Jeg har lige mødt en rigtig sød fyr i forbindelse med den sport jeg udøver. Jeg har lyst til at sende ham en sms og bare sige tak for en hyggelig aften, men kommer så i tvivl, om det vil være for meget - mænd kan jo lide at jage og score og alt det der. Hvad synes I (mænd især)? Hvor meget må en pige tilkendegive at hun er interesseret i jer, uden at I mister interessen? Eller skal vi hellere spille lidt kostbare?
Overvejelser og gode råd modtages med glæde!
tilføjet af dulkis
Det vi koster
- er alt hvad han ejer, alt hvad han tjener og alt hvad han kan låne.😃
- Du kan roligt gøre ham klart, at du er interesseret, men så er det med at komme på afstand. Bliv ikke stående... Det bliver så meget bedre, hvis du lader ham "trække" dig i land.
- Et tak for sidst er en god og okay ting og en klar åbning.
tilføjet af Anonym
jepper
det er nemlig helt rigtigt..... få så sendt den sms!
tilføjet af en mand
Gammeldags opfattelse
Selvfølgelig vil vi mænd gerne have, at I viser interesse for os. Så send du bare den sms til ham og se, hvad det fører til.
tilføjet af elway
Typisk...
Hvordan fanden har du fået den idé at skuespil er vejen frem ?? "jeg må hellere spille kostbar"
Sagt på en anden måde : Du får sgu mere ud af at være dig selv, og tilkendegive du er interesseret end det modsatte.. Er han ikke interesseret i dig, så er det tuff luck, men synes KLART du skal melde ud.
Det er MODSPIL der er vigtigt.. sgu ikke at spille kostbar !
tilføjet af kapen
Rolig nu
Make a move ...
Det er sku da ligemeget bare du føler for det. Hvis han reagere mærkeligt på det så har han et problem.
Du kan roligt skrive at det var hyggeligt ... og så se hva der sker derfra
tilføjet af sros
Skriv til ham, isadorawing
Send ham en sms med tak for en hyggelig aften. Ikke mere. Så må han tage den derfra, og hvis han ikke magter det, så må du så sende ham en ny sms.
tilføjet af isadorawing
Så har jeg smsset
Hehe, tak for jeres gode svar :o) Nu har jeg sendt ham en sms, så må vi se. Til nogle af jer: Jeg er helt, helt enig i at man ikke skal spille skuespil, og i at alt det dér med magtkampe om hvem der er mest eller mindst interesseret i den anden, er totalt uinteressant. TAK for også at være enige!
Samtidig har jeg også hørt flere af mine mandlige venner sige, at det kan virke for overvældende, hvis en pige er for ivrig. At de har brug for plads og for at mærke, at hun ikke er én der falder for alle og enhver. ...Så det er vel mest ud fra det, at jeg kom i tvivl om hvor meget jeg også selv måtte få lidt ro på, smil.
tilføjet af Alf_P
Spille kostbar vs. at være kostbar
Jeg tror at problemet er at nogle piger bliver alt for optagede af en eller anden fyr, og er villige til at sætte deres egne behov til side. Til gengæld forventes der så en helt masse af fyren.
Hvis du i stedet forsætter dit forhåbentligt gode liv, og fortsætter med at pleje dine egne behov. Så tror jeg ikke du får de store problemer i den retning.
Det er vigtigere at føle sig kostbar end at spille kostbar.