SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Fri debat: Politik & Samfund
24tilføjet af Morten Dreyer
Hver 8. har stemt på DF
Skolelærerne på Frederiksberg vægrer sig imod at udarbejde elevplaner.
Det er for stort et arbejde, lyder argumentationen.
Men det er med forlov, noget vås.
Lærerne skal gøre det i forvejen, for at leve op til det flere år gamle krav om en individuel undervisning, hvor læreren skal sætte ind overfor den enkelte elev på hans/hendes niveau
Lærerne kender opgaven – man har oven i købet løst den.
Men man er vel lidt loren ved at blive kigget i kortene.
Så længe planerne for den enkelte elev ”bare” er lærerens mentale vurdering, kan man tale sig ud af situationen, hvis der måtte blive stillet spørgsmål til fagligheden.
Jeg tror at lærerne erkender, at hvis de sætter deres vurderinger af den enkelte elev på papir – og ydermere ligefrem drøfter den med eleven – kan der opstå en vis form for divergerende opfattelser, som rokker ved den lærermæssige ufejlbarlighed.
Men DF´s ordfører på undervisningsområdet, Martin Henriksen, har muligvis ret i den betragtning, at lærernes modvilje dybest set skyldes, at man er utilfreds med regeringen.
Og der er vel nok også flere rejer i en rejeost, end der er skolelærere, som orker at give opbakning til regeringens og Dansk Folkeparti politik, når de befinder sig på lærerværelset på skolen.
Så hellere give de røde ret, så jeg får ro. :-).
Men der er en lille statistisk sandhed i både lærerværelset og ude i virkeligheden.
Når man møder en række andre mennesker i løbet af periode, kan det måske være værd at tænke på, at hver 8. person man møder, vil rent statisk have stemt på Dansk Folkeparti.
Så husk at smile venligt til hver 8.
tilføjet af Bent L
Sikke noget vrøvl
Du viser ved dit indlæg at du ikke aner en disse om hvad du udtaler dig om.
Jeg vil ikke engang argumentere mod dig, for dit ærinde er ganske tydeligt: Nemlig at reklamere for Dansk Folkeparti, det er egentlig i orden, men så være ærlig i din udmelding, i stedet for at bruge lærerne som undskyldning.
tilføjet af kaminsky
Ja husk at smile til dem..
Med armbind for det er jo nationalsocialisterne i en blødere udgave vi taler om!
tilføjet af hink
Ja, haha
Det er løgn.. lærerne udarbejder ikke i forvejen elevplaner. Det er sandt at de, så godt de nu kan skal søge at undervise individuelt, men derefter går du altså skævt af sandheden. Regeringen vil nu have dem til at formulere hver eneste elevs evner på skrift, hvilket kræver en del mere, end at fornemme sig til hvor en elev står. Derudover bliver de sat til et ekstra stykke arbejde som de hverken får ekstra tid til eller penge for.. Lur mig om du ikke selv ville brokke dig over pludselig at skulle lave ekstra til samme løn??
tilføjet af Fluen
Det fordi den røde dame ikke bestiller andet end at reklamere for dem
-Mon hun er på deres lønningsliste?
tilføjet af m35kbh
Jeg smiler også til mongoler
, så hvorfor ikke også smile til folk der stemmer på dansk folkeparti. Men de lærere som tager deres jobs alvorligt og dem er der flest af, jeg har arbejdet 4 år på nørrebro som lærervikar, de har sgu så meget at se til i forvejen, så der bare ikke er tid til at lave mere.
Eller også skal regeringen tage ansvaret og sige de f.eks. ikke ønsker at lærerne skal bruge så meget tid på forberedelse, men mest på tests og elevplaner. De har i forvejen centraliseret regeringsmagten i uhyggelig grad, så hvorfor ikke tage det sidste skridt og lade undervisningsministeriet diktere læseplanerne.
Så kan man spare al forberedelsen ude på skolerne og vi bliver allesammen så deeeejlig ens opdraget/uddannet. Lige noget for småfascisterne i DF.
tilføjet af komododragon
Ledelsen er en katastrofe
Jeg har en bror som læser statskundskab og han har for nyligt lavet et projekt med fokus på ledelsen af folkeskolerne.
Den første ting der er at sige er at hver gang elevtallene er steget har folkeskolen fået øget bevillingerne men dette er aldrig blevet fulgt af et fald i bevillinger i perioder med faldende elevtal.
Hvor forsvinder resourcerne hen? - Dårlig ledelse primært! Den menige folkeskolelærer knokler og skal ikke klandres noget. Problemet er at det også er folkeskolelærere der sidder på de ledende poster. Måske dygtige til at undervise men ikke nødvendigvis særligt gode ledere. Det var faktisk den samme problemstilling som førte til at man indførte professionelle ledelser på sygehusene. Hvilket viste sig at være en succes.
Som et konkret eksempel på den dårlige ledelse kan jeg nævne at en københavnsk skole havde fået bevillinger til indkøb af nye computere. Desværre havde man ikke lige tænkt på at de også skulle sættes op og administreres. Et ansvar som ingen i lærerstaben ville påtage sig. Resultatet var at computerne stod (står måske stadig) i en kælder og samler støv og bliver gradvist forældede uden at have været taget i brug. Hvor mange nye bøger og skolemøbler kunne man ikke have fået sig istedet!
Så er der også mentaliteten blandt lærerne. De har - som i mange andre off. instanser - udviklet en ret udtalt klynkementalitet, hvor man ensidigt fokuserer på alt det man ikke kan, istedet for at være stolte over alt det man kan - som Berthel Haarder engang sagde.
Med opvækst i et højskolehjem og med tilknytning til uddannelsessystemet sidenhen, samt som undervisningsminister under to regeringer må man nok formode at han ved lidt om hvad han snakker om, uanset om man kan lide hans partifarve eller ej.
Den med klynkementaliteten kan jeg ihvertfald genkende. Evindeligt jammer over at alt var bedre før og at man gerne ville en hel masse men ikke kan pga. resourcemangel og at økonomien bare er så elendig altid.
Skolerne burde jo at have været døde og borte for længst og lærerne flygtet til andre jobs hvis det hele virkelig var så jammerligt og træls som lærerne giver udtryk for.
tilføjet af komododragon
Undervisningsplaner...
og lignende kunne man vel ansætte en kontoruddannet til at varetage. Det ville kunne frigive enormt meget tid fra lærerne til at undervise som jo er deres primære opgave.
Som du er lidt inde på selv er der et stort problem med dårlig ledelse i skolen. Man kunne få LANGT mere for de samme resourcer hvis ledelsen var mere proff. og mentaliteten positiv og overskudsagtig istedet for det modstatte!
tilføjet af m35kbh
Okay, jeg har ret i min ide om
at DF'ere faktisk ønsker at fordumme befolkningen yderligere.
Nej, en kontoruddannet kan ikke varetage undervisningsplaner. Der skal en lærer til som kan tilrettelægge stoffet, så det passer lige præcist til de elever som går i klassen.
Undervisning bør ikke være samlebåndsarbejde. Og undervisning er at lave undervisningsplaner, ikke at lire en lektie af og have de samme lektier for som eleverne.
Og jeg er ikke inde på at der er dårlig ledelse i skolerne. På den skole, hvor jeg var fast tilknyttet var der faktisk overskudsmentalitet og en positiv attitude, men dermed ikke være sagt at det er sådan allesteder. Jeg har da oplevet det modsatte, også på nørrebro, men der blev skolelederen altså også fyret.
tilføjet af m35kbh
hver 2. nyuddanet lærer forlader folkeskolen
og vender aldrig tilbage. Og tilgangen til lærerseminarerne falder. Jamen, de flygter skam. For få år siden var der lærermangel i 14% af alle kommuner. I Frederikssund var 25% af lærerne på en af skolerne ikke læreruddannede. Jeg har været lærervikar i fire år, er blevet ret god til at undervise børn og jeg skal fandem heller nogensinde ever fucking igen sætte mine fødder igen på en folkeskole.
Arbejdsforholdene stinker, så det virker afslappende at være i Netto ved siden af, hvor jeg også har været. I Netto får man i det mindste sine pauser og skal ikke lige tage gang eller gårdvagter, ordne noget med ungerne eller lige holde et hurtigt møde i spisepausen. Jeg har været på arbejde masser af gange med kun 15 minutters pause på en lang dag. Og pga. de lange ferier, så er arbejdsbyrden ret koncentreret oven i.
Jeg vil virkelig fraråde folk at søge ind i folkeskolen som lærere.
tilføjet af komododragon
Hvad der er mest fordummende
DF eller hash vil jeg lade stå hen i det uvisse, dog tror jeg næppe at DF dræber hjerneceller og medfører varige hjerneforandringer...OK lad nu det ligge.
Du ER rent faktisk inde på ledelsprobelmer da du lægger ansvaret over på ministeriet. Aben går altid videre til den havner hos topbestyrelsen. Men lige så ofte skyldes problemerne uduelige mellemledere - måske du genkender dette hvis du tænker dig om.
tilføjet af komododragon
Nå...
Men jeg kender faktisk tilfældigvis også en der er folkeskolelærer og han er glad for det og genkender både den dårlige ledelse og klynkementaliteten
Heldigvis findes der lærere der har overskud til at sætte sig ud over det jammer og negativitet de hører i frokostpausen fra gamle sure kolleger der bare venter på at de kan gå på pension.
tilføjet af darkwin-duck
Måske skulle du
bruge klatten inden du farer frem?:)
Hvordan er det lige, at en kontoruddannet skulle have de fornødne kvalifikationer til at skrive en undervisningsplan sammen med eleven?
Hvorvidt en professionel ledelse ville give et bedre undervisningsresultat, kunne det også være interessant at høre om, du må gerne her frekventere alle dem du kender, der mener at vide noget om lige netop den ting.:)
Ideen om proffessionel ledelse er økonomi, hvilket da kan være rigtig godt, men folkeskolen er ikke hovedsageligt et spørgsmål om økonomi, men om uddannelse og dannelse med fokus på eleven.
Lad mig her blot sige, at den nuværende regering, samt stemmer i Socialdemokratiet ikke lige er på vej i den rigtige retning. Vi er ved at forringe undervisningen betragteligt, netop fordi man i en enfoldig rus af ufornuft har fokus på økonomi.
Det er ulideligt at høre argumenterne for dette og hint nye tiltag i disse tider. Det er bare så satans langt fra, hvad virkeligheden handler om.
Der er en massiv fordummelse på vej under lystig tiljubel af enfoldigheden. Gud fader bevare mig vel, det er uhyggeligt. Og så alle de sindsyge knaldperler, der mener at vide noget om det. Tsk tsk tsk
Vi er ikke vidne til andet end sur mave, tyndskid og den efterhånden velkendte inderlige fornærmethed. Det er virkelig trist, at de kommende generationer skal miste så meget visdom på grund af en enfoldig forholden til virkeligheden.
Lad mig her tilføje, at vi faktisk har den fornødne viden om læring. Jeg anbefaler, at vi betjener os af denne viden, og glemmer vores inderlige fornærmethed.:)
Rap
tilføjet af m35kbh
fint du kender nogen
som trives i folkeskolen. Der er der sikkert mange lærere der gør. Men det ændrer jo ikke ved at folkeskolen har et problem med at tiltrække lærere, som bliver mere og mere alvorligt for hver dag. Så når du siger at hvis folkeskolen ikke var så fedt at sted at være, så ville de flygte derfra. Det gør de.. Det siger du bare nå til, men det er fordi du ikke kan se konsekvensen på lang sigt: Hvem skal undervise børnene? HK'ere som du foreslår? My ass...
tilføjet af anonym
vi?
har du lus?
tilføjet af komododragon
HK'ere ja hvorfor ikke!
Folk med erfaringer fra de virkelige liv og en pædagogisk overbygning er vel ikke så ringe et alternativ endda! Har de tilmed lyst og engagement til at undervise så bliver det vel næsten ikke bedre. De klassiske folkeskolelæreres force i den sammenhæng vil være deres pædagogiske indsigt, hvilket stadig vil gøre dem til foretrukne kandidater som klasselærere.
Måske de også kunne bringe friske input og andre tilgangsvinkler til diverse problemstillinger ind på lærerværelserne hvilket måske i hvirkeligheden er temmelig tiltrængt?!
tilføjet af studt
Hvad er undervisningsplaner, Varan?
Som skolelærer vil jeg gerne bede dig forklare, hvad det er for nogle undervisningsplaner, du skriver om.
Det kan jo under ingen omstændigheder være elevplanerne, du mener - hvordan i alverden skal en HK´er kunne gå ind på mine vegne og skrive detaljeret om mine elevers faglige status, arbejdsindsats og fremtidige læringsmål - for slet ikke at tale om elevernes faglige, personlige udvikling?
Det kan heller ikke være årsplanerne, du refererer til - med mindre, du i fuldt alvor mener, at en HK´er skal bestemme, hvilke tekster, eleverne i 7. klasse skal læse i årets løb, hvilke film, jeg skal lade dem arbejde med, hvilket bogsystem, jeg skal bruge til grammatik o.lign. - og så videre og så videre. Det vil være omtrent lige så kløgtigt at lade en HK´er udføre dette arbejde som at lade mig afgøre, hvornår den lokale landmand skal så og høste hvilke afgrøder.
Hvad er det, du mener?
Mentaliteten på min arbejdsplads er oftest både positiv og overskudsagtig, ellers holder man nemlig ikke længe i jobbet - men som du selv konstaterer andetsteds, så knokler vi og skal ikke klandres noget. Problemet er, at vi - helt ulønnet - skal knokle endnu mere med elevplaner, og at vi KONSTANT bliver klandret af henholdsvis presse, menigmand og vor øverste chef, Haarder. Ofte i form af decideret urigtige oplysninger om fx vores arbejdstidsaftale.
Min skoles ledelse er superpositiv og viser os tillid - sådan som det kan og skal forventes af professionelle ledere. Det står derimod skralt til med opbakningen fra vor øverste chef, BH, som flere gange har tyet til decideret latterliggørelse af vort virke og nægtet blot at lytte til vores erfaringer fra den virkelige skoleverden. En verden, han kender meget lidt til, da han som bekendt aldrig selv har gået i folkeskolen. Hvis en leder i det private erhvervsliv behandlede sine medarbejdere, som BH behandler os - arrogant, bedrevidende og uden gnisten af vilje til at lytte - ville han efter min bedste overbevisning ikke blive længe på posten.
Jeg går ud fra, du er enig, da vi jo ikke skal klandres noget - og det er præcist, hvad den gode BH gør. Igen og igen.
tilføjet af studt
Fejl
Der skulle stå elevernes ALSIDIGE, personlige udvikling.
tilføjet af studt
Jeg kunne virkelig godt lide at vide...
- om du har overvejet den altafgørende forskel på egne arbejdsnoter til privat brug og skriftlige udtalelser, som skal præsenteres for og læses af elever og deres forældre? Jeg fornemmer, at du tror, vi primært skal skrive om vores indsats - men der er altså først og fremmest tale om formidling af elevens faglige status i det enkelte fag samt om elevens arbejdsindsats og alsidige, personlige udvikling.
Jeg kan til eget brug notere, at Sofie i 7. fortsat har mange fejl i diktaterne, at hendes sidste stil var noget sjusk, og at hun tilsyneladende ikke har åbnet den bog, vi læser i for tiden. Dette kan jeg også formidle til en skole-hjem-samtale på en nænsom måde, hvis jeg skønner, at hun har det svært og ikke trænger til en "opsang". Jeg kan gribe det mindre skånsomt an, hvis jeg vurderer, det bare skyldes dovenskab, og jeg kan først og sidst gå i dialog med forældrene og Sofie selv - lytte til deres oplysninger, tage disse til efterretning, sammen med dem træffe aftaler om, hvordan vi hver især kan bakke Sofie op og fremme hendes faglige udvikling.
Intet er mere følsomt end at skulle høre/læse om andres vurderinger af ens barn. Og der er en verden til forskel på at skulle FORTÆLLE forældre og barnet selv om barnets faglige og personlige udvikling og på at SKRIVE det. Hvert ord skal vejes på en guldvægt - alt virker mere voldsomt og unuanceret på skrift end i tale. Dertil kommer, at der er tale om en envejskommunikation, hvor jeg ikke prompte får respons og reaktioner fra modtagerne. Skrev jeg blot det, som jeg tænker eller har stående i egne papirer, ville jeg skulle sidde fast vagt ved telefonen de næste tre uger for at uddybe, formilde, forsvare - og, ikke mindst, lytte. Da i særdeleshed, når det handler om elevens alsidige, personlige udvikling - her er vi virkelig inde på følsomme emner, for selv om Mikkel indiskutabelt er grov i munden, luddoven og yderst ucharmerende i sin fremtræden, så kunne jeg aldrig i livet drømme om at formulere det sådan over for hans forældre eller ham selv.
Nuvel, jeg har ikke svære vanskeligheder ved at formulere mig på skrift, men at servere en både sandfærdig og konstruktiv beskrivelse for eleven og forældrene på skrift er bestemt ikke en opgave, jeg i forvejen udfører. Bemærk, at en væsentlig del af vores modvilje over for elevplanerne skyldes, at vi ikke vil lave "discountudgaver" med intetsigende, forblommede vendinger. Vi vil gøre det ordentligt, når det nu skal gøres, og det har vi på ingen måde fået midler til. Gidslerne i denne sag er eleverne og forældrene, som med rette forventer at få udleveret materiale af en vis kvalitet.
Jeg har færdiggjort samtlige elevplaner og er tilnærmelsesvis tilfreds med dem, men jeg har brugt urimelig meget tid på dem - i lighed med alle de andre nye opgaver, vi er blevet tildelt de sidste par år. Mine børn og min mand beklager højlydt, at jeg altid arbejder i weekends og om aftenen. Men arbejdet bærer jo lønnen i sig selv...
tilføjet af DF nazi parti
HK'ere
vil da ikke arbejde gratis?
Hvad vil du opnå - en landsdækkende storkonflikt?
Ud med den fascistoide regering og lad os få et rødt kabinet.
tilføjet af Fnug
Hver 8. har stemt på DF ???
Det giver ikke nogen sigende mening, at skrive her 8. har stemt DF, da der mangler en relation som ud af xxx antal.
Havde du angivet en andel i procenter ville det give en relation, man kan forholde sig til.
tilføjet af komododragon
Svulstige ord er gratis
men de ændrer ikke ved virkeligheden.
Den udmærkede borgerlige regering bliver forhåbentlig siddende efter næste valg, hvilket der er meget der tyder på.
Tag dig en kiks.
tilføjet af komododragon
I vil ikke have nogle ind på jeres enemærker
Kan du afvise at folk fra verdenen uden for skolen kunne komme ind og bidrage med noget? I har været meget lunkne overfor idéen husker jeg.
Folkeskolen lever lidt i sin egen lille osteklokke. Udover en kantinedame, en pedel og en sekretær er det vel stort set seminarieuddannede folkeskolelærere der varetager alle opgaver på skolen, herunder også administration af budgetter, udarbejdning af skemaer og andet. Ledelsen består ligeledes af skolelærere.
Igen vil jeg hive eksemplet med de proffesionelle sygehusledelser frem. Lægerne var imod da de blev indført i sin tid, da de mente at det kun var dem der havde det fulde overblik som fagpersonale. Men det viste sig jo faktisk at være en succes.
En professionel ledelse og administration på skolerne kunne frigive meget tid fra lærerne så de kunne koncentrere sig om det de er gode til - nemlig at undervise børn.
tilføjet af studt
Økseskaft!
Denne tråd handlede om elevplanerne, mig bekendt. Det er det emne, der har sat sindene i kog i øjeblikket. Jeg spørger dig, hvilke undervisningsplaner, du refererer til, og får som svar et spørgsmål om, hvorvidt folk udefra kunne bidrage med "noget". Vil du ikke enten besvare mit spørgsmål eller erkende, at du ikke har sat dig ind i det aktuelle emne, før du foreslog HK´ere til at udfylde undervisningsplaner?
Til dit spørgsmål om, hvorvidt andre kunne bidrage med "noget" i skolen generelt, er jeg da overbevist om, at nogen ville kunne bidrage med noget - men de opgaver, du nævner, tager altså ikke tid fra den "menige" lærer. Det frigiver da ikke mere tid til mig og min undervisning, at en ledelse af anden uddannelsesmæssig baggrund står for budgetter og skemalægning - jeg skal da fortsat forberede og evaluere min undervisning, skrive karakterer og elevplaner, rette stile og diktater, forestå skole-hjem-samarbejdet, klasselæreropgaver etc. og holde møder med socialforvaltning, skolepsykolog osv. osv. - uanset, om lederen er uddannet på Handelshøjskolen eller på et seminarium ( med den efterfølgende uddannelse i ledelse, som mange skoleledere har med i rygsækken). Jeg tror ikke, du har sat dig særligt godt ind i vores arbejdstidsaftaler, hvis du mener, det er administration og lignende, der "stjæler" vores tid.
Derimod ville jeg stå med et langt større ansvar for pædagogikken, hvis min leder ikke havde en pædagogisk uddannelse, og det ville koste rigtigt mange timer og frustrationer - og skabe vild forvirring om de herskende retningslinier på området.
Min leder er professionel - det er manipulerende af dig at skelne mellem seminarieuddannede ledere og en professionel ledelse. Til folkeskolens held - og her taler jeg på vegne af eleverne og ikke lærerne - er ledelsen i besiddelse af pædagogisk indsigt og kompetence. Tør ikke tænke alternativet til ende - vi har nu engang med børn og ikke med maskiner at gøre.
tilføjet af Morten Dreyer
Det giver mening Fnug
Med angivelsen af hver 8. giver det anledning til en sjov lej.
Når du går ned ad gaden - så prøv et tælle de mennesker du møder i grupper på 8.
Hver 8. har statistisk stemt på DF.
Er du med til påskefrokosten i familiens skød, så prøv at tælle til 8.
Hvis næste valg går som forventet vil du for fremtiden ikke skulle tælle til 8 - men måske bare til 6 eller 7, før du statistisk har sikkerhed for at se på en DF-vælger.
Man skal jo huske på at DF har en ganske unik rekord i dansk politik.
DF er det eneste parti, som aldrig er gået tilbage i mandattal.
Valg efter valg er vi gået frem.
Det er da en rekord, der vil noget.