hvor meget skal børn hjælpe i hjemmet ?

Vi var sammen med noget venner i går, som har noget børn i sammen alder som vores
(10 og 13 og 3).
Efter vi var færdig med aftensmad tog vores børn bord af og tog opvasken, mens vi andre rykket i stuen og sad med et kop kaffe.
Det var så anledning til en diskussion omkring hvor meget børn skal hjælpe til i hjemmet. Min mand og mig har den ansigt at børn kan godt hjælpe til, de har hver for sig et par opgaver om eftermiddagen og så skal de sørge for oprydning efter aftensmad i fællesskab. Det tager måske sammenlagt 1 til 1½ timer om dagen.
Vores venner derimod mener at vi udnytter vores børn og at børnene har nok med skole, lektier og fritidsaktiviteter. Nu har vores børn aldrig brokket sig over opgaverne, men de er heller ikke vant til andet. Selvom det er "arbejde", så har jeg på fornemmelse at de nyder deres fælles opvask om aften, fordi de pjatter og griner og snakker. De andre opgaver bliver altid lavet og også her har jeg ikke på fornemmelse at det er en belastning.
Er vi der helt galt på den? Udnytter vi virkelig vores børn??? HJÆLP, har spekuleret over det hele dagen og er ved med at blive vanvittig af det.

Nej, I udnytter ikke jeres børn. Tværtimod gør I dem en tjeneste! I lærer dem at fællesskab betyder at man hjælper til efter bedste evne og formåen. Jeres børn vil blive bedre istand til at begå sig og til at klare sig selv, modsat jeres venners børn der først skal til til at lære det mest grundlæggende når de flytter hjemmefra.
Jeres venners børn får en slem opvågning når det går op for dem at rent service og tøj ikke dumper ned fra himmelen. Stakkels DEM, det er ikke JERES børn det er synd for.
Nyd jeres unger, og så kan I jo sgrin lidt diskret i skægget når jeres venner om få år beklager sig over deres forkælede og forvente og dovne teenagere....
Mor til tre, der også kan vride en karklud op😉

for dit svar. Nu er jeg en del roligere, men det næger stadigvæk på mig om der er flere børn der ikke behøver at hjælpe til der hjem?!?
Både min mand og mig skulle hjælpe til da vi var børn, så vi fortsætte jo bare det vi havde lært. Men er der virkelig børn der ikke behøver at røre en finger? Bliver deres tellerkener båren ud for dem efter maden? Bliver deres vasketøj lagt på plads osv ???
Jeg er godt klar over at vores stor søn er måske lidt ualmindelig, han er 13 og kan betjene en vaskemaskine. Han kan finde på at checke om der skal hænges tøj op eller tages ned når jeg ikke er hjem. Han kan godt se om der er noget der kan laves. Men at lave ingenting er fuldstændig uforståelig for mig...

hej nina 😉
personligt synes jeg det er for lang tid hver dag , hjemme hos os er det ca 20 min. hver dag ... for det er børn vi har at gøre med . og der skal være plads til både lektier , sport og afslapning ... jeg tænker at vi som har et ret stort hus måske bruger 2 timer sammelagt gennemsnitligt så hvis jeg havde 3 børn ( har kun 2 ) som brugte 1 - 1 1/2 time hver dag ... jamen hvad laver i så❓
en familie skal helt klart hjælpes ad, men de er altså stadig børn 😉
bare en tanke fra mig som har mellemstore børn

og så store børn som her, tager bestemt ikke skade af at lave noget!
Så belastede af skole, lektier og sport er ungerne idag altså heller ikke!!
Og så har de vel heller ingen skade af at lære, at forældre ikke er tjenere!
jeg må ærlig talt indrømmer at jeg korser mig, når nogle forældre mener, at bare det, at rydde op efter sig selv, gør at de mener, at barnet har "pligter" nok!

Jeg er nu en voksen kvinde, og min søster og jeg var osse dem, der ordnede aftenkøkkenet. Selvfølgelig har jeg da brokket mig gul og blå over det en gang imellem, men samtid, så vidste jeg jo, hvad jeg skulle efter maden. Som vi voksede fra at være ikke så store med ikke det fulde ansvar (selvfølgelig - mine forældre ville jo osse gerne rent faktisk have et rent køkken 😉), så lærte vores forældre os små fif og tricks, gode vaner, og sgu osse forklaringer på det meste - hvorfor er det nu liiiige, Mor brokker sig når jeg glemmer at tømme vasken.. Og pissestolt, når vi bare tog vores brugte tallerkener ud når vi var på besøg (osse derhjemme - klart klart).
Nu ved jeg, at min kære fru moder eller herr fader ikke læser her på solen, men jeg vil nu alligevel gerne sende dem en STOR tak for almen køkken-dannelse 🙂. Det lønner sig sgu! Og det er da osse noget med at gøre sine unger ikke-køkken-sky. Vi er jo godt afhængige af mad og rene forhold dér hvor den laves - det er sund fornuft med god køkkenadfærd - og så gælder det da bare om at få det ind med morsmælken!
Hvorom alting er - Jeg synes du er på den helt rigtige sti! Umiddelbart lyder du som min Mor, og jeg sys da jeg er kommer ret heldig ud med hensyn til almen køkkenopdragelse.

Jeg synes, 1 til 1 1/2 time lyder af meget - det er cirka den tid, jeg selv bruger på husarbejde i det daglige, mens min mand bruger max 1 time. Faktisk ved jeg ikke helt, hvad jeg skulle sætte ungerne til så lang tid dagligt.
Jeg er selv "flad", når jeg kommer fra arbejde og kaster mig ikke over husarbejde - med mindre, vi skal have gæster! - før der skal laves aftensmad. Mine børn skal også have et frirum til at slappe af eller være sammen med kammeraterne, så de sene eftermiddage er urørlige. Mine unger er så også sammen med kammerater næsten hver eneste eftermiddag, oftest herhjemme, og det prioriterer jeg højt, at de har "fri" til.
Børnenes opgaver er så at dække bord og tage ud af bordet. De er tre om det - 10, 11 og 15 år - og vi har talt om, at de nok slipper lovligt let, så der er flere småopgaver på vej, men jeg har ikke fantasi til at komme op på tilnærmelsesvis en times arbejde til hver.
Når de har gjort deres "arbejde", står der lektielæsning på programmet - derefter hedder det højtlæsning og sengetid for de to yngste, mens den ældste typisk sidder længere over lektierne og derefter "har fri" til hvad hun nu har lyst til.
Selv har jeg også "lektier" i form af forberedelse, rettearbejde osv. hver aften, så min arbejdsdag ligner på mange måder børnenes - og jeg synes faktisk, der er nok at se til og ikke mange frie timer i hverdagen for nogen af os. Derfor ønsker jeg ikke at fylde for meget på børnene - jeg vil så gerne have, der er rigelig tid for dem til at være børn, klatre i træer, lege, være sammen med kammeraterne osv.
De to yngste går til spejder en gang om ugen, og ellers har de ikke nogle faste aktiviteter på programmet - jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan de børn, der går til to-tre tidkrævende aktiviteter, kan nå både at passe det, deres skolearbejde, hjælpe derhjemme og slappe af.
I weekenderne giver ungerne en hånd med med tøjvask, rengøring osv, hvis det ikke kolliderer med andre aktiviteter - så de ved godt, hvordan den slags foregår, men det er ikke faste pligter.
Jeg synes ikke, du udnytter dine børn - men hvordan når de det hele, inklusiv leg og samvær med vennerne?

Hej Nina1974
Jeg synes godt nok, at det er en god debat, du har startet her.
Det virker til, at dine børn nyder, at der også er brug for dem inden for hjemmets 4 vægge og jeg tror bestemt, at det er det rigtige, I gør. Om 1-1½ time om dagen er for lang tid, er jo en vurderingssag, det er også mit indtryk, at hvis børn hygger sig med en opgave, kan den godt trækkes i langdrag ss
Børn i dag, synes jeg, har al for meget fritid i forhold til os, vores forældre og bedsteforældre, da vi var børn. Måske er det derfor, at vi nu oplever så meget vold og hærværk, for børnene føler sig ikke værdifulde/brugbare.
Mine børn på 8 og 11 står for at tømme opvaskemaskine, rydde op efter dem selv, lægge tøj sammen og hver gå 1 tur om dagen med hunden. Min datter kan godt lide at tørre støv af og min søn kan godt lide at vaske gulv, så det gør de, når de får et flip. Kan de få lov til selv at lave aftensmad (under overvågning), skændes de som regel om, hvem der skal. Jeg er enlig mor og har forklaret dem, at jo mere de hjælper til, jo mere "sjov"-tid kan vi få sammen.
Jeg oplever temmelig mange forældre, der spørger, hvordan jeg får mine børn til at hjælpe til, men de er jo ligesom vokset op med det. Nogen gange synes de dog også, at det er en sur pligt. Har børnene mange lektier for, har det førsteprioritet. Min søn går til spejder 2 timer om ugen og min datter til ridning ½ time om ugen.
Vi bør måske have i baghovedet, at vores bedsteforældre faktisk kom ud at tjene, da de var 14. På det tidspunkt kunne de fleste piger lave mad og gøre rent!

det vel lidt svært at sige ,
hvis dine børn er glade for det og har det sjovt med deres fælles opgave er det da kun
fedt.
Da jeg var yngere .

så havde mine forældre lavet en seld .
så vi arbejdede for at få nogle lommepenge.

det var små ting så som :
gå ud med skraldespanden , tømme postkassen , vande blomster , dækkebord , tømme opvasker.
hver lille ting gav nogle få kroner.
og den måde synes jeg da fungere godt ..

Hej.
Jeg synes ikke, at børn skal have penge for at deltage i de almindelige huslige pligter, det får de voksne jo heller ikke.
Jeg mener, at det lyder som om disse børn er heldigt stillet, når de har muligheden for at lære, hvordan man "holder hus", og at deres opgaver svarer til deres alder og formåen.
Og det er da vigtigt for børn at føle, at de faktisk har en funktion i familien.
Min kæreste, som har en 14-årig, er helt uenig med mig, og jeg synes faktisk, at det er synd for datteren, at hun er "overflødig" og ikke vil kunne ret meget, når hun engang flytter hjemmefra.

Når man ikke er særlig gammel.
kan man godt være stolt over man har tjent sine egne penge.
i selvom det er i hjemmet. senere hen gør man det jo ikke for penge, men af sig selv.

Vi fik en sjat hjemme for at hjælpe til.
Så gjorde min mor den fejl at lave det om til en akord. Altså efter hvor meget vi lavede.
5 kr for at vaske op og så vidre. Det stoppede hurtigt. For det blev til mere end hun lige havde råd eller lyst til at betale. *LOL*
Øv, nå men vi overlevede.

udtrykt mig lidt forkert, den mindste "hjælper" altså stadigvæk med på hans permisser.
Og det er heller ikke fordi de er på akkord. Men de har også dyr som kræver noget tid...

for det...:-)

det er nok fordi deres lektier bliver lavet mange gang før de kommer hjem, og det skal jeg overhoved ikke røre ved.
Så kommer de jo de fleste dag hjem tidlig om eftermiddagen (de går hjem fra SFO når de har lyst) og så laver de noget ting og så smutter de til deres venner eller deres venner kommer over.
Så du kan godt se, hvis de kommer hjem ved to tiden, så kan de laver noget og så være resten af eftermiddag sammen med deres venner. De har også kun en aktivitet om ugen.
Det er altså ikke sådan at jeg står med pisken i døren, det er bare kommet sådan, ...

har nok ret med det med hærværk og ballade...
Jeg synes der også vi har sjov tid, plus at når man stå i køkken er der jo altid snakke tid, jeg vil påstår at jeg ved en del mere om mine børn end andre forældre. Jeg tror jeg bliver ved med det her til de starter at brokke sig på en alvorlig måde.. :-)

lommepenge, som bliver udbetalt engang om ugen,- også hvis de måske ikke har lavet så meget i denne uge...
Hvis de vil tjene ekstra penge, så plejer de gerne give den en skrald i weekenden med et eller andet (vi har et gammel hus, så der er altid noget)
Det er faktisk lidt sjovt, fordi i den tyske grundlov står at børn har rettighed til lommepenge og er forpligtet at hjælpe til der hjemme. Mon der står noget lignende i den danske???

Den situation en familie er i, er en situation skabt af de voksne. Det gælder også antallet af familimedlemmer og husdyr.
Mine børn SKAL IKKE lave noget som helst, andet end at tage sig af deres husdyr - HVIS de har lyst!
Orker I ikke jeres tilværelse, som *I* har valgt, så lav jeres liv om! jeres valg = jeres fordømte ansvar!
Børn er perfekte kopimaskiner, så hvis I formår at holde hus OG være søde og kærlige, så bliver jeres børn også sådan som forældre!
Mine børn er vant til at her er rent og pænt - HVER DAG - og at mor og far er SØDE og GLADE - HVER DAG! her er virkelig aldrig sure miner og ofte spørger mine unger om de skal hjælpe med noget. Nogle gange siger jeg ja tak, men lige så tit siger jeg nej tak skat, det behøver du ikke. Og det er IKKE fordi de føler sig overset, for hvad der skal gøres, sørger jeg for at gøre når de er optaget af noget andet (lektier, venindesnak, computer, når de sover osv).
Børn er JERES ansvar - vil I give dem en GLAD barndom, så gør møget selv. Det tager ikke mange 5 minutter at lære, at er der rodet skal der rydes op, er der snavset skal der vaskes, er der ikke mere mad skal der handles - hvor svært kan det være!?
At sætte børn til ditten, dutten og datten er KUN fordi man ikke selv gider!🙁

Jeg tror det ikke, men det kunne være en god ide. ;)
Og jeg synes at de børn har godt af at hjælpe til. Selv om det blvier til et par timer. For de er givet godt ud i den anden ende. Både for dem selv og jer.
De har det jo sjovt, det tyder på at i har formået at opdrage dem til at tage deres pligter uden at det bliver byrder i deres øjne. ¨
For dælen jeg har set mange en magtkamp ud kæmpet mellem forældre og børn om den for***** skraldespand og tage den med ud.

Jeg synes det er en rigtig god debat du har startet 🙂 Jeg oplever stor forskel på, hvad der forventes af børn, og jeg undres ind imellem over, hvor lidt andre børn hjælper til. Men det hænder også at et jeg får tanken, om mine børn har for mange pligter. Mine børn er 12 og 14 og er vant til at hjælpe til i hjemmet, og de har begge deres faste pligter. Det er dog ikke altid pilgterne udføres på eget initiativ og uden brok. Men jeg synes jo heller ikke altid det er fedt at skulle stryge og støvsuge, så deres brok kan jeg egentlig godt forstå. Sålænge de ikke tror at de slipper 🙂
Hvilke pligter det enkelte barn har, er jo meget afhængig af deres alder. Da mine børn var mindre skrev vi alle pligterne ned, og så valgte de hver et antal. Jeg læste en gang en artikel, hvor denne løsning var foreslået, fordi børn er mere indstillede på at deltage, når de har haft indflydelse.
Hvor mange pligter og dermed hvor meget tid synes jeg også er aldersbestemt. Og jo mindre børnene er, jo mere skal forældrene deltage. Synes jeg.
Du skriver, at de store børn bruger 1-1½ time dagligt på pligter, incl. deres dyr. Hvis pligterne udføres alene, synes jeg umiddelbart det lyder som lang tid. Jeg synes ikke nødvendigvis børnene velvilje eller modvilje mod at hjælpe til kan bruges som indikator for om de har for mange eller for få pligter. Nogle børn brokker sig over ganske lidt, og andre er så styrede og uden egen mening, at de ikke siger fra.
Når du overvejer, om dine børn bruger for meget tid på pligter, synes jeg du skal se på hvor meget tid der er til selvstændighed. Hvor meget tid har de selv at råde over? Er de selvstædnige og socialt velfungerende - eller er deres liv i bund og grund så styret af jer og af pligter, at de ikke formår selv at tage initiativ. Hvor meget tid har de til at lege med kammerater, til at kede sig, til lektier, fritidsinteresser ovs. Jeg ser det som forældrenes ansvar at sørge for, at der er plads til både pligter, kammerater og pligter, og til at sørge for at give give rammerne til at vores børn udvikler sig på en sund og fornuftig måde.
Et eksempel er de pligter der er knyttet til kæledyr. Jeg er stor tilhænger af kæledyr, som jeg på mange måder synes er en super god idé. Udover at det er hyggeligt og sjovt, lærer børnene at tage et ansvar for pasning af et levende væsen. Desværre er der mange forældre der aftaler med børnene, at når de får hund (eller kat eller kanin)skal børnene skiftes til at gå hjem fra skole og sørge for dyret. Min datter har flere veninder med den ordning, og jeg er ikke sikker på, at de forskellige forældrepar er klar over hvor belastende det er for børnene. Børnene bliver tit holdt udefor legen, simpelhen fordi de skynder sig hjem fra skole lige efter sidste time, og dermed når de ikke at være med til at arrangere legekammerater. Eller også aftales der en leg hos en af de andre piger, som de ikke kan deltage i - fordi de er tvunget til at være hjemme hos dyret.
Som svar på dit spørgsmål: Umiddelbart synes jeg det er lang tid dine børn er bundet op af pligter - men om det er for meget afhænger af hvordan de ellers fungerer både i skole og socialt.
[s]

Børnene siger selvfølgelig ja til ordningen som betingelse for at dyret anskaffes. Jeg synes ikke man kan aftale sådan en ordning med sine børn, for de har absolut ingen mulighed for at vurdere hvilket arbejde der ligger i at have et dyr. Mange voksne bliver overraskede over, hvor tidskrævende det er at have dyr.

Er du fuldstændigt sikker på, at det står i den tyske GRUNDLOV? Det lyder helt vanvittigt i mine ører at gøre det grundlovsstridigt ikke at give børnene lommepenge - og ikke at give dem pligter. Hvem i alverden skal kontrollere, at det bliver overholdt i de små hjem? Og er det ikke DYBT grænseoverskridende, at staten skal gå ind og bestemme, hvordan forældre forholder sig til opdragelsen af deres børn på et område som dette? Det MÅ da være folks egen sag.
Jeg har meget svært ved at tro, det kan være rigtigt.

Jeg synes det er alt for mange pligter de har. De skal vaske op, støvsuge osv... Det er altså voksen-arbejde i mine øjne.
Mine børn skal tage deres tallerkener ud når vi har spist, og ellers rydde op efter sig selv. Det synes jeg er nok, når de også skal lave lektier og passe deres fritidsinteresser.

det er det jeg har lært i skolen..., men det er så gammeldags at der er ingen der kan huske det og der er ingen der kontrollerer det,- bare rolig.
Har du aldrig hørt P3, når de kommer med alle de sjove lov fra forskellige lande??? Så er den virklig harmløs...

du så også deres lejligheder rent når de er voksen? Fordi hvis de ikke ved hvordan, så kan de jo ikke...

for dit svar.
Jeg ved ikke hvorfor de hjælper til som de gøre, men en af grundene er nok at de kommer tidlig hjem fra skole eller sfo. Vi bor i et lille sammenfund og der er mange børn der kommer hjem efter skole (ved halve et eller halve to tiden).

Når de så kommer hjem, så tager de lige støvsugeren og opvaskemaskine, det tager 15 minutter.... og så er de fri for at være sammen med deres venner. Ved 4 tiden er det hunde lufte tid (de er flere med hund, så de plejer at mødes for at gå tur) det tager en 20 minutter til ½ time. Så på et eller andet tidspunkt derefter skal dyrene fodres og kaninbur gøres rent (hurtig), som tager 10 minutter. Ja og så er der opvasken efter aftensmad som tager 15 minutter.
Og alle sørger for at tager deres vasketøj med op og ligge i skabet ( 2 minutter hver)
Alt andet de laver er ud af deres god hjerte, som f.eks. i dag har de lavet aftensmad, tro mig, det var de bedste spagetti med kødsauce jeg har spist i mit liv. (Jeg har startet nyt arbejde og kommer først sent hjem nu)-og så tog jeg opvasken..
Jeg står altså ikke med en piske i døren snarest de kommer hjem, og når de har noget andet, så gøre jeg det bare selv. Og helt ærligt ved mine børn godt hvordan man brokker sig... du må gerne låne dem en weekend :-)

Mine børn har til 95 % nået at lave lektier inden de kommer hjem fra skolen, så det bruger de ikke eftermiddagen til. Og så er det også afgørende hvornår dine børn kommer hjem, som skrevet lidt tidligere er mine børn tidlig hjem. Hvis mine børn først kom hjem ved 4 tiden, så kunne de heller ikke gøre det.
Der er heller ikke nogen der bider hoved af dem, når de ikke har gjort det. Og vi snakker ikke om hoved-rengøring. Hvis dine børn nu stillet deres tellerkener i opvaskemaskinen med det sammen, så er der heller ikke mere end 10 minutter tilbage til opvasken. Og hvor gammel er dine børn?

Dine børn har en ekstrem lav IQ, så kan de godt regne føromtalte ligning ud:
Er der rodet - skal der ryddes op
Er der snavset - skal der vaskes
Er der ikke mere rent tøj - skal der vaskes tøj
Er der ikke mere mad - skal der handles
Og børnene gør jo som forældrene - ***så HVIS I gør ovennævnte*** - så vil børnene også gøre det når de bliver store!
Alt andet er udnyttelse af børn fordi man selv er doven og rent tyveri af barndom. PUNKTUM!
Kan du forstå det nu? eller skal vi finde en pixibog om rengøring?

Du stiller et spørgsmål om børnearbejde - men du gider kun at høre på dem der er enig eller roder rundt for modargumenter overfor andre - er du overhovedet interesseret i at udvikle din horisont?
virker som om du bare spilder vores tid her, for 15 seconds of fame!

Hold da op, hvor en nedladende tone du holder dig, bare fordi Nina1974 tager sit forældreansvar på sig. Er det også den måde, du opdrager dine børn til at tale til andre?
Som jeg kunne forstå på dit tidligere indlæg, laver du mange af dagligdagens gøremål, når børnene er beskæftiget med andre ting, hvordan pokker skal de så lære, hvordan tingene skal gøres? Skal de gætte sig til det(de har jo tilsyneladende en højere IQ end resten af Danmarks børn).
Det er da helt klart forældrenes opgave, at lære børnene, hvordan et hjem skal holdes og fungere. Det er jo ligesom ikke ligegyldigt, hvilke farver man blander i vaskemaskinen og hvor meget vaskepulver man blander i. Det er jo heller ikke særlig smart at bruge kluden fra toiletrengøringen i køkkenet eller undlade at skifte pose i støvsugeren.
Med den holdning forældre har til "børnearbejde" i dag, vil Martha-skolen snart få kronede dage igen. Den vigtigste grund til at blive forældre er at føre menneskeracen videre og, nøjagtigt ligesom i stenalderen, er det vores pligt, at gøre dem klar til at forlade reden - både med masser af kærlighed og masser af erfaringer i bagagen!

Godt skrevet...😃
Lige "mine ord" og mening om "börnearbejde" !!

så lade være med at være med i mit tråd.
Og siden din IQ er så højt, kan jeg ikke forstå at du ikke har forstået mit spørgesmål. Jeg har spurgt om HVORMEGET børn skal hjælpe ikke OM børn skal hjælpe.
Og forresten er jeg kun interesseret i de folks meninger som kan tale ordentlig til hinanden.

Børn er perfekte kopimaskiner - de gør præcis som deres forældre!
Så hvis DU er god til at gøre rent og holde orden - så bliver dine børn også gode til det!

- hvis de altså har en normal IQ...
så bare se at komme i gang, med dit eget hjem.

Så har jeg vist travlt. Er 35 år nu og stadig ikke alkoholiker som mine forældre. Må da hellere få fingeren ud nu, så jeg kan kopiere dem, tsk, tsk.

Ved du hvad? det her er et DEBAT-forum! Hvis du ikke kan tåle at blive sagt imod, men kun vil have 200 svar i trådene, der bekræfter at det er ok at du dovner løs, men ungerne gør hvad du burde, så må du finde et andet sted at skrive end i SOL-debat.
Man kan ikke sortere mellem de svar man får, at man kun vil have svar fra dem der er enige.
Ja, du spurgte til hvor meget - og mit svar er: de skal slet ikke hjælpe, med mindre de er ved at dø af rengøringslængsel! Den diagnose ses oftest kun hos voksne med rengøringsvanvid.
Du har IGEN udstillet din egentlige dagsorden:
Du vil ikke vide hvad der er rimeligt, du vil kun have et alibi for at dovne så meget som muligt selv.
Spørg dine unger:
Hvad vil I helst? vaske op eller hygge med venner/veninder?
(UDEN trusler om færre lommepenge)
Hvad tror du de vælger?

jeg dovner mig, så er du vedkommen at gå i mine sko en uges tid....
Det er ikke din mening der irriterer mig, men måden du taler ned til folk.

nå? jammen så sku' du nok helt lade være med at skrive her i "Sol-debat". For her er "desværre" ytringsfrihed og ret til at mene noget andet end dig.
Hvis du kun vil høre på dem der er enige med dig, så start en fanklub i stedet for.
Sandheden er ilde hørt.

fordi du giver ikke svar på hvad der bliver skrivet, du snakker bare din sag... Jeg har stillet et spørgesmål og så bliver du bare ved med at være en negativ drage. Stakkels din børn, godt nok skal de ikke laver noget på hjemmefronten, men hvis de for svarene på sammen måde som her, ¤#!"?(/&%¤&/())=#"!

er klart man ikke skal ordne alt for alle andre, men er vigtigt man lære at tage del i at hjælpe til og ryde op efter sig selv.

min datter på 3 vil gerne ofte hjælpe med madlavning, dække born og støvsuge, synes hun er sjovt.
arbejder i børnehave, hvor mange børn også finder det sjovt og udfordrende at være med til at hjælpe med at lave mad, skære frugt, tømme opvasker... og nogle er endda forbavset over at få lov. fordi de simpelt hen aldrig har fået lov til at prøve noget hjemmefra.
selvfølgelig skal man ikke udnytte sine børn og sætte dem til alt det hårde arbejde kun for at man selv kan slippe, men er nu engang hyggeligst at hjælpes ad, man skal jo også hjælpe dem med lektierne bagefter :)

Børn tager overhovedet ikke skade af at hjælpe til i hjemmet.
Jeg er selv opdraget med at have visse pligter, da jeg blev gammel nok til at have det. I mit barndomshjem hjalp vi hinanden med ed huslige pligter og det har hverken min bror eller jeg taget skade af. Tvært imod har vi lært noget af det, så vi, da vi flyttede hjemmefra, ikke stod som et stort spørgsmålstegn overfor, at underbukserne ikke vaskede sig selv og på magisk vis selv hoppede ned i skuffen. Vi kunne selv, fordi vi havde lært det.
Jeg er forbavset over, at så mange opfatter det som "børnearbejde". Jeg synes forældre gør deres børn en bjørnetjeneste, hvis de ikke forlanger noget af dem. Hvor nogen siger at det er forældrenes forbandede ansvar, at de huslige pligter bliver udført, mener jeg at det for forældrenes forbandede ansvar at forberede deres børn på, hvad der venter dem, når de skal til at stå på egne ben. 😮

Vi har 3 børn på hhv. 11 år dreng), 7 og 7 år(piger). De har også opgaver i hjemmet, bla. dække bord og afrydning af bord efter aftensmad, de fylder og tømmer opvaskemaskinen, og så har de en uge hver, hvor de er med til at lave mad med enten mig eller min mand. De hygger sig rigtig meget med madlavningen, og det har hjulpet til, at de også selv vil smage på mere forskellige mad.
Den store støver også selv af på sit værelse.
De får så lommepenge alt efter hvormeget de er med til at hjælpe, da de rigtig gerne vil købe noget for deres penge, hvilket de også for lov til, når de har sparet sammen.
Jeg får da også nogle gange en bemærkninger som "børnearbejde". Men jeg syntes også at børnene skal lære, at der er nogle pligter hjemme som skal laves.
Jeg kan godt forstå dine tanker, men børnene syntes jo det er skægt og hygger sig!
Så bæls på havd andre siger, når bare de har det sjovt :-)
Hilsen mor til 3.

God debat🙂 Jeg er selv 16 år - og jeg synes bestemt ikke at det er sjovt med pligter! Det tvivler jeg meget på at der er nogen børn der elsker pligter. Måske få, men ikke mange. Jeg selv skal vaske op hver dag (vi har ikke opvaskemaskine), gå tur med hunde, tage af bord + dække bord mm. og min mor synes ikke jeg laver noget! Synes det er mega træls, og vi bliver tit uvenner over det. Sjældent hører man så meget som "tak" for det man har gjort - og så gider man da slet ikke gøre noget.
Mine forældre er skilt og ude ved min far har jeg ingen pligter. Men der vasker jeg op og dækker bord helt af mig selv. Hos min far har jeg ikke noget imod at gøre det.
Voksne har da selv vagt at få børn - de kunne bare lade være med at få os. Så slipper de for besværet!