Hvis man nu

ikke er jaloux er man så ikke nok forelsket?
Hvorfor bliver man jaloux?
Gad vide om der er nogen som ved hvorfor?
Jeg har en teori om at det er mangel på ens egen selvværd/selvtillid, men ved det sq faktisk ikke.

Jaloux.
Man stoler ikke på sit partner.
Stoler du på digselve, så tør du godt stole på din partner. ,o)
Man kan ikke eje hinanden
vh

jeg næsten overbevist om at det er en blanding af ringe selvværd og frygten for at miste ... men dog er det vel også en sundt tegn på kærlighed, så længe den ikk blir sygelig... vi har vidst alle følt den på et tidspunkt i vores liv uden undtagelse..
tror såmænd også at manglende bekræftigelse fra partneren kan få den op og ringe .. der nok mange ting som spiller ind afhængig af hvem man er og hvad man står for men i bund og grund "frygten for at miste" .. det hvert fald mit bedste bud hvis jeg skal udtale mig på mine egne vejne.. *smiler*

Det er en følelse.
Det er en form for skinsyge, en slags misundelse.
Undertiden ser man forsmåede ægtemænd troppe op hos en tidligere kæreste eller kone, med det formål at gennembanke den nye mand.
Den nye mand har i den forhenværendes mands optik, stjålet hans kæreste eller kone.
Hvis du nogensinde skulle finde på at indlade dig med en gift kvinde eller mand, så vær lige helt klar på konsekvenserne fra begyndelsen.
Her bliver man nødt til at have klare og aftalte linjer, dvs det klogeste er at mødes og opnå måske ikke accept, men en form for tilkendegivelse af at nu elsker man en anden.
Her bør alle parter indgå forlig, det er besværligt men hvor der er feks børn med i en skilsmisse, er det bydende nødvendigt, for at alle parter kan komme så helskindede gennem processen.
Jalousi er overalt i alle relationer mellem mennesker, det er derfor man altid skal opføre sig pænt overfor andre mennesker.
Jalousi er årsagen til selv krige her i verden, så pas på ikke at blive offer for det.
Det kan i uheldigste fald være livsfarligt.

er en naturlig menneskelig følelse, som de fleste i mere eller mindre grad kender. Der er ikke noget skamfuldt over følelsen jalouxi.
"Jeg har en teori om at det er mangel på ens egen selvværd/selvtillid"
Tror du har ret i det, men tror også det er de færreste mennesker der har en "generelt god selvtillid" altså folk der føler de er god til det hele.
Tror de fleste har en opdelt selvtillid, fx. føler de at de har god selvtillid inden for et enkelt punkt (fx. arbejde), medium selvtillid inden for de fleste punkter og måske en lav selvtillid inden for andre punkter igen.
Selvtilliden afhænger oftest af de sejre og nederlag man har haft igennem livet, generelt kan man vel sige, jo flere sejre i forhold til nederlag, jo bedre selvtillid...det er self. meget mere komplekst men i det store hele tror jeg det forklare det ret godt.
Men når det er sagt så er det vigtigt at have en selvtillid der passer til hvor meget man kan klare..for hvis man er dygtig til et eller andet men har lav selvtillid så spilder man ens talent på sin frygt, omvendt hvis man er dårligt til et eller andet, men har bildt sig selv ind at man er go, så kan man nemt komme til at stå i lort til halsen fordi man roder sig ud i noget man troede man kunne klare men når det kommer til stykket ikke kan alligevel, så ville det være mere fornuftigt at droppe det og finde noget man er god til.

Man kan være jaloux på et andet menneske/dyr eller en ting, der kan eller har noget, som man godt selv kunne tænke sig at kunne/have.
Det kan fx. være:
En sund/smuk krop (eller en bestemt kropsdel)
Et godt intellekt (god i skolen)
Gode sociale egenskaber
En fin bil/hus
Godt ry/popularitet
osv.
Jeg tror jalouxi oftest har noget med det modsatte køn at gøre og det har oftest noget med kærlighed at gøre.
Fx.
Lise kan godt lide Tom.
Tom kan godt lide Trine fordi hun er meget populær blandt de andre drenge.
Lise føler sig nu jaloux på Trine fordi hun føler Trine har "taget Tom fra hende"
Jo stærkere Lise er forelsket i Tom, jo mere vil Lise være jaloux på Trine. (Jeg ser jalouxi som to modsatsrettede følelser)
Hvis Lise ikke er i stand til at føle kærlighed så vil hun ikke være i stand til at mærke frygten ved at miste det hun holder af og derved vil hun heller ikke være i stand tiil at føle jalouxi. (i store træk)
Så til dit spørgsmål om:
"Hvis man nu ikke er jaloux er man så ikke nok forelsket?"
vil jeg svare et stort JA med et lille forbehold,
Et lille forbehold fordi at ens manglende jalouxi også kan skyldes at man har en generel god selvtillid eller generel stor tillid til den person man elsker. Men vil vove at påstå at dette oftest ikke er tilfældet, de færreste mennesker har ikke så stor en selvtillid og tillid til den de elsker at der ikke vil opstå jalouxi overhovedet, så vil mene du har fat i en god pointe der.

Der hvor jalouxi bliver farlig (eller alle følelser for den sags skyld) er hvor din fornuft (dit over jeg) blokere følelser (oftest negative) der kommer fra din underbevisthed. To grunde til nogle folk blokere negative følelser fra deres underbevishted kan skyldet arrogance eller frygten for smerten de negative følelser bringer med sig.
Med arrogance mener jeg når folk ligger en del eller hele deres identitet i en sag eller overbevisning, (det er i sig selv en god ting!), men det kan medføre at hvis den sag eller overbevisning man støttede viser sig at være fuld af fejl og forkert i ens nye verdensbillede med den ekstra viden man har modtaget og fordøjet i sin hjerne (vi lærer jo alle nyt og ser ting fra nye vinkler) så kan arrogancen medføre at man ikke vil indrømme over for sig selv at man tog fejl, grundet frygten for smerten, frygten for at indrømme at man tog fejl, frygten for at miste en del af sin identitet (hvem jeg er).
Frygten for smerten kan man sammenligne med en narkomans frygt for at løbe tør for stof. Selv om narkomanen ved at det vil gavne ham at stoppe med stoffet, så tør han ikke fordi han er bange for abstinenserne og det følelsmæssige (fixet) tomrum der kommer når han stopper.

Jeg tror at jo mere følsomt et menneske er, jo større chance er der for at det på et eller andet tidspunkt føler sig jaloux. (Eller generelt føler et eller andet)
Jeg har fået det indtryk at kvinder i lidt højere grad end mænd er følsomme, derfor tror jeg kvinder oftere er lidt mere jaloux anlagt end mænd, ikke sagt at mænd ikke kan være jaloux, det kan de bestemt godt! Men da jeg ikke tror man kan være jaloux hvis man ikke kan føle kærlighed da tror jeg at kvinder i lidt højere grad end mænd kan føle kærlighed, og det vel ikke så værst :-) (og andre følelser generelt)
saintan

Jeg har aldrig været jaloux da jeg hviler fint i mig selv og sætter pris på min egen selvstændighed. Da jeg er af den filosofi at man skal være overfor andre som man vil have disse skal være over en selv har jeg aldrig stillet krav om troskab overfor mig. Jeg kan dog desværre ikke se mig fri for at være fanget i jalousiens kløer da min partner ikke kan forene sig med tanken om at man godt kan have et forhold med andre og stadig have den fulendte kærlighed overfor ens faste partner. De anser dette som manglende kærlighed til dem på et plan som nærmer sig det første af de ti bud (du må ikke have andre guder end mig). Så vi indgår en stilsigende aftale om at følge hendes regel da konsekvensen ellers ville have været at jeg ville miste hende og dertil er min kærlighed for stor.
Jeg kan end ikke sige at, jeg ganske simpelt ikke kan forestille mig at, hun ville så meget som at tænke på andre end mig uden at hun der med tolker dette som en accept af hendes egen opfattelse af et forhold. Sandheden er mere at jeg for det første naturligvis stoler på at hun lever op til hendes egne regelsæt, men i lige så høj grad anser det som hendes tab skulle hun vælge en anden fremfor mig.
I bund og grund udspringer jalousi sig fra idéen med at man påkræver ejerskab over ens partner. Du er min og min alene og jeg vil ikke dele dig med andre. Blot ordene emmer af en infantil og besidderisk holdning. Denne besiddertrang er vist nok ligeligt fordelt mellem kønnene, men bevæggrunden for denne holdning kan dog sagtens være forskellig. Resultatet er blot den samme. Et forhold som er dømt til undergang med mindre begge parter er enige om gensidig ejerskab og kontrol eller man bevidst eller ubevidst af ens partners afpresning indlader sig til at indgå ejerskabaftalen.