de fleste er deres egen lykkes smed.
Indimellem har man bare (inklusive mig selv) bare behov for at kunne sige at der ér nogle ting man ikke kan styre, fordi det er for uoverskueligt/uforståeligt eller alt, alt for umenneskeligt hårdt at tage ansvar hele tiden.
Nogen bebrejder samfundet, deres medmennesker - og andre søger f.eks mod religion eller stoffer for at få flugten fra ansvaret og alt det svære. Egentlig tror jeg det er helt menneskeligt, fordi der er grænser for hvor meget man kan kapere, selvom det måske er det "rigtige" og "modne" at gøre.

Dem findes der selvfølgelig... de der martyrmennesker (ofte kvinder i moderalderen eller ældre) som ALTID tager alt på sig og ALTID synes at man da "ikke skal tænke på dem" - hvorefter man så kan høre dem klage over dette og hint, uden at det nogensinde stopper...
Åh gud hvor er de træls! Lige netop denne ansvarfralæggelse går jeg altså også helt kold overfor!

- På andre..?? 😕
Kan måske i mange tilfælde være, omend det ofte sender et uheldigt signal..?? - Men frustrationer i håb om lidt selvhjælp..??
- Bare lige første tanke der faldt mig ind..?? 🙂
/Mummi
[f]

Ingen tvivl om hvad du fokuserer på, men debatten er en broget landhandel, hvor en brøkdel kan beskrives i nedenstående revytekst:
Her har vi storm og her har vi båd,
her har vi sejlet og sejlet det er flå'et.
Her er storm og her er båd her er sejlet der er flå'et.
Her er hele molevitten, båden sank der er i den.
Ærede Borger, præster og bønder,
Glæder og sorger og dyder og synder.
Mågerne flyr, taber de no'et,
Vi er alle i samme båd.
Her har vi roret og roret er borte,
der er skatteborgeren, han har ingen skjorte.
Der er roret der er borte, der er manden uden skjorte,
der er storm og der er båd, der er sejlet der er flå'et.
Hele molevitten, båden sank der er i den.
Ærede Borger, præster og bønder,
glæder og sorger og dyder og synder.
Mågerne flyr, taber de no'et,
Vi er alle i samme båd.
Der har vi bonden, der har vi svinet,
der har vi alvor og der har vi grinet.
Der er bonden, der er svinet, der er alvor, der er grinet.
Der er roret der er borte, der er manden uden skjorte,
der er storm og der er båd, der er sejlet der er flå'et.
Hele molevitten, båden sank der er i den.
Ærede Borger, præster og bønder,
glæder og sorger og dyder og synder.
Mågerne flyr, taber de no'et,
Vi er alle i samme båd.
Der har vi manden der passer sit job,
der har vi fyren der bar' snød sig op.
Der er manden med sit job, der er ham der snød sig op.
Der er bonden, der er svinet, der er alvor, der er grinet.
Der er roret der er borte, der er manden uden skjorte,
der er storm og der er båd, der er sejlet der er flå'et.
Hele molevitten, båden sank der er i den.
Ærede Borger, præster og bønder,
glæder og sorger og dyder og synder.
Mågerne flyr, taber de no'et,
Vi er alle i samme båd.
Her har vi ånd og her har vi vom,
her har vi pi'en med den sidste jomfrudom.
Her er ånder, her er vom, her er pigen med sin dom.
Der er manden med sit job, der er ham der snød sig op.
Der er bonden, der er svinet, der er alvor, der er grinet.
Der er roret der er borte, der er manden uden skjorte,
der er storm og der er båd, der er sejlet der er flå'et.
Hele molevitten, båden sank der er i den.
Ærede Borger, præster og bønder,
glæder og sorger og dyder og synder.
Mågerne flyr, taber de no'et,
Vi er alle i samme båd.
Her har vi fiskeren ude med snøren,
her er hans kollega, Hr. entreprenøren.
Her er fiskeren med snøren, her er entrepriprenøren.
Her er ånder, her er vom, her er pigen med sin dom.
Der er manden med sit job, der er ham der snød sig op.
Der er bonden, der er svinet, der er alvor, der er grinet.
Der er roret der er borte, der er manden uden skjorte,
der er storm og der er båd, der er sejlet der er flå'et.
Hele molevitten, båden sank der er i den.
Ærede Borger, præster og bønder,
glæder og sorger og dyder og synder.
Mågerne flyr, taber de no'et,
Vi er alle i samme båd.
Her har vi præk, her har vi hot, her har vi skæg og her har vi snot.
Der er præk og her er hot, her er skæg og her er snot.
Her er fiskeren med snøren, her er entrepriprenøren.
Her er ånder, her er vom, her er pigen med sin dom.
Der er manden med sit job, der er ham der snød sig op.
Der er bonden, der er svinet, der er alvor, der er grinet.
Der er roret der er borte, der er manden uden skjorte,
der er storm og der er båd, der er sejlet der er flå'et.
Hele molevitten, båden sank der er i den.
Ærede Borger, præster og bønder,
glæder og sorger og dyder og synder.
Mågerne flyr, taber de no'et,
Vi er alle i samme båd.
Her har vi sortbørs, brunkul og gartner,
her har vi bar' tøs og her er hendes partner.
Her er sortebørs og gartner, her er tøsen med sin partner.
Her er præk og her er snot, her er skæg og det godt,
Her er fiskeren med snøren, her er entrepripresøren.
Her er ånden, her er dommen, og her er pigen med sin vom.
Her er svinet med sit job, her er manden uden krop.
Her er bonden uden skjorte, her er grinet der blev borte.
Her er hele molevitten, båden sank og der er i den.
Ærede Borger, præster og bønder,
glæder og sorger og dyder og synder.
Mågerne flyr, taber de no'et,
Vi er alle i samme båd.

Jeg har tidligere talt med en teologi studerende om dette emne, og hun mener, at man ikke skal give sig selv skylden for hvad man bliver udsat for...
Ikke at jeg vil give hende ret, og dog.
For hvad er skyld for noget.
Hverken du eller din x-kæreste, leder eller ... kan bruge skyld til noget som helst.
Det handler jo om, at finde ind til kernen af hvad "jeg" kan gøre for at ændre situationen til noget bedre. Jeg kan ikke få andre til at ændre sig.
Vi støder alle ind i noget lort resten af livet, men hvis vi ser det som udfordringer, fremfor problemer, bliver det hele langt lettere at forholde sig til. Dermed er det med, at skulle forholde sig til skylden også helt ligegyldig!

ingen nævnt - ingen glemt-sjovt indlæg og for det meste sættes problemer i relief med humor. Der er jo intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Hvis man kan grine af sig selv-selv i den mest triste og tragiske situation, så er det lettere at lægge et par kiks på øjnene og komme videre i en fart. Jeg synes selv, jeg tager ansvar, og prøver at se bagom tingene. Intet er kun sort/hvidt. Men jeg kan da godt blive ked af det og vred når jeg føler mig røvrendt eller misforstået. Heldigvis kan jeg også hurtigt få det ud af mit "system" igen og grine af det, når jeg har "handlet i det" og indrømmet/forstået min egen del af misforståelserne.