Hvilken kærlighed er bedst?

Nå ASK her; jeg vil fejre fødselsdag med en dybere overvejelse der kræver lidt erfaringsdeling fra alle Sol'erne:
Hvilken kærlighed er bedst at bruge sin tid på:
1) Den nye friske rene/hvide, hvor alle de fejl man har lavet er slettet, hvor man kan bruge de erfaringer man har opbygget, men hvor man mangler den dybde man har fået igennem f.eks. 12 års forhold (mit sidste). Man får suset ved at jage, lære og undersøge, men også chocket ved at erfare at måske ikke alt er som man håber. Man kan risikere at skulle få en ny familie (måske flere børn) og fusionsbørn og -familier.
2) Den "gamle slidte" hvor man har gennemgået alt muligt dårligt (som mit f.eks. hvor der virkelig er noget at komme sig over) men hvor man også har fået en intimitet og nærhed der er uovertruffen, og har dermed en dybere kærlighed man har stor erfaring med at håndtere. Man har lig i lasten - men også velfortjent hård hud de rigtige steder, og gode minder. Man har sine egne børn - that's it, nemt og trygt.
Skal man satse 5 år på at komme videre med livet - skal man så vælge den ene eller den anden.
Eller:
Skal man kategorisk AFVISE f.eks. nummer 2 for derved at give plads til at nummer 1 kan blomstre? Man rydder billedligt set blomsterbedet for at give blads til nye blomster og en ny sommer.


Nå, jeg skal lege "fødselsdag" med min ex og mine børn - for børnenes skyld. Jeg har mest lyst til at smide hende ud. I har været søde - når jeg kommer ovenpå gir jeg en forsinket fødselsdags-øl/vand/vin.

nr.2 er det bedste. Jeg synes at det være at forsøg for at lykkes med din første forhold, ikke for børnenes skyld, men for jer. Nøglen er ydmyghed, anerkendelse og tilgivelse, med min 22 års erfaring med mit ægteskab, så er det være at holde fast. Jeg ka´sige dig, jeg har prøvet alt, og nu jeg er den lykkeligste kvinde i verden. Held og lykke med dig og god påske.

..... kommer frem i det nye forhold medmindre begge partner er afklaret med tidligere forhold.
For ca et år siden kom jeg ud af et forhold, som kun varede 10 mdr. Han samlignede med med hele rækken af sine kærester... når jeg foretog en handling...jamen det var ligsom med bla bla bla og kvinder er sådan og sådan... Det er famne ulideligt, for han så ikke mig, som den jeg var, men tillagde mig en hel masse uigenkendelige motiver og personlige egenskaber... fordi man undre sig over, at manden siger han er i en by men reelt er i en anden, da er man pludselig besidderisk.
Ja, har sgu opgivet kærlighed.... find en ven ham kan man altid bytte igen.
Bonus børn er en berigelse, dvs fandt jeg en afklaret mand engang måtte han da gerne have børn.

til dyrene,de har ingen bagtanker,for det er ægte kærlighed.Altid!

Har du tænkt over, at ’jeg har valgt, at ..........’ er tidens omkvæd for de såkaldt moderne, voksne mennesker!
Kærlighed er noget man får og giver, ikke noget man vælger. - Men mange kan bruge en masse tid og energi på at afprøve valgmuligheder – og så går tiden, da med det!- Indtil de samme problemer dukker op igen.
Held og lykke med kærligheden og fremtiden! – og til lykke med fødselsdagen

sammen med din børn og uden ex'en .. hvorfor skal hun med, det er der ingen grund til.... hvis du skal gøre dig nogen form for forhåbning om noget som helst, så er flinke skolen forbi... vis du godt selv kan .....

Jeg tror den på den gamle kærlighed. Sådan her jeg - indtil videre - levet mit liv. Man kan blive fascineret af andre, måske endda forelsket. Men græsset er IKKE grønnere på den anden side, og når man finder en ny, vil stort set de samme problemer opstå igen. Det bliver mandag morgen
- på godt og ondt, som du selv beskriver det.
Problemet er bare, at der altså er to, der skal vælge et parforhold. Det kan være hun foretrækker den nye kærlighed.
Jeg håber for dig, at du finder sammen med den kvinde du har fået dine børn sammen med. Det er svært ikke at følge med i "sæbeoperaen", fordi du beskriver så levende og måske fordi krise i parforholdet er noget vi allesammen har en personlig holdning til. Jeg har i hvert fald.

man har lidt livserfaring, vil man indse, at en ny partner ikke nødvendigvis er starten på et snehvidt forhold. De fleste har jo haft et liv hidtil, og mange af de ting, du har oplevet - er almindelige i mange forhold. Som tiden går, vil du og den nye partner op- og gennemleve meget af det samme sammmen.
Så vælg kærligheden - men kun hvis I begge vil den. Man når intet ved pres.
God Påske
Hej

Nu skal det retfærdigvis siges at jeg har bevidst "glemt" min fødselsdag i år. Jeg syntes ikke lige stemningen var til det. Så har min snart berømte exkone været ude og shoppe gaver med børnene - børnene syntes jeg skulle have en jakkesæt (god idé) men min exkone syntes at en skjorte og en trøje kunne gøre det -det har hun for så vidt ret i.
Hun insisterer så nærmest på at vi holder fødselsdag om morgenen som vi plejer (for børnenes skyld) og det er noget af en kamp for mig at få hende til at fatte at hun bør sove længe i dag - og holde sig "væk". Meeen hun tropper selvfølgelig op lige da jeg skal til at åbne pakkerne. Nøgen under en slåbrok - hvilket er OK når man er gift, tangerende til dejligt - men som STINKER når man er ved at blive skilt!!!
Jeg kan jo igen ikke jage hende væk foran børnene - så jeg starter dagen med en "fake" familieoplevelse med sangen "Happy birthday to you, happy...". Det er godt nok noget der klemmer hjertet en gang på langs.
Men ikke nok med det: Min kære ex regnde med at vi skulle have middag med børnene i dag - sammen! (goddamnit!) Hvordan man beder hende om at daffe af, når man ikke har beføjelsen til rent fysisk at smide hende ud af det hus hun ejer 50% - det er ugens gåde.
Såeh, jeg sidder på mit kontor nu og gruer for at køre hjem. Jeg vil se mine børn - men deltager ikke i "festen".
Hun har forøvrigt lige sagt nej til en lejlighed på 85m2 2-3 km væk - for hun vil blive boende til sagen er afsluttet (WHAT?!). Og jeg kan hoppe og danse og ikke gøre en skid ved det. Tro mig, jeg har været på statsamtet 5 gange ialt, jeg er låst.
Godt, jeg sover i spisestuen - der er lyspunkter. Så skal jeg ikke være der når dynen glider af hende om natten.
:-)

Det har man jo hørt om. Men kan man så ikke se det sjove i at nissen skal møde en ny partner? Det er ikke fordi jeg absolut skal have en ny partner - men omvendt så vil tanken om at falde tilbage i gamle vaner og mønstre gøre mig skrækslagen. Det er så nemt at falde tilbage hvis man genfinder hinanden og tænker "pyha så er det overstået" - men det er det jo netop ikke!
Men flere år med familien intakt er da en flatterende tanke, men mon man kan sætte nissen ud af sit eksisterende hjem? Jeg mener, hvis han flytter med så er han jo næsten lige så stædig som min ex.

Ham nissen kender jeg vist ikke... og dog.
Du har da fuldstændig ret i, at man hurtig falder tilbage i gamle hæslige vaner og mønstre, hvis man bare tænker: "Gudskelov... vi klarede krisen, og så lever videre som var den hellige grav velbevaret".
Med frygt for at lyde som den lommepsykolog, jeg dybest set er vil jeg mene at parforhold er forbandet hårdt arbejde. Hele tiden!
Det lader til, at du (og din kone) har haft et mindre black out i et par år.
Nu sidder du og kigger på gamle billeder og har lutter gode minder - hun kigger samme album igennem og opremser i stedet alle de anledninger, hvor hun var utilfreds og ulykkelig??
Hvordan kan I have så forskellige opfattelser af fortiden. Har I ikke været til "samme fest"
- opdagede du ikke, at hun ikke stod glad og smilende med glasset i hånden?
Jeg forstår grundlæggende ikke de forhold, hvor det lige pludselig kommer som en kæmpe overraskelse, at den ene part ikke længere elsker sin ægtefælle, og så i øvrigt har fundet en anden, som hun/han er på vej i hus med.
Har man ikke kunne se det komme?? Man stopper vel ikke med at elske fra den ene dag til den anden?? Hvor er ærligheden henne? Hvorfor har man ikke givet udtryk for utilfredshed: "kan du ikke se, at jeg ikke er lykkelig??".
Nu er der sikkert flere der vil mene, at det kan ske for enhver - at jeg bare har oplevelsen til gode. Alle kan blive forladt uden at blive advaret ....
Jeg ved det nu stadig ikke. Vidste du, hvordan det stod til med dit parforhold inden hun kom og sagde, at hun ville forlade dig?? Var kommunikationen god og ærlig?

Vi troede begge at den anden IKKE elskede mere og kun var der for børnene.
Jeg havde så travlt med at opfylde en eller anden fremtidsvision at jeg glemte dagligdagen - og hun flygtede fra dagligdagen ned til ridevennerne - og blev hot på den ældste af dem.
Sad but true. Og ja jeg vågnede først af drømmen da hun havde opgivet at gå tilbage og prøve igen. Pis

Hun vil den ikke nu - hun må leve sin forelskelse ud og se om den er noget (citat) - og jeg er bare stadig forelsket.... nej faktisk dybere, det er nok følelsen at elske, at ikke kunne ønske en fremtid uden den anden, og uden vores fælles historie. Men det holder altså ikke at have den følelse helt alene.
Hun ser det dårlige (fordi hun vil ud) - jeg ser der gode (fordi jeg vil blive). MEn jeg tror et sted vi begge har følelserne. Det kan jeg mærke - hun er ikke kold - og reagerer på de sædvanlige glæder/smerter i et forhold. Som altid. Hun har bare liiiiiige ham der nummer 3 i forholdet her.

Er det ikke den gængse faldgrube i er faldet i?
Manden er døv og blind og konen mister respekten og finder en mand med åbne øjne