Hvor er det svært, at lade være ;)
Må jeg præsentere Nina Simone.
En foretrækkende kvinde i snart 16 år nu. Hendes stemme er så indtrængende, at jeg må lytte og lytte til mig selv. Gåsehud fremkaldes, tåre trilles, dansen er til stede, kort fortalt - hun serverer lyd, toner, tekst og historier, som jeg ikke kan lade være med, at elske hende for.
Fx denne her sang, jeg har ingen ide om hvad hun synger om, men den gør mig eftergivelig:
http://www.youtube.com/watch?v=SFWs5kWP-us
Alle kender eller huske måske denne?:
http://www.youtube.com/watch?v=RioN2pUVzNY
Budskabet er klart:
http://www.youtube.com/watch?v=Hfb8m9cEYwA
Også i denne:
http://www.youtube.com/watch?v=8y0xxL3r-9A
Dans med mig😉til ”Love me or leave me”, det er absolut en af favoritterne (den findes næsten aller-allernederst på siden med to andre skønne sange):
http://getdownnn.blogspot.com/2006/11/love-me-or-leave-me.html
Den sidste *G*:
http://www.youtube.com/watch?v=HZGq8JO1fY8
Kan man lade være😉? Krampen
Ps. Hvis i ønsker, at læse hendes biografi? – så er den bjerget helt fra Wikipedia og til Solen, derfor en kopi:
Eunice Kathleen Waymon, bedre kendt som Nina Simone (21. februar, 1933 – 21. april,
2003), var en amerikansk sanger, sangskriver, pianist og borgerretsforkæmper. Nina Simone ville egentlig have været koncertpianist og studerede blandt andet på den berømte musik- og teaterskole Juilliard i New York. Hun bliver i almindelighed klassificeret som jazzmusiker, selvom hun ikke brød sig om sådanne begrænsende kategoriseringer. Hun mente, at de ofte dækkede over racisme.
"Min musik er sort klassisk musik," sagde hun selv. Hendes egen stil blev udviklet, da hun nødtvungen tog arbejde som værtshuspianist, og for at have repertoire nok til de lange aftener blandede populærmusik med jazz, gospel og sine klassiske kundskaber. Resultatet blev et af de mest særegne udtryk inden for jazzen. Hennes stemme svingede mellem det ubevægeligt skarpe og hårde til det hjerteskærende. Hun var kontraalt og brød sig ikke altid om at synge smukt. Derimod var hun altid udtryksfuld. Hennes pianospil var virtuost og aldrig efterladende, og man hører hendes klassiske skoling slå igennem i mange af hendes tolkninger.
Hendes arbejde kom til at dække et stort udvalg af musikgenrer, så som jazz, soul, folk, r&b, gospel og tilmed pop. Simone har indspillet over 40 live- og studioalbums, hvoraf størstedelen er udgivet mellem 1958 (hvor hun debuterede med Little Girl Blue) og 1974.
Hun blev født i Tryon i delstaten North Carolina. Simone brød igennem i 1959 med en indspilning af Gershwin-sangen «I Loves You, Porgy».
Simone blev engageret i borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne. Hun deltog aktivt i kampen for de sortes rettigheder i USA. Nogle af hendes mest kendte indspilninger, som også beskriver undertrykkelsen af de sorte, er Four Women, Mississippi Goddam og Strange Fruit. I 1971 forlod hun USA, angiveligt på grund af racisme, bosatte sig siden forskellige steder i Europa og flyttede aldrig tilbage til USA.
Simone har også taget mange evergreens på sit repertoire, eksempelvis My Baby Just Cares For Me, som fik en renæssance og placerede hende højt på alverdens hitlister, da den i 1980’erne blev brugt i en parfumereklame.
Simone er også blevet kaldt The High Priestess of Soul, efter en af hendes plader. Hun fik to hædersdoktorater, hvorfor en del af hendes fans omtalte hende som "Dr. Nina Simone". Hun var ifølge eget udsagn en diva, og ville hellere sammenlignes med Maria Callas end Billie Holiday til trods for indlysende ligheder med sidstnævnte. Eksempelvis indspillede Nina Simone flere karakteristiske Holiday-klassikere som Don’t Explain og Strange Fruit. Simones stemme mindede måske ikke udpræget om Holidays, men den meget indtrængende måde at synge på havde de tilfælles.
Nina Simone døde i Carry-le-Rouet i Frankrig.
En foretrækkende kvinde i snart 16 år nu. Hendes stemme er så indtrængende, at jeg må lytte og lytte til mig selv. Gåsehud fremkaldes, tåre trilles, dansen er til stede, kort fortalt - hun serverer lyd, toner, tekst og historier, som jeg ikke kan lade være med, at elske hende for.
Fx denne her sang, jeg har ingen ide om hvad hun synger om, men den gør mig eftergivelig:
http://www.youtube.com/watch?v=SFWs5kWP-us
Alle kender eller huske måske denne?:
http://www.youtube.com/watch?v=RioN2pUVzNY
Budskabet er klart:
http://www.youtube.com/watch?v=Hfb8m9cEYwA
Også i denne:
http://www.youtube.com/watch?v=8y0xxL3r-9A
Dans med mig😉til ”Love me or leave me”, det er absolut en af favoritterne (den findes næsten aller-allernederst på siden med to andre skønne sange):
http://getdownnn.blogspot.com/2006/11/love-me-or-leave-me.html
Den sidste *G*:
http://www.youtube.com/watch?v=HZGq8JO1fY8
Kan man lade være😉? Krampen
Ps. Hvis i ønsker, at læse hendes biografi? – så er den bjerget helt fra Wikipedia og til Solen, derfor en kopi:
Eunice Kathleen Waymon, bedre kendt som Nina Simone (21. februar, 1933 – 21. april,
2003), var en amerikansk sanger, sangskriver, pianist og borgerretsforkæmper. Nina Simone ville egentlig have været koncertpianist og studerede blandt andet på den berømte musik- og teaterskole Juilliard i New York. Hun bliver i almindelighed klassificeret som jazzmusiker, selvom hun ikke brød sig om sådanne begrænsende kategoriseringer. Hun mente, at de ofte dækkede over racisme.
"Min musik er sort klassisk musik," sagde hun selv. Hendes egen stil blev udviklet, da hun nødtvungen tog arbejde som værtshuspianist, og for at have repertoire nok til de lange aftener blandede populærmusik med jazz, gospel og sine klassiske kundskaber. Resultatet blev et af de mest særegne udtryk inden for jazzen. Hennes stemme svingede mellem det ubevægeligt skarpe og hårde til det hjerteskærende. Hun var kontraalt og brød sig ikke altid om at synge smukt. Derimod var hun altid udtryksfuld. Hennes pianospil var virtuost og aldrig efterladende, og man hører hendes klassiske skoling slå igennem i mange af hendes tolkninger.
Hendes arbejde kom til at dække et stort udvalg af musikgenrer, så som jazz, soul, folk, r&b, gospel og tilmed pop. Simone har indspillet over 40 live- og studioalbums, hvoraf størstedelen er udgivet mellem 1958 (hvor hun debuterede med Little Girl Blue) og 1974.
Hun blev født i Tryon i delstaten North Carolina. Simone brød igennem i 1959 med en indspilning af Gershwin-sangen «I Loves You, Porgy».
Simone blev engageret i borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne. Hun deltog aktivt i kampen for de sortes rettigheder i USA. Nogle af hendes mest kendte indspilninger, som også beskriver undertrykkelsen af de sorte, er Four Women, Mississippi Goddam og Strange Fruit. I 1971 forlod hun USA, angiveligt på grund af racisme, bosatte sig siden forskellige steder i Europa og flyttede aldrig tilbage til USA.
Simone har også taget mange evergreens på sit repertoire, eksempelvis My Baby Just Cares For Me, som fik en renæssance og placerede hende højt på alverdens hitlister, da den i 1980’erne blev brugt i en parfumereklame.
Simone er også blevet kaldt The High Priestess of Soul, efter en af hendes plader. Hun fik to hædersdoktorater, hvorfor en del af hendes fans omtalte hende som "Dr. Nina Simone". Hun var ifølge eget udsagn en diva, og ville hellere sammenlignes med Maria Callas end Billie Holiday til trods for indlysende ligheder med sidstnævnte. Eksempelvis indspillede Nina Simone flere karakteristiske Holiday-klassikere som Don’t Explain og Strange Fruit. Simones stemme mindede måske ikke udpræget om Holidays, men den meget indtrængende måde at synge på havde de tilfælles.
Nina Simone døde i Carry-le-Rouet i Frankrig.