16tilføjet af

Hvor mange SOL-babyer?

Jeg synes det kunne være sjovt at høre, hvor mange, af SOL-ens debattører, som har fået babyer, mens de har været her? Gnaekko og Ripenseren fik hver en lille knægt, mend ret kort mellemrum såvidt jeg husker...right?
Det kunne også være lidt sjovt at høre om de, der er blevet mødre/fædre har følt et behov og en stolthed ved at dele deres oplevelse/glæde med de andre her i forummet.
Jeg tror også, der var en hel del af os, der blev bedsteforældre i 2006, ikke?
Personligt havde jeg den ubeskriveligt fantastiske oplevelse at blive mormor to gange med meget kort mellemrum...først til en dreng i september 2004 og så til en lille pige i februar 2006. Jeg er rørt til tåre hver eneste gang, jeg er sammen med de to små størrelser...ja, bare jeg hører deres små stemmer, er jeg helt solgt.... Kan I genkende det?
tilføjet af

Min beskedenhed....

forbyder mig at svare ærligt.... så jeg vil bare konstantere at jeg ikke selv har fået baby i 06, jeg tvivler på det vil lykkes mig senere.... selv i 07, dog vil jeg ikke undlade at forsøge mig ;-))
Jeg har netop tjekket op på min datter....Status: Ikke udsigt til at sjoveren bliver bessefar i 07 heller,,,,,opdragelse er en svær ting, især for forældre! Dog er jeg ret sikker på hun ved hvordan man gør. Tålmodighed er en dyd, især for utålmodige forældre ;-))
Dammm, en god gang sladder debat her, jeg følger med på sengekanten... samtidig vil jeg lige ønske alle de glade forældre og bedsteforældre et sprøjtende godt nytår, med al mulig held og lykke med de små nye fremover.
;-))
tilføjet af

Ak ja

og snart er du tipoldemor.
I muslimer føder jo mange børn og begynder i en meget tidlig alder.
tilføjet af

Jeg fik

mere ud af prøve lave babier
Og glæder mig til næste bang.
Måske?
tilføjet af

Datterdatter født 4. juli

er "årets høst" herfra. Mest fantastiske baby der er set - og det er sikkert og vist, - c”,) det er slet ikke subjektive betragtninger *SS*
tilføjet af

Tillykke, bedste :-)

Altid rart at læse objektive betragtninger !
Er det sandt, at der er større tålmodighed over for børnebørn❓Eller er det bare alderdommens visdom, der slår igennem ?
tilføjet af

Du tager helt fejl

I min slægt avler de bestemt som kaniner, ikke fordi de er muslimer.,..men fordi de er katolikker...det er også dybt godnat...ikke fordi det er dumt at få børn, men det er dumt at få dem fordi paven siger det!
Nu er jeg så en falden engel ...droppet enhver religion og befinder mig lykkeligt i min ugudelige ateisme... Min datter som har gjort mig til en stolt og lykkelig bedstemor, er derimod troende...men hedning! Hun er Aetro.
Der er ingen bestemmelser for dem i deres forskrifter, hvor mange børn de skal have eller hvorfor...de får dem vist bare fordi de kan lide dem.
Det gjorde jeg også...og ingen af os kunne vente særligt længe, hvorfor vi nu er 4 lyslevende generationer side om side...Det har vi det helt vidunderligt med....er det ikke bare dejligt?
Eller øhh....det var måske det, der var det forkerte?
tilføjet af

Bedre held næste gang ;o)

Ja, bliv du bare ved med at øve dig...det skal nok lykkes...Det er også fint at holde det ved lige ;o)
tilføjet af

Det tvivler jeg slet ikke på ;o)

Klart det er tørre fakta.
Tillykke med det kollega ;o) Er det ikke bare det bedste i verden at blive bedste?
tilføjet af

Lige præcis med mig er det jo nok visdommen - he he

Nej det ved jeg såmænd ikke om man er mere tålmodig, men man er jo ikke i de situationer med børnebørnene, som man er med egne børn. Jeg tænker på morgentrætte børn, der skal i børnehave. Børnehavetrætte børn, der skal med i supermarkedet som helst skal overstås på 20 min. så aftensmaden og de øvrige sysler ikke skrider i tidsplanen osv.
At være hos mormor betyder sent i seng. Ikke op før man vågner af sig selv. Handlen i supermarkedet foregår primært i legetøjsafdelingen, og det er plads til at spise is på vejen hjem osv. Så selvfølgelige er det nemt at være BEDSTEmor. Det er jo alt det sjove og med veloplagte børn, der ikke skal skynde sig. Så vi hygger på begge fronter.
tilføjet af

øhhh - det er kanon, på sin vis, men

jeg synes det var svært første gang. Identitetskrise i svær grad. Jeg er ikke helt på omdrejningshøjde med titlen endnu. Jeg oplever jeg taler med mormødre, som om det er en gruppe, der intet har med mig at gøre..0)))))) Underlig fornemmelse.
Jeg leder sådan lidt efter at de er nogle af verdens børn og helt tilfældigt dumpet ned her hos mig - til min store fornøjelse ja!! Men jeg kan også blive slået af den der paniske bekymring "hvad skal der dog blive af dem" hvis jeg ikke lige kan se dem hele tiden. (jeg er meget sammen med dem - eller ofte er det vel - sådan på smuttursbasis) Mens jeg har gået sygemeldt, har jeg jo også benyttet mig af muligheden og hentet dem i skole og taget dem med hjem og lege, i stedet for de kommer hjem til den sædvanlige rytme. Det laver lidt "støj" på ledningen, men det er så fandens hyggeligt at juleklippe, når det man egentlig skulle var rydde op på sit værelse.
Så kan jeg også godt lide at min dattersøn - når der er for meget modstand i de voksne derhjemme, - siger "jeg er ligeglad med I bliver sure, for mormor holde med mig2 - tsk tsk. Det er lid fedt at være deres allierede. Og så mener jeg iøvrigt det er bedstemødres privilegie at spolere børnebørnene fuldstændig. Her må vi få softice til morgenmad!! jep.
tilføjet af

"Mormor holder med mig" ;o)

Genialt og skønt ;o) Hvad skulle man ellers med mormødre?
Ja, jeg havde også visse problemer med identiteten må jeg sige. Men efterhånden var der nogle ting, som jeg indså, ikke havde noget med mig at gøre, og det var egentlig fedt, for det gav mig en frihed, til selv at definere hvem jeg er, og hvordan jeg vil være mormor.
Feks. så er det at blive mormor, jo noget ens datter gør ved gør ved en...Altså ikke noget man selv har så meget som en milimeter indflydelse på. Og man kan ikke, ikke acceptere det.
Man kan komme sin datter og hendes børn i møde, eller man kan tage afstand fra dem, men så snart de er mere end et frækt glimt i øjet på deres far...så ER man mormor til dem...sådan er det bare!
Men hvilken SLAGS mormor? Kan man så spørge sig selv.
Inde i mit hoved hang der et falmet billede af min egen mormor, som var født i 1908. En ældre vandunduleret gråhåret kvinde, med plisseret nederdel, støttestrømper, cardigansæt, uldfrakke, guldbriller, gebis og en alt for rød læbestift. Og så duftede hun altid af blomster.
I den tid, der er gået siden dengang har samfund, mennesker kultur, klasser og roller, slået adskillige kolbøtter og har faktisk aldrig ændret sig med så stor hast som netop i den periode...så det er næsten indlysende at det var mere end vanskeligt at identificere mig selv, med min elskede mormor.
Så var der kun en ting tilbage...at opfinde min egen udgave af rollen som mormor.
Heavymetal-gothic-sort-med-kæder-og-læder-mormor, som ikke går af vejen for at nyde livet og flette fingre med en fyr, som bestemt aldrig har tænkt tanken om sig selv som morfar! hehe
Fest, fis og farver udelukker ikke omsorg...og bestemt heller ikke din helt vidunderlige mormor-holder-med-mig-attitude ;o)
Når mine små børnebørn bliver lidt større, så skal de også kunne finde en tryg havn her...lige midt imellem alle mine sorte gevandter, CD'er, drager og malerier...Tænk hvor er virkeligheden mangfoldig...og så tror jeg at glæden indenunder de yderst forskellige overflader, er meget, meget genkendelig, ligegyldig hvem vi er ;o)
tilføjet af

Du kan tro, jeg genkender det!

Jeg har allerede grædt mange tårer - glædestårer - over mit lille 2 måneder gamle barnebarn.
Først ringede min datter og fortalte, at jeg skulle være mormor - her kom de første tårer, så sparkede baby i maven- så tudede jeg igen, så fik vi at vide,at det ville blive en lille pige - så var den gal igen - og sådan kan jeg blive ved...
Nu er hun her endelig og det er bare så fantastisk, at være blevet mormor til netop hende. Hun er familiens første i den generation - altså Kronprinsessen! Og en prinsesse er hun - smuk og dejlig!
Hun er det bedste, der er hændt mig i mange, mange år. Tænk at min egen datter har fået en datter, der er lige så vidunderlig, som hun selv er. Jeg er bare verdens heldigste mor og mormor.
tilføjet af

Tiderne ændrer sig.

Det er nok lidt snyd at have dem til låns og vide, at de skal afleveres igen :-)
Det er ligesom at få det søde uden det sure.
Men der er nok også lidt mere overskud, fordi vi ikke har forældrenes behov for at få samlivet til at fungere, samtidig med, at børnene skal styres ind på vejen mod menneskelighed.
Vi "gamle" har lettere ved at sætte os selv i venteposition, mens børnebørnene er på besøg.
Og jeg sætter gamle i anførselstegn, fordi jeg synes, at bedsteforældre i vore dage er langt mere levende, end forældre var for 50 år siden :-)
tilføjet af

Vidunderligt!

Du skriver så levende om den smukke følelse af glæde du oplever. Dine ord beskriver nøjagtig de følelser, jeg har... Vi er mange om det her. Hvor er det smukt!
Jeg ANEDE simpelthen ikke , at der lå så meget glæde gemt i den kasse, der står "mormor" på...følte et kort sekund at det nu var sidste udkald og alderdom, affældighed og død lå lige rundt om hjørnet. Men det er udeblevet...
På den anden side...så elskede jeg min egen mormor højt. Også min farmor og min oldemor, men min mormor, var min sikkerhed og tryghed. I alle tre tilfælde var der mega meget glæde, og kærlighed....ikke spor af dårligdom og affældighed...hvor Søren kommer sådan noget fra? Og hvorfor lukker man det egentlig ind?
Det er min mormors skyld, at jeg idag elsker at spise havregrød til morgenmad! Ikke fordi det smager særlig godt, men fordi hun serverede det for mig på sengenen gang jeg lå syg ovre hos hende som lille.... Havregrød og the...Der var så meget omsorg og kærlighed i det.
Selvom jeg nok ikke gør det samme for mine børnebørn...så giver jeg dem forhåbentlig nogle oplevelsesbilleder, som ligger og og venter på dem til den dag, de får behov for at definere begrebet "mormor". Jeg håber jeg kan fortsætte denne skønne tradition, med at skabe billeder af hygelige og dejlige mormødre i de kommende generationers begrebsopfattelser.
tilføjet af

Kender du Daniel Stern

og hans Rig-system? - At laver perlekæder? - At hver oplevelse, du har med en bestemt person, giver en perle til kæden - Duften af blmster, havregrød osv. er perler, der sidder i den perlekæde, du har lavet sammen med din mormor. Oplevelser du har sammen med andre mennesker, du har haft relationer til, sidder som perler i andre kæder. - Synes egentlig hans tanke er smuk. Men selvfølgelig kan man også have perlekæder, man ikke bryder sig om....
tilføjet af

En rigtig god tanke

Næh jeg har kun hørt at det er det man tænker, når man binder en blomsterkrans til en bestemt person. Tror jeg skel tjekke det ud. Det lyder som en god måde, at koncentrere positive tanker i noget materilet, der kan minde en om det. Tak for tippet Mus47 ;o)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.