hvor er det irriterende

skulle en tur ned og ha en god bøf. kl er over 19.00 finder et godt bord og får bestildt min bøf. Synker ned i stolen og nyder de glade folk omkring ørene på mig[s].
der er højst gået 10 min da en fam. med et barn på ca 1 år sætter sig ved nabobordet og der starter et sandt skrigeri.[:*(] Ej hvor irriterende nu har vi tilgodeset ikke rygerne fint nok men kan vi ikke få en dag i ugen hvor der er skrigerifrit? Jeg forlod min bøf på halvvejen skønt jeg sagtens kunne spise op, og gik hjem og smurte en ostemad.
Er der andre der har det som mig, eller smiler i sødt til skrigeungen i halve timer?

De forældre / børnepassere har da helt misforstået noget. De skal stopfodre ungen, så den kan holde kæft mens man spiser.

Jeg er selv mor og som sådan ved jeg at det kan være svært at styre et barn som er træt eller lidt utilpas. Men som forældre mener jeg også at det er mit ansvar og mit alene, at mit barn er tåleligt for sine omgivelser. Derfor har jeg helt fra starten haft et regelsæt der hedder at man sidder ordentligt ved bordet, dæmper sig osv., på restauranter eller andre offentlige steder.
I langt de fleste tilfælde hvor børn skaber sig er det fordi de ikke har fået grænser og regler fra de er helt små for det er der de skal lære det.
Når det så er sagt, så er de færreste 1-årige udviklet til at forstå den slags, men så må man som forælder tage en beslutning om at forlade stedet hvis det bliver for meget. Der er mange forældre som påstår at de ikke hører støjen men jeg kan altså godt høre det hvis min datter larmer/støjer/er generende for omgivelserne og så må jeg jo gå, for det skal ikke gå udover andre. Hvis jeg indimellem er ude uden hende har jeg faktisk heller ikke lyst til at høre på alle andres børn der larmer rundt.

...men er jeg alene, så kan jeg godt lukke helt af for sådan noget, er jeg sammen med andre, hvor man prøver at føre en samtale, så er sådan en gang skrigeri et stort irritationsmoment. Hvor irriteret jeg bliver hænger dog meget sammen med hvor jeg er. På McDonals er skrigende børn jo nærmest en fast del af inventaret, så det kan ikke hidse mig op, så skulle jeg jo bare været blevet væk. Hos Jensens og lign. er det da irriterende, men de er jo børnevenlige restauranter og så må man jo forvente, at folk tager deres børn med, selvom man naturligvis kunne ønske, at de også var istand til at dæmpe dem.
MEN min mand og jeg tog for nogle år siden på dyr og ekslusiv restaurant for at fejre vores bryllupsdag med en romantisk syv-retters middag, hvid damaskdug på bordet, frisk bundet blomsterbuket, moden rødvin, langsomt brændende stearinglys og herredyre priser og gudhjælpemig om der ikke sidder en familie ved nabobordet med to børn, der løber legende rundt i hele restauranten, så tjenerne konstant er ved at skvatte over dem og ikke nok med det, så råber og skriger de i de samtlige timer vi er der, så min mand og jeg faktisk ikke kan høre hinanden. DET er ikke iorden. Kan ens børn ikke sidde stille i så lang tid, så bør man simpelthen ikke tage dem med sådan et sted førend de er blevet ældre.
Generelt synes jeg dog, at størstedelen af de børn jeg ser på restauranter i Danmark er ualmindelige velopdragene og ikke generer nogen overhovedet, men man kan jo selvfølgelig ikke forvente at et 1 årigt barn skal kunne opføre sig eksemplarisk, her er det så forældrene, som måske skulle have fundet en babysitter eller været blevet hjemme og istedet have grillet bøfferne i haven.
Det er sjældent børnenes skyld, at de bliver et irritationsmoment for andre folk, men derimod forældrenes. Vi har mange vennepar med børn i alle aldre og selvfølgelig skal børn have lov til at være børn og ikke sidde som små porcelænsdukker på deres pind. Min tålmodighed er også næsten uendelig, når jeg kan se forældrene virkelig prøver at få børnene til at opføre sig ordentligt, når en enkelt af dem en sjælden gang er sur eller overtræt.
Vi har dog et enkelt vennepar, hvor jeg så snart de er trådt ind ad døren begynder at spekulere på hvornår de tager hjem igen, selvom jeg af erfaring og pr. instruktion har ryddet samtlige skabe, skuffer og hylder i børnehøjde (det tager lang tid, skal jeg lige hilse og sige) for: "Naaaaarj, prøv at se, nu river han stoffet af jeres højttalere. Er han ikke sød? Se det HERLIGE grin! Han har det SÅ SJOVT!" og "ÅH ÅH se der! Nu prøver han på at vælte jeres standerlampe. Er du en STOR, STÆRK dreng? Er du? Er du? Ja, du er så!" Med den forældreindstilling undrer det vel ingen, at barnet ikke er til at styre på en halv tønde land.

Et barn på 1 år burde have fået mad-en tør rumpe og sidde/hvile hyggeligt på skødet af mor eller far-eller ligge og sove i en barne/klapvogn ved siden af- Hvis ungen skriger mere end 1½ min er det almindelig hensyn til andre at man forsvinder ud med baby indtil der er kommet ro på igen. Selvfølgelig kunne man også lade barnet blive passet mens man selv nød sin restaurationsmad i fred og ro🙂

Her er der et råd der virker hver anden gang ca.
Næste gang der er en hyleunge, så gå hen og syng en sang for barnet, fantastisk som det virker beroligende, og når barnet så holder kæft, så bed forældrene om at synge videre. Det skal selvfølgelig ikke være en af de der surporter sange fra brøndby. melodi "Når jeg ser et rødt flag smælde"
Når jeg ser en F.Cr brænde, blir jeg glad og vil se fler. når han hen over stadionet løber, blir jeg glad for jeg har mit gevær. O.L.
Men f.eks Kim Larsens - Dengang da jeg var lille.